Hvordan kan der følges op på strategierne?     Traditionelt har strategiarbejdet ofte været en engangsforeteelse, hvilket naturligt medfører, at et sådant arbejde bør, skal og kan følges op - efter en vis periode. I denne logik er der betydelig mere fokus på slutresultater end på strategiprocessen som sådan. Hvis strategiprocessen derimod betragtes som det væsentligste instrument til både at formulere og implementere strategierne, bliver der behov for en anden form for opfølgning. Procesarbejdet vil her foregå løbende og som en del af den daglige drift. Opfølgningen bliver dermed en integreret del af den løbende proces, herunder den løbende opfølgning på de centrale forudsætninger for strategiarbejdet. Først når der sker drastiske ændringer i disse forudsætninger, bliver der behov for en større opfølgning eller revidering af strategierne og strategigrundlaget. Den konkrete del af opfølgningen på strategiarbejdet knytter sig til besvarelsen af spørgsmålet, om den valgte strategi også gav den ønskede målopfyldelse, eller blot om man nåede de formulerede mål. Den direkte sammenhæng mellem strategivalg og målopfyldelse eller manglen på samme kan ikke afgøres entydigt. Ændringer i forudsætningerne, forventningerne til strategiens effektivitet, i implementeringen af strategierne og i målene, kan alle påvirke denne sammenhæng. På visse områder er diskussionen om sammenhængen også alene af akademisk interesse, mens den på en lang række andre områder er afgørende for det videre strategiarbejde. For løbende at kvalificere strategiarbejdet er det nødvendigt, at skolen lærer noget af det hidtidige strategiarbejde. Der skal følges op på både det, der gik godt, og det, der gik skidt. Ligesom disse erfaringer skal indgå i det videre strategiarbejde. Dette kan opnås ved eksplicit at få nedskrevet forudsætningerne for strategiarbejdet og de forventninger, man har til sammenhængene imellem forskellige strategier og målopfyldelsen. Strategiarbejde er ofte kendetegnet ved, at det er startet med et pres ude fra med udgangspunkt i et eller flere konkrete og presserende problemer. Strategiarbejdet bliver, som en følge af dette pres, gerne meget intensivt og ressourcekrævende i den periode, hvor især analyserne gennemføres. Men herefter opstår der ofte et tomrum i organisationen, idet en række andre gøremål er blevet tilsidesat under analysearbejdet. Disse problemer kan undgås eller løses på flere måder. Ved at indarbejde strategiarbejdet i skolens daglige arbejde bliver det muligt at reducere omfanget og især koncentrationen af strategiarbejde, således at der ikke opstår store tomrum i organisationens arbejde. Opfølgning af strategierne er tæt knyttet til de fastlagte målsætninger samt til ændringerne i forudsætningerne for strategiarbejdet. Ved at fastlægge rammerne for målsætningsarbejdet, herunder kriterierne for hvornår man har nået sine mål, har organisationen et godt udgangspunkt for at kunne vurdere strategierne. Løbende er der dog også behov for at følge med i de mest centrale forudsætninger for de valgte strategier og mål, idet drastiske ændringer i forudsætningerne normalt også vil lede til ændringer i mål og strategier. Det er derfor vigtigt at udvikle et system til at følge med i udviklingen af de enkelte forudsætninger, herunder et antal alarmklokker, som reagerer, når de fastlagte "grænseværdier" er ved at blive overskredet. Størrelsen af ungdomsårgangene, optagelsestal, erhvervslivets udvikling, politiske signaler og krav, lærernes alderssammensætning er blot eksempler på forudsætninger for erhvervsskolers valg af mål og strategier. Ved at følge med i de faktorer, som tidligere har vist sig afgørende for skolens valg af mål og strategier opfanges store dele af de centrale udviklingstendenser. Men hvad nu hvis "spillereglerne" ændres gennem en ny sammensætning af eksisterende forudsætninger, eller der kommer helt nye forudsætninger for skolens virke? I disse situationer er der behov for en fornyet strategiproces, idet de tidligere analyser ikke længere er tilstrækkelige til at fastlægge de nødvendige mål og strategier. For at sikre sig mod en sådan situation, er det nødvendigt at have et grundigt strategiarbejde med jævne mellemrum. Hvorvidt det er med ét, to eller fem års mellemrum bør alene afgøres af udviklingstakten i de faktorer, som er afgørende for skolens mål og strategier. Den politiske indflydelse på erhvervsskolernes verden påvirker i stor grad skolernes målsætninger, idet de løbende politiske signaler og ønsker sætter en stor del af dagsordnen på den enkelte skole. Sådanne ændringer i mål betyder også ændringer i strategier.     Efterskrift   Enhver erhvervsskoleledelse står med udfordringen om, på en gang, at opbygge en organisation, som kan matche omgivelsernes (samt medarbejdernes og elevernes) forventninger med de interne ressourcer, samtidig med at organisationen skal kunne bevare en vis sensitivitet over for ændringer. Håndtering af ændringsprocesser er i det hele taget en stor og vanskelig udfordring. Det er håbet, at indholdet i dette hæfte kommer til at påvirke strategiarbejdet på erhvervsskolerne, således at også vi har gjort en forskel. Der er behov for både mangfoldighed og kreativitet i brugen af de strategiske værktøjer samt en evne til at uddrage de centrale problemstillinger og få gjort noget ved disse.   Kim Faurschou DEL Forsiden | Forrige kapitel