Skolelederens tilsynspligt og ansvar

Skolens leder har det overordnede ledelsesansvar for skolen. Det er skolelederens opgave at drøfte grundlaget for og målet med skolens undervisning sammen med medarbejderne og sikre, at de kender de retningslinier, der gælder for skolen. Det er også lederens opgave at opmuntre til løbende udvikling af skolens fælles værdier og pædagogiske holdninger samt at fremme det faglige og pædagogiske samarbejde.

Skolelederen har en tredobbelt funktion; dels en person der som skolens leder er udstyret med visse selvstændige kompetencer ifølge folkeskoleloven, dels sekretær for skolebestyrelsen og dels repræsentant for kommunalbestyrelsen og

Den administrative og pædagogiske ledelse varetages af skolelederen, som er ansvarlig over for kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen

dermed en del af den kommunale forvaltning. Kommunalbestyrelsen kan derfor give kompetence til en skoleleder, som ikke kan gives til skolebestyrelsen - fx i sager vedrørende ansættelse og afskedigelse af skolens personale.

Den administrative og pædagogiske ledelse varetages af skolelederen, som er ansvarlig for skolens virksomhed over for kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen. Skolelederens tilsynspligt er afledt af dette, den er mangfoldig og i de konkrete tilfælde afhængig af den tredobbelte funktion, som er tillagt skolelederen.

Skolens leder

• træffer alle konkrete beslutninger om de enkelte elever
  
• skal udmønte skolebestyrelsens beslutninger i konkrete handlinger
  
• har ansvaret for arbejdesfordelingen mellem lærerne
  
• har ansvar for, at skolens samarbejdsudvalg reelt drages ind i alle spørgsmål, der vedrører samarbejdsudvalgets arbejdsområde
  
• skal sørge for at eleverne tages med på råd i spørgsmål om undervisningen, elevernes sikkerhed, sundhed mv.
  

Skolelederen er også leder af en eventuel skolefritidsordning. En skolefritidsordning har ikke en leder med lovfæstet formel kompetence, men en daglig leder, der virker under ansvar for skolelederen.

Det er klart, at den enkelte skoleleder i praksis hverken kan eller skal føre tilsynet egenhændigt på de forskellige lovfæstede områder. I nogle tilfælde ligger det i sagens natur, at det er skolens øvrige medarbejdere, der foretager tilsynet. I andre tilfælde kan enkelte personer udpeges til det. Lærerarbejdet er i høj grad præget af selvstændighed og ansvarsfølelse. Derfor er det en udbredt praksis, at skolelederen uddelegerer ansvar til skolens medarbejdere. Af folkeskolelovens § 18 fremgår det endog direkte, at fx klasselæreren er tillagt koordinerende opgaver, der bygger på uddelegering af ansvar og tilsyn.

I alle tilfælde handler de ansatte på skolelederens vegne og under ansvar for denne.

Ifølge folkeskolelovens § 18, stk. 2, skal skolelederen sørge for, at undervisningen rummer udfordringer for alle elever. Det er en umulig opgave at sikre dette i det daglige gennem kontrol, fx ved at overvære undervisningen eller

Skolelederen skal sørge for, at undervisningen rummer udfordringer for alle elever

føre stram kontrol med undervisningsplanerne. Det er heller ikke tilsigtet. I stedet kan ansvaret og tilsynet med held udføres ved, at der fx dannes lærerteam, hvor lærerne mødes for at diskutere de enkelte klasser, elever mv., og at opgaverne i disse team gøres synlige og forpligtende. Skolelederen kan med hjælp fra fx pædagogisk råd og forskellige arbejdsgrupper udarbejde oplæg til indholdet i teamsamarbejdet.

et teamsamarbejdet er det vigtigt, at lærerne kommer længere end til at drøfte, hvordan den næste times undervisning skal gennemføres i praksis. Ved at forpligte lærerne til at drøfte en række fastlagte emner - med udgangspunkt i fagenes formål, centrale kundskabs- og færdighedsområder og læseplaner - samt ved at lederen følger op på lærernes behandling af dem, sikres kvaliteten i arbejdet, og lederens rolle ændres fra en kontrolfunktion til at være en del af processen. Det er dog altid lederen, der har ansvaret i sidste ende.

Ved at følge op med lignende tiltag på andre områder kan skolelederen fx sikre, at lærerne også drøfter, hvordan undervisningen kommer til at rumme udfordringer for alle elever.

Det er afgørende for kvaliteten i lærersamarbejdet, at teamet også behandler forholdet mellem lov og praksis, erfaringer med nye undervisningsmidler, -metoder mv. og herigennem når frem til refleksioner (betragtninger) over undervisningen. Det er skolelederens ansvar, at dette sker.

Tilsyn med at eleverne opfylder undervisningspligten

Alle elever har pligt til at møde til undervisningen. Det gælder også undervisningen i børnehaveklassen og 10. klasse, selv om disse klasser er frivillige. Ifølge § 39 i folkeskoleloven er det skolelederen, der skal sørge for, at alle de elever, der går på skolen, også rent faktisk deltager i undervisningen. Denne tilsynspligt ligger i forlængelse af kommunalbestyrelsens ansvar for, at alle børn opfylder undervisningspligten.

Det er derfor skolens leder, der skal give tilladelse til, at en elev holder fri fra skole uden for de almindelige ferier og fridage. Hvis der er særlige grunde til at holde fri, kan skolelederen give sin tilladelse, men først efter en vurdering af den pågældende elevs behov for at holde fri sammenholdt med den mangel på undervisning, fraværet indebærer. Skolelederens godkendelsesbeføjelse kan efter aftale overdrages til fx klasselæreren.

Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for, i hvilke tilfælde og under hvilke omstændigheder skolelederen kan give eleverne tilladelse til at holde fri. Principperne kan ses i sammenhæng med de ferieplaner, der er vedtaget i kommunen. Dette er et typisk debatemne i skolebestyrelsen.

Tilsynet med elevernes fremmøde er et meget tæt tilsyn, der i praksis udføres af klassens lærere, som har pligt til at orientere skolens leder om fremmødet. Fremmødet kontrolleres som regel ved afkrydsning i en protokol. Baggrunden for at føre kontrol med fremmødet er bl.a. at finde ud af, hvor mange elever, der ikke møder op, og om det er et problem, der skal gøres noget ved.

En elev, der fx ikke møder op på grund af sygdom, er berettiget til sygeundervisning efter nærmere regler. Senest efter 3 ugers fravær har skolen pligt til at kontakte forældrene med hensyn til undervisning i hjemmet.

Andre årsager til fravær fra skolen kan medføre, at der iværksættes særlige foranstaltninger over for en elev. Det kan dreje sig om ekstra undervisning eller om andet undervisningstilbud, hvis en elevs problemer i folkeskolen kræver det. Det kan også være sanktioner ifølge bestemmelserne om "foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen", som fx eftersidning, flytning til en parallelklasse, flytning til en anden skole eller udelukkelse fra undervisningen.

Tilsyn med eleverne i undervisningstiden

Forældrene skal trygt kunne overlade deres børn i skolens varetægt. Ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 38 af 10. januar 1995 har skolerne pligt til at føre fornødent tilsyn med eleverne i skoletiden.

Skolens tilsyn med elever, der befinder sig i skolefritidsordning, deltager i fritidsundervisning eller andre arrangementer på skolen uden for skoletiden, er ikke omfattet af bekendtgørelsen. Men også her gælder det naturligvis, at de aktiviteter, der foregår i skolens regi, altid skal foregå på en måde, der er betryggende for elever og forældre.

Ifølge bekendtgørelsen er det den enkelte lærer, der fører tilsyn med eleverne i undervisningstimerne, men der findes ingen detaljerede bestemmelser for udøvelsen af tilsynet. Skolebestyrelsen fastsætter principper for tilsynet, mens det er skolens leder, der træffer beslutninger om det konkrete tilsyn.

Tilsynet skal, som tidligere nævnt, være "fornødent", men hvorvidt et konkret tilsyn har været fornødent, er en afgørelse, der i sidste ende træffes af domstolene. Som rettesnor for, hvad der forstås ved det fornødne tilsyn, hedder det i bekendtgørelsen, at det skal have et indhold og et omfang, der vurderes som

nødvendigt og tilstækkeligt ud fra de konkrete forhold, herunder elevernes alder, aktivitetens art, forholdene på stedet og lokalernes indretning og udstyr. Det konkrete tilsyn vil derfor være af forskellig karakter alt efter, om eleverne fx har skriftligt arbejde i et almindeligt klasselokale, laver forsøg i et faglokale eller er væk på lejrskole i flere dage.

Bekendtgørelsen indeholder også nogle anbefalinger af, hvordan tilsynet kan tilrettelægges fx i forbindelse med undervisning i svømning.

Formålet med tilsynet er at forhindre, at eleverne kommer til skade i skoletiden. Hændelige uheld, som ikke kan bebrejdes nogen, kan altid forekomme. Hvis tilsynet ikke har været fornødent, og der som følge heraf sker skader i skoletiden, kan kommunalbestyrelsen blive erstatningsansvarlig. Det er vigtigt at huske på, at man som forælder ikke kan være sikker på at få skolen eller kommunen til at dække udgifterne til skader, en elev pådrager sig i skoletiden. Hvorvidt man kan få erstatning afhænger bl.a. af, om skaden hænger sammen med svigtende tilsyn. Derfor er det en god ide, at forældrene tegner en privat ulykkes- og ansvarsforsikring.

Når eleverne tager på virksomhedsbesøg, udflugter, lejrskoler mv., er de omfattet af skolens almindelige tilsynspligt. Det er de også, når de i undervisningstiden forlader skolen, fx hvis de som led i udarbejdelse af en projektopgave skal søge oplysninger uden for skolen. Hvis de pågældende lærere har handlet uforsigtigt, dvs. at tilsynet ikke har været fornødent, kan det medføre erstatningsansvar for den pågældende lærer og dermed i praksis kommunalbestyrelsen.

Når elever i 8.-10. klasse er i praktikophold, er de derimod ikke undergivet skolens almindelige tilsyn. Hvis en elev kommer til skade i forbindelse med erhvervspraktik, er vedkommende omfattet af statens erstatningsordning.

Kommunerne kan vælge enten at være selvforsikrende eller at være forsikret gennem et forsikringsselskab.