12. Bilag

Bekendtgørelse om uddannelse af ledere af håndværksvirksomheder, nr. 286 af 3. maj 1993.

Oversigt over Bloom's kognitive taxonomi.

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 286 af 3. maj 1993

Bekendtgørelse om uddannelse af ledere af håndværksvirksomheder

I henhold til §2, stk. 3, § 3, stk. 1 og 4, og § 10 a i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse - deltidsuddannelser og enkeltfagskurser), jf. lovbekendtgørelse nr. 682 af 29. juli 1992, fastsættes:

Formål m.v.

§ 1. Erhvervsskoler, der er godkendt hertil, kan gennemføre uddannelse af ledere af håndværksvirksomheder.

Stk. 2. For uddannelsen gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

§ 2. Formålet med uddannelsen er at give deltagerne et forbedret grundlag for at forestå driften af små og mellemstore virksomheder ved at udbygge deltagernes viden inden for områder som: Organisation, ledelse, driftsplanlægning, økonomi, markedsvurderinger, indkøb og salg.

Adgangsbetingelser

§ 3. Skolen kan give adgang for deltagere, der

1) har gennemgået en erhvervsuddannelse eller har et grundlag, der kan ligestilles hermed,

2) har mindst to års relevant praktisk erhvervsbeskæftigelse samt

3) er virksomhedsindehavere, har ledende opgaver eller på anden måde har praktiske erfaringer, der giver grundlag for at følge undervisningen.

Stk. 2. For ansøgere, der ikke har erfaring som selvstændigt erhvervsdrivende, kan skolen betinge optagelse af, at ansøgeren forinden gennemfører merkonomuddannelsens indledende kursus i virksomhedsøkonomi.

§ 4. Skolen yder interesserede oplysning og vejledning om uddannelsens tilrettelæggelse og mål og om de krav, uddannelsen stiller til deltagerne.

Struktur og undervisning

§ 5. Skolen fastsætter de nærmere retningslinier for undervisningens tilrettelæggelse inden for rammerne af denne bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse om åben uddannelse.

§ 6. Uddannelsen omfatter fire moduler.

Hvert modul har normalt et omfang svarende til en normeret arbejdstid for deltagerne på 12,5 pct. af et arbejdsår.

Stk. 2. Deltageren udarbejder under uddannelsen et mindre skriftligt arbejde. Emnet aftales mellem læreren og deltageren.

§ 7. Undervisningen gennemføres efter følgende mål, idet skolen fastlægger strukturen, herunder opdeling og vægtning af emner i modulerne.

I) økonomi

Deltageren skal opnå kendskab til analyse, budgetter, finansiering, investering, kalkulation, omkostninger, regnskab og samfundsøkonomi, således at vedkommende kan forestå virksomhedens daglige og periodiske økonomiske styring.

2) Retlige forhold

Deltageren skal opnå kendskab til retssystemets opbygning, aftalelov, købelov, selskabsret, pantsætning, tinglysning og andre sikringsakter samt arbejdsretlige spørgsmål, således at vedkommende bedre kan afgøre, hvornår sagkyndig bistand er påkrævet.

3) Virksomhedsorganisation og ledelse

Deltageren skal opnå kendskab til organisationsopfattelse, ide og målsætning samt formel og uformel organisation, således at vedkommende forstår organisationens betydning for virksomhedens effektivitet, styring og forandringsevne. Deltageren skal endvidere opnå kendskab til ledelse, herunder styringsprocesser, personaleudvikling og strategisk ledelse. Herudover skal deltageren opnå kendskab til forskellige former for kommunikationsteknik, således at vedkommende kan løse daglige kommunikationsopgaver.

4) Driftsteknik

Deltageren skal opnå kendskab til styring af anlæg, metoder, produktion og kvalitet, således at vedkommende hensigtsmæssigt kan bidrage ved planlægning og gennemførelse af virksomhedens produktion, tjenesteydelser og service under hensyntagen til ressourceudnyttelse, arbejdsmiljø og kvalitet.

5) Indkøb og lagerstyring

Deltageren skal opnå kendskab til indkøbsmetodik, lagerstyring og lagre samt kontrolsystemer, således at vedkommende kan vurdere og disponere indkøb på en lønsom og hensigtsmæssig måde, kan styre et lager og kan disponere areal og indrette lagre.

6) Afsætning

Deltageren skal opnå kendskab til efterspørgselsforhold, handlingsparametre og prisdannelse, således at vedkommende kan beskrive de forhold, der kan have indvirkning på virksomhedens afsætning, og bedre kan beregne salgspriser med udgangspunkt i markedets muligheder.

§ 8. Skolen kan fritage for deltagelse i et eller flere moduler, hvis deltageren kan dokumentere relevant forudgående uddannelse eller erhvervserfaring.

§ 9. Skolen er ansvarlig for, at lærerne har de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer for at varetage undervisningen, herunder relevant og aktuel erhvervserfaring.

Eksamen

§ 10. Hvert modul afsluttes med en prøve, hvor der medvirker ekstern censor.

Stk. 2. Skolen stiller opgaverne til prøven, der gennemføres på grundlag af det skriftlige arbejde, jf. § 6, stk. 2.

Stk. 3. Ved bedømmelsen, jf. § 12, gives en karakter for deltagerens mundtlige præstation og en karakter for det skriftlige arbejde.

§ 11. Skolen fastsætter i samarbejde med deltagerne tidspunkterne for afholdelse af prøverne.

§ 12. Ved bedømmelsen af deltagernes præstationer anvendes 13-skalaen efter bekendtgørelse om eksamensordningen og om uddannelses- og eksamensbeviser for videregående teknikeruddannelser m.v.

Stk. 2. For at bestå en prøve kræves mindst karakteren 6.

Stk. 3. Deltageren kan højst 2 gange deltage i samme prøve. Skolen kan dog tillade deltagelse en tredje gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Prøver, hvori der er opnået karakteren 6 eller derover, kan ikke tages om.

§ 13. Skolen udsteder beviser for beståede prøver og for den samlede uddannelse, når prøverne, jf. § 10, stk. 3, er bestået. Når der er meddelt fritagelse for prøve i et fag i henhold til § 8, opføres faget i beviset for den samlede uddannelse med betegnelsen: »Fritaget«.

§ 14. Skolen beskikker censorer. De udpegede censorer skal godkendes af Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Med hensyn til karakterfastsættelsen, censorernes virksomhed, sygeeksamen, klager over eksamen samt ombedømmelse gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamensordningen og om uddannelses- og eksamensbeviser for videregående teknikeruddannelser m.v.

Klageadgang m.v.

§ 15. Klager over skolens afgørelser efter bekendtgørelsen, bortset fra eksamensklager, jf. § 14, stk. 2, kan indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Klagen indgives til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens udtalelse. Skolen skal give ministeriet de nødvendige oplysninger til behandling af sagen.

§ 16. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 17. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg.

Tilladelse gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den l. august 1993.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 196 af 10. April 1987 om kursus til uddannelse af ledere af håndværksvirksomheder ophæves.

Stk. 3. Deltagere, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august 1993, fortsætter dog uddannelsen efter de hidtil gældende regler.

Undervisningsministeriet den 3. maj 1993

OLE VIG JENSEN / Lise Bagge Rasmussen

Niveaubeskrivelse

Niveaubeskrivelsen er knyttet snævert sammen med fagbeskrivelsen, idet niveaubeskrivelsen angiver, i hvilket omfang de enkelte emner skal beherskes. Den giver med andre ord svar på spørgsmålet: "Hvor godt skal deltagerne kunne de forskellige emner?" På side 1 i dette bilag er vist en oversigt over Blooms taxonomi, som skal anvendes ved niveaubeskrivelsen af de enkelte emner.

Som det fremgår af figuren, består taxonomien af 6 trin, som angiver en stigende indlæringsdybde. Det skal dog fremhæves, at der er flydende overgange mellem de enkelte trin i taxonomien. Inden for hvert trin er anført nogle stikord, som afspejler spørgeformuleringen i forbindelse med eksamensopgaver. Der kan således trækkes en direkte forbindelse mellem de faglige krav i fagplanen og eksamenskravene.

Ethvert trin i taxonomien indeholder samtidigt alle underordnede trin. Man kan f.eks. ikke foretage en vurdering uden at have den nødvendige viden inden for området.

Nedenfor er de enkelte trin kort omtalt.

Viden

Som det er antydet i figuren, indebærer begrebet viden, at man skal kunne genkende og gengive stoffet. Man forlanger ikke, at man forstår stoffet, men man skal kunne genfortælle det.

Kravet til viden kan naturligvis være mere eller mindre omfattende og mere eller mindre detaljeret. Man kan f.eks. i den ene ende af skalaen have viden om begreber og enkeltfænomener og i den anden ende af skalaen have viden om teorier og strukturer. Der henvises til specifikationen af vidensniveauet i bilag l.

Forståelse

Forståelse stiller udover ovennævnte krav om viden også krav om, at man med egne ord og eksempler kan forklare stoffet, f.eks. forklare anvendelsen af metoder, regler og procedurer inden for eksempelvis regnskab og skat, tegne en organisationsplan eller beregne grænseomkostningerne.

Man kan her som ved de øvrige niveauer give nogle vejledninger, f.eks. "god" forståelse af....... "bred" forståelse af... Men sådanne vejledninger kan naturligvis ikke flytte selve indlæringsniveauet.

Anvendelse

På dette niveau er det ikke nok, at deltagerne kan forklare forskellige metoder og regler m.v. Man skal i en eksamenssituation kunne demonstrere, at man kan bruge teorien på løsningen af praktiske problemstillinger. Man skal f.eks. kunne vælge mellem forskellige alternative løsningsforslag og kunne begrunde valg af løsningsforslag.

Analyse

En analyse indebærer, at man skal kunne nedbryde en helhed i elementer med henblik på nærmere undersøgelse. En regnskabsanalyse indebærer således en opløsning af regnskabet. Man forsøger ved hjælp af forskellige nøgletalsberegninger at komme bag om regnskabets tal.

Et andet eksempel kan være opdelingen af virksomhedens organisation i et teknisk, socialt og administrativt delsystem med henblik på afdækning af deres samspil.

Syntese

Syntese er det stik modsatte af analyse, idet man ud fra elementer skal kunne danne helheder. Man skal kunne kombinere og se sammenhæng i tingene. Hvor man i regnskabsanalysen f.eks. beregnede økonomiske nøgletal, skal man i syntesen ud fra en sammenstilling af disse kunne sige noget om virksomhedens samlede økonomi.

Et andet eksempel er, at man ud fra en analyse af virksomhedens organisatoriske eller ledelsesmæssige problemer skal kunne komme med et koordineret løsningsforslag.

Under niveauet "anvendelse" stillede man også krav om, at deltagerne skulle kunne komme med forslag til løsninger. Men forskellen mellem de to niveauer er, at man på synteseniveauet skal have større overblik og ud fra et helhedssynspunkt skal kunne opstille sammenhængende planer for, hvordan f.eks. et organisatorisk eller økonomisk problem kan løses. På anvendelsesniveauet er løsningsforslagene overvejende enkeltstående, ligesom problemkomplekset er mere enkelt.

Vurdering

Ved vurdering skal man kunne afveje og bedømme, i hvilket omfang f.eks. løsningsforslag på problemerne er gode eller dårlige. Man skal kunne bedømme forskellige alternativer ud fra f.eks. eksterne og interne vurderingskriterier.

I spørgeformuleringen i eksamensopgaver benyttes typisk ordene "vurder" og "diskuter". En diskussion indebærer netop, at man i sin løsning skal kunne argumentere for og imod forskellige alternativer. Diskussionen munder normalt ud i en egentlig konklusion.

Ovenstående taxonomi kan bruges til beskrivelse af uddannelser på mange niveauer - fra folkeskolens yngste klasser til afgangseksamen ved universitetet. I folkeskolen beskæftiger man sig også med de højeste niveauer, men vel at mærke inden for et mindre og lettere pensum end på universitetet.

Ved brugen af taxonomien skal man derfor medtænke uddannelsens niveau i forhold til andre uddannelser, adgangskravene og til den tid, som er til rådighed i de enkelte fag.

Forsiden | Forrige kapitel