Kompetenceforhold omkring skolens budget

De midler, kommunalbestyrelsen kan afsætte til folkeskolen, kommer dels fra kommunens egne borgere og dels som bloktilskud fra staten. Bloktilskudets størrelse udregnes efter et rent matematisk system. Hvis Folketinget vedtager love, der påfører kommunen større udgifter, får kommunerne et større bloktilskud. Det skete fx ved indførelsen af den nye folkeskolelov i 1994. De penge, kommunerne får, er ikke øremærkede til bestemte formål og indgår i kommunens samlede budget. Det betyder, at det kan være svært at gennemskue, hvor mange penge den enkelte kommune - eller skole - får tilført på grund af en ny opgave.

Hvis staten derimod tildeler en kommune eller en skole en sum penge til et bestemt formål, fx til forsøgs- og udviklingsarbejde, kan pengene kun anvendes til dette formål.

Kommunalbestyrelsens kompetence

Folkeskolen er en kommunal opgave. Det betyder, at alle udgifter til folkeskolerne skal betales af kommunerne, med mindre der gennem lovgivningen er peget på andre, fx staten eller amtskommunerne. Det er fx amtskommunerne, der skal betale de fleste udgifter for de svært handicappede elever (Folkeskolelovens § 20, stk. 2).

Da kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen, har den også ansvaret for, at de enkelte folkeskoler lever op til de mål og rammer, der er fastsat i folkeskolelovgivningen. Derfor er det også kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for, at de enkelte skoler råder over de midler, der sætter dem i stand til at leve op til deres ansvar for undervisningens kvalitet.

Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvor mange penge, der skal sættes af til skolevæsenet på kommunens budget, og det er også kommunalbestyrelsen, der fordeler pengene mellem de enkelte skoler (Folkeskolelovens § 40, stk. 2).

Kommunalbestyrelsen kan vælge at give den enkelte skole én pose penge - en samlet fælles ramme for hele skolens virksomhed - eller flere poser penge - delrammer, der på forhånd fastsætter en vis opdeling. Kommunalbestyrelsen kan fx vedtage at give en skole tre delrammer:

• En til skolens almindelige undervisningsvirksomhed
  
• En til fritidsundervisningen
  
• En til skolefritidsordningen (SFO).
  

I den forbindelse skal det bemærkes, at det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter, hvor meget forældrene skal betale eksempelvis for et barn i skolefritidsordningen. Disse penge går ikke direkte til skolen eller skolefritidsordningen, men indgår i kommunens samlede økonomi. Derfor er der heller ikke direkte sammenhæng mellem forældrenes konkrete indbetaling for skolefritidsordningen og skolens reelle udgift til denne. Blandt andet derfor vil en høj betaling aldrig direkte indvirke på skolens øvrige drift.

Skolens kompetence

Loven lægger op til, at kommunalbestyrelsen tildeler de enkelte skoler økonomiske rammebevillinger. Samtidig kan kommunalbestyrelsen meddele nogle forudsætninger for anvendelse af midlerne. Kommunalbestyrelsen fastsætter et minimum for detaljeringsgraden i skolens budget. Men detaljeringsgraden må udformes på en sådan måde, at skolebestyrelsen ikke reelt fratages muligheden for at kunne foretage en prioritering af pengenes anvendelse - i det mindste på nogle områder. Den enkelte skole skal have mulighed for at foretage en vis prioritering mellem de tildelte midler.

Når kommunalbestyrelsen har udmeldt budgetrammen, kan den normalt ikke forlange ændringer i skolens budgetmæssige dispositioner, selv om den ikke er enig i de prioriteringer, der er foretaget.

Hver skole får tildelt penge til dækning af de udgifter, skolen selv skal afholde. Det skal fremgå af styrelsesvedtægten for skolevæsenet, hvilke beslutninger kommunalbestyrelsen har truffet - både for skolevæsenet som helhed og for de enkelte skoler.

Om den enkelte skole kan modtage frivillige bidrag i form af penge eller tjenesteydelser fra forældre eller andre og således øge sit serviceniveau, er afhængig af omstændighederne i forbindelse med ydelsen, herunder eventuelle "ønsker" om modydelse.

En skole vil aldrig kunne forpligtes til at modtage forældrebetaling, sponsorering eller gaver. En kommune vil heller aldrig kunne komme uden om sin forpligtelse til at sørge for den nødvendige undervisning ved at henvise skolen til at skaffe midler fra anden side. Det vil være ulovligt, at forældrene bidrager direkte til udgiften til lærerlønninger - fx for at give eleverne et højere timetal.

Skolelederens kompetence

Skolelederen er den administrativt ansvarlige for skolens budget både over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen (Folkeskolelovens § 45, stk. 3).

Det er skolelederens opgave at udarbejde forslag til udformning af skolens budget. Normalt ikke på egen hånd, men med hjælp fra andre. Skolebestyrelsen kan komme med forslag, der kan indgå, men det er altid skolens leder, som har ansvaret for selve udarbejdelsen.

Ved udarbejdelsen af budgetforslaget er skolens leder dels bundet af

• lovgivningens rammer
  
• de rammer og forudsætninger, kommunalbestyrelsen har fastsat
  
• de principper, skolebestyrelsen har vedtaget for skolens virksomhed.
  

Hvis det er nødvendigt at ændre prioriteringen i budgettet, anbefales det, at skolelederen, inden der udarbejdes et egentligt budgetforslag, fremlægger sine overvejelser for skolebestyrelsen og redegør for de konsekvenser, en sådan ændring kan medføre.

Det er således skolens leder, der har ansvaret for, at skolens "husholdningsbudget" hænger sammen, og at pengene slår til. Det gælder også for de udgifter, der ikke er til at forudse. Det er også skolelederens ansvar, at pengene bruges i overensstemmelse med de hensigter og principper, der er vedtaget i skolebestyrelsen. Undervejs kan der opstå problemer, der skal klares her og nu, og her er det vigtigt, at skolebestyrelsen i sin budgetplanlægning ikke har begravet sig i detaljer, men husket at give råderum til skolelederen.

Skolebestyrelsen skal ikke beskæftige sig med budgettets mange detaljer og ikke godkende regnskabet. Men det vil være naturligt, at skolebestyrelsen i årets løb har mulighed for at følge den regnskabsmæssige udvikling. Det er skolens leder, der har ansvaret for, at budgettet overholdes og det overordnede ansvar for regnskabet. Lederen skal løbende sammenholde skolens forbrug med det godkendte budget. Hvis der sker væsentlige afvigelser, måske som følge af ændrede forudsætninger for budgetvedtagelsen, skal skolelederen komme til skolebestyrelsen med forslag til justering af budgettet.

Skolebestyrelsens kompetence

Skolebestyrelsen skal godkende skolens budget inden for de økonomiske rammer, kommunalbestyrelsen har udmeldt. Hvis skolebestyrelsen ikke umiddelbart kan godkende skolelederens forslag til budget, kan skolebestyrelsen bede skolens leder om et nyt forslag. Hvis det nye forslag heller ikke er tilfredsstillende, kan skolebestyrelsen selv foretage ændringer i budgettet.

Denne ret til at foretage ændringer i budgettet berettiger som udgangspunkt ikke skolebestyrelsen til at udarbejde et detaljeret budget, der binder skolens leder i enhver henseende. Skolebestyrelsen må udøve sin kompetence på en måde, der ikke anfægter skolelederens almindelige administrative ledelseskompetence.

Skolefritidsordningen (SFO)

Hvis der på skolen findes en skolefritidsordning, indgår den på lige fod med al anden virksomhed på skolen. Kommunalbestyrelsen kan have fastlagt en særlig ramme for skolefritidsordningen og særlige betingelser for fordeling af midler inden for denne ramme. Det er vigtigt, at SFO i forbindelse med budgetgodkendelsen i skolebestyrelsen tillægges lige så stor betydning som de andre dele af skolens budget. Det er skolelederens og skolebestyrelsens ansvar, at der skabes de bedst mulige fysiske og økonomiske vilkår for medarbejderne og børn i SFO, når budgettet disponeres.