[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]




Forord

Kære voksenunderviser

På netværksmøderne under Operation Voksenunderviser blev vi bedt om at udarbejde en video om voksenundervisning ­ og her er den så.

Undervisningsministeriets projekt, Operation Voksenunderviser, har til formål at sætte fokus på voksenuddannelserne på erhvervsskolerne. For at opfylde dette formål tager vi initiativ til afholdelse af Store Torsdag, konferencer og seminarer. Endvidere har vi udarbejdet forskellige publikationer, et udviklingsprogram, nyhedsavisen "Alt for Ildsjælene" og nu også videoen På sporet af læring.

Videoen tager udgangspunkt i de reaktioner og refleksioner, som både de voksne kursister og underviserne har, når underviserne ændrer deres undervisningsmetoder fra formidling af viden til læring i et deltagerorienteret læringsmiljø.

På sporet af læring er ikke en video, der viser, hvordan den ideelle undervisning finder sted. Videoen tager udgangspunkt i et undervisningsforløb, hvor lærere og kursister afprøver nye metoder.

Undervisningsministeriet siger en stor tak til alle, der har været involveret i projektet og især til lærerne og kursisterne fra Køge Handelsskole, fordi de har vovet at sætte sig selv på spil med det formål, at vi andre kan blive klogere.

Vi håber, at I tager godt imod videoen ude på skolerne, og at den vil sætte nye tanker i gang og skabe debat på lærerværelserne

Pia Friberg, studielektor, ESA



Forsiden | Næste kapitel