7 Tidsforbrug fra afsluttet 9. klasse til opnåelse af erhvervskompetence

I gennemsnit bruger danskerne 4,2 år mere end den samlede normerede studietid efter afsluttet 9. klasse på at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Ofte bruges der længere tid på at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse, end uddannelsen er normeret til. Dette skyldes, at de studerende kan foretage omvalg, og at der kan holdes pauser under studierne, ligesom enkelte vælger at tage mere end en ungdomsuddannelse.

I tabel 7.1 ses den samlede tid, de studerende bruger på at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Den samlede normerede studietid svarer til den lige vej fra afslutningen af 9. klasse til færdiggørelse af en erhvervskompetencegivende uddannelse. Normeret tid på en folkeskolelæreruddannelse svarer til tre år i gymnasiet og fire år på folkeskolelæreruddannelsen, det vil sige samlet syv år⁶. Det er ikke den eneste vej til en folkeskolelæreruddannelse, men den mest direkte.

Endvidere ses det ekstra tidsforbrug, som de studerende bruger efter afsluttet 9. klasse. I det ekstra tidsforbrug indgår: 1) studieskift, som henviser til den tid, der er brugt på et ikke afsluttet studieforløb, 2) dobbelt ungdomsuddannelse, som betegner den tid, der er brugt på en ny ungdomsuddannelse efter anden fuldført ungdomsuddannelse, 3) uddannelsespause, som henviser til den tid, der ikke er brugt i uddannelse, for eksempel arbejde, værnepligt og rejseaktivitet, 4) 10. klasse, da 10. klasse er frivillig, samt 5) resttiden, som hovedsagelig dækker forlænget studietid.

En gennemsnitsstuderende bruger 9,5 år efter 9. klasse på at opnå en uddannelse. Her bruges 5,3 år på normeret studietid og 4,2 år på ekstra tidsforbrug. Den største del af det ekstra tidsforbrug er uddannelsespause, der udgør 2,5 år. Studieskift, 10. klasse og resttid udgør i gennemsnit hver 0,5 år og dobbelt ungdomsuddannelse 0,3 år. Det gennemsnitlige tidsforbrug på studieskift og 10. klasse er næsten uafhængigt af, hvilke uddannelser der opnås, mens andre typer af tidsforbrug varierer med valg af uddannelse.

Uddannelsespausen er længst for erhvervsuddannelserne, de korte videregående uddannelser og professionsbacheloruddannelserne, mens universitetsuddannelserne har de korteste pauser.

På de erhvervsfaglige uddannelser bruges i gennemsnit 3,7 år på normeret studietid. Derudover bruges yderligere 4,1 år på at færdiggøre uddannelsen. Dobbelt ungdomsuddannelse er naturligt mest udbredt på erhvervsuddannelserne, da mange vælger at tage både en gymnasial og en erhvervsfaglig uddannelse.

Universitetsbachelorerne har med 3,4 år det mindste ekstra tidsforbrug. Her er uddannelsespausen også den korteste. Det skal nævnes, at der her kun medtælles de studerende, som ikke fortsætter på en kandidatuddannelse. Langt de fleste fortsætter på en kandidatuddannelse og er således opgjort under denne kategori.

Kandidater har med 5,1 år det længste ekstra tidsforbrug. Uddannelsespausen er mindre end gennemsnittet, men specielt resttiden, som især dækker studietidsforsinkelse, er med næsten to år i gennemsnit langt højere end på andre uddannelser.

I figur 7.1 er de studerendes ekstra tidsforbrug på opnåelse af erhvervskompetence afbildet.

Tabel 7.1. Tidsforbrug fra afsluttet 9. klasse til opnåelse af erhvervskompetence

Anm.: Beregningerne er en simulation af en ungdomsårgangs uddannelsesforløb, baseret på uddannelsesadfærden i 2005.
Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Figur 7.1. De studerendes ekstra tidsforbrug på opnåelse af erhvervskompetence, år

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Fodnoter kapitel 7

Denne side indgår i publikationen "Tal der taler 2007"
© Undervisningsministeriet 2008