4. Ad hoc undersøgelser foretaget i skoleåret 1997/98

4.1 Skolebestyrelsesvalget foråret 1998

Valgdeltagelse

Den 3. marts 1998 var der valg til skolebestyrelsen ved 276 skoler svarende til knapt 17 pct. af landets skoler. Valgdeltagelsen blev på 36 pct., mens stemmeprocenten ved de de to foregående valg var på henholdsvis, 39 og 43 pct. I gennemsnit mødte 184 forældre op pr. skole for at afgive deres stemme.

Der var store regionale forskelle i antallet af kampvalg og stemmeprocenter ved valgene. Generelt var der både flere kampvalg og højere stemmeprocent i Jylland end på Sjælland og Fyn.

Fem amter - Ringkøbing, Nordjylland, Viborg, Sønderjylland og Bornholm - havde kampvalg på mere end hver femte skole, mens der slet ikke fandt kampvalg sted på Frederiksberg kommunes otte skoler.

Valgdeltagelsen var størst i Ringkøbing amtskommune, hvor der på de 37 skoler, der havde kampvalg var en valgdeltagelse på 45 pct.

Den største valgdeltagelse var der ved følgende 5 skoler:

Størrelse og kønsfordeling

I valgperioden 1994-98 havde ca. 10 pct. af landets skoler 5 forældre i skolebestyrelsen, hvilket var uændret i forhold til den foregående periode. Ved de øvrige skoler er der 7 forældre i bestyrelsen.

En opgørelse af kønsfordelingen blandt de valgte viser, at 48 pct. er kvinder og 52 pct. er mænd, næsten svarende til ved valget i 1994.

Fordelingen ser noget anderledes ud for de netop afgåede formænd. Ved udgangen af valgperioden 1994-98 var således knap 60 pct. mænd og 40 pct. kvinder.

Kun ca. 1/3 af de nyvalgte skolebestyrelsesmedlemmer deltog i skolebestyrelsesarbejde i den forrige valgperiode. Udskiftning blandt skolebestyrelsesmedlemmer har været lige stor blandt mænd som kvinder. Ved valget i 1994 var antallet af nyvalgte på ca. 50 pct. for såvel kvinder som mænd.

Forlader de forældrevalgte arbejdet i utide ?

Ved 60 pct. af skolerne har formanden siddet i hele valgperioden på 4 år. Undersøgelsen viser også, at ved 41 skoler har formanden siddet i 2 valgperioder, mens 6 formænd har varetaget formandshvervet i 3 hele perioder.

Ved følgende 6 skoler havde formanden med udgangen af valgperioden siddet i sammenlagt 3 perioder:

I valgperioden 1994 -1998 har i alt godt 2200 medlemmer forladt skolebestyrelsen i utide med forskellig begrundelse, men i knapt 600 tilfælde har baggrunden været at barnet/børnene har skiftet til anden skoleform. For de øvrige er der angivet individuelle årsager til deres udtræden af skolebestyrelsen.

Der har været afholdt suppleringsvalg ved 123 skoler i perioden 1994-98 på grund af manglende suppleanter på kandidatlisterne

4.2 Færdselskontaktlærerfunktionen m.v.

I foråret 1998 udsendte Undervisningsministeriet et spørgeskema til skolerne, der relaterede sig til færdselskontaktlærerordningen m.v. 1.531 skoler svarende til 87 % har returneret spørgeskemaet. Undersøgelsen viste bl.a., at ved 184 skoler har skolebestyrelsen fastsat principper eller taget initiativ der vedrører færdselsundervisningen.

Det fremgår af tabel p, at 1.225 skoler svarende til 83 % har haft en færdselskontaktlærer i mere end 10 år, mens 188 skoler har haft en lærer med disse opgaver i mere end 6 år. 57 skoler har haft ordningen i mindre end 5 år.

Tabel P: Skoler med færdselskontaktlærer

Af de 61 skoler, der ikke har funktionen som færdselskontaktlærer har den aldrig eksisteret ved 29 skoler.

Ved 786 skoler er der oprettet en skolepatrulje. Ved 716 af skolerne er det færdselskontaktlæreren, der samtidig er skolepatruljeinstruktør.

Ved 726 skoler er der afsat et særligt beløb til indkøb af færdselsundervisningsmaterialer, mens udgiften ved de øvrige skoler er en del af den samlede konto til indkøb af undervisningsmaterialer.

Ved de skoler, der har en særlig bevilling til formålet fremgår det afsatte beløb af tabel q

Tabel Q: Budget til indkøb af færdselsundervisningsmaterialer

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel