![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() Forord"Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1994/95 - 2004/05" er femte udgave af denne internetpublikation fra Undervisningsministeriet. Oplysninger, der vedrører skoleår før 2000/01, er baseret på tidligere offentliggjorte tal fra Amtsrådsforeningen. Skoleåret 2000/01 var det tidspunkt, hvor en ændret opgavefordeling vedrørende den vidtgående specialundervisning trådte i kraft (pr. 1. august 2000). Med ændringen fik kommunerne bl.a. tillagt kompetence til at træffe afgørelse om, at elevens behov for specialundervisning m.m. skal opfyldes ved amtskommunens foranstaltning. Det er amtskommunen, der skal indrette og sørge for specialundervisningen med udgangspunkt i kommunalbestyrelsens konkrete henvisning af børn og unge til specialundervisning ved amtsrådets foranstaltning. Amtsrådet træffer efter drøftelse med kommunen beslutning om den konkrete foranstaltning. Den ændrede kompetencefordeling indebærer, at amtet fortsat har ansvaret for udvikling og drift af specialskoletilbud, center- og specialklassetilbud og specialrådgivning samt for lands- og landsdelsdækkende institutioner til børn og unge, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Den vidtgående specialundervisning kan fortsat finde sted i almindelige klasser (enkeltintegrerede) eller specialklasser i folkeskolen mv. Kommunerne betaler amterne et såkaldt kommunalt takstbeløb for elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen. Dette takstbeløb var i 2003 på 176.295 kr., i 2004 på 181.405 kr. og er i 2005 på 185.055 kr. I publikationen indgår ikke oplysninger om børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, men som er henvist til specialpædagogisk bistand, iht. folkeskolelovens § 4, stk. 2. Undervisningsministeriet overførte pr. 1. januar 2004 hovedparten af statistik- og analyseopgaver fra ministeriet til UNI•C. De overførte opgaver er dataindsamling, datamodtagelse, databehandling, analyser og formidling af statistik og analyser. Publikationen er udarbejdet af UNI•C Statistik & Analyse. Resumé
Kommentarer Ministeriet har fra en række amter modtaget kommentarer til tallene i forbindelse med indberetning af data. En række amter har tillige, i forbindelse med udarbejdelse af publikationen, bidraget med forslag til præcisering af teksten og korrek-tion/justering af tal. Fodnoter[1] Frekvensen ved private skoler er beregnet ud fra det samlede elevtal (bh. – 10. kl.) i skolerne, mens frekvensen i folkeskolen er beregnet ud fra antallet af 6-16-årige i hele landet.
|
![]() |
![]() ![]() ![]() Til sidens top |