[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]




 

Centrale temaer og konfliktområder i filmen - oplæg til diskussion

- af Kim Pedersen og Karin Svejgaard

Ideen med filmen var at få indsigt i såvel lærernes som deltagernes refleksioner, erfaringer og mere umiddelbare reaktioner på en undervisning, hvor læreren arbejder med at iscenesætte læreprocesser, og hvor deltagerne konstruerer ny viden.

Filmens helt grundlæggende formål er at illustrere (nogle af) de ændringer af undervisningen, som lærerne planlægger, og filmen forsøger så at sige undervejs i forløbet at vise de refleksioner, som foregår hos lærere og kursister.

I det følgende beskrives i stikordsform det episke forløb i filmen og lærer- og kursistperspektivet.

Fortælleteknisk er filmen opdelt i et tredelt forløb:

I. Forventninger og forudsætninger

­ kontakt og kontrakt

Lærernes og kursisternes forventninger og kursisternes forudsætninger fremgår indirekte i denne del. Det samme gælder lærernes etablering af rammer og kontakt til kursisterne. Kursisternes forskelligheder fremgår af deres reaktioner på undervisningen, fagligt som personligt.

Efter de indledende, men meget væsentlige manøvrer, som er præget af kursisternes forventninger om undervisningens indhold og form bliver der skabt et brud med disse forventninger. Læreprocessen hos deltagerne skal optimalt føre til konstruktion af ny viden, og dermed også (måske) et brud med tidligere viden. Det skaber konflikter, frustrationer og modstande.

II. Nye arbejdsformer og ny læring

­ frustrationer og modstand

Også i denne del fremstår lærernes overvejelser omkring undervisningen samt eksempler på den konkrete gennemførelse. Herigennem afspejles såvel lærernes som kursisternes frustrationer og modstande og forhåbentlig også deres vej mod ny læring. I denne del er der eksempler på lærernes åbne og til dels reflekterende samtale med kursisterne, men også kursisternes selvstændige arbejde med stoffet, deres aktivitet og styring af processen indgår i denne del. Der er antydninger af nye læringsstrategier hos kursister og lærere. Lærernes forvaltning af lærerrollen er også et aspekt, som fremtræder i dette afsnit.

III. Forløsning og perspektiv

­ erfaring og evaluering

Mod afslutningen af forløbet begynder der endeligt at falde nogle brikker på plads i det nye puslespil ­ lærerne fornemmer nye former, og kursisterne kan ane, at der er sket noget. Der er en form for forløsning over det at have arbejdet hårdt, filet af i forhold til hinanden og vundet ny indsigt.

Undervisningsprocessen i filmen kan kort illustreres således:

Episk forløb Lærerperspektiv Kursistperspektiv Væsentlige temaer

I. del:

Forventninger og forudsætninger
– kontakt og kontrakt.

I. del:

Erfaringer og holdninger. Lærerkompetencer. Fag. Pædagogik.

I. del:

Forventninger. Baggrund og opfattelse af uv. Klassen – de andre og mig. Det sociale miljø.

I. del:

Forventninger hos lærere og kursister. Gruppeprocesser og start. Etablering af socialt miljø og kontrakt.

II. del:

Nye arbejdsformer og ny læring, frustrationer og modstand.

II. del:

Kursisterne. Udbytte. Arbejdsformer. Lærerroller.

II. del:

Undervisningen. Aktivitet/passivitet. Samspil/gruppearbejde. Løsning af faglige opgaver. Oplevelse af faget.

II. del:

Brydning mellem traditionelle uv-former og nye. Modstande, frustrationer og løsninger hos lærere og kursister.

III. del:

Forløsning og perspektiv – erfaring og evaluering.

III. del:

Lærerkompetencer. Udvikling og perspektiver.

III. del:

Perspektiv. Udbytte. Fremtid.

III. del:

Perspektiver hoskursister og lærere. Fremtid og krav. Ønsker og håb.

For mange voksne kursister er dette fokus på læring frem for undervisning et radikalt brud med deres tidligere skoleoplevelser og deres forventninger til undervisning. For lærerne betyder skiftet, at deres roller som lærere bliver en anden end den tidligere formidlende og altvidende lærer. Ofte oplever lærere, som forsøger at lave mere deltageraktiverende undervisning i forhold til voksenkursisterne, et pres fra deltagerne, fordi de ikke oplever, at de får det, de forventer. De ønsker ofte den traditionelle undervisning, som i virkeligheden også er den nemmeste for lærerne. Kursisternes modstand mod denne form for undervisning fremgår tydeligt af filmens første forløb.

Kvalifikationer, som i høj grad efterspørges i dag, er samarbejdsevne, fleksibilitet, ansvarlighed, kreativitet ­ alt sammen mere almene (eller "bløde") kvalifikationer. Udviklingen af disse kvalifikationer kan ikke ­ eller rettere: bør ikke ­ adskilles fra tilegnelsen af faglige kvalifikationer. Undervisningen skal altså fortsat have et fagligt udgangspunkt; men det er afgørende, at læreprocesserne, fra lærerens side, iscenesættes således, at der netop foregår en udvikling af såvel faglige som almene kvalifikationer. Det kræver grundlæggende, at læreren tænker sit fag pædagogisk, at læreren ikke blot er fagmand ­ men netop tænker faget ind i en didaktisk sammenhæng.

I et undervisningsforløb med dette udgangspunkt ligger der nogle latente konfliktområder: 1) forskellige syn på "at lære" hos læreren og kursisterne som kan udmønte sig i forskellige former for modstande hos begge parter, 2) lærerens (og lærernes) forvaltning af og afbalancering af deres lærerrolle som henholdsvis formidlende og igangsættende, 3) lærernes organisering og iscenesættelse af læreprocessen, så den medlæring der foregår i forbindelse med tilegnelsen af det faglige stof medvirker og understøtter udviklingen af mere personlige kvalifikationer. Endelig ligger der 4) hele lærersamarbejdet og udviklingen af en konsensus om den pædagogiske praksis. I lærerteamet står læreren (måske) i klasseværelset med nogle beslutninger, som er truffet af teamet; men i situationen må læreren handle intuitivt og ud fra de behov og interesser, som er på spil. Lærersamarbejde og spørgsmål om skoleudvikling fremgår ikke i filmen, men det konkrete lærersamarbejde er omtalt andet steds i teksthæftet.

Nogle af de centrale spørgsmål kan formuleres således:

  • Hvilke forventninger har lærerne til kursisterne?
  • Hvilke forventninger har kursisterne til undervisningen og lærerne?
  • Hvad sker der i mødet mellem de forskellige forventninger?
  • Hvordan skaber læreren en deltager-aktiverende undervisning?
  • Hvilke overvejelser gør læreren ­ og lærerne ­ sig?
  • Hvordan får lærerne udviklingen af faglige og personlige kvalifikationer til at "hænge sammen"?
  • Hvad sker der med og mellem kursisterne? Hvordan formår de ­ med lærernes støtte og hjælp ­ at arbejde sammen og lære?
  • Hvordan bliver kursisterne bevidste om deres egne gode og dårlige læringsstrategier?
  • Hvad lærer kursisterne?
  • Hvordan er samspillet i lærerteamet?
  • Hvordan sikrer lærerne sig, at de faglige mål nås?
  • Hvordan håndterer skolen/lærerne konflikten mellem kursisternes forventninger og de konkrete undervisningsmetoder?

 



Forsiden | Forrige kapitel