![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() 2. Dansk som andetsprog2.1. BegrebEn forudsætning for tosprogede elevers deltagelse i skolens almindelige undervisning og integration i det danske samfund er, at eleverne tilegner sig dansk. Dansk som andetsprog er et af fagrækkens fag, og såfremt man er visiteret til dansk som andetsprog, er det obligatorisk at modtage undervisningen.
2.2. Andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelseBåde et andetsprog og et fremmedsprog tilegnes på baggrund af de tidligere sproglige erfaringer, barnet har gjort sig. Derfor bør der være mange ligheder i den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen i andetsprog og i fremmedsprog. Men der er også afgørende forskelle på fremmedsprog og andetsprog:
2.3. Tilegnelsen af dansk som andetsprogTilegnelsen af dansk som andetsprog forløber ikke på samme måde som udviklingen af modersmålet, idet eleven netop har et sprog, som barnet/ eleven bygger videre på i tilegnelsen af andetsproget. Fra det tidspunkt barnet/ eleven påbegynder sin andetsprogstilegnelse, starter den såkaldte intersprogsudvikling. Intersproget er det sprog, der udvikler sig mellem modersmålet og målsproget, det vil sige dansk i Danmark, og er et udtryk for den særlige måde, hvorpå barnet/eleven forstår og bruger det sprog, som det er i færd med at lære. Intersproget består af karakteristika fra både modersmålet og dansk. En analyse af elevens intersprog giver et indtryk af elevens sproglige forudsætninger og behov for støtte i dansk som andetsprog og er dermed et godt grundlag for tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog. Følgende faktorer er vigtige i tilegnelsesprocessen: De elever, som undervises i dansk som andetsprog, gennemgår en sprogudvikling på flere sprog. De tosprogede elever skal skaffe sig færdigheder, som danske elever forventes at have tilegnet sig, og derudover skal de sideløbende udvikle færdighederne og tilegne sig ny viden. Basisfærdigheder, som omfatter dagligdags sprogbrug og kommunikation, kan normalt læres inden for et til to år, mens udbygning af færdigheder og beherskelse af et større begrebsapparat, herunder abstrakte begreber på dansk, tager længere tid. Den særlige andetsprogspædagogiske opgave består i at støtte elevernes tilegnelse af dansk og sikre, at de får det faglige udbytte af undervisningen. Ved undervisningens tilrettelæggelse i en klasse med tosprogede elever koordineres Fælles Mål – Faghæfte 19 – Dansk som andetsprog med Fælles Mål for folkeskolens øvrige fag, således at undervisningen tilgodeser, at eleven tilegner sig såvel sproglige som faglige kundskaber sideløbende. Det er vigtigt at holde sig for øje, at undervisningen skal tilrettelægges sådan, at alle elever kan nå de fastsatte trin- og slutmål for folkeskolens enkelte fag. Organiseringen heraf sker med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov. 2.4. FagområdetDansk som andetsprog er beskrevet som et særligt fagområde i Fælles Mål – Faghæfte 19 – Dansk som andetsprog, der omfatter både den tilegnelse, som finder sted, når dansk som andetsprog indgår som en integreret del af undervisningen i klassen, og de situationer, hvor der er iværksat særlig støtte for eleven uden for klassens rammer enten i form af basisundervisning eller supplerende undervisning på særlige hold. Der er fastsat følgende formål for dansk som andetsprog, jævnfør bekendtgørelse nr. 571 af 23. juni 2003 om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder:
2.4.1. Dansk som andetsprog inden for rammerne af den almindelige undervisningTosprogede elever deltager som udgangspunkt i skolens almindelige undervisning ligesom øvrige elever. Folkeskolens undervisning skal gennem undervisningsdifferentiering tilrettelægges, så alle elever – herunder tosprogede – kan få udbytte af undervisningen ud fra elevens egne forudsætninger, jævnfør folkeskolelovens § 18. Tosprogede elevers tilegnelse af dansk foregår i vidt omfang inden for rammerne af den almindelige undervisning både i faget dansk og i andre fag. Undersøgelser har vist, at undervisningen i fagene ofte tilrettelægges ud fra en forventning om, at alle elever møder med et bestemt ordforråd, som undervisningen bygger videre på. Det drejer sig typisk om ord og udtryk, som hverken kan kategoriseres som egentlige fagord eller som alment kendte ord, eksempelvis gavl på et hus eller kant på et bord. Dette ordforråd anvendes ofte uforklaret i undervisningen i forbindelse med introduktionen af nye fagudtryk. Det kan betyde, at tosprogede elever, som ikke har tilegnet sig dette ordforråd, ikke får det fulde udbytte af undervisningen. Elevernes sproglige forudsætninger må derfor medtænkes i den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen i klassen. Det er vigtigt at vurdere, om dansk som andetsprog som sproglig dimension i undervisningen skal gives eleven ved undervisningsdifferentiering gennem brug af andetsprogspædagogiske metoder, eller om eleven har et mere omfattende behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog, som nødvendiggør at tilknytte en ekstra lærer, jævnfør kapitel 5. 2.4.2. Dansk som andetsprog uden for rammerne af den almindelige undervisningVisse elever, som er optaget i en almindelig klasse, har tillige behov for, at den supplerende undervisning gives uden for klassens rammer. Denne undervisning skal foregå uden for den almindelige undervisningstid. Dog skal man være opmærksom på, at der kan være tosprogede elever, som på grund af utilstrækkeligt dansk har behov for, at undervisningen i dansk som andetsprog i visse fag eller dele af fag foregår parallelt med klassens undervisning. Undervisningen i dansk som andetsprog skal gives i et omfang og med en varighed, der modsvarer den enkelte elevs forudsætninger og behov. Eleverne skal løbende vurderes i forhold til de bindende trin- og slutmål for faget dansk som andetsprog og skolens øvrige fag. Vurderingerne danner baggrund for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog og skolens øvrige fag, som koordineres tæt, så elevernes dansktilegnelse finder sted samtidig med den faglige udvikling. I de tilfælde, hvor en elev ved optagelsen i skolen kan for lidt dansk til at kunne optages i almindelig klasse, skal der gives basisundervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige klasse i den overvejende del af undervisningstiden, for eksempel i særlige modtagelsesklasser og ordninger målrettet sent ankomne unge. Formålet med denne basisundervisning i dansk som andetsprog er, at det videre skoleforløb kan baseres på skolens almindelige undervisning. Bestemmelserne vedrørende optagelse af tosprogede elever i skolen og vurdering af behovet for supplerende undervisning i dansk som andetsprog uddybes i kapitel 4. Bestemmelserne i bekendtgørelsen handler om de situationer, hvor der afsættes ekstra resurser til at etablere særlig sprogundervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser mv. og til supplerende undervisning i dansk som andetsprog ved optagelsen i skolen og under det videre skoleforløb. Organisering af denne undervisning uddybes nærmere i kapitel 5. 2.4.3. Obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn fra tre til seks år – en tidlig indsatsHvad angår tosprogede småbørn er kommunerne endvidere i medfør af folkeskolelovens § 4 a forpligtede til at etablere særlige obligatoriske sprogstimuleringstilbud for tosprogede børn i førskolealderen. Til vurdering af tosprogede småbørns behov for obligatorisk sprogstimulering udvikler Undervisningsministeriet screeningsmaterialer, som stilles til rådighed for kommunerne. En evaluering af sprogstimuleringsindsatsen fra 2002 har vist, at overgangen fra sprogstimuleringsindsatsen i førskolen til skolestarten kan forbedres. Undervisningsministeriet har i 2006 til inspiration for en sammenhængende sprogstøtteindsats udgivet internetpublikationen Tosprogede børns overgang fra dagtilbud til skole – fokus på den sproglige udvikling.
|
![]() |
||
![]() ![]() ![]() Til sidens top |