1. Erhvervsuddannelsesreform 2000:
Ændre lærerrollen

Dette temahæfte sætter fokus på en side af lærerrollen, som er kommet kraftigt til syne de senere år, og som med den igangværende reform af erhvervsuddannelserne vil blive endnu mere synlig: kontaktlæreren.

Erhvervsuddannelsesreform 2000 ændrer på mangt og meget i erhvervsuddannelserne: færre indgange og en individualiseret tilrettelæggelse af uddannelserne er nok de væsentligste nyskabelser. Den enkelte elev skal følge en personlig uddannelsesplan, selv have udstrakt indflydelse på sin uddannelse og selv vurdere, hvordan uddannelsens mål bedst nås.

I denne nye pædagogiske tænkning får kontaktlæreren en nøglefunktion. Kontaktlæreren skal være den, der giver eleven det faglige og personlige modspil, der gør, at eleven kan løfte denne opgave. Kan håndtere sin indflydelse på uddannelsen, udvikle ansvarlighed og selvstændighed og dermed blive en aktiv medspiller i uddannelsen.

Kontaktlærerrollen bliver således en ny, spændende og måske også krævende udfordring for erhvervsskolerne - en rolle skolerne i vid udstrækning selv skal udfylde. Hvordan gives der bud på i dette hæfte, der gennemgår en række af de helt centrale opgaver, skolerne står over for, når erhvervsuddannelsesreform 2000 er en realitet.

På mange måder er erhvervsuddannelsesreform 2000 udtryk for en vidtgående ændring af erhvervsskolernes hidtidige måde at virke på. Selv om handelsskolerne med den merkantile reform fra 1996 kan siges at være godt forberedte, er der ingen tvivl om, at der er ganske store forandringer på vej. Reformen ændrer ikke blot på uddannelsernes antal og indgangsveje (den strukturelle side af reformen), men ændrer grundlæggende på undervisningsbegrebet og lærerrollen (den pædagogiske side af reformen). I denne sammenhæng fokuserer vi primært på det sidste.

Reformen slår nemlig fast, at den enkelte elev vælger sin egen vej gennem en erhvervsuddannelse.

Det nye og udfordrende er, at den hidtidige tendens til at fokusere på elevers individuelle læreprocesser nu gøres til erhvervsskolernes pædagogiske udgangspunkt. Reformen slår nemlig fast, at den enkelte elev vælger sin egen vej gennem en erhvervsuddannelse; en vej som meget vel kan være forskellig fra andre elevers veje.

Ideen er lige så enkel, som den er klar. Eleven skal gennem et grundforløb afklare sit valg af uddannelsesvej, lægge fundamentet for sin uddannelse og skal efterfølgende i et hovedforløb tilegne sig de kompetencer, der er nødvendige for at nå det mål, eleven har formuleret.

Inspirationen til dette er bl.a. hentet i det finske uddannelsessystem, hvor den såkaldte "årskursløshed" efterhånden er blevet det bærende princip. Årskursløshed betyder kort fortalt, at fagene, klasserne og tidsstrukturerne er nedbrudt til mindre enheder - moduler¹ - som eleverne vælger efterhånden som de har forudsætningerne og motivationen for det. De finske erfaringer har vist, at et sådant fleksibelt valgsystem i høj grad appellerer til eleverne og positivt medvirker til at udvikle deres lyst til at lære.²

Dermed er grundridset af en ny type pædagogisk praksis også tegnet. Når eleven selv vælger sin vej gennem uddannelsen, er intet på forhånd givet. Der eksisterer intet "manuskript" eller nogen rejseplan for det, eleven begiver sig ud i, for rejsen foregår i og med at vejen vælges. Af samme grund kan undervisningen ikke baseres på faste undervisningsplaner. Elevens læreproces styres derimod af de mål, eleven har formuleret - i et samspil med erhvervsskolernes ansatte - udtrykt i elevens personlige uddannelsesplan.

Eleven udstikker (sammen med skolen) en kurs, men er eleven i stand til at holde kursen gennem et langstrakt forløb, hvor mange faglige elementer, moduler skal spille sammen?

Denne grundlæggende forandring af erhvervsuddannelserne ville være halsløs gerning, hvis der ikke samtidig blev sørget for, at de rammer og personer, eleven møder, er parate til at håndtere denne udfordring.

Tankerne i erhvervsuddannelsesreform 2000 forudsætter en helt ny parathed og fleksibilitet hos de ansatte på erhvervsskolerne. Hvis hver enkelt blot passer sit lille hjørne, vil meningen med den individuelle tilrettelæggelse hurtigt gå tabt.

Læreren skal derfor netop også udvide eller udvikle sit beredskab, så han såvel kan være den, der bibringer de faglige og personlige kompetencer, men netop altså også den, der holder hånd i hanke med, at eleven er på rette kurs. Og netop i denne sammenhæng er kontaktlærerfunktionen tænkt.

Kontaktlæreren som omdrejningspunkt

Set på denne måde er kontaktlæreren den for eleven helt centrale person. Når en elev skal sammensætte sin personlige uddannelsesplan kan det meget vel blive et kompliceret stykke arbejde, der skal udføres. Eleven udstikker (sammen med skolen) en kurs, men er eleven i stand til at holde kursen gennem et langstrakt forløb, hvor mange faglige elementer, moduler, skal spille sammen og danne den helhed, der skal være elevens egentlige udbytte af at deltage i et uddannelsesforløb?

Meningen med kontaktlærerfunktionen er altså, at læreren ved siden af og som supplement til sin lærergerning skal være i stand til at være "træner" for et antal elever, der alle har - sandsynligvis - forskellige uddannelsesplaner.

Kontaktlæreren skal altså sikre, at eleven for det første kan udstikke en kurs, men dernæst at kursen ikke blot fastsættes "skjult" i elevens bevidsthed, men fastsættes i en åben dialog mellem elev og kontaktlærer og revideres, hvis dette skulle vise sig nødvendigt.

Sammenlignet med den "traditionelle" rolle, en lærer i erhvervsuddannelserne har haft, er dette en ny og spændende udfordring.

Fra at have overblikket over sit fag og sin formidling, skal læreren nu også have et overblik over og redskaber til, hvordan han bedst muligt kan "guide" en række elever igennem deres individuelle uddannelsesforløb.

Elevens situation er grundlæggende forandret, når uddannelsen tilrettelægges individuelt og med fokus på den enkelte elevs læring. Kontaktlærerens udfordring er altså ikke blot at "guide" eller "sparre" eleverne, som de så ud og agerede i de velkendte strukturer. Med erhvervsuddannelsesreform 2000 er der samtidig formuleret nye forventninger og krav til eleverne, krav som har snæver sammenhæng med den opfattelse af kvalificering og læring, som er fundamentet for reformens pædagogiske side.

I hæftets kapitel 2 gennemgås disse nye forventninger til og muligheder for eleven, således at de samtidig fremstår som muligheder i kontaktlærerens arbejde. Kontaktlæreren er jo netop den, der skal medvirke til, at forventningerne til eleven kan omsættes til holdbar pædagogisk praksis.

Men inden dette sker, er det nærliggende først at gøre det klart, hvilken grundlæggende hensigt der er med at indføre kontaktlærerordningen.

Kært barn har mange navne

Som det vist allerede er blevet klart, er der mange billeder, der melder sig, når ordet "kontaktlærer" nævnes: guiden, sparringspartneren, rejseledsageren - og man kunne blive ved.

Ser man på, hvordan de skoler, der har gennemført forsøgs- og udviklingsarbejde på området, har formuleret sig, finder man en mangfoldighed af betegnelser for noget, som måske til syvende og sidst er det samme. "Personlig rådgiver", "Coach", "Klasselærer", "Elevrådgiver" osv.

Funktionens kerne er at "komme tæt på" eleven og få indsigt i, hvordan den enkelte elev håndterer sin læreproces.

Eventuelle nuancer til trods taler vi her om funktioner, der alle drejer sig om at understøtte eleven i sin bestræbelse på at tilegne sig kompetencer. Funktionens kerne er at "komme tæt på" eleven og få indsigt i, hvordan den enkelte elev håndterer sin læreproces.

I en redegørelse for tutorpædagogikken definerer Sten Clod Poulsen den pædagogiske arbejdsform, der på mange måder er kernen i kontaktlærerens arbejde:

"Det karakteristiske er en-til-en situationen. Læreren kan fuldstændigt samle sig om en enkelt elev - (...) - og prøver såvel selv at fremstå som identifikationsmodel som at begribe den studerendes egenart og særlige indfaldsvinkler til stoffet. (...) I tutorpædagogikken kan læreren få et unikt indblik i den enkelte studerendes læreproces og forståelsesformer og nænsomt og præcist gå ind og støtte og vejlede netop der, hvor der er støttebehov. Lærer-elev-relationen bliver såvel personlig og faglig, og dette er eksplicit anerkendt som vigtigt, idet eleven, den studerende, forventes at tilegne sig social dannelse integreret med viden og tænkning".³

Kontaktlæreren kan altså ses som den person, eleven kan have tillid til, og som har indsigt i og kompetence til at støtte netop lige denne elevs arbejde med at danne og uddanne sig. Kontaktlæreren forstår, hvordan eleven bedst muligt når sine mål, og har redskaber til at gå i dialog med eleven om, hvordan dennes læreproces former sig.

Sten Clod Poulsen understreger, at denne pædagogik bedst udfolder sig, når eleven er aktiv medspiller i og medansvarlig for sin uddannelse:

"Tutorpædagogikken går tæt på den enkeltes komplekse læreproces. Den er komplementær til den faglig-videnscentrerede undervisning. Det, eleven, kursisten og den studerende kan opnå, er en særlig erkendelse af sig selv som lærende individ, som personlighed i gang med en betydningsfuld læreproces, man selv i et vist omfang kan styre og har ansvar for. Selvbevidsthed i tilegnelsesprocessen. Og metarefleksion over hvad det er, der sker med en selv som individ, når man spiser af kundskabens træ."⁴

Komplementær til den faglig-videnscentrerede undervisning. Altså: tutoren/kontaktlæreren fuldender læreprocessen ved at skabe bevidsthed om, hvordan eleven bedst lærer, bedst udvikler sig, bedst udnytter sine potentialer.

Netop tankerne i erhvervsuddannelsesreform 2000 peger på denne funktion som afgørende. Når eleven selv skal udstikke kursen, selv skal medvirke til at holde den, selv vælge mellem en vifte af muligheder, selv evaluere sin indsats, er dette tætte samspil og denne metabevidsthed, dvs. bevidsthed om, hvordan man "så gør det", en helt nødvendig forudsætning.

Forskellige elevtyper

I publikationen "Scenarier for erhvervsuddannelsesreform 2000"⁵ er denne nye virkelighed søgt foregrebet i tænkt form. Billedet er, at forskellige elevtyper vil agere og reagere meget forskelligt på denne nye udfordring i erhvervsuddannelsessystemet. "Stærke elever" vil måske finde udfordringen spændende og afklare sig hurtigt og selvstændigt og måske dermed kunne få det optimale uddannelsesforløb, både hvad angår tid og indhold. "Svage elever" kan føle sig overvældede og risikere at miste fodfæstet pga. de mange muligheder og de valg, der dermed skal træffes.

Billedet illustrerer meget godt den spændvidde, der bliver i erhvervsuddannelserne og de opgaver, en kontaktlærer vil komme til at stå overfor. For hvad enten eleven tager disse nye muligheder positivt eller negativt til sig, vil kontaktlæreren for begge elevgrupper skulle skabe de sammenhænge og den pro-gression, der giver den enkelte elev oplevelsen af at befinde sig i et uddannelsesforløb, der er helhedspræget og dynamisk.

Til overvejelse:

Sammenfattende kan man sige, at kontaktlæreren er tænkt ifm. følgende nøglefunktioner:

• Kontaktlæreren er en funktionel udvidelse af lærerrollen, hvor læreren er frigjort fra sit eget faglige rum og møder eleven i et mere omfattende "personligt udviklingsrum".
• Kontaktlærerarbejdets kerne er arbejdet med at tilvejebringe, anvende og evaluere den personlige uddannelsesplan - og især at gøre dette, så elevens personlige udvikling og metalæring styrkes.
• Kontaktlærerarbejdet skal sigte mod at skabe helhed i elevens samlede uddannelsesforløb.
• Kontaktlæreren skal især arbejde med at få eleven til at overveje og begrunde valg, således at elevens selvindsigt, refleksion og analytiske evne udvikles og styrkes.

Funktionen kan man, som det her er omtalt, benævne på mange måder, men det afgørende er at vide, hvad man gør - og hvorfor. Her holder vi os til begrebet kontaktlærer og udfolder, hvad der konkret kan ligge i dette, når vi taler om den nærmeste fremtid i erhvervsuddannelserne, dvs. efter at erhvervsuddannelsesreform 2000 er omsat til praktisk uddannelsestænkning.

1) Betegnelsen "modul" anvendes her i betydningen sammenhængende læringsforløb, dvs. en afgrænset helhed med et bestemt fagligt indhold eller pædagogisk tilrettelæggelse - f.eks. i form af et projektforløb, et kursus eller en case.

2) Se de finske publikationer på litteraturlisten

3) Sten Clod Poulsen: De pædagogiske praksiskulturer er skolens fundament, 1998, s. 20-21

4) Ibid s. 22

5) Steen Christiansen m.fl.: Scenarier for erhvervsuddannelsesreform 2000, Undervisningsministeriet, UVM 7-285, 1999

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel