![[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]](http://www.uvm.dk/images/uvmlogo.gif)
Bilag
Bilag A: Spørgeskema ("Spørgeramme") vedrørende
ledelse og "team"
Bilag B: Oversigt over bidragende skoler og interviewpersoner samt
svar-
personer i forbindelse med
spørgeskemaer
Bilag C: "Gruppens udvikling i faser"
Bilag D: "Den modne gruppe"
Bilag A: Spørgeskema
("Spørgeramme") vedrørende ledelse og "team"
Erfaringer med forholdet mellem ledelse og "team" på
erhvervsskoler
Svarperson(er): Skole:
Dato:
Teamorganisering på skolen
- Betegnelser, evt. definition af team ("autonome" enheder)
- Begrundelser for teamorganisering
- Impuls/initiativtagere
- Idé/formål/forankring
- Teamarbejdets organisering (område/deltagere//ledelse og koordinering/møder/referater
m.m.)
- Indhold/opgaver/ansvar (fordeling af beføjelser mellem team/koordinator
og chef)
- (Grad af autonomi på f.eks. følgende områder: Teamsammensætning/skemalægning/økonomi
(rådighedsbeløb - indkøb)/budgetstyring/medarbejder/kollegakontakt/
elevforældrekontakt/markedsføring/strategi/
udvikling/efteruddannelse)
- Andre ting:
Aktiviteternes karakter: forsøg eller permanent tilstand?
Teamprojektets resultater
Hvad er generelt gået godt i forhold til de ideer/mål der
lå til grund for projektet?
Hvad er gået godt i forhold til den "gamle" ledelses-/organiseringsform?
(hvilke nye problemstillinger kan klares ved team?)
Hvad er ikke gået godt i forhold til den gamle ledelses-/
organiseringsform?
Hvad betyder erfaringer fra teamorganiseringen for den traditionelle
lederrolles indhold?
Hvilke permanente påvirkninger på den kendte organisation
skønnes teamorganiseringen at få?
Gode råd til kolleger på andre skoler (som skal eller er
i gang med team o.lign.)
Ting man endelig skal huske på, når man går i gang
med "team":
Bilag B:
Oversigt over bidragende skoler og interviewpersoner samt svarpersoner
i forbindelse med spørgeskemaer
Handelsskoler:
1. Grindsted Handelsskole (17/3-98)
v/ Uddannelseschef Torben Nielsen
gruppeleder hh Anne Lise Holm
gruppeleder hg Jørgen Hansen
2. Haderslev Handelsskole (19/3-98)
v/ Uddannelseschef Britta Veje
projektmedarbejder, cand. merc. Lilli Iversen
3. Kolding Købmandsskole (13/3-98)
v/ Uddannelseschef Annie Brink - Kock
4. Skive Handelsskole (2/4 -98)
v/ Uddannelseschef Asbjørn Christensen
5. Svendborg Handelsskole (29/3-98)
v/ Uddannelsesleder Stig Holmelund
6. Vejle Handelsskole (18/3-98)
v/ Vicedirektør, Carl Korrup og
uddannelsesleder Jørgen Hansen
Tekniske skoler
1. Håndværkerskolen Haslev (31/3-98)
v/ Uddannelseschef Inger Maaløe
2. Odense Tekniske Skole (19/3 -98)
v/ Afdelingsleder Johnny Grauballe
3. Teknisk Skole Slagelse ( 27/3-98)
v/ Inspektør Finn Kanstrup Hansen
Herudover blev der ikke returneret spørgeskemaer fra andre tre
skoler.
Bilag C:
"Gruppens udvikling i faser"
Grupper udvikler sig forskelligt. Alligevel er der ligesom en vis lovmæssighed
eller gentagelse i det, man kan observere. Der gennemløbes nogle
faser, som næsten alle kan sammenlignes med et menneskes livsforløb.
Og bortset fra varigheden af de forskellige faser og tilbagefald fra en
fase til en tidligere, synes der at være en vis regelmæssighed
og genkendelighed i de faser, forskellige grupper må igennem for at
kunne udvikle sig til effektive grupper - eller til at ophøre...
"Den formelle fase"
Vi er i en ny gruppe. Usikkerhed og formel høflighed og hensyntagen.
Hvem er jeg her? Hvem og hvordan er de andre? Jeg gør, som jeg plejer
- og uden at støde nogen.
"Følen-på-tænderne-fasen"
Initiativ. Tegn på modsætninger og mulige konflikter dukker
op. Hvem skal styre her? Undervisningen, læreren eller forhold derhjemme
gør det svært at arbejde her. Dialoger trives ikke rigtigt
- så lad os stemme om det!
"Lykkestemningsfasen"
Vi fandt alligevel hinanden. Denne er den bedste gruppe! De tavse deltager,
og de dominerende tager hensyn, virker tilbageholdende og venlige. Uforløste
spændinger i gruppens "underbevidsthed" fornemmes, men undertrykkes.
"Revolutionsfasen"
Nye initiativer dukker op. Vi må ud af denne stilstand. Hvorfor
skulle vi ikke kunne være både effektive og have det rart sammen?
Det underbevidste og hidtil undertrykte træder frem. Sammenstød,
rivalisering og åben konflikt. Krav om strukturering. Tilbagefald
eller modning.
"Den modne fase"
Lederskab opstår og varetages skiftende efter behov. Følelsesmæssige
problemstillinger kan håndteres. Alle ressourcer udnyttes. Modsætninger
kan drøftes i en afslappet atmosfære. Arbejde og procesanalyse.
Alle har et ansvar og tager det.
Da der her er tale om tendenser, er det ikke alle grupper, der når
igennem til at blive en moden, effektiv og problemløsende enhed.
Grundene hertil kan være mange. Prøv eventuelt selv at angive
nogle af disse ud fra dine egne erfaringer med grupper.
Bilag D:
"Den modne gruppe"
A. Samler fuldstændige informationer om et problem, før
den prøver at løse det.
B. Er i stand til at have god kommunikation til andre grupper, som den
har forbindelse med.
C. Bedømmer fremførte ideer efter deres konsekvenser -
snarere end efter deres kilde.
D. Har høj tolerance over for usikkerhedsmomenter og/eller dobbelthed
i opgaven.
E. Har intet behov for at udpege et fast, formelt ledeskab.
F. Er engageret i demokratiske normer.
G. Har løst de følelsesmæssige modsætninger
i gruppen.
H. Tilpasser sin ledelsesform efter skiftende opgaver og situationer.
Efter Arne Sjölund 1965
Forsiden | Forrige kapitel |
Næste kapitel |