![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() Fakta om GVUMålgruppe for en SOSU-GVUGVU er en uddannelsesmodel, hvor voksne med tilstrækkelig og relevant erhvervserfaring inden for en given erhvervsuddannelse har mulighed for at gennemføre uddannelsen uden at indgå en uddannelsesaftale. Efter reglerne i Bekendtgørelse om grunduddannelse for voksne (GVU) nr. 1405 af 22/12/2000 og Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grunduddannelse for voksne (GVU) nr. 325 af 30/03/2007 er GVU således et uddannelsestilbud til den voksne, der på baggrund af en omfattende relevant erhvervserfaring kan få godskrevet praktikdelen af en erhvervsuddannelse. For at kunne påbegynde et GVU-uddannelsesforløb, skal ansøgeren have foretaget en kompetencevurdering. Jævnfør GVUbekendtgørelsen er adgangskravene til kompetencevurderingen, at ansøgeren har:
Hvis eleven ikke har de nødvendige forudsætninger, kan hun anbefales at tilegne sig disse inden start på GVU for eksempel ved FVU (forberedende voksenundervisning), sprogskole eller andet. GVU-elever har samme adgang til specialpædagogisk støtte som elever på de ordinære uddannelser, for eksempel i form af it-rygsæk til ordblinde. Hvad er relevant erhvervserfaring?Ved relevant erhvervserfaring forstås et ordinært arbejde inden for den branche, som GVU-forløbet sigter på. Arbejdet skal ligge inden for det arbejdsområde, der vil være typisk for praktikuddannelsen i den tilsvarende erhvervsuddannelse med hensyn til type og niveau. Det er ikke et lovkrav, at der er tale om lønnet beskæftigelse, men det er centralt, at eventuel ulønnet beskæftigelse med hensyn til indhold må bestå af arbejde af samme karakter som tilsvarende lønnet beskæftigelse. Ved ulønnet beskæftigelse/praktik må skolen således være opmærksom på, om eleven har tilegnet sig kompetencer, som normalt tilegnes gennem ordinært arbejde i sektoren. Det er skolen, der tager stilling til, om ansøgeren har relevant erhvervserfaring på mindst to år, og dermed om eleven kan få foretaget en kompetencevurdering. Skolen kan blandt andet inddrage udtalelser fra nuværende eller tidligere arbejdssted. Hvis kravet om to års erhvervserfaring ikke er opfyldt, skal skolen oplyse ansøgeren om, hvor meget praktisk erfaring, der mangler, før kompetencevurderingen kan foretages. KompetencevurderingI den individuelle kompetencevurdering er det uddannelsens slutmål og ansøgerens kompetence ved uddannelsens start i forhold til de pågældende slutmål, som skolerne skal fokusere på. Realkompetence er altså det, ansøgeren kan, og de færdigheder og den viden, ansøgeren har, målt i forhold til uddannelsens samlede kompetencemål både i skole- og praktikdele. Hvis det er nødvendigt for afklaringen af ansøgerens realkompetence, skal skolerne tilbyde et kompetenceafklarende forløb. Skolerne udarbejder til det formål et forløb inden for de enkelte fagområder med fokus på de kernekompetencer inden for branchen, som kan danne grundlag for vurderingen. I bekendtgørelsen for fællesindgangen sundhed, omsorg og pædagogik og i uddannelsesordningen for social- og sundhedsuddannelsen er beskrevet de kompetencemål, som eleven skal opnå i løbet af uddannelsen. Målene for grundfagene findes i Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne, bekendtgørelse nr. 882 af 06/07/2007 med ændringer i bekendtgørelse nr. 882 af 06/07/2007. Kompetencevurderingen vil i almindelighed resultere i en GVU-uddannelsesplan. Der kan dog være ansøgere, der har en meget smal erhvervserfaring, og hvor den praktiske erfaring alene har kvalificeret ansøgeren i en lille del af praktikmålene. Hvis ansøgerens kompetencer derfor ikke kan bære et uddannelsesforløb efter GVU-modellen, kan skolen vejlede om muligheden for et EUD-forløb med merit i stedet. Ligeledes skal skolen vejlede eleven om, hvilken supplering af de praktiske erfaringer, der vil kvalificere tilstrækkeligt til et GVU-forløb. ![]() Uanset om kompetencevurderingen fører til udarbejdelse af en GVU-uddannelsesplan eller et andet uddannelsesforløb, skal skolen udstede dokumentation (erklæring) for de kvalifikationer, som skolen har anerkendt. Adgangen til GVU finder således sted i to tempi. Først vurderes det, om ansøgeren opfylder betingelserne for, at der gennemføres en kompetencevurdering til GVU. Ved denne kompetencevurdering afgøres det derefter, om ansøgerens kompetencer kan danne grundlag for en GVU-uddannelsesplan. Indholdet i en GVU-planEt SOSU-GVU-forløb kan omfatte:
For erfarne voksne er det ofte tilfældet, at de delvist har opnået kompetencerne. Der kan således være tale om, at de skal deltage i dele af fag fra uddannelsen, eller at de kan nå målene på kortere tid end den vejledende. Det faglige udvalgSkolerne skal ifølge GVU-bekendtgørelsens § 18 snarest muligt efter udarbejdelsen af en uddannelsesplan underrette det faglige udvalg herom. Det er en god tommelfingerregel, at fremsendelsen skal ske senest 14 dage efter fastsættelsen af uddannelsesplanen.
|
![]() |
![]() ![]() ![]() Til sidens top |