|
|
4 Grundskolen4.1 Antal skoler og eleverAntallet af grundskoler er faldet siden 2000. Samtidig er der kommet flere elever til. Dette har resulteret i, at der er blevet flere elever på de enkelte skoler. I 2006 var der 2.360 grundskoler fordelt på 1.600 folkeskoler, 503 frie grundskoler og 257 efterskoler. Set over hele perioden fra 2000 til 2006 er der blevet færre folkeskoler, mens antallet af frie grundskoler og efterskoler er steget (tabel 4.1). Bemærk, at 2006 svarer til skoleåret 2006/2007, ligesom 2000 svarer til skoleåret 2000/2001. Herudover var der yderligere 470 kommunale ungdomsskoler, ungdomskostskoler og specialskoler, hvor der undervises på grundskoleniveau, samt 183 dagbehandlingstilbud og behandlingshjem med undervisningstilbud. Samtidig med at der er blevet færre grundskoler, er der kommet stadig flere elever til. Fra 2000 til 2006 steg antallet af elever i grundskolen fra 659.300 til 712.600. Dette svarer til en stigning på 8 % (tabel 4.2). Tabel 4.1. Grundskoler
fordelt på skoleform Tabel 4.2. Antal elever i
grundskolen fordelt på
klassetrin I figur 4.1. ses eleverne i grundskolen fordelt på skoleform for 2000 og 2006. Uanset skoleform er antallet af elever vokset. Efterskolerne har fået 24 % flere elever, svarende til en stigning på 5.000 elever, mens de frie grundskoler har fået 19 % flere elever, svarende til en stigning på 14.500 elever. Folkeskolen har derimod kun fået 6 % flere elever, hvilket dog er en stigning på 35.000 elever. Færre grundskoler og flere elever har betydet, at det gennemsnitlige antal elever på skolerne er steget. Som det ses af figur 4.2 har den største antalsmæssige stigning fundet sted på folkeskolerne, der har oplevet en stigning på 36 elever per skole, svarende til en stigning på 11 %. Derimod har efterskolerne oplevet den største procentvise stigning med 13 % flere elever per skole (11 elever). Den forventede udvikling i antallet af elever frem til 2015 kan ses i fremskrivningen i figur 4.3. Det fremgår, at elevtallet topper i 2007, hvor der vil være 725.800 elever. Herefter vil det samlede elevtal falde støt. Figur 4.1. Antal elever
fordelt på skoleform,
2000 og 2006 Figur 4.2. Gennemsnitligt
antal elever per skole,
2000 og 2006 Figur 4.3. Fremskrivning
af det samlede elevtal
på alle skoleformer 4.2 Tosprogede eleverAndelen af tosprogede elever i folkeskolen og i de frie grundskoler er steget fra at udgøre 8 % i 2000 til at udgøre 10 % i 2006. Det er særligt elever med baggrund fra Tyrkiet, Mellemøsten og Iran, der udgør de tosprogede. I 2006 var godt 10 % af eleverne i grundskolen (eksklusive efterskoler) tosprogede. Ved tosprogede elever forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Fra 2000 til 2006 steg antallet af tosprogede børn fra knap 53.900 til 69.400 svarende til en stigning på 29 %. Bortset fra en lille nedgang i 2005 har der været tale om en støt stigning (tabel 4.3). Andelen af tosprogede elever i de frie grundskoler har generelt ligget over den tilsvarende andel i folkeskolen. Gennem årene har andelene dog nærmet sig hinanden, og i 2006 lå andelen af tosprogede elever både i folkeskolen og i de frie grundskoler på godt 10 %. I folkeskolen svarede andelen af tosprogede i 2006 til 59.900 elever, mens den i de frie grundskoler svarede til 9.500 elever. Over halvdelen af de tosprogede elever i grundskolen har en familiemæssig baggrund fra Tyrkiet, Mellemøsten, Iran, Somalia, Eksjugoslavien eller Pakistan. Tosprogede elever med familiebaggrund i Tyrkiet udgør med 17 % den største gruppe, hvilket dog er en mindre andel end i 2001, hvor gruppen udgjorde 20 %. Siden 2004 er andelen af tosprogede elever med baggrund i Iran mere end tredoblet fra 3 % til 9 % i 2006. Ses der på fordelingen af tosprogede elever i folkeskolen, har langt størstedelen (77 %) af skolerne mindre end 10 % tosprogede elever. Til sammenligning har godt 82 % af de frie grundskoler mindre end 10 % tosprogede elever (figur 4.4). I 97 % af folkeskolerne er under halvdelen af eleverne tosprogede, mens det samme gælder for 94 % af de frie grundskoler. På 3 % af folkeskolerne og 1 % af de frie grundskoler er mellem halvdelen og 99 % tosprogede. På 0,1 % af folkeskolerne og knap 5 % af de frie grundskoler er alle elever tosprogede. Tabel 4.3. Fordeling
af tosprogede elever i
folkeskolen og de frie
grundskoler Figur 4.4. Andelen af
tosprogede elever i
folkeskolen og de frie
grundskoler, 2006 4.3 Elever der modtager specialundervisningAntallet af elever, der modtager henholdsvis almindelig og vidtgående specialundervisning, er steget markant fra 2001 til 2005. I folkeskolen er antallet, der modtager almindelig specialundervisning, steget med 26 %, mens antallet, der modtager vidtgående specialundervisning, er steget med 19 %. Specialundervisning er den undervisning, der i henhold til folkeskoleloven gives til børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, og som ikke kan ydes inden for normalundervisningens rammer. Indtil kommunalreformens ikrafttræden 1. januar 2007 var der to former for specialundervisning: almindelig og vidtgående specialundervisning. Almindelig specialundervisning i kommunalt regi omfattede elever, som eksempelvis havde vanskeligheder i enkelte fag eller havde svært ved at læse og skrive, og fandt oftest sted i elevens normale skole enten som særlig støtte i klassen eller i specialklasser. Vidtgående specialundervisning i amtsligt regi omfattede særlige og udgiftskrævende foranstaltninger og foregik oftest med ekstra støtte i normalklassen, i special- eller centerklasse, i amtslig specialskole eller på anbringelsessted og dagbehandlingstilbud. Det var for eksempel elever med hørehandicap, autisme eller psykisk udviklingshæmning. Fra 1. januar 2007 skelnes der ikke længere mellem vidtgående og almindelig specialundervisning, idet begge former for specialundervisning nu er et kommunalt ansvar mod tidligere at være delt mellem amter og kommuner. I de frie grundskoler finder der også specialundervisning sted, hvor den særligt udgiftskrævende elevgruppe benævnes svært handicappede elever. I 2005 modtog 13.600 elever i folkeskolen almindelig specialundervisning i specialklasse mod 10.800 i 2001 (tabel 4.4). Dette svarer til en stigning på 26 %. I samme periode steg antallet af elever i folkeskolen (inklusive elever på specialskoler) med 4 %. Andelen af folkeskoleelever i vidtgående specialundervisning er ligeledes steget. I 2005 modtog 10.500 elever vidtgående specialundervisning mod 8.800 elever i 2001. Dette svarer til en stigning på 19 %. Til specialundervisningen for de svært handicappede elever på de frie grundskoler kan skolerne søge om tilskud til specialpædagogisk støtte (SPS) hos Styrelsen for Statens uddannelsesstøtte (SU-styrelsen). Der kan ikke foretages en umiddelbar sammenligning fra de frie grundskoler til folkeskoleområdet, da opgørelsesgrundlaget er forskelligt. For eksempel skal man være opmærksom på, at de frie grundskoler modsat folkeskolen ikke har en forpligtelse til at optage alle børn, der søger skolerne. Som i folkeskolen er antallet af elever i almindelig specialundervisning i specialklasse steget i de frie grundskoler. Fra 2001 til 2005 steg antallet af elever således med 58 %. I faktiske tal er der dog kun tale om en stigning fra 163 til 275 elever. Til sammenligning steg antallet af elever i de frie grundskoler i samme periode med 13 % fra 80.100 til 90.800. Antallet af svært handicappede elever i de frie grundskoler steg fra 413 i 2001 til 1.010 i 2005. Der er i dette tilfælde tale om en stigning på 145 %. Dette hænger blandt andet sammen med, at der er kommet flere elever i de frie grundskoler, og at bredden i elevpopulationen derfor må formodes at nærme sig den for folkeskolen. I figur 4.5 er det afbildet, hvor stor en andel elever i vidtgående specialundervisning i folkeskolen udgør af det samlede antal børn mellem seks og 16 år. Den hyppigste henvisningsårsag for eleverne i vidtgående specialundervisning er generelle indlæringsvanskeligheder, der i 2005 omfattede 43 % af eleverne. Kategorien er bredt dækkende og omfatter personer, der er psykisk udviklingshæmmede, sent udviklede mv. 23 % af eleverne blev i 2005 henvist grundet adfærdsmæssige og psykiske vanskeligheder (figur 4.6). I den vidtgående specialundervisning i folkeskolen er drengene klart overrepræsenteret og udgjorde i 2005 72 % af eleverne, svarende til 7.500 elever ud af i alt 10.500 (figur 4.7). Tabel 4.4. Almindelig og
vidtgående specialundervisning
i folkeskolen
og de frie grundskoler Figur 4.5. Elever i vidtgående
specialundervisning
i folkeskolen i
procent af det samlede
antal børn i aldersgruppen
6-16 år Figur 4.6. Henvisningsårsager
til vidtgående
specialundervisning i
folkeskolen, 2005, procent Figur 4.7. Antal elever
i vidtgående specialundervisning
i folkeskolen
fordelt på køn,
2005 4.4 Antal lærereDer var 62.600 lærere i grundskolen i 2006. To tredjedele af lærerne er kvinder. I 2006 var der 62.600 lærere i grundskolen. Heraf var 51.400 ansat i folkeskolen, 7.500 på en fri grundskole, mens 3.700 var ansat på en efterskole (tabel 4.5). På folkeskolerne faldt antallet af lærere fra 2003 til 2004 med 700. Herefter steg antallet af lærere med godt 600 frem til 2006. Fra 2003 til 2006 har der i de frie grundskoler været en stigning på godt 500 lærere. På efterskolerne er antallet af lærere øget med 200 fra 2004 til 2006. Ses der på lærernes aldersmæssige fordeling i grundskolen (eksklusive efterskoler), er særligt gruppen af 45- 54-årige blevet mindre de seneste år, om end gruppen i hele perioden udgør den største andel. I 2003 udgjorde gruppen af 45-54-årige således 32 % mod 26 % i 2006. I samme periode er gruppen af lærere over 55 år steget med to procentpoint, mens lærere i aldersgruppen 35-44 år er øget med knap tre procentpoint. Andelen af lærere på 34 år eller derunder er steget med godt et procentpoint (figur 4.8). Generelt er lærerne i de frie grundskoler med 42,8 år i gennemsnit lidt yngre end lærerne i folkeskolen, der i gennemsnit er 47,7 år. Der er en skæv kønsfordeling blandt lærere og skoleledere. To ud af tre lærere er kvinder. Derimod er to ud af tre skoleledere mænd (fremgår ikke af figuren). Den skæve kønsfordeling blandt lærere er højest i de yngste aldersgrupper (figur 4.9). Tabel 4.5. Antal lærere i
grundskolen Figur 4.8. Lærernes
aldersfordeling, procent Figur 4.9. Lærernes
aldersfordeling opgjort
på køn, 2006, procent 4.5 Elev/lærerratio og normalklassekvotientDer er lidt flere elever per lærer i de frie grundskoler sammenlignet med folkeskolen. Normalklassekvotienten har været stigende både i folkeskolen og i de frie grundskoler. Elev/lærerratioen beskriver forholdet mellem antal elever og antal lærere, det vil sige gennemsnittet for antal elever per lærer. I 2006 lå elev/lærerratioen i folkeskolen på 11,1, mens den i de frie grundskoler var 12,5. Der er således lidt flere elever per lærer i de frie grundskoler (figur 4.10). Tallene har ikke rykket sig nævneværdigt de seneste år. Normalklassekvotienten angiver det gennemsnitlige antal elever i en klasse. Rene specialklasser indgår ikke i normalklassekvotienten. I løbet af de seneste år er normalklassekvotienten i folkeskolen steget. I 2000 var det gennemsnitlige antal børn i en klasse 19,0, mens der i 2006 var 20,1. I perioden er der således i gennemsnit kommet en elev mere i hver klasse (figur 4.11). Også de frie grundskoler har oplevet en lille stigning i normalklassekvotienten fra 16,8 børn i en klasse i 2000 til 17,2 i 2006. Der er større udsving i normalklassekvotienten i de frie grundskoler end i folkeskolen, hvor der i hele perioden har været en svag stigning. Stigningen i normalklassekvotienten er primært en konsekvens af, at der er blevet færre folkeskoler, samtidig med at antallet af elever er steget. Figur 4.10. Elev/lærerratio,
2006 Figur 4.11. Normalklassekvotient
for folkeskolen
og de frie grundskoler 4.6 Nøgletal for it i Danmark og udvalgte landeI 2006 var der knap fem elever per nyere undervisningscomputer i folkeskolen. Herudover havde 97 % af computerne adgang til internettet. I Danmark har man valgt at satse på it som et middel til at støtte og stimulere eleverne i undervisningen. I 2003 vedtog regeringen således en handlingsplan, der havde til formål at styrke folkeskoleelevernes it-kompetencer. Med denne handlingsplan faldt antallet af elever per nyere computer2 markant, og i 2006 var der knap fem elever per nyere undervisningscomputer i folkeskolen mod knap 10 elever i 2002. I figur 4.12 ses, hvordan computerne var fordelt på folkeskolerne i 2006. 25 % af computerne var placeret i et computerrum, mens 18 % var placeret i et klasselokale og 11 % i et fælles nærområde. 23 % af computerne var transportable. I 2006 havde 97 % af computerne i folkeskolen adgang til internettet. Til sammenligning var der i 2002 adgang til internettet fra 81 % af computerne i folkeskolen (figur 4.13). En undersøgelse af EU-landenes brug af it i blandt andet grundskolen3, iværksat af EU-kommissionen, viser, at der i Danmark var 18 computere med internetadgang per 100 elever i 1.-6. klasse i 2006. Dette er det næsthøjeste antal i EU. Det højeste antal findes i Luxembourg, hvor der var 21 computere med internetadgang per 100 elever. Lige efter Danmark fulgte Norge og UK med henholdsvis 16 og 15 computere med internetadgang per 100 elever (figur 4.14). Der ses en relativt tydelig gruppering mellem EU-lande med mindst 14 computere med internetadgang per 100 elever og EU-lande med under 10. Luxembourg, Danmark, Norge, UK, Nederlandene, Island og Sverige havde alle mindst 14 computere med internetadgang per 100 elever i 1.-6. klasse. Finland havde 11 computere med internetadgang per 100 elever, mens de resterende lande havde under 10 computere med internetadgang per 100 elever i 1.-6. klasse. Figur 4.12. Procentvis
fordeling af placeringen
af undervisningscomputere
i folkeskolen, 2006
Figur 4.13. Andel undervisningscomputere
med
internetadgang i folkeskolen
Figur 4.14. Antal undervisningscomputere
med
adgang til internettet
per 100 elever i grundskolens
1.-6. klasse, i
Danmark og udvalgte
EU-lande, 2006 Figur 4.15. Andel lærere
i grundskolens 1.-6.
klasse, der har brugt
computere i undervisningen
inden for de
seneste 12 måneder i
Danmark og udvalgte
EU-lande, 2006 4.7 Hvad gør eleverne efter grundskolen95 % fortsætter i uddannelse efter at have afsluttet grundskolen. Pigerne vælger især det almene gymnasium, mens drengene særligt vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Næsten alle elever fortsætter efter grundskolen i en ungdomsuddannelse. I foråret 2007 havde næsten 96 % af eleverne fra 9. og 10. klasse meldt sig til at påbegynde en uddannelse direkte efter sommerferien (tabel 4.6). I forbindelse med 9.- og 10.-klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne i 2007 tilmeldte 45 % sig en almengymnasial uddannelse, mens næsten 18 % tilmeldte sig en erhvervsgymnasial uddannelse. Knap 30 % af afgangseleverne tilmeldte sig en erhvervsfaglig uddannelse. Det er dog endnu usikkert, hvilke uddannelser de unge reelt vil vælge. Set over de seneste år har en stadig større andel af de elever, der fortsætter i uddannelse, påbegyndt en gymnasial uddannelse. I 2005 påbegyndte 39 % en almengymnasial uddannelse, mens 16 % påbegyndte en erhvervsgymnasial uddannelse. Samme år påbegyndte 35 % en erhvervsfaglig uddannelse. Der er tydelig forskel på, hvilke uddannelser drenge og piger vælger. Mens halvdelen af pigerne i 2005 valgte en almengymnasial uddannelse, gjaldt dette for kun 29 % af drengene. Derimod valgte en større andel af drengene (18 %) end pigerne (14 %) en erhvervsgymnasial uddannelse. Også de erhvervsfaglige uddannelser blev særligt valgt af drengene. Således valgte 43 % af drengene og kun 27 % af pigerne en erhvervsfaglig uddannelse (figur 4.16). Tabel 4.6. Adfærd efter
grundskolen Figur 4.16. Adfærd efter
grundskolen, fordelt på
køn, 2005, procent Figur 4.17 viser den kønsmæssige fordeling af indvandrere og efterkommere, der fortsætter i uddannelse efter 9. og 10. klasse. Også for denne gruppe er tendensen den samme; pigerne vælger især det almene gymnasium, mens drengene især vælger de erhvervsgymnasiale, herunder specielt htx, og erhvervsfaglige uddannelser. Imidlertid fortsætter en langt højere procentdel af indvandrerne og efterkommerne ikke i uddannelse. Mens knap 6 % af drengene i den samlede gruppe ikke fortsætter i uddannelse, gør dette sig gældende for godt 16 % af drengene blandt indvandrere og efterkommere. For pigernes vedkommende fortsætter knap 5 % af den samlede gruppe ikke i uddannelse, mens det samme gælder for godt 15 % af pigerne i gruppen af indvandrere og efterkommere. Figur 4.17. Indvandrere og efterkommeres adfærd efter grundskolen, fordelt på køn, 2005, procent Note 1: Anden uddannelse omfatter ikkekompetencegivende uddannelser samt enkelte kunstneriske uddannelser. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse. Fodnoter kapitel 4
2) Nyere computere defineres som computere, der er
under fem år gamle eller anvendes som terminaler
mod en central server.
|
|
|
Til sidens top |
Kilde: UNI•C.
Kilde: UNI•C.
Denne side indgår i publikationen "Tal der taler 2007"