Opgave 4

Budgettering

Peter og Ulrik er i gang med budgetteringen for 2007. De har allerede udarbejdet et budgetforslag, men de er ikke umiddelbart tilfredse med det budgetterede resultat. Derfor har de udarbejdet 2 nye budgetforslag til hver af varegrupperne OPTIK og URE. En model til udarbejdelse af budgettet fremgår af bilag 5.

Varegruppen OPTIK

Budgetforslag A

Salgspriserne for OPTIK nedsættes med 5 %. Det får afsætningen til at stige med 15 %.

Budgetforslag B

Kostpriserne for OPTIK reduceres med 5 % pga. leverandørskift, og salgspriserne nedsættes med 2 %. Det får afsætningen til at stige med 4 %.

Varegruppen URE

Budgetforslag C

Salgspriserne for URE nedsættes med 10 %. Det får afsætningen til at stige med 15 %.

Budgetforslag D

Kostpriserne for URE nedsættes med 5 %, hvis Bach Ure & Optik A/S selv importerer varerne fra fabrikanterne i Schweiz og Japan. Dette får ingen indvirkning på afsætningen eller salgspriserne.


Da Peter finder de bedste budgetforslag, overvejer han at kombinere dem med en reklamekampagne for OPTIK til kr. 125.000. Han er i tvivl om, hvor meget omsætningen for OPTIK skal øges med, for at det er lønsomt at gennemføre reklamekampagnen.

Peter overvejer også at anskaffe en varebil pr. 2. januar 2007. Bilen koster kr. 200.000 og skal anvendes til servicering af virksomhedens kunder, der ikke har mulighed for at komme i forretningen. Betaling af bilen sker ved, at kr. 40.000 trækkes på virksomhedens kassekredit, mens de resterende kr. 160.000 lånes af bilforhandleren.

Peter forventer, at varebilen skal benyttes i forretningen de kommende 3 år, og varebilen skal afskrives med 25 % årligt efter saldometoden.

Peter og Ulrik udarbejder altid et resultatbudget for det kommende regnskabsår for forretningen. De faktiske tal for indtægter og omkostninger ligger altid tæt opad de budgetterede. Peter mener derfor, at han ikke behøver at udarbejde andre budgetter. Dette er revisoren ikke helt enig i.