Demokratikanon

19	John Stuart Mill

Identifikation

John Stuart Mill (1806-1873) var et barnegeni, som i treårsalderen læste græsk og som trettenårig var færdig med sin uddannelse. Talentet holdt, og han blev en indflydelsesrig filosof, politiker og økonom. Hans politiske tanker er indeholdt i Betragtninger om den repræsentative styreform fra 1860. Som liberal tænker gik han ind for demokrati, (næsten) almen stemmeret, selvbestemmelse for kolonier, almindelig uddannelse og ligestilling mellem kønnene. Stuart Mill udarbejdede også en moralfilosofi, som blev kaldt for nyttemoral eller utilitarisme, hvor det moralsk rigtige er det, som skaber mest glæde og nytte for de flest mulige.

John Stuart Mill (1806-1873).

Den franske revolution havde ryddet bordet, så det gamle samfundssystem, med enevælde og stænder, lå i ruiner. Og hvad så? Det første forsøg på at skabe et fornuftigt samfund, baseret på frihed, lighed og broderskab, førte hurtigt til terror. Har man fornuften på sin side, bliver man let brutal mod dem, som ikke vil acceptere, hvad man selv betragter som fornuftigt. Også diktaturet, i skikkelse af Napoleon, mødte i 1815 sit Waterloo, og forsøget på at skrue tiden tilbage og genoprette enevælden vakte raseri. Har man smagt frihed, kan man ikke acceptere ufrihed.

Et moderne demokrati kan ikke betyde, at alle skal samles for at træffe beslutninger. Befolkningen er for stor, og dens politiske erfaring for lille. Når befolkningen ikke kan styre direkte, må den styre indirekte gennem repræsentanter. Den må udvælge de "bedste blandt ligemænd" og lade dem træffe beslutninger på sine vegne. På den måde kommer alle interesser til orde, og som en tillægsgevinst vil det være en demokratisk læreproces for alle borgere.

Det repræsentative folkestyre er det bedste kompromis mellem massernes uoplyste styre og aristokratiets grådige styre. Som en konsekvens af sin utilitarisme ("størst lykke for flest mulige") mente Stuart Mill, at (næsten) alle grupper skulle have stemmeret.

Mill var både bange for, at vælgerne skulle stemme efter snævre klasseinteresser, og at politikere skulle gå råt og populistisk efter magten. At styre et land kræver viden og erfaring, som ikke alle har. Mill troede på saglighed og fornuft og ville balancere folkestyret med et elitestyre, hvor de bedst uddannede fik særlig indflydelse, også fordi de efter hans mening var de mindst partiske: De ville stemme mindre efter privat interesse og mere efter det almene vel. Ligesom lande befinder sig på et højere eller lavere niveau af civilisation, er der også mennesker med et højere eller lavere niveau af indsigt, erfaring og karakter. Stuart Mill overvejede, om de bedst uddannede skulle have "to eller flere stemmer", og han ville nedsætte ekspertråd til at varetage arbejdet med at lovgive. Ved siden af "folkekammeret" skulle der være et "statsmandskammer" med personer, som havde haft vigtige politiske poster. Det kunne være et bolværk mod de uoplyste og "korrigere deres fejltagelser".

Samtidig skulle folk, som var på offentlig støtte eller som ikke betalte skat, fratages stemmeretten, fordi de ville være fristede til at køre friløb og ødsle med offentlige midler. Også kvinder skulle have stemmeret - her var Stuart Mill en foregangsmand, som øvede stor indflydelse på Georg Brandes (1842-1927) og den kulturradikale bevægelse i Danmark.

Demokratiet rejste tekniske, juridiske og moralske problemer i en periode, hvor det repræsentative demokrati endnu var en idé for fremtiden. Stuart Mill tager et vigtigt skridt på vejen til et moderne demokrati. Selvom vi kan se hans fordomme, søgte han at levere en fordomsfri analyse af, hvordan et repræsentativt demokrati kan indrettes.

Begrundelse

Efter revolutionerne i 1848 stod demokratiet for døren. Ligesom sociologen Tocqueville (1805-1859) mente Stuart Mill, at fremtiden tilhørte demokratiet. Også han var bange for, hvad de uoplyste massers indtog på den politiske scene kunne føre til. Men i stedet for at begræde kulturtabet påtog han sig at undersøge, hvordan et moderne demokrati kan skrues sammen, når samfundet er for stort til, at alle borgere kan mødes på torvet, og når folk skal arbejde og ikke kan bruge al deres tid på demokrati. Stuart Mill mente, at det repræsentative demokrati var den bedste styreform, og påtog sig at skitsere, hvordan det kunne omsættes til praktisk politik. Mill fremhævede navnlig, at det repræsentative demokrati i højere grad end andre styreformer sikrede kvalitet i beslutningerne, fordi de blev til på baggrund af en ofte omfattende offentlig debat.

"Summen af disse overvejelser viser klart, at den eneste form for regering, der fuldt ud kan tilfredsstille alle den sociale stats krav, er en, som hele folket deltager i; at enhver udøvelse af en offentlig funktion er nyttig, selv den mindste; at deltagelsen overalt skal være så stor, som samfundets generelle udviklingsgrad tillader det; og at det endelige mål må være intet mindre end at give alle del i udøvelsen af den suveræne statsmagt. Men i samfund, der er større end en enkelt lille by, kan ikke alle deltage personligt i andet end en meget lille del af de offentlige anliggender, og følgen er, at den ideelle form for en perfekt regering må være repræsentativ".

"Demokrati er ikke den ideelt bedste form for regering, medmindre dets svage side kan blive styrket; medmindre det kan indrettes på en sådan måde, at ingen klasse, ikke engang den mest talrige, vil være i stand til at sætte alle andre end sig selv uden for politisk indflydelse og styre lovgivning og administration efter sin snævre klasseinteresse".

JOHN STUART MILL: BETRAGTNINGER OM DEN REPRÆSENTATIVE STYREFORM, 1860.

Til sidens top