Elektrisk måleteknik I forbindelse med måling af strøm og spænding fra et kraftigt batteri, viser det sig at det voltmeter og amperemeter som hører til dataopsamlingsudstyret ikke kan måle tilstrækkeligt høje spændinger og strømstyrker. Derfor kobles dataopsamlingsudstyret med modstande som vist på figur 4.1.
 | Figur 4.1: Batteri med voltmeter, amperemeter og diverse modstande koblet sammen. |
Den maksimale spænding som voltmeteret kan måle er 6 V. Strømstyrken i voltmeteret er forsvindende lille.
a) Bestem den maksimale batterispænding, som koblingen af modstande og voltmeter kan måle.
Strømstyrken igennem belastningsmodstanden RL er 1,65 A. Det forudsættes nu, at amperemeterets indre modstand er forsvindende lille.
b) Hvad viser amperemeteret under disse forudsætninger?
I praksis har den indre modstand i amperemeteret betydning, idet amperemeteret viser 0,145 A.
c) Bestem den indre modstand i amperemeteret. |