Opgave 2

Knap kapacitet

Produktionen af værktøjer er meget tidskrævende og kræver specialuddannede konstruktører. Da der er mangel på konstruktører, er arbejdstimer en knap faktor. Arbejdslønnen udgør 80 % af fremstillingsomkostningerne.

Produktionsafdelingen har for det kommende kvartal lagt planer for størstedelen af produktionen, men der er stadig 600 arbejdstimer til rådighed. Virksomheden har de seneste dage fået 8 nye forespørgsler på fremstilling af værktøjer til forskellige kunder. Se bilag 2.

PL Værktøj A/S har tidligere brugt en underleverandør til at producere værktøjer, når virksomheden manglede kapacitet i produktionen. Meromkostningen hos underleverandøren er kr. 250 pr. arbejdstime. Desuden tager underleverandøren kr. 5.000 for hver påbegyndt ordre.