|
|
ForordI Danmark har vi gennem generationer betragtet friheden som en selvfølge. Folkestyret som noget selvklart. Og respekten for liv, frihed og ejendom som selvindlysende. Men vi oplever i disse år, at der fra forskellig side bliver sat spørgsmålstegn ved disse værdier, både her i Danmark og i andre lande. Vi må indse, at opslutningen om folkestyret og respekten for de grundlæggende frihedsrettigheder ikke er en selvfølge. Friheden skal vindes, udvikles og forsvares i hver ny generation. Regeringen ønsker derfor at styrke kendskabet til de principper om frihed og folkestyre, som det danske samfund bygger på. Det var baggrunden for nedsættelsen af det udvalg, der har udarbejdet denne demokratikanon. Sigtet med en kanon er at pege på danske og internationale historiske begivenheder, filosofiske strømninger og politiske tekster, som særligt har påvirket udviklingen af frihedsrettighederne og folkestyret i Danmark. Jeg vil gerne takke udvalgets medlemmer for at have givet deres bud på, hvad vi bør have kendskab til af begivenheder, tænkere og tekster, hvis vi vil forstå, hvad der har formet udviklingen af det danske folkestyre. En kanon er ikke en færdig facitliste. Den er et kvalificeret oplæg til debat. Jeg håber, at demokratikanonen vil blive brugt ivrigt og aktivt i undervisningen, i forenings livet, i folkeoplysningen og overalt i samfundet til at styrke opmærksomheden, bevidstheden og diskussionen om de grundlæggende principper i folkestyret.
Anders Fogh Rasmussen Demokrati og demokratikanonDen 31. maj 2007 nedsatte regeringen et udvalg til udarbejdelse af en demokratikanon med det mål at styrke kendskabet til de principper om frihed og folkestyre, som det danske samfund bygger på. Ved nedsættelsen blev der udpeget en formand og otte udvalgsmedlemmer. OpgavenIfølge kommissoriet skal udvalget “udpege de centrale begivenheder, filosofiske strømninger og politiske tekster, som har bidraget til debatten om og påvirket udviklingen af frihedsrettighederne og folkestyret i Danmark. I denne samling bør inddrages såvel udenlandske som danske og såvel historiske som mere nutidige bidrag”. Det hedder i kommissoriet videre, at kanonen skal bestå “af de begivenheder, tænkere og tekster, som i særlig grad har præget synet på det enkelte menneskes frihedsrettigheder, samfundets sammenhængs kraft og udviklingen af det danske demokrati”. Omdrejningspunktet er altså ifølge kommissoriet det danske demokrati, og udvalgets opgave har derfor især bestået i at udvælge og begrunde et passende antal kanonpunkter, der kan danne grundlag for en meningsfuld og velinformeret debat om det nuværende danske demokrati samt dets historiske og filosofiske forudsætninger. Udvalget fik desuden til opgave at komme med forslag til, hvordan demokratikanonen kan præsenteres og formidles i tekst, film, internet mv., herunder til brug for undervisningen i folke skolen, ungdomsuddannelserne mv. Kommissoriets fulde tekst er optrykt bagerst i kanon. Den dobbelte betydning af ordet demokratiSelve ordet demokrati kommer af det oldgræske demokratia. Demos betyder “folk”, og kratos betyder “styre” eller “magt”. Ordet demokrati betyder altså “folkestyre” eller “folkemagt”. I et demokrati ligger magten med andre ord ideelt set hos folket som helhed og ikke hos en enkelt person som i et enevældigt monarki eller hos en begrænset gruppe som i et aristokrati eller oligarki (fåmandsvælde). Det ligger i kommissoriets ordlyd, at ordet demokrati i denne sammenhæng har to hovedbetydninger, nemlig for det første som betegnelse for en politisk ideologi, hvor begrebet i nutidig forståelse forbindes med begreber som frihed, lighed og tolerance – tre idealer, der er nærmere udspecificeret i menneskerettighederne – og for det andet som betegnelse for en styreform, hvor statsmagten tilkommer hele folket baseret på ideen om den suveræne folkevilje og myndige borgeres aktive medvirken i den politiske proces. Demokratiske idealer og demokratisk styreform hører uløseligt sammen. Dette fastslås i umisforståelige vendinger i præamblen til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention 1950, der er tiltrådt af alle Europarådets medlemslande. Det hedder således heri, at medlemmerne “bekræfter deres dybe tro på disse grundlæggende frihedsrettigheder, som er grundlaget for retfærdighed og fred i verden og bedst håndhæves på den ene side af et virkelig demokratisk regeringssystem og på den anden side af en fælles forståelse og en fælles respekt for de menneskerettigheder, hvortil de bekender sig”. Demokrati som ideologiDemokrati i betydningen ideologi er ikke særskilt dansk, men resultat af den vestlige civilisations langvarige moderniseringsproces. Begrebet kan i princippet spores helt tilbage til det athenske bystatsdemokrati; men først i løbet af den europæiske oplysningstid i 1700-tallet udviklede det sig til en sammenhængende ideologi med realpolitiske følgevirkninger. På begivenhedsniveau er vigtige milepæle i denne proces:
Disse begivenheder affødte hver især programsættende tekster, der fortsat fremstår som vigtige lygtepæle i den vestlige civilisations politisk-ideologiske historie, nemlig:
På det overordnede filosofiske plan formuleredes det demokratiske tankegods successivt og med forskellige indfaldsvinkler af politiske tænkere som:
Det er værd at bemærke, at ordet demokrati helt frem til 1800-tallets begyndelse i almindelighed havde en overvejende negativ klang, nærmest i retning af “pøbelvælde”. Den nuværende ubetinget positive betydning som signalord for idealer som frihed, lighed og tolerance fik ordet først for alvor i forbindelse med de store borgerlige revolutioner i 1800-tallets første halvdel. Demokrati som styreformOvenstående markeringer af den vestlige civilisations vej mod demokratiet som bærende ideologi er den brede baggrund for det, som er kommissoriets andet hovedpunkt, nemlig udpegning af nogle vigtige milepæle i den særlige danske udgave af demokrati som politisk system og styre- og samværsform. For at kunne opfylde dette krav er det nødvendigt at forsøge en omtrentlig indkredsning af, hvad der særligt karakteriserer den danske udgave af demokratisk styre i forhold til andre demokratiformer. I den politiske teori skelnes der mellem tre idealformer for demokratisk styre, nemlig 1) deltagelsesdemokrati, hvor alle borgere ideelt set deltager direkte i alle beslutningsprocesser og løbende udøver medbestemmelsesret, 2) repræsentationsdemokrati, hvor borgernes medbestemmelse er indirekte og væsentligst udøves gennem valgte repræsentanter, der risikerer ikke at blive genvalgt, hvis de handler i modstrid med vælgergrundlaget og 3) beskyttelsesdemokrati, hvor statsmagtens rolle er indskrænket til at virke som overordnet beskytter af borgernes rettigheder i forhold til hinanden og til staten (natvægterstaten). I lighed med de øvrige vestlige demokratier er det danske folkestyre et repræsentationsdemokrati, hvori fælles beslutninger træffes af de folkevalgte repræsentanter i Folketinget, som i hvert fald hvert fjerde år skal stå til regnskab for deres handlinger over for vælgerne. I sin grundform adskiller det sig således ikke fra andre vestlige demokratier, selvom der naturligvis kan være betydelige indbyrdes variationer i de konkrete udformninger af landenes demokratiske institutioner. Den historiske udvikling har imidlertid ført til, at det danske folkestyre i tidens løb har udviklet en række særlige kendetegn, som tilsammen tegner omridset af den danske demokratimodel. Blandt disse kendetegn er en stærk og velfungerende statsmagt, der i reglen af borgerne opleves som ubestikkelig og borgernes beskytter. Desuden har det danske demokrati udviklet sig til et konsensusdemokrati i den forstand, at store politiske beslutninger ofte træffes i bred enighed, og hvor målestokken for godt politisk håndværk er evnen til at samle bred enighed om vigtige afgørelser. Endelig er det moderne danske demokrati tæt sammenknyttet med den danske velfærdsmodel, som i sit væsen er inklusiv i den forstand, at der er spændt et omfattende socialt sikkerhedsnet ud under samfundets svageste. Dette finansieres ved hjælp af et af verdens højeste skattetryk, hvilket accepteres, fordi borgerne generelt har tillid til statsmagtens evne og vilje til at sikre social retfærdighed og rimelig fordeling af goderne. Denne overordnede forståelse af det danske demokratis indretning og virkemåde har været vejledende for udvalgets udpegning af de “danske” kanonpunkter. KanonarbejdetI perioden fra den 27. juni 2007 til den 30. januar 2008 har udvalget mødtes 10 gange. Undervejs i processen meddelte udvalgets juridiske medlem, professor Henning Koch, at han ønskede at trække sig fra arbejdet. Udvalget har i stedet sikret sig juridisk bistand fra professor Claus Haagen Jensen, Aalborg Universitet. Claus Haagen Jensen har hverken deltaget i udvalgets møder eller i udvælgelsen af kanonpunkterne, men bistået udvalget med juridisk gennemgang af relevante afsnit samt suppleret med faktuelle oplysninger de steder, hvor der var anledning til det. Udvalget besluttede undervejs i arbejdet at anlægge en tidsgrænse for valg af kanonpunkter ved år 2000. Dette skyldes, at det efter udvalgets opfattelse er vanskeligt at vurdere virkningshistorien af begivenheder, tekster mv., der tidsmæssigt ligger tæt på nutiden. Alle udvalgets medlemmer har bidraget til det endelige produkt. Begrundelser og beskrivelser af kanonpunkterne er indledningsvis forfattet af de enkelte udvalgsmedlemmer og herefter gennemgået i plenum på udvalgsmøderne. Kanon er derfor et fælles projekt. I beskrivelserne af de udpegede kanonpunkter forekommer referencer til de øvrige kanonpunkter. Hvor det er tilfældet, er angivelsen af det kanonpunkt, hvortil der refereres, fremhævet i teksten. Med afsæt i de valgte kanonpunkter følger et afsnit med udvalgets forslag til præsentation og formidling af kanon. Til perspektivering af demokratikanon har udvalget besluttet som inspiration at medtage et afsnit, hvor Ole Thyssen i ræsonnerende form drøfter demokratiets aktuelle vilkår set fra fire forskellige vinkler: det multikulturelle samfund, nær demokratiet, det globale demokrati og massemediernes betydning for demokratiet. Udvalget er Ole Thyssen taknemmelig for at have påtaget sig denne opgave.
Kanon som inspirationDe følgende 35 kanonpunkter er udvalgets bud på nogle vigtige markører i demokratiets lange udviklingshistorie. De angiver tillige, hvad udvalget har fundet det vigtigt at hæfte sig ved, når man vil sætte sig nærmere ind i forudsætningerne for det moderne danske folkestyre. Der har ikke i udvalget været fuld enighed om alle enkeltheder; men den sluttelige liste med tilhørende tekster er resultat af engagerede og undertiden heftige debatter på udvalgsmøderne. På god demokratisk vis endte udvalgsmedlemmerne hver gang med at bøje sig mod hinanden efter hver især at have vejet de fremførte synspunkter og argumenter. Resultatet af denne ingenlunde smertefrie demokratiske proces er efterfølgende kanon. Kanonlisten skal hverken opfattes som et pensum eller som anvisning på, hvordan man uddanner sig til en god demokrat. Den er først og fremmest tænkt som inspiration for de forhåbentlig mange, der ønsker at sætte sig ind i forudsætningerne for vort moderne demokrati på et kvalificeret grundlag. Til eftertanke, til debat, til modsigelse – og ikke mindst til berigelse. KNUD J.V. JESPERSEN Udvalgets sammensætning
Formand Knud J.V. Jespersen, professor, dr.phil., Syddansk Universitet
|
|
|
Til sidens top |
Denne side indgår i publikationen "Demokratikanon"