Opgave 1

Logistik

P.O.Kontorforsyning A/S har et bredt sortiment med ca. 5.000 varenumre. Leverandørerne kommer fra hele verden, men de fleste producenter af kontorartikler er fra Danmark eller det øvrige Europa. For at sikre lave indkøbspriser køber P.O.Kontorforsyning A/S store partier hjem af alle kontorartikler, hvilket medfører, at virksomheden har et meget stort varelager.

Virksomheden indkøber en del kontorartikler efter den optimale indkøbsstørrelse, f.eks. Labelwriter. Kostprisen for Labelwriter er kr. 800 pr. stk. Ordreomkostningerne er kr. 200 pr. indkøb, og økonomiafdelingen har fastlagt lagerrenten til 12 % p.a. af den gennemsnitlige lagerværdi. Den årlige afsætning forventes at være 4.000 stk. jævnt fordelt over året. Se bilag 1.

P.O.Kontorforsyning A/S sælger også kontorstole i forskellige kvaliteter. Virksomheden sælger meget dyre arkitekttegnede kontorstole og forskellige slags billige standard kontorstole. Salget af de arkitekttegnede kontorstole udgør 20 % af omsætningen af kontorstole, og salget af de billige kontorstole udgør således    80 % af omsætningen af kontorstole. Til gengæld er den gennemsnitlige bruttoavance ved salg af de arkitekttegnede kontorstole 54 %, mens der kun er 19 % i bruttoavance på standard kontorstolene. Virksomheden har et stort lager af arkitekttegnede kontorstole, hvorimod lageret af standard kontorstole er relativt lille.

Virksomheden har beregnet varelagerets omsætningshastighed for kontorstole de sidste 5 år. Varelagerets omsætningshastighed for 2007 forventes at blive 7,0 gange. Brancheforeningen har oplyst de gennemsnitlige tal for den samme varegruppe for de sidste 4 år, hvilke fremgår af bilag 2.

Det har været inde i overvejelserne hos P.O.Kontorforsyning A/S at stoppe med salget af de arkitekttegnede kontorstole, da de kun udgør 20 % af omsætningen i denne varegruppe.