5. TabelkommentarerTabelsiderne er opdelt således, at der indledningsvis gives et overblik over skolestrukturen, herunder oplysning om antallet af elever der gik i frie grundskoler eller efterskoler, samt skolestørrelser og antal klasser. For de frie grundskoler og efterskoler er antallet opgjort i henhold til de elever, som kommunen har anerkendt betalingsforpligtelse overfor. Dernæst følger en oversigt over, hvorledes eleverne fordeler sig på klassetrin og klasseformer. Herefter følger en opstilling, der viser ressourceforbruget i form af anvendte U-, F- og Ø-timer samt tid til ledelse og børnehaveklasse. Ressourceforbruget er opgjort i klokketimer (á 60 minutter) og ikke i lektionslængder/skoleskematimer (á normalt 45 minutter). Der gøres opmærksom på, at det ikke er muligt at udskille de ressourcer i den enkelte kommune, der finansieres af fx amtskommunerne i forbindelse med den vidtgående specialundervisning. Dette kan naturligvis forrykke billedet noget for den/de kommuner, der varetager meget vidtgående specialundervisning for amtet. Imidlertid skønnes det at være forholdsvis konstant over tiden for den enkelte kommune. Nederst vises en oversigt over skolefritidsordningernes (SFO) antal og omfang. Der gøres opmærksom på, at de statslige skoler (skolen ved Statens pædagogiske Forsøgscenter i Rødovre, Sorø Akademis grundskole og Christiansø Skole) er trukket ud i en særlig tabel, således at de ikke indgår i elevtallet eller ressourceopgørelsen mv. for den kommune, hvor de geografisk er beliggende. |