Bilag

Bilag 1: Undersøgelsens metode

I dette bilag vil vi se nærmere på den metodiske tilgangsvinkel i forprojektet. I forprojektet er der anvendt ti interview samt observation af forskellige arbejdssituationer. I dette bilag vil vi særligt koncentrere os om at beskrive det kvalitative forskningsinterview, fordi det har været det centrale metodiske redskab i forbindelse med forprojektet. Vi vil også komme ind på udvælgelse af virksomheder, interviewpersoner, maskinskrivning af interview, interviewguide, interviewsituation, analysemetode samt gangen i interviewet.

Tematisering og genstandsfelt
Undersøgelsens genstand er, som det er blevet beskrevet andetsteds, praksislæreprocesser og forholdet mellem skole og praktikperiode (se kapitel 1). Formålet med dette afsnit er at klargøre, hvordan undersøgelsens resultater er blevet skabt og dermed gøre undersøgelsesprocessen så gennemsigtig som mulig for læseren samt give læseren en mulighed for at vurdere gyldigheden af resultaterne.

Undersøgelsen har til formål at beskrive, hvordan man lærer praktiske færdigheder - i det her tilfælde inden for kontor og håndværk - på et højt færdighedsmæssigt niveau i forbindelse med erhvervsuddannelsernes praktikdel. I den forbindelse er det særligt den mesterlærelignende organisering af praktikdelen, der er i fokus. At vi har valgt læreprocesser inden for de håndværksmæssige og merkantile fagområder som undersøgelsesgenstand skyldes, at læreprocessen inden for disse områder indeholder både kropslige og sociale elementer, som ikke kan formidles fuldt ud af hverken det talte eller det skrevne sprog. Det betyder, at centrale elementer af erhvervsuddannelsernes fag i praksis må formidles på andre måder end ved decideret verbal instruktion. Det er således undersøgelsens genstandsfelt at undersøge, hvordan læring foregår i en konkret praksis. Genstanden for den empiriske del af undersøgelsen er beskrivelser af, hvordan læreprocesserne i dagligdagen leves af såvel elever og lærlinge i den proces at blive bedre håndværkere eller handelsfolk. Det betyder helt konkret at søge at fremdrage meningen med at lære de håndværksmæssige og merkantile kompetencer på et højt færdighedsmæssigt niveau. Formelle uddannelsesstrukturer eller holdninger til, hvordan undervisning og læring burde være, kommer i den foreliggende undersøgelse i anden række.

Det kvalitative forskningsinterview er en interviewform, hvis formål er at indsamle beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på fortolkning af mening af de beskrevne fænomener (Kvale, 1997). Vi har derfor fundet, at det kvalitative forskningsinterview er en velegnet forskningsmetode til denne undersøgelse. Endvidere har vi suppleret det kvalitative forskningsinterview med en række observationer for at styrke interviewet med henblik på at afdække læring i praksis. Dette er dog kun gjort i begrænset omfang og observationelle data er ikke systematisk analyseret i forbindelse med forprojektet.

Læring i praksis er et område, der er undersøgt i et relativt begrænset omfang inden for såvel det håndværksmæssige som det merkantile område. Undersøgelsens formål er således primært udforskende, hvilket vil sige, at interessante udsagn og overvejelser, der dukker op undervejs i undersøgelsesforløbet, genererer nye hypoteser, som må forfølges og undersøges. Det fordrer, at undersøgelsesdesignet har en vis åbenhed og fleksibilitet, således at det er muligt at generere nye hypoteser uden at hele undersøgelsen skal omformuleres.

Udvælgelse af virksomheder
I forbindelse med forprojektet blev der udvalgt fire virksomheder fordelt ligeligt på det merkantile og det håndværksmæssige område. De fire virksomheder er en større industrivirksomhed ("Jensen A/S"); et bageri i Hasle; et dansk værft ("Værftet") samt et stort varehus i Århus. Desværre lykkedes det ikke for varehuset at finde elever, der ønskede at deltage i undersøgelsen. På grund af den begrænsede tid i forbindelse med udarbejdelsen af forundersøgelsen var det ikke muligt at finde en erstatning for eleverne fra varehuset. Der deltog således kun tre virksomheder i undersøgelsen. De udvalgte interviewpersoner bestod af tre kontorelever fra Jensen A/S; to lærlinge, en svend og en mester fra bageriet i Hasle, samt en voksenlærling fra et andet bageri beliggende i Viby; en rørsmedelærling og to skibsmontørlærlinge fra Værftet.

Præsentation af virksomheder
En kort præsentation af virksomhederne er væsentlig for at forstå de beskrevne fremstillinger af elevernes og lærlingenes læreprocesser.

Bageriet er en del af et supermarked. Mester har været ansat i godt et halvt år, mens svenden har været færdiguddannet i fem år og har arbejdet i bageriet siden april. Lærlingen har stået i lære siden maj i år. Han har valgt praktikadgangsvejen, som er den uddannelsesform, der kommer tættest på den gamle mesterlære. Her skal lærlingene på skole samtidigt med, at de er i længerevarende praktikophold.

I interviewet med bagerlærlingen beskrev han, hvordan et centralt element i arbejdsprocessen i bageriet rettede sig mod at have ovnene i brug hele tiden. Altså at det ikke nytter at starte med rugbrødene, for de tager over en time at bage og kommer derfor til at fylde ovnene, så der dannes kø for andre brød, som skal bages. Selve organiseringen af arbejdet knytter sig også til, hvad mester og svend kan lide at lave. Mester kan bedst lide at lave kager, og svenden kan bedst lide at lave brød. Mester møder kl. 5.00, mens svenden og lærlingen møder kl. 3.00. De går så hjem ved 11.00 tiden, mens mester går hjem kl. 13.00. Det betyder, at han har mulighed for at bestille produkter hjem samt få et overblik over, hvor meget der bliver solgt og derfor, hvad der skal produceres dagen efter.

I løbet af ugen forbereder bageriet sig til weekenden, hvor der sælges meget brød, og så om mandagen kan de starte forfra. Der er altså en form for glidende arbejdsproces, som skal resultere i en akkumulering af brød og bagværk. Arbejdet foregår i et imponerende tempo uden pauser. Den ene bageproces glider over i den næste. Dejen måles til på en gammeldags loddevægt, kastes derefter over på bordet, hvor den æltes og formes til brød. De enkelte operationer afsluttes med, at brød eller kager sættes på plader, som sættes på stativer ved ovnen. Derefter rengøres bordet, hænderne skylles, og gryderne sættes ind i opvaskemaskinen.

Værftet er en stor arbejdsplads. Der er mange faggrupper ansat på værftet; ingeniører, skibsmontører, skibsbyggere, elektrikere, snedkere, svejsere, rørsmede, klejnsmede m.fl. Værftet har i en periode på over halvtreds år udviklet sig fra en lille maskinfabrik til et stort moderne skibsværft. I denne periode har virksomheden, som alle andre skibsværfter, haft opgangs- og nedgangstider. Værftsbranchen er præget af benhård konkurrence, ofte på ulige vilkår som følge af statsstøtte. Tidligere var det primært Europa, man konkurrerede med, og mange skibsværfter bukkede under i 70’erne og 80’erne. I dag kommer den største trussel fra Asien, hvor man kan få bygget et skib "for en skål ris", som en af lærlingene siger. På Værftet er der enighed om, at man skal klare sig på kvalitet, præcision og evnen til hurtig omstilling, så man kan følge med den tekniske udvikling og udnytte de nicher, der måtte byde sig. Med disse konkurrencevilkår og visioner er det essentielt for Værftet, der uddanner hovedparten af sine medarbejdere selv via mesterlære, at kunne uddanne dygtige, fleksible og kreative medarbejdere.

Jensen A/S er ligeledes en af byens store arbejdspladser, der med over 100 år på bagen fortsat producerer og udvikler komplette industrikølesystemer. Virksomheden har specialiseret sig i industrikølesystemer til bryggerier, slagterier, dagligvarebutikker, isfabrikker og den kemiske industri. Endvidere producerer Jensen A/S køleinstallationer til fiskeindustrien, færger, tank-skibe og gasindustrien. Jensen A/S er en del af Jensen A/S Gruppen, som omsætter for over 4.3 milliard kroner verden over med en medarbejderstab på over 4.000 ansatte over hele kloden. På Jensen A/S er der ansat ca. 900 medarbejdere. Jensen A/S består af en række afdelinger. De vigtigste afdelinger med hensyn til elevernes oplæring er indkøbsafdelingen, kreditor- og debitorbogholderiet og shippingafdelingen.

Udvælgelse af interviewpersoner
Det blev tilstræbt at finde elever og lærlinge på forskellige trin i deres oplæring med henblik på at blotlægge læreprocessen. Endvidere blev det tilstræbt, at også interview med svende og mester skulle indgå i undersøgelsen. I og med at interviewene og bearbejdelsen af disse er relativt arbejdskrævende, blev der kun foretaget ti interview i dette forprojekt. Det var vores intention, at der deltog et ligeligt antal af kvinder og mænd i forprojektet. Ud af de ti interview er der kun tre med kvinder. To af kvinderne kommer fra kontorområdet og er hentet fra Jensen A/S. Den sidste er skibsmontørlærling fra værftet. I forprojektet er der primært valgt arbejdspladser med overvægt af mænd (bageri og værft), hvilket afspejles i udvalget af interviewpersoner. Det vil blive tilstræbt i hovedundersøgelsen, at der i højere grad udvælges kvindedominerede arbejdspladser for at få kønsrepræsentationen mere ligelig. Endvidere deltog der i forundersøgelsen en enkelt voksenlærling for også at få dette perspektiv med i undersøgelsen. I Figur 1 nævnes deltagerne i undersøgelsen. Alle navne er synonymer.

Figur 1: Fordeling af de ti interviewpersoner.

KONTOR
Lone Trine Morten	3. års kontorelev 1. års kontorelev 1. års kontorelev
Værftet
Irene Troels Ib	3. års skibsmontørlærling 2. års skibsmontørlærling 2. års rørsmedelærling
Bageriet
Thomas Oluf Per Andreas	bagersvend bagermester 3. års voksen bagerlærling 1. års bagerlærling

Interviewguide
På baggrund af de teoretiske overvejelser er der opstillet en række temaer, som det er væsentligt at få afklaret i undersøgelsen. Interviewene fokuserer på disse temaer. Interviewene er således ikke struktureret efter ganske nøjagtige standardspørgsmål som et spørgeskema. Interviewene er til gengæld bygget op således, at en række centrale temaer danner rygraden i interviewsituationen, og der er udarbejdet konkrete spørgsmål, som vi så kan falde tilbage på, hvis interviewet skulle gå i stå eller køre af sporet. Temaerne omhandler praksisfællesskabet, læring som faglig identitetsudvikling, læringsformer og evaluering. Interviewguide er vedlagt som bilag 2.

Maskinskrivning af interview
Maskinskrivningen af interviewene blev foretaget af en sekretær og en studentermedhjælper fra Psykologisk Institut. I forbindelse med maskinskrivningen var det hensigten at komme så tæt på det talte sprog som muligt.

Af hensyn til læseværdien har vi dog i selve fremstillingen af interviewcitaterne søgt en læsevenlig stil. Der er gjort brug af gentagne prikker til at repræsentere længere pauser i det interviewpersonen siger, eller når vedkommende afbryder sig selv.

Interviewsituationen
Fem af interviewene foregik på Klaus Nielsens kontor på Psykologisk Institut. Fire interview foregik på arbejdspladsen, mens et enkelt interview foregik i Stakladen i Århus. Ved fire af interviewene var der to interviewere tilstede. Disse fire interview indgik i fire psykologistuderendes opgaver ved en fordybelsesaktivitet afholdt af Steinar Kvale på Psykologisk Institut, samt en ældre studerendes tilvalgsopgave. I forbindelse med de fire interview stillede den studerende hoveddelen af spørgsmålene ud fra interviewguiden, Klaus Nielsen stillede af og til uddybende spørgsmål. Generelt fungerede det godt med at være to interviewere tilstede. Det blev muligt at supplere hinanden, uden at intimiteten eller den gode stemning i forbindelse med interviewene led skade.

Indledningsvis blev interviewpersonerne introduceret til formålet med undersøgelsen. Vi forklarede, at vi var interesseret i beskrivelser, at alle interview ville blive anonymiserede, at interviewpersonen ville få tilsendt den fuldstændige maskinudskrift af interviewet med mulighed for at komme med indsigelser eller tilføjelser og afslutningvis, at interviewpersonen ikke var forpligtet på at svare på spørgsmålene.

Analysemåde

Grundet forprojektets begrænsede omfang indledtes analysen med en udvælgelse af, hvilke temaer fra interviewet, der vil blive belyst i temahæftet. Denne selektion blev foretaget dels på baggrund af de kategorier, der er opstillet ud fra forprojektets teoretiske arbejde, og dels hvor interviewpersonerne gav svar, der faldt uden for de teoretiske kategorier, men som var relevante i forhold til undersøgelsens overordnede problemstilling. Der blev udvalgt de temaer med de bedste eksempler. Derefter blev de udsagn valgt og fortolket, der klarest udtrykker, hvordan de læringsmæssige aspekter kommer til udtryk. Selve fortolkningen er foretaget ud fra tre perspektiver, henholdsvis et common sense perspektiv, et teoretisk perspektiv og et ad hoc perspektiv (se Kvale, 1997).

Gangen i et interview - en bagersvends læringsbane
For at give indblik i interviewets gang samt analysearbejdet, har vi valgt at gengive et interview opdelt i citater med relevans for læringen; centrale temaer og psykologiske tolkninger⁴⁾. Interviewet er med Thomas, der er bagersvend. I interviewet taler Thomas både om sin tid som lærling og som svend.

⁴⁾ Figuren er opstillet af psykologistuderende Peter Museaus

Figur 2:

Citater med relevans for læring	Centrale temaer	Tematisk fortolkning
1. "Min storebror kendte en bagermester []. Så kom jeg i praktik, altså i folkeskolen, og det var lige noget. Og så et år efter kom jeg i lære."	Introduktion til erhverv	Gennem personlig kontakt får S. introduktion til bagererhvervet. Hans opdagelse af at kunne lide arbejdet bliver afgørende for hans livsbane.
2. "Noget af den teori, man har på skolen, det…det lærte man at bruge i sit arbejde samtidig. Man begyndte faktisk at tænke på, hvad der sker, når man gør det og det [] men ellers… det man lærte at lave af brød og sådan noget på skolen, det kunne man ikke bruge til noget."	Vekselvirkning mellem skole og praktik	S. lærer de praktiske færdigheder i bageriet, ikke på skolebænken. Til gengæld fører vekselvirkningen mellem skole og praktik til øget refleksion over de forskellige processer, som indgår i bagerarbejdet.
3. "Allerede fra den første dag, man var der, skulle man mere eller mindre klare nogle opgaver selv, uden at de stod og holdt øje med én. Så man fik nogle små opgaver alene, og mester eller svendene viste, hvordan man skulle gøre."	Praksislæring under begrænset opsyn	S. bliver fra første færd indført i arbejdsopgaver af mere erfarne andre. Hans selvstændighed understreges dog ved, at han ikke bliver overvåget. Opgaverne er nok perifere i forhold til den samlede produktion, men S. er en legitim deltager.
4. "[] hvis jeg fik forklaret et eller andet af mester eller svenden, og de forklarede det på en måde, så jeg egentlig ikke forstod, hvad det drejede sig om, så kunne den anden lærling vende sig om og sige [] at han fandt ud af, at man kunne gøre det på den og den måde, og det var stadigvæk OK."	Læring qua anden lærling	Når S.’ arbejdsinstruktioner er uforståelige søger han råd hos anden lærling. Dette indebærer en aktiv holdning til egen læring og muliggøres af, at S. kan identificere sig med en jævnaldrende lærling. Lærlingen er inden for S.’ zone for nærmeste udvikling.
5. "Der er jo noget der hedder decideret lærlingearbejde [] det er sådan meget simple opgaver som at lave glasur til trøfler, feje gulvet, rydde op, vaske op [] og så efterhånden [] skulle man lidt mere hele tiden."	Lærlingearbejde	S. lærer om hierarkiet på arbejdspladsen på egen krop; i bevægelsen fra periferi mod centrum ligger, at forskellige læringsstadier knytter sig til forskellige arbejdsopgaver, som stiger i kompleksitet og dermed udfordring og tilfredsstillelse for individet.
6. "De første tre år fik jeg sgu ingen ros. [arbejdet var godt nok] ellers havde jeg fået det modsatte at vide."	Evaluering ved mester	S. lærer ved fravær af negativ belønning.
7. "Hvis man står og kigger på brødet når det er bagt, kan man altid bedømme, om det er flot []. Nogle gange var man selvfølgelig også mindre tilfreds, og så var man slet ikke tilpas med det."	Selvevaluering	S. indoptager professionens idealer om det korrekt udførte arbejde. Det medfører, at personlig tilfredsstillelse bliver proportional med graden, med hvilken arbejdet lykkes.
8. "Det foregik sådan at mester viste en enkelt eller to gange, hvordan vi skulle gøre, og så blev man ellers sat til at gøre det selv. [] Så kommer man jo til at stå og lure alle trickene af mester der, hvordan han gør, hvordan han gør det hurtigst []."	Imitation	Læring ved imitation og overdragelse af arbejdsopgaver.
9. "[] da man var i lære, havde man ikke noget at skulle have sagt, der skulle man bare parere ordre []. Nu skulle man lige pludselig selv til at tænke, at planlægge arbejdet, at sætte folk i arbejde, sørge for, at det hele var i orden."	Fra lærling til svend	Der udtrykkes en kvalitativ forskel mellem at være lærling og svend. Sidstnævnte kræver større grad af tilrettelæggelse af eget og andres arbejde.
10. "Når man er nyudlært, så tror man jo, at man kan det hele. Man synes, at nu skal de fandeme bare få - og det duer ikke. [] Den holdning [] blev også taget fra mig, hurtigt. Så står mester lige og markerer: Hov, hov – du skal ikke komme og tro, at du er noget, bare fordi du er udlært."	Forandring og forhandling	Qua sin ‘nyuddannede selvtillid’ forsøger S. at påføre praksisfællesskabet store forandringer. Han udfordrer svendenes og især mesters ekspertise, hvilket er en trussel for praksisfællesskabet. Denne udfordring bliver sat på plads efter forhandling mellem S. og mester.
11. "Det er jo rundstykker, franskbrød og grov-brød, der skal laves om natten. Når man kommer op ad formiddagen, så bliver det rugbrød og alt sådan noget med snitter og tørkager. [] Ovnene må aldrig stå tomme []. Det skal [lærlingen] så lære, helt sikkert. Og det forventer jeg ikke, og det er der heller ikke andre der forventer, at han kan de næste to-tre år. Det kommer først når han kan alt andet."	Forventninger til lærlinge	Det, som adskiller lærlinge fra svende og mester, er bl.a., at lærlinge endnu ikke besidder tilstrækkelig erfaring med de forskellige arbejdsopgaver til at udnytte ressourcerne (ovne etc.) optimalt. Viden om hver enkelt proces fører med andre ord til viden om den mest hensigtsmæssige arbejdsstruktur. Realistiske forventninger til lærlingene betyder derfor at føre lærlinge gennem hele spektret af arbejdsopgaver, før de kan overskue helheden. M.a.o. det er en proces fra periferien til centrum.
12. "[] en lærling har [] godt af nogle helt faste rammer. Man skal gøre det på en måde fra den dag man starter, til man er udlært, og så kan man begynde at eksperimentere, så er der nye måder at gøre tingene på."	Rammer for læring	Stabilitet omkring lærlinges adgang til ressourcer er essentiel, hvis bevægelsen fra periferi til centrum af praksisfællesskabet skal være velfungerende.
13. "Og det ville være rart for mig, og for alle de andre også, at få ham [lærlingen] til at kunne så meget som muligt så hurtigt som muligt, så man også lige nogen gange kunne tage en puster, så klarede han resten."	Oplæring	Idet lærlingens indsats - som legitim deltager - er af vigtighed for praksisfællesskabet, følger det, at læringsmiljøet omkring ham tager hans udvikling alvorligt. Både lærling og svende og mester kan - i det de er knyttet sammen i et fællesskab - drage nytte af lærlingens oplæring.
14. "Sådan ligesom for at vinde lidt tillid ikke kun ved ham [lærlingen], men også de andre svende, mester, så kunne jeg sgu godt nogle gange gribe en kost og feje gulvet, og jeg kunne godt tømme opvaskeren".	Fra centrum mod periferi	Ved at foretage en bevægelse væk fra sit traditionelle arbejdsfelt (i centrum af praksisfællesskabet) og udføre simple arbejdsopgaver (i periferien) skaber S. en god læringsrelation til lærlingen.
15 "Nogen gange kunne jeg godt sige til dem: Prøv nu at tænke dig godt om. Er det ikke mest logisk, at man gør sådan og sådan? Og så stod de lige og tænkte - og jo, det var det egentlig."	Læremetode	S. anvender en læremetode, som opfordrer lærlingen til at være medkonstruktør af viden.

I det ovenstående vises således et kort resume af gangen i et interview, de centrale temaer, og de tematiske tolkninger, der uddrages fra materialet med henblik på videre analyse.

Opsamlende kan vi sige, at vi i dette bilag har beskrevet undersøgelsens metodemæssige baggrund. Vi har fremhævet undersøgelsens udforskende karakter, udvælgelsen af undersøgelsesområder og undersøgelsespersoner. Endvidere har vi fremstillet centrale elementer ved det kvalitative interview, interviewsituationen, maskinskrivning, analyse og gangen i et interview.

Bilag 2: Interviewguide

I dette bilag vil vi forsøge at knytte vore spørgsmål sammen med det teoretiske bagland, som har givet vore overvejelser næring, således at læseren kan opnå en forståelse for de hensigter, som ligger bag de spørgsmål, som vi stiller. De teoretiske overvejelser er beskrevet i kapitel 2 "Læring i praksis - en teoretisk tilgang", hvor de fire centrale dimensioner i undersøgelsen "at lære i et praksisfællesskab"; "genstanden for læring"; "læringsformer" og "evaluering" er nærmere udfoldet.

Temaer og forskningsspørgsmål
Eftersom de spørgsmål, som vi opstiller, udspringer af projektets mere teoretiske overvejelser, vil vi betegne disse spørgsmål som forskningsspørgsmål. Disse forskningsspørgsmål vil så igen blive oversat til interviewspørgsmål, det vil sige de spørgsmål, som stilles til interviewpersonen.

At lære i et praksisfællesskab
I det følgende vil vi kort redegøre for de spørgsmål, der er centrale i forbindelse med at lære i et praksisfællesskab.

Lære gennem praksis i et fællesskab.
Forskningsspørgsmål: Hvilken betydning har det for læreprocessen, at den knyttes til deltagelse i et praksisfællesskab?

Spørgsmål til den interviewede:

Kan du give eksempler på situationer, hvor du har lært noget i praktikken, som du ikke har lært/kunne lære på skolen?
Hvem har ansvaret for, at du lærer noget her på arbejdspladsen?
Det virker som om, at lærlingene selv er meget ansvarlige for at lære noget her på arbejdspladsen i forhold til på skolen - hvordan oplever du det?
Hvad er det, der driver eller motiverer lærlingene/eleverne?

Lære på tværs af praksisfællesskaber.
Forskningsspørgsmål: Hvordan fungerer samspillet mellem skoleperioder og praktikperioder?

Spørgsmål til interviewpersonen:

Kan du bruge det, du lærer på skolen, til noget i forhold til det, du skal lære her på virksomheden?
Kan du bruge noget af det, du lærer her i forhold til det, du lærer på skolen?
Er der noget, du gerne ville have lært på skolen i forhold til det, du laver på stedet?
Hvilken betydning har de teoretiske fag for din udvikling som håndværker/handelsmand?

At synliggøre læring.
Forskningsspørgsmål: Hvilken betydning har det for læreprocessen, at den lærende har adgang til at overvære professionen blive udøvet?

Spørgsmål til den interviewede:

Lærer du noget ved at observere andre udføre faget?
Kan du give nogle eksempler?

At lære ved forskelle i et flergenerationsmiljø.
Forskningsspørgsmål: Hvilken rolle spiller andre lærlinge, svende og mester for den lærendes læreproces?

Spørgsmål til den interviewede:

Hvad får man ud af at se de erfarne udføre et stykke arbejde?
Hvilken betydning har samværet med andre lærlinge for det, du lærer?
Hvad får man så ud af at se andre lærlinge udføre deres arbejde?
Bruger man at diskutere det, man har lavet med de andre lærlinge, efter at man har lavet det, man skal lave?
Hvad får man ud af at arbejde sammen med andre lærlinge?
Kan du prøve at give nogle eksempler på det?

Lære ved at der gives plads for deltagelse.
Forskningsspørgsmål: Overtager lærlingen flere og flere ansvarstunge opgaver, og hvilken betydning har det for læreprocessen?

Spørgsmål til den interviewpersonen:

Er der en linje i de arbejdsopgaver, du udfører? Starter du ved de lettere og går over til de mere vanskelige?
Hvilken betydning har det, at du kommer til at udføre forskellige arbejdsopgaver?

Autoritet.
Forskningsspørgsmål: Hvordan kommunikeres fagrelevante kundskaber mellem den fagkyndige og begynderen?

Spørgsmål til interviewede:

Vil du prøve at give nogle eksempler på, hvordan dit samspil med mester/de erfarne normalt vil forløbe?
Kan du komme i tanke om nogle eksempler, hvor du følte, at du virkeligt lærte noget af din mester?
Hvad kendetegner en god læremester?
Hvis du tænker på den gode læringssituation, hvordan videregiver mesteren så det, som er væsentligt, til dig?
Hvordan valgte du dit praktiksted?
Hvordan udvikler man sin selvstændighed i forhold til mester og de andre erfarne?
Har det nogen betydning, om din mester selv er dygtig til sit fag? (faglige autoriteter?)
Fungerer mester og svende som forbilleder?

Genstanden for læring
I dette afsnit vil de spørgsmål, der knytter sig til genstanden for læring, blive uddybet.

Læringsaktiviteterne er rettet mod at blive en del af praksisfællesskabet.
Forskningsspørgsmål: Hvilken identitetsmæssig udvikling sker der, når den lærende tilegner sig færdigheder?

Spørgsmål til interviewede:

Kan du give nogle eksempler på, hvad det er, du har lært?
Er der sket nogle forandringer i din selvforståelse af dig selv i løbet af den tid, du har været i lære?
Hvornår forstod du sig selv som færdiguddannet xx?
Hvad er dit mål med uddannelsen?
Beskriv den historie, som går forud for, at du nu er lærling/elev - hvorfor valgte du lige netop denne karrierevej?

Kundskaber i praksis
Forskningsspørgsmål: Hvad er det for kundskaber, der læres i denne praksis?

Spørgsmål til interviewpersonen:

De kundskaber, som du har lært som håndværker/handelsmand, hvordan kommer de til udtryk?
Hvilken rolle spiller traditionsbevidstheden og fortællingerne for lærlingens/elevens læreproces?

Læringsformer
I det følgende vil de spørgsmål, der søger at udforske de forskellige læringsformer, blive uddybet.

Læring gennem udførelse.
Forskningsspørgsmål: Hvilken betydning har det for læreprocessen, at lærlingen/eleven har mulighed for at udøve sin profession under uddannelsen?

Spørgsmålene til interviewpersonen:

Kan du så prøve at fortælle lidt om de arbejdsopgaver, du blev sat til at udføre først?
Hvad har du lært, hvis du ser tilbage?
Er der et forløb i de arbejdsopgaver, man arbejder med?
Hvornår begynder man selv at tilrettelægge arbejdsprocessen?

Læring gennem imitation.
Forskningsspørgsmål: Hvilken betydning har imitation som læreproces?

Spørgsmålene til interviewpersonen:

Kan du bruge den måde at gøre tingene på, som mester/svend/ældre lærling gør tingene på?
Er der tale om imitation?

Læring gennem øvelse.
Forskningsspørgsmål: Hvilken betydning har indøvelse som læreproces?

Spørgsmålene til interviewpersonen:

Er der gentagelser i dit arbejde?
Er de gentagelser væsentlige for at lære?

At lære gennem at undervise (selv at vise).
Forskningsspørgsmål: Hvilken betydning har det for

læreprocessen, at lærlingen selv videreformidler aspekter

af arbejdsprocessen?

Spørgsmålene til interviewpersonen:

Har du måttet hjælpe nogle af de andre - for eksempel de yngre lærlinge?
I bekræftende fald - hvilken betydning har det for dig som lærling/håndværker at videregive dit fag?
Har du gjort dig nogen overvejelser om, hvordan du videre giver det, du lige selv har lært?

Evaluering
Afslutningvis vil de spørgsmål, der knytter sig til evalueringen i praksis, blive fremlagt.

Forskningsspørgsmål:

Hvilken rolle spiller selvevaluering?
Hvilken rolle spiller ‘brugernes’ feedback på udøvelsen?

Spørgsmål til interviewede:

Hvordan ved du selv, om det, du har lavet, er godt nok?
Hvordan finder man så ud af, om det, man har præsteret i forbindelse med en arbejdsopgave, er godt nok?
Kan du huske tilbage på din arbejdsopgave, hvad var brugernes/svendens/mesters reaktion?
Den evaluering, der er efter en endt arbejdsopgave, kan du bruge den til noget i din videre udvikling som håndværker/handelsmand?

Forsiden | Forrige kapitel