Opgave 1

Strategi og logistik

Rent a Room A/S er en af flere udbydere af Self Storage i Danmark. I dag findes der ca. 50 opbevaringscentre i Danmark dog med koncentration omkring de større byer. Rent a Room A/S havde oprindeligt et opbevaringscenter, men har løbende udvidet til de nuværende seks. Virksomheden har planer om at udvide med centre i flere byer i takt med, at de eksisterende bliver lønsomme.

Rent a Room A/S’ idégrundlag er at tilbyde kunderne plads til opbevaring i præcis den størrelse og det tidsrum, de har behov for.

Virksomheden har derfor sammensat en servicepakke med følgende parametre:

  • Sikkerhed: Opbevaringscentrerne er videoovervågede såvel inde som ude. Alle rum er desuden tørre, rene og opvarmede.
  • Fleksibel adgang: Alle kunder har et personligt adgangskort, der giver adgang alle ugens dage kl. 6.00 - 22.00.
  • Fleksible rumstørrelser: Rum kan lejes i flere størrelser og løbende tilpasses et ændret behov.
  • Enkel lejeprocedure: Kunderne kan leje rum både via en hjemmeside og ved direkte kontakt med en salgsmedarbejder.
  • Gennemskuelige priser: Priserne er oplyst på hjemmesiden, hvor alle betingelser er beskrevet klart og overskueligt.
  • Tilbehør: Kunderne kan købe flyttekasser og gratis låne en trailer. På opbevaringscenterene er der desuden transportvogne og palleløftere til rådighed.

For hele tiden at følge lønsomheden i virksomheden udarbejder Rent a Room A/S en intern sammenligning af sine opbevaringscentre. For 3 af centrene foreligger en række nøgletal, der fremgår af bilag 1.