1 - Indledning

Fokuspunkter gennem de seneste ti år

I det seneste tiår har erhvervsuddannelsesreformen fra 2000 og efterfølgende justeringer været rammen om udviklingsprocesser i erhvervsuddannelserne på alle niveauer fra Undervisningsministeriet og til den enkelte lærers undervisning.

På it-området har fokus fra Undervisningsministeriets side været at udvikle systemer og værktøjer, som har kunnet tilbydes skolerne samlet, herunder Elevplan og EMU.

Elevplan.dk er et webbaseret, pædagogisk planlægningsværktøj til elever, lærere og planlæggere på skoler, der udbyder erhvervsuddannelser. Elevplan skal støtte den enkelte elev i at planlægge og få overblik over sin erhvervsuddannelse og give skolerne bedre muligheder for at virkeliggøre nøglebegreber i 2000-reformen: individualisering, fleksibilitet og elevens personlige uddannelsesplanlægning.

EMU (www.emu.dk) er Danmarks officielle undervisningsportal og har som mission at samle alt om undervisning på nettet og gøre det tilgængeligt for elever og lærere. Visionen er at understøtte brugen af it i uddannelserne og at gøre det gennem en stadig udvikling af nye undervisningsressourcer på internettet, målrettet til de forskellige uddannelsesområder.

En række skoler har desuden lavet fælles udviklingsprojekter. Medarbejderplan er et eksempel på et sådan fælles udviklingsprojekt, der har til formål at understøtte værdibaseret medarbejderudvikling. Medarbejderplan er udviklet i et samarbejde mellem Foreningen af skoleledere ved de tekniske skoler og et antal erhvervsskoler.

Endelig har der fundet et stort udviklingsarbejde sted lokalt på skolerne og i den enkelte lærers undervisning, hvilket publikationen i de efterfølgende afsnit vil give en række eksempler på.

Værdibaseret it-anvendelse

En værdibaseret organisation manøvrerer mere smidigt end en regelstyret organisation i en verden, som forandrer sig hele tiden. Derfor er det vigtigt at holde sig værdigrundlaget klart, når man taler it i erhvervsuddannelser, for netop it-området er i høj grad kendetegnet af forandringer. Uden klarhed om værdigrundlaget kommer argumentationen for it meget nemt til at blive en række cirkelslutninger af karakteren, at vi skal gøre øget brug af it i uddannelserne, fordi det er godt at bruge it i uddannelserne.

Hvorfor er det godt at bruge it i uddannelserne, og hvad er det for områder, vi specielt skal have fokus på?

Erhvervsuddannelsernes værdigrundlag er formuleret i og med reformen i 2000. Implementeringen af reformen har været ramme for skolernes udviklingsprocesser i indeværende tiår.

Den helt centrale værdi i reformen er, at elever er forskellige, og derfor er det godt at organisere uddannelser, så de kan håndtere forskellighed. At elever er forskellige betyder

• at de har forskellige forudsætninger,
• at de har forskellige mål,
• at de har forskellige måder at lære på, og
• at de derfor skal kunne bevæge sig ad forskellige veje gennem uddannelserne.

Dette værdisæt er et afgørende udgangspunkt for diskussioner om it i erhvervsuddannelser, og det er ikke væsentligt ændret med den seneste lovændring i juni 2007. Når vi spørger, hvorfor og hvordan it skal anvendes i uddannelserne, så relaterer svarene - som kan forekomme på meget forskellige abstraktionsniveauer - i sidste ende til dette værdisæt. It skal fundamentalt set bruges i erhvervsuddannelserne med henblik på at understøtte individualitet og fleksibilitet i uddannelserne. I den forstand skal it anvendes med henblik på at skabe bedre erhvervsuddannelser.

Først derefter kommer de øvrige - selvsagt også vigtige - begrundelser for en bedre it-anvendelse i uddannelserne, såsom

• at it anvendes overalt i samfundet og på arbejdspladserne, og derfor er det afgørende vigtigt, at eleverne gennem deres uddannelser får gode og tidssvarende it-kompetencer,
• at it understøtter effektive kommunikationsprocesser og effektiv videndeling, og derfor kan skolerne bruge it ved rationalisering og effektivisering af sådanne processer,
• at digitale medier og de kommunikationsformer, som knytter sig hertil, har appel til unge og yngre mennesker, og derfor kan anvendelse af it skabe motivation for uddannelse hos skolernes målgrupper.

Historien om it er ikke ny

De principielle udfordringer, som skolerne står overfor i relation til it-anvendelse, er ikke nye. På skolerne er der lærere, som for længst har holdt 25 års jubilæum som datavejledere og/eller datalærere. Samtidig gælder det, der umiddelbart kunne ligne en modsætning, nemlig at teknologierne hele tiden forandrer sig. Der sker regelmæssigt nye knopskydninger på teknologierne, der kommer nye programmer, nye funktionaliteter og dermed nye muligheder.

I og med at disse fornyelser sker regelmæssig og er sket regelmæssigt i de digitale mediers udviklingshistorie, så er fornyelsen i sig selv ikke længere en nyhed. Fornyelsen er tværtimod et vilkår, som hele tiden har været til stede, og som derfor udgør en fast og principiel udfordring for skolerne.

Også som teknologi uden for det enkelte fag og klasseværelse har it en relativt lang historie. De første, store kontorautomationsprojekter, som omlagde skolernes administration fra papirbaserede til digitale processer, fandt sted i begyndelsen af 1980'erne. Integrations- eller omstillingsprocesserne har dermed været i gang i årtier, og der er i tidernes løb lagt mange strategier og taget mange beslutninger om it-anvendelse på skolerne, ligesom der er brugt en del penge på området.

Strategierne og beslutningerne afspejler imidlertid altid en aktuel fokus, en aktuel måde at tænke problemer og løsninger på - aktuelle værdier, om man vil. Derfor er der brug for med mellemrum at formulere spørgsmål til it-anvendelsen, så man skærper sin opmærksomhed på, at det er nødvendigt at tænke løsninger på nye måder, det vil sige på måder, der afspejler behovene, sådan som de stiller sig her og nu.

Decentral implementering

Erfaringen fra evalueringer af omstillingsprocesser inden for uddannelsessektoren i almindelighed og erhvervsskolesektoren i særdeleshed er, at den samme implementeringsopgave løses meget forskelligt på forskellige skoler og på forskellige afdelinger af samme skole. Sat på spidsen er billedet, at praksis kan variere endog meget fra lærer til lærer, sådan at forskellige tiders skoleformer lever i bedste velgående ved siden af hinanden på et og samme lærerværelse.

Det er ikke en fejl ved uddannelsesinstitutionerne, at de baserer sig på decentrale implementeringsprocesser. Tværtimod er det nødvendigt med en decentral kompetence, hvis undervisningen skal varetages af lærere, der kan lægge et personligt engagement i deres undervisning, og som kan matche de forskelligheder, der til enhver tid findes blandt eleverne. Individualitet og fleksibilitet i undervisningen kræver decentral kompetence i uddannelsesinstitutionerne.

Uddannelsesinstitutioner i Danmark er såkaldt fagbureaukratiske organisationer, som i højere grad styres gennem medarbejdernes uddannelsesbaggrund end gennem detaljestyring af undervisningen.1 Uddannelser og undervisning er organiseret på den præmis, at lærerne har de nødvendige faglige kompetencer i kraft af deres uddannelse, at de har de nødvendige pædagogiske kompetencer i kraft af deres pædagogiske videreuddannelse, og at de i øvrigt kender, forstår og efterlever det lovgrundlag, der eksisterer for uddannelserne.

Inden for disse rammer er det den enkelte afdelings lærere, der hver for sig eller i teambaseret samarbejde tilrettelægger og udfører undervisningen med en teknologi, som de i den konkrete undervisning behersker uden assistance fra noget særlig omfattende støttesystem.

Derfor er der fra afdeling til afdeling og fra skole til skole forskel på, hvordan opgaven løses, herunder forskel på, hvilken plads it har i undervisningen. Derfor vil der også til stadighed være behov for fælles diskussioner på tværs af afdelinger og på tværs af skoler om spørgsmål af vigtighed for undervisningen, herunder spørgsmålene om it-anvendelsen.

Det tilbagevendende behov for refleksion

Denne publikation er et bidrag til disse diskussioner. Den samler op på og perspektiverer den erfaringsformidling, som har fundet sted på tre seminarer i perioden december 2006 til april 2007. Den er derfor også disponeret efter de overskrifter, som tegnede seminarerne, nemlig - i publikationens rækkefølge:

• Undervisningsdifferentiering med brug af it
• Realkompetencevurdering med brug af it
• Strategier med henblik på bedre uddannelse gennem brug af it.

På seminarerne fremlagde inviterede eksperter og praktikere deres bud på it-anvendelse i erhvervsuddannelserne. Centralt i denne sammenhæng er ikke blot de enkelte eksempler på brug af it på skolerne eller de forskningsbaserede bud på, hvad der er vigtigt, og hvad der virker.

Centralt er først og fremmest budskabet om behovet for refleksion. Det er vigtigt at turde forsøge sig med nye undervisningsformer og med ny anvendelse af it i undervisningen. Og det er frem for alt vigtigt at reflektere over de erfaringer, man gør sig, for derigennem at lære nyt om undervisningen.

Publikationen er et bud på en sådan refleksion. Den giver sig ikke ud for at levere det sidste ord om it i uddannelserne. Den afspejler de eksempler, som aktuelt er blevet bragt til torvs, og den vil på en række punkter have begrænset holdbarhedsdato. Det gælder dog ikke i alle henseender. Synspunktet om den bevidste, den reflekterede praksis, vil givet have noget på sig, også når de unge datavejledere, som netop nu træder ind i funktionen, om 35-40 år lader sig pensionere. Forinden vil itanvendelsen i erhvervsuddannelserne givetvis være blevet bedre - flere gange endda.

Publikationens disponering

Undervisningsdifferentiering ved hjælp af it er publikationens omdrejningspunkt. Realkompetencevurdering er principielt et element i en undervisning, der sætter sig for at skabe betingelserne for differentiering. Og it-strategier er ledelsens indsats for at sikre sig, at it anvendes til at fremme en individualiseret og fleksibel undervisning.

Derfor lægger publikationen ud med i kapitel 2 at beskrive skolernes erfaringer med differentieret undervisning ved hjælp af it. Kapitlet giver indledningsvist nogle bud på aktuelle forskningsresultater om it og undervisningsdifferentiering - hvad er vigtigt, hvad virker? Primært handler det dog om konkrete eksempler på skolers anvendelse af it i undervisningen inden for især merkantile og tekniske uddannelser.

Kapitel 3 beskriver it-anvendelsen i forbindelse med realkompetencevurdering. Kapitlet giver en kort beskrivelse af centrale begreber og fokuspunkter i forbindelse med realkompetencevurdering, men lægger i øvrigt vægten på eksempler fra skolerne.

Kapitel 4 handler om skolernes erfaringer med strategiarbejdet i relation til it. Også her lægges vægten på at formidle skolernes erfaringer med området. Efter en kort optakt, der knytter strategiafsnittet til de generelle betragtninger i indledningen, og som samler op på de råd, som skolernes ledelse giver videre, beskrives eksempler fra erhvervsskolesektoren bredt. Seminarernes oplæg fra tekniske og merkantile uddannelsesinstitutioner er her suppleret med erfaringer fra en landbrugsskole og fra en social- og sundhedsskole.

Kapitel 5 opsummerer spændvidden i de præsenterede eksempler og repeterer centrale elementer i de omstillingsprocesser, som knytter sig til at skabe bedre erhvervsuddannelser med it, herunder det helt afgørende ledelsesengagement i projektet. Kapitlet søger dog ikke at formulere nogen samlet konklusion, og det afstår fra at prioritere eller vælge mellem de mange gode råd, som skolerne videregiver. I den forstand får skolerne det sidste ord.

Både det første og det sidste, kan man sige, for publikationens titel er et citat fra et af oplæggene på seminaret om differentieret undervisning: "Det bli'r sjovere og sjovere", sagde uddannelseschefen fra Aalborg tekniske skole, Lars Skibdahl som konklusion på det indlæg, han sammen med elever og lærere fra bygge og anlæg havde bidraget med. Han konstaterer, at den målrettede omstillingsproces i retning af projektarbejde med øget brug af it har givet gladere elever og gladere lærere, bedre benchmark i sammenligningen med andre skoler, øget elevtilgang og mindsket frafald. Det er et fint perspektiv at udpege, at omstillingsprocesserne også handler om, at det skal blive sjovere og sjovere, når det betyder, at det samtidig bliver bedre og bedre.

Publikationen søger at understøtte udviklings- og afklaringsprocesser på de enkelte skoler. Det gør den med de eksempler, der videregives i teksten. Det gør den også med tekstbokse undervejs, der indeholder link til præsentationer og videooptagelser fra seminarerne, samt henvisninger til en række artikler og opslag, som blandt andet findes på EMU. Oversigten over figurer og tekstbokse giver en struktureret indgang til disse henvisninger. Litteraturlisten sidst i publikationen giver en oversigt over litteratur, som forfatteren har fundet relevant for publikationens emner.

Tak til elever, lærere og skoleledere, som stillede op på seminarerne og gav deres erfaringer videre, eller som efterfølgende inviterede os indenfor og fortalte om deres erfaringer fra området. Tak til de indkaldte eksperter for inspiration, råd og vejledning. En samlet oversigt over oplægsholderne med adgang til deres præsentationer findes på EMU-siden:

Også tak til de hundredvis af deltagere, som mødte op på seminarerne og med spørgsmål og kommentarer sikrede en levende diskussion om, hvordan brugen af it kan medvirke til at skabe bedre erhvervsuddannelser.

Publikationen er blevet til gennem frugtbare drøftelser i arbejdsgruppen bestående af fuldmægtig Randi Mølager Jørgensen, chefkonsulent Finn Togo, fagkonsulent Bjarne Andersen, fagkonsulent Lars Rye og konsulent Gunnar Eggert Jørgensen, AVIF Konsulentvirksomhed.

For den samlede disponering og formulering af publikationens indhold er alene forfatteren ansvarlig.

1) Se Henry Minzberg: The Strategy Process (London, 1995), side 350 ff, for nærmere beskrivelse af fagbureaukratiet ("the professional organisation") sammenholdt med andre struktureringer af organisationer.

Denne side indgår i publikationen " Det bli'r sjovere og sjovere! "
© Undervisningsministeriet 2007