Opsamling og diskussion

Vi har beskrevet, hvordan en relativt svag elevgruppe, hvoraf en pæn del kom med nederlag fra folkeskolen, tilsyneladende lærer noget af at gå på produktionsskole. På grund af det lave antal elever, det var muligt at geninterviewe i denne undersøgelse, er det vanskeligt med sikkerhed at fastslå, hvor meget og hvad eleverne fik ud af at gå på produktionsskole.

På den baggrund mener vi, at det, der i mere almen forstand kan læres af produktionsskolen, er følgende:

• Produktionsskolens organisering i små hold, der er fastforankrede til bestemte værksteder, synes at være hensigtsmæssigt med henblik på at sikre tryghed og sammenhæng for eleverne. Endnu vigtigere, så giver værkstedsforankringen mulighed for, at lærere og elever kan lære hinanden at kende mere personligt. Denne personlige relation synes at have stor betydning for, at produktionsskolen faktisk lykkes med at lære disse elever noget. Det giver lærerne mulighed for at forstå og gennemskue elevernes adfærdsmønstre og dermed blive bedre til at takle eleverne. Det er bemærkelsesværdigt, som det fremgår af undersøgelsens strukturerede interview og undersøgelsens observationsmæssige del, at lærer-elev-forholdet fungerer så relativt gnidningsfrit på produktionsskolen, i forhold til hvad mange elever har oplevet i folkeskolen – se tabel 8 og 9.
• Der arbejdes på forskellige måder i produktionsskolesystemet med at integrere teoretiske aspekter i værkstedsundervisningen. I det traditionelle uddannelsessystem bruges den arbejdsmæssige praksis som anekdotiske illustrationer på teorien. På produktionsskolen er værkstedsundervisningen det pædagogiske grundlag, hvor teorien bliver et supplement, der i nogle tilfælde er med til at belyse den arbejdsmæssige praksis. Det skal dog bemærkes, at produktionsskolen også har vanskeligheder ved at integrere mere traditionelle skoleelementer i værkstedsundervisningen. Produktionsskolens organisering centreret o
• m værkstedslæringen giver nogle læringsmuligheder, som sjældent udnyttes i uddannelsessystemet. I denne sammenhæng drejer det sig særligt om aspekter af kollaborativ læring, hvor eleverne har mulighed for at lære af hinanden. At eleverne lærer af hinanden skaber en mere venskabelig stemning i forbindelse med oplæringen, og det betyder især, at den, der står for oplæringen, får mere selvtillid, ved at vedkommende tildeles et ansvar. At få tildelt mere ansvar regnes for de fleste elevers vedkommende som en indirekte anerkendelse. Detskal dog også bemærkes, at det ikke var helt uproblematisk i pædagogisk henseende at benytte kollaborative læringsstrategier. Nogle af de lidt stærkere elever følte i nogle situationer, at de spildte deres tid, fordi de ikke fik noget fagligt udbytte af at oplære svage elever. Produktionsskolens forpligtigelse t
• il at producere og sælge sine produkter til eksterne aftagere, som giver en række læringsmuligheder. Det drejer sig primært om, at eleverne får mulighed for at lære gennem en direkte og umedieret feedback fra brugerne af produkterne. I det traditionelle uddannelsessystem adskilles feedback og evaluering ofte fra selve det pædagogiske arbejde (undervisningen) og rettes ofte mod den enkelte som en afprøvning (eksamen). I produktionsskolesammenhæng viser det sig, at feedback og evaluering i forhold til det, som eleverne laver i værkstederne, spiller en væsentlig pædagogisk rolle for eleverne.
• I de tilfælde, hvor lærerne formår at inddrage elevernes faglige erfaringer fra andre kontekstuelle sammenhænge, viser vores undersøgelse, at elevernes selvværd stiger betydeligt. Det vil sige i de tilfælde, hvor den skarpe opdeling mellem læreren som ekspert og eleven som ikke-ekspert “optøs”, synes eleverne at lære mere. Denne distributionaf ekspertise hænger naturligvis også sammen med, at når den skarpe opdeling mellem ekspert og ikke-ekspert – lærer og elev – bliver opløst, så sker der en spredning af ansvar og ekspertise, som i nogle situationer betyder, at eleverne tager mere ejerskab i forhold til de faglige problemer, som eleverne konfronteres med. Idet en stor del af produktionsskoleeleverne k
• ommer med store faglige nederlag fra folkeskolen, er de særdeles modtagelige for positiv, faglig begrundet feedback. Generelt finder vi, at en stor gruppe af produktionsskolelærerne er opmærksomme på at give klare positive tilbagemeldinger til elever på produktionsskolen. Produktionsskolerne fungerer altså som institutioner, der kendetegnes ved, at den anerkendende diskurs spiller en væsentlig rolle for den daglige pædagogiske praksis. En praksis, som vi er overbeviste om, at andre uddannelsesinstitutioner kan lære af.

I det følgende fremhæver vi de aspekter af undersøgelsen, som kan have relevans for andre dele af uddannelsessystemet:

1. At elever, som har faglige og sociale problemer, arbejder sammen med andre elever i mindre enheder med en høj grad af overskuelighed, tryghed og sammenhæng.
2. At elever, som har faglige og sociale problemer, arbejder med praksisnære problemstillinger, hvor det er muligt at opnå hurtig og bred social og faglig anerkendelse på det, de laver.
3. At disse elever arbejder sammen med lærere, der har brede faglige, sociale og personlige kompetencer.
4. At der afholdes jævnlige samtaler med eleverne, hvor det bliver tydeligt, hvilke fremskridt de har gjort, og hvad de endnu mangler at lære.

Denne side indgår i publikationen "Kreativitet, produktion og identitet"
© Undervisningsministeriet 2008