|
|
Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1994/95 - 2004/05KolofonTitel: Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1994/95 - 2004/05 Indholdsfortegnelse1. Udviklingen i den vidtgående specialundervisning 3. Elever i den vidtgående specialundervisning og svært handicappede elever 4. Udviklingen i frekvensen af elever i den vidtgående specialundervisning 5. Foranstaltninger og indretning 6. Indretning af den vidtgående specialundervisning 7. Visiterede til specialundervisning 8. Nettodriftsudgifter til undervisning af børn med vidtgående handicap 9. Specialundervisning i Europa Forord"Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1994/95 - 2004/05" er femte udgave af denne internetpublikation fra Undervisningsministeriet. Oplysninger, der vedrører skoleår før 2000/01, er baseret på tidligere offentliggjorte tal fra Amtsrådsforeningen. Skoleåret 2000/01 var det tidspunkt, hvor en ændret opgavefordeling vedrørende den vidtgående specialundervisning trådte i kraft (pr. 1. august 2000). Med ændringen fik kommunerne bl.a. tillagt kompetence til at træffe afgørelse om, at elevens behov for specialundervisning m.m. skal opfyldes ved amtskommunens foranstaltning. Det er amtskommunen, der skal indrette og sørge for specialundervisningen med udgangspunkt i kommunalbestyrelsens konkrete henvisning af børn og unge til specialundervisning ved amtsrådets foranstaltning. Amtsrådet træffer efter drøftelse med kommunen beslutning om den konkrete foranstaltning. Den ændrede kompetencefordeling indebærer, at amtet fortsat har ansvaret for udvikling og drift af specialskoletilbud, center- og specialklassetilbud og specialrådgivning samt for lands- og landsdelsdækkende institutioner til børn og unge, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Den vidtgående specialundervisning kan fortsat finde sted i almindelige klasser (enkeltintegrerede) eller specialklasser i folkeskolen mv. Kommunerne betaler amterne et såkaldt kommunalt takstbeløb for elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen. Dette takstbeløb var i 2003 på 176.295 kr., i 2004 på 181.405 kr. og er i 2005 på 185.055 kr. I publikationen indgår ikke oplysninger om børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, men som er henvist til specialpædagogisk bistand, iht. folkeskolelovens § 4, stk. 2. Undervisningsministeriet overførte pr. 1. januar 2004 hovedparten af statistik- og analyseopgaver fra ministeriet til UNI•C. De overførte opgaver er dataindsamling, datamodtagelse, databehandling, analyser og formidling af statistik og analyser. Publikationen er udarbejdet af UNI•C Statistik & Analyse. Resumé
Kommentarer Ministeriet har fra en række amter modtaget kommentarer til tallene i forbindelse med indberetning af data. En række amter har tillige, i forbindelse med udarbejdelse af publikationen, bidraget med forslag til præcisering af teksten og korrek-tion/justering af tal. 1. Udviklingen i den vidtgående specialundervisningDenne statistikpublikation giver et billede af udviklingen inden for den vidtgående specialundervisning siden skoleåret 1994/95. Enkelte tabeller og figurer indeholder tidsserier tilbage til midten af 1980'erne. Udviklingen er beskrevet ud fra antallet af elever i de vidtgående foranstaltninger sammenholdt med det samlede antal 6 - 16-årige i de enkelte amter samt på landsplan. 2. MetodeFor at sikre et ens referencegrundlag for amternes oplysninger er der anvendt baggrundstal fra Danmarks Statistik vedrørende antallet af børn og unge i den undervisningspligtige alder. Herved undgår man de problemer, der kan opstå ved at basere opgørelsen på de elever, der til enhver tid er elever i folkeskolen, idet alle relevante aldersgrupper medregnes, uanset om de er elever i grundskolen eller på anden måde opfylder undervisningspligten. Målgruppen for analysen er således antallet af børn og unge i alderen 6 - 16 år pr. 1. januar i hvert af årene fra 1995 til og med 2005. Disse børn og unge vil alt andet lige være dem, som pr. 1. september samme år udgjorde de 7 - 16-årige, som var undervisningspligtige. Herved medregnes i alt 11 årgange. Dette er gjort, fordi en stor del af de elever, som modtager vidtgående specialundervisning, afslutter grundskolen med et 11. skoleår i 10. klasse. Et udgangspunkt i ti årgange vil derfor give en for høj frekvens, mens det valgte grundlag giver en lidt for lav frekvens, fordi ikke alle modtager 11 års skolegang. Og ikke samtlige amter tilbyder et 11. skoleår. For at opnå så stor nøjagtighed som muligt i totalopgørelsen over antallet af elever i den vidtgående specialundervisning er der også udregnet en frekvens for de elever, der modtager undervisning ved frie grundskoler, som tilbyder vidtgående specialundervisning (svært handicappede) på linje med folkeskolen. Disse frekvenser fremgår af Tabel 3.4. Frekvensen ved private skoler er beregnet ud fra det samlede elevtal (bh. - 10. kl.) i skolerne, mens frekvensen i folkeskolen er beregnet ud fra antallet af 6 - 16-årige i hele landet. For Vestsjællands Amt mangler oplysningerne fra 1999. De beregninger, som er foretaget for dette år, hvor oplysningerne mangler, er alene baseret på, hvad der er indberettet. Der er dog i alle tilfælde tale om en god repræsentation. Der eksisterer forskellig opgørelsespraksis af undervisningen fra amt til amt. Registreringen vedrørende skoleåret 2001/02 var stadig påvirket af det ændrede regelsæt, der trådte i kraft pr. 1. august 2000, og ændringen må formodes også at have påvirket registreringen vedrørende skoleåret 2002/03. Endvidere har København og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune (fra 1/1-03) en særstatus, da de varetager såvel primærkommunale som amtskommunale opgaver. Blanke felter i tabellerne afspejler, at den pågældende amtskommune ikke har indberettet oplysninger om det pågældende emne. 3. Elever i den vidtgående specialundervisning og svært handicappede eleverTabel 3.1 Antal børn og unge i alderen 6 - 16 år
Kilde: Danmarks Statistiks folketælling pr. 1. januar i hvert af årene 1991 - 2005. 1 Bornholms Regionskommune varetager fra 1/1-03 såvel primærkommunale som amtskommunale opgaver. Tabel 3.1 viser udviklingen i antallet af 6 - 16-årige i perioden 1995 - 2005. I perioden er gruppen af 6 - 16-årige vokset med 127.497 personer, hvilket svarer til en stigning på 20%. Tabel 3.2 Antal børn og unge i den vidtgående specialundervisning i folkeskolens 1. - 10. klasse
1 Vestsjællands Amt indsendte ikke oplysninger for 1999, hvorfor antallet af elever i 1999 er udregnet på baggrund af landstallene. 2 Dette tal er korrigeret i forhold til forrige udgave af publikationen. Tabel 3.2 viser udviklingen i antal elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolens 1. - 10. klasser for de enkelte amter i perioden 1994/95 til 2004/05. Fra 1995 til 2004 er elevgrundlaget steget med ca. 20%. I samme periode er antallet af elever i den vidtgående specialundervisning steget med knap 57%. Set over hele perioden (1994/95 til 2004/05) har der været en gennemsnitlig procentvis stigning på 4,6% pr. år. Den største tilvækst i perioden, set fra år til år, er på 1.103 elever (01/02 til 02/03), den mindste tilvækst er på – 484 elever (99/00 til 00/01). Figur 3.1 Udvikling i antal elever i folkeskolens vidtgående specialundervisning 1. - 10. klasse og det samlede antal 6 - 16-årige
En del af stigningen i antallet af elever i den vidtgående specialundervisning skyldes naturlige årsager, så som ændringer i registreringen, justering af elevtal mv., men sådanne forhold kan ikke forklare den markante tendens, som fremgår af kurven i Figur 3.1. At kurven "knækker" i 2000/01 og viser et fald i antallet af specialundervisningselever, hænger formodentlig sammen med de nye finansieringsregler på området. Faldet i 2000/01 havde været større, hvis ikke Københavns Kommune dette år havde en betydelig vækst i elevtallet grundet ændret registrering af elever på døgninstitutioner. Tallene frem til 2002 viser, at den formodede virkning af de nye finansieringsregler aftog. Der blev registreret en kraftig stigning i antallet af elever i den vidtgående specialundervisning frem til skoleåret 2002/03. Den stagnation, der ses fra 2002/03 til 2003/04, er nu erstattet af en stigning i antallet af elever i den vidtgående specialundervisning. Umiddelbart før lovændringen i 2000 udgjorde andelen af børn, der blev henvist til vidtgående specialundervisning 1,38% (9.122 elever) af alle 6 - 16-årige. Efterfølgende var der et midlertidigt fald i antallet af visiterede elever, men to år efter lovændringen var andelen af børn, der modtog vidtgående specialundervisning igen 1.38% af alle 6 - 16-årige. I skoleåret 2003/04 blev der registreret et fald (på 33 elever), set i forhold til året forinden, hvilket betød, at andelen af børn, der blev henvist til vidtgående specialundervisning udgjorde 1,35% (9.868 elever) af alle 6 - 16-årige i skoleåret. Dette fald kan henføres til, at Københavns Kommune reducerede antallet af henviste med næsten ¼ fra 2002/03 til 2003/04. Se også Tabel 4.1. Den forøgelse i antal elever, der ses fra 2003/04 til 2004/05, tilskrives en generel stigning, regionalt set. Bornholms Regionskommune og Ribe Amt har, som de eneste undtagelser, haft et fald i antallet af henviste elever. Den procentvise stigning fra 2003/04 til 2004/05 har været størst i henholdsvis Sønderjyllands Amt (10,1%) og Københavns Kommune (9,5%). 3.1 Frie grundskoler og svært handicappede eleverTabel 3.3 Antal elever i de frie grundskoler 1999/00 til 2004/05
Tabel 3.4 Antallet af elever (svært handicappede), som modtager særlig tilrettelagt specialundervisning ved frie grundskoler
Note: Tallene kan umiddelbart kun sammenlignes med de tre foregående udgaver af "Folkeskolens vidtgående specialundervisning". Tallene i denne udgave er baseret på oplysninger om de af SU-styrelsen, SPS visiterede elever i frie grundskoler, hvilket ikke er tilfældet i udgaverne før 2001/02. Tabel 3.4 viser, at antallet af elever, der modtager særlig støtte ved private skoler siden 1995/96, har været konstant stigende. Frekvensen er beregnet som den procentvise andel elever af det samlede antal elever i de frie grundskoler. Frekvensen ved de frie grundskoler ligger på et niveau, der er noget mindre end folkeskolens, hvilket bl.a. hænger sammen med, at de frie grundskoler, modsat folkeskolen, ikke har en forpligtelse til at optage alle børn, som søger skolerne. En anden forskel er, at frekvensen alene er beregnet på baggrund af det samlede elevtal i de frie grundskoler og de svært handicappede elever, som modtager undervisning på de private skoler. Frekvensen for folkeskolen omfatter tillige elever i den vidtgående specialundervisning i amtskommunale og landsdelsdækkende institutioner, og den er beregnet på baggrund af det samlede antal 6 - 16-årige i hele landet. Den største ændring fra 2003/04 til 2004/05 er registreret i Københavns Kommune med en stigning på 16 elever. Dernæst kommer Viborg Amt, der har en stigning på syv elever. I Århus og Vestsjællands amter er der fra skoleåret 2003/04 til 2004/05 registreret et fald i antallet af elever, som modtager særlig tilrettelagt specialundervisning ved frie grundskoler. Det er her tale om små elevtalsfald på henholdsvis tre og to elever. 4. Udviklingen i frekvensen af elever i den vidtgående specialundervisningI Tabel 4.1 er udregnet en frekvens, som viser antallet af børn i den vidtgående specialundervisning i procent af det samlede antal børn og unge i aldersgruppen 6 - 16-årige (1. - 10. klasse) fordelt på amter. Tabel 4.1 Frekvensen af elever i vidtgående specialundervisning i folkeskolens 1. - 10. klasse
1 Ændringen i procent er beregnet for perioden 1994/95 til 2004/05. 2 Roskilde Amt tilbyder ikke 11. skoleår, hvorfor frekvensen i amtet er undervurderet i Tabel 4.1. Det fremgår af tabellen, at der er store forskelle i såvel frekvens som udvikling i frekvens mellem de enkelte amter. De største stigninger over perioden findes i Vestsjællands Amt, Ringkjøbing Amt og Frederiksberg Kommune med stigninger på op til 124,78%. Kontrasten hertil er Århus og Ribe amter, som har oplevet et fald på henholdsvis 10,9% og 1,2% i forhold til 1994/95. I skoleåret 2004/2005 er det Københavns Kommune, der har den højeste henvisningsfrekvens med 2,03, hvilket er en stigning på 0,13% i forhold til året før. Året forinden havde Bornholms Regionskommune den højeste frekvens. Det skal nævnes, at året 2000/01 er atypisk for Københavns Kommune, da kommunen dette ene år ikke havde § 20.2-elever med ophold på døgninstitutioner, jf. noten til Tabel 5.1. Desuden skal man være varsom med at sammenligne på tværs af amterne og årene imellem, idet indberetningsstrukturen har ændret sig flere gange undervejs. Det skal også nævnes, at der i amterne er forskel på, hvilket år man startede med at registrere. Dette kan ikke udelukkes, at denne forskel påvirker udviklingen i landsfrekvensen i perioden 1985 - 2004, der er et afbildet i Figur 4.1. Figur 4.1 Elever i den vidtgående specialundervisning i procent af det samlede antal børn i aldersgruppen 6 - 16-årige
Tabel 4.2 Udvikling i frekvensen af elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen
Tabel 4.2 gengiver, for perioden 1994/95 til 2004/05, udviklingen i landsfrekvensen af elever i den vidtgående specialundervisning. Der ses markante stigninger fra år til år indtil 1998/99, hvorefter udviklingen er stabiliseret, endda med et fald fra 1999/00 til 2000/01, der sandsynligvis hænger sammen med de ændrede regler på området. Fra 2001/02 til 2002/03 ses igen en stigning i frekvensen, som dermed er på niveau med skoleåret 1999/00. Denne stigning stoppede i 2003/04, hvor der blev registreret et lille fald i frekvensen af elever i vidtgående specialundervisning i folkeskolen. Tallene for 2004/05 viser, at der er sket en stigning fra 2003/04 til 2004/05. 5. Foranstaltninger og indretning5.1 ForanstaltningerTabel 5.1 Oversigt over de hyppigst anvendte tilbud i folkeskolens vidtgående specialundervisning i udvalgt skoleår for 1. - 10. klasse Forkortelser for foranstaltninger: A: Specialskoler inkl. landsdels- og landsdækkende B: Special- og centerklasser C: Almindelige klasser (enkeltintegrerede) D: Undervisning på opholdssted/døgninstitution
Note: Bemærk at summen af elever i Tabel 5.1 ikke altid stemmer overens med antallet af elever opgjort i Tabel 3.2. Det skyldes bl.a., at der kun er iberegnet de hyppigst forekommende tilbud. 1 Københavns Kommune besluttede for skoleåret 2001/02 at henføre eleverne på døgninstitutioner (kolonne D) til undervisning i henhold til § 20, stk. 1, da udgifterne var mindre end det kommunale takstbeløb. 2 I forbindelse med indberetning for skoleåret 2003/04 har Storstrøms Amt påpeget, at elevtallet for skoleåret 1991/92 er meget højt, når det tages i betragtning, at amtets specialskoler på det tidspunkt var næsten afviklet. Tabel 5.1 viser de seneste fire skoleårs udvikling, med hvilken foranstaltning eleverne i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen tilgodeses. Denne udvikling sammenholdes med tal fra 1991/92. Langt hovedparten af de ca. 10.200 elever, som er omfattet af denne undervisning i 2004/05, er elever enten i en specialskole eller i en specialklasse/centerklasse. Det er kun siden 1999/00, at det har været muligt at segregere elevgruppen med undervisning på døgninstitutioner. Elevtallet i denne gruppe er præget af et meget varieret elevtal indberettet fra Københavns Kommune. Der har siden begyndelsen af 90'erne været en udvikling i retning af, at relativt flere elever undervises i specialklasser, jf. Figur 5.1. Antallet af elever i specialskoler har ligeledes været konstant stigende i perioden. Hvis man ser på tendensen inden for de seneste år, kan man se, at den gennemsnitlige procentvise ændring pr. år, fra 2000/2001 til 2004/05, har været 5,09% for de elever, der undervises i specialskoler, men kun 2,7% for elever, der undervises i special-/centerklasser. Antallet af elever, der undervises som enkeltintegrerede elever, er steget fra 2003/04 til 2004/05, hvilket svarer til en gennemsnitlig procentvis ændring pr. år på 2,81% siden 2000/01. Figur 5.1 Udvikling i de hyppigst anvendte tilbud
Note: Undervisning på opholdssted og døgninstitution indgik første gang i skoleåret 2000/01. Ser man på amterne imellem, er der imidlertid stor forskel på, hvor eleverne undervises. De fire nedenstående figurer illustrerer amternes brug af de fire hyppigst anvendte tilbud i folkeskolens vidtgående specialundervisning i skoleåret 2004/05 og viser, hvordan amtet ligger i forhold til landsgennemsnittet. Landsgennemsnittet er brugt som vandret skillelinje for det enkelte tilbud og er oplyst i noten under figuren. Således illustreres, hvilke amter der ligger over, og hvilke der ligger under landsgennemsnittet. Figur 5.2 Andel af elever der er tilgodeses via Specialskoler inkl. lands- og landsdeldækkende
Note: Landsgennemsnit: 48,1%. Figur 5.3 Andel af elever der er tilgodeses via special- og centerklasser 
Note: Landsgennemsnit: 36,7%. Figur 5.4 Andel af elever der er tilgodeses via almindelige klasser (enkeltintegrerede) 
Note: Landsgennemsnit: 9,9%. Figur 5.5 Andel af elever der er tilgodeses via undervisning på opholdsted/døgninstitution 
Note: Landsgennemsnit: 5,3%. Af Figur 5.2 ses det, at specielt Sønderjyllands og Århus amter og Frederiksberg Kommune tilgodeser elever i den vidtgående specialundervisning gennem specialskoler. Figur 5.3 viser, at Storstrøms, Ribe og Nordjyllands amter i høj grad har deres elever, i den vidtgående specialundervisning, placeret i special- og centerklasser. Bornholms Regionskommune tilgodeser, set i forhold til landsgennemsnittet, en meget stor del af deres elever via almindelige klasser (enkeltintegreret), jf. Figur 5.4. Det skal nævnes, at der her kun er tale om seks ud af de i alt 11 elever, som Regionskommunen tilgodeser gennem den vidtgående specialundervisning. De øvrige fem elever undervises på opholdssted/døgninstitution, som også Sønderjyllands og Fyns amter bruger i større omfang end de øvrige amter. Tabel 5.2 Procentfordelingen af elever inden for de fire (tre for årene før 2000/01) specialundervisningskategorier jf. Tabel 5.1
Antallet af elever, der modtager vidtgående specialundervisning på opholdssteder, er relativt beskedent og udgør 5% i 2004/05. Det svarer til det halve af antallet af enkeltintegrerede elever, som faldt fra skoleåret 1997/98 til skoleåret 2000/01. De efterfølgende år har det ligget på 10% med 2001/02 som eneste undtagelse. I Tabel 5.3 er vist, hvordan eleverne fordeler sig på årgang/klassetrin relateret til elevens fødselsår. Når opdelingen er foretaget efter fødselsår, skyldes det, at skolerne ofte ikke har mulighed for at kæde det eksakte klassetrin sammen med den enkelte elev i den vidtgående specialundervisning [2]. Opdelingen, i Tabel 5.3, er sket ud fra den betragtning, at en elev, der begyndte i børnehaveklassen i skoleåret 2004/05, typisk er født i 1998 eller 1999. Med andre ord, eleven fylder seks eller syv år i skoleåret 2004/05. Tabel 5.3 Den procentvise fordeling af eleverne i folkeskolens vidtgående specialundervisning på årgang/klassetrin relateret til elevens fødselsår
1 Landsgennemsnittet 02/03 blev korrigeret for manglende data i forrige udgave af publikationen. Tallene er derfor ikke identiske med landsgennemsnittet 02/03, som ses i publikationen "Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/92 - 2002/03". Det fremgår, at der er betydelig variation i elevernes fordeling på årgang mellem de enkelte amter. For eksempel har Sønderjyllands Amt 11,7% i 1. klasse, mens Viborg Amt kun har 6,6%, mens landsgennemsnittet er 8,5% Udviklingen på landsplan i forhold til skoleårene 2002/03 og 2003/2004 år er vist nederst i Tabel 5.3. 5.2 HandicapkategorierTabel 5.4 Den procentvise fordeling af elever i handicapkategorier i udvalgte skoleår
For tallene vedrørende de seneste fire skoleår gælder, at læse-, sprog- og tale-vanskeligheder-kategorien dækker over to kategorier i amternes indberetninger, nemlig "svære læsevanskeligheder" og "sprog- og talevanskeligheder". Figur 5.6 Den relative vækst inden for de forskellige handicapkategorier
Følgende tendenser fremgår af tabel 4.4 og figur 4.6:
6. Indretning af den vidtgående specialundervisningFor de tre tabeller 6.1, 6.2 og 6.3 gælder, at der er en indbyrdes sammenhæng i opgørelsen, således at et fald i den ene form vil medføre en vækst i en eller begge af de andre former. I Tabel 6.1 er vist, hvordan de enkelte amter har indrettet deres specialundervisning i form af oplysninger om antal specialskoler, og elever opdelt efter, om skolerne drives i amtskommunalt regi eller primærkommunalt regi. Der foreligger dog ikke oplysninger for samtlige amter, og man skal være opmærksom på, at der kan være sket en ændret registrering i amterne. For de amter, hvor oplysningerne foreligger, kan det konstateres, at Århus Amt har reduceret antallet af institutioner markant fra 2001/02 til 2002/03. Det ses af Tabel 6.1, at antallet af kommunalt drevne institutioner er faldet gennem hele perioden. Dette fald er mest markant fra skoleåret 2000/01 til skoleåret 2001/02, hvor antallet blev halveret. Det hænger sammen med, hvordan Københavns Kommune indplacerer sine institutioner. 6.1 Selvstændige specialskolerTabel 6.1 Indretning af den vidtgående specialundervisning - Selvstændige specialskoler
Note: Det kan forekomme, at indberetningen af specialskoler og undervisningscentre relaterer sig til antal steder, hvor hjemmehørende elever undervises, hvilket kan forklare de store udsving i antal institutioner gennem årerne. Dette er bl.a. tilfældet ved indberetning af institutioner i Fyns Amt. 1 Det må formodes, at der i 2003/04 og 2004/05 er sket en fejl i indberetningen af selvstændige specialskoler i Københavns Kommune. 2 I Vestsjællands Amt er landsdækkende undervisning ikke inkluderet i opgørelsen. 6.2 Amtslige specialskolerTil brug for undervisningsministerens besvarelse af et spørgsmål fra Folketingets Uddannelsesudvalg, 2004 - 2005 [3] om amtskommunale specialskoler, indsamlede Amtsrådsforeningen en række oplysninger om: - beliggenhedskommune, - antal elever på hver enkelt skole, - de pågældende elevers bopælskommuner/-amt Opgørelsesmetoden i denne særlige undersøgelse er forskellig fra den, der i øvrigt er anvendt i denne publikation, hvorfor elevtal ikke kan sammenlignes umiddelbart. Dele af svaret er opsummeret i Figur 6.1 og Figur 6.2. I figurerne er der fokuseret på andelen af elever, som ikke undervises i deres bopælskommune/-amt, samt en beskrivelse af, hvilke kommuner/amter der er nettomodtagere af elever, som ikke bor i kommunen/amtet. Når specialundervisningselever ikke undervises i hjemkommunen/-amtet, skyldes det oftest, at eleverne behøver undervisning, som er særlig ressourcekrævende. Eksempelvis undervisning af døve/døvblindfødte og hørehæmmede. Denne undervisning tilbydes gennem lands- og landsdeldækkende undervisningstilbud. Dette kan bl.a. ses ud fra Figur 6.2, der viser, at specielt Københavns Amt, Vejle Amt og Nordjyllands Amt alle har skoler med landsdækkende tilbud, hvorfor en relativ stor procentandel af eleverne ikke bor i kommunen/amtet. Det skal nævnes, at Frederiksberg Kommune, som har den største andel af elever, der ikke bor i kommunen, ikke har noget landsdækkende undervisningstilbud. Den procentvise fordeling i Frederiksberg Kommune er baseret på én skole med 58 elever, hvoraf 23 elever bor i Københavns Kommune. Samlet set er det 5,2% af de specialundervisningselever, som går på amtskommunale skoler, der undervises uden for deres kommune/amt [4]. Figur 6.1 Fordelingen af § 20.2 elever i kommunen/amtet der undervises i deres hjemkommune/-amt eller uden for deres hjemkommune/-amt
Figur 6.2 Fordelingen af § 20.2 elever der undervises, men ikke bor i kommunen/amtet.
6.3 Specialundervisningscentre/specialklasserækker og gruppeordningerTabel 6.2 og Tabel 6.3 viser henholdsvis antallet af specialundervisningscentre/specialklasserækker og antal gruppeordninger/gruppeintegration/enkeltintegrerede og elever i den vidtgående specialundervisning, der benytter disse. Ses der bort fra de amter, hvor der ikke foreligger oplysninger, kan det bl.a. konstateres, at Ribe Amt, som reducerede antallet af specialundervisningscentre/specialklasserækker kraftigt fra 2000/01 til 2002/03, igen har reduceret antallet af specialundervisningscentre kraftigt fra 2003/04 til 2004/05. At dette ikke er et enestående tilfælde ses, ved at også Sønderjyllands Amt, Århus Amt og Viborg Amt har reduceret antallet af centre. I Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt Fyns Amt er der flere centre i 2004/05 end året forinden. Tabel 6.2 Indretning af den vidtgående specialundervisning – Specialundervisningscentre/specialklasserækker
Note: Bemærk at summen af elever i specialundervisningscentre i Tabel 6.2 ikke kan sammenholdes med summen af elever i almindelige klasser (enkeltintegreret), som er opgjort i Tabel 5.1. I forbindelse med vurdering af tallene i Tabel 6.2 er det vigtigt, at man lægger fokus på elevsiden og ikke så meget på institutionssiden, da den af naturlige årsager er vanskelig at afgrænse. Tabel 6.3 Indretning af den vidtgående specialundervisning - Antal gruppeordninger/gruppeintegration/enkeltintegrerede (elever)
6.4 Børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisningUndervisningsministeriet har siden skoleåret 2000/01 bedt amterne om at indberette antal børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning. Tabel 6.4 viser, at der på landsplan skete et fald fra 2001/02 til 2002/03 i antallet af børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen, hvilket til dels hang sammen med manglende indberetninger. Det kan dog konstateres, at der i Frederiksborg Amt næsten skete en halvering i antallet. Ribe Amt havde ligeledes færre børnehaveklassebørn henvist, mens Vejle Amt havde den største vækst blandt de amter, hvor der blev registreret en tilgang af børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning. Tabel 6.4 Antal børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen
1 Der er foretaget enkelte korrektioner i elevtallet set i forhold til tidligere udgaver af publikationen. I 2003/04 skete der på landsplan en samlet stigning på over 150 elever set i forhold til året forinden. Væksten oversteg således forrige års fald. Antallet af børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning er højere i 2003/04 end i 2001/02. Specielt i Vestsjællands og Københavns amter blev der registreret en kraftig vækst, men også Frederiksborg og Fyns amter oplevede en relativ kraftig vækst. Nordjyllands Amt, Københavns Kommune og Vejle Amt havde alle et mindre fald i antallet af børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen. Ser man på udviklingen fra 2003/04 til 2004/05, er der på landsplan et fald i antallet af elever i børnehaveklassen, der modtager vidtgående specialundervisning. Specielt for Fyns, Sønderjyllands og Vejle amter er der registreret et stort fald (62 elever). Mere en halvdelen af dette fald beror på udviklingen i Fyns Amt. Af de amter, der har oplevet en stigning i antallet af elever, er det Nordjyllands Amt, som har oplevet den største stigning (15 elever). 7. Visiterede til specialundervisningTabel 7.1 viser antallet af elever i 1. - 10. klasse, der er henvist til den vidtgående specialundervisning sammenholdt med, hvor mange af disse der er nyvisiteret. I nyvisiterede kan indgå børnehaveklasseelever, jf. noten til tabellen. Man skal være varsom med at sammenligne landstotalerne for de tre år, da der ikke foreligger oplysninger for samtlige amter. I 2004/05 er der 1.380 nyvisiterede elever i den vidtgående specialundervisning ud af det samlede antal på 10.233 elever. Københavns Amt, som har det næststørste antal elever i den vidtgående specialundervisning, har det største antal nyvisiterede elever. Fyns Amt, der har det største antal elever i den vidtgående specialundervisning, har i 2004/05 kun det femtestørste antal af nyvisiterede elever. Ser man på den største ændring i antallet af nyvisiterede elever, springer Bornholms Regionskommune, Fyns Amt og Vejle Amt i øjnene med et fald på henholdsvis 137, 76 og 72 elever. Københavns Kommune og Vestsjællands Amt har haft den største stigning i antallet af nyvisiterede elever med henholdsvis 167 og 91 elever. Tabel 7.1 Samlet antal elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen, samt heraf nyvisiterede elever
Note: Der gøres opmærksom på, at ikke alle amter har opgjort antallet af nyvisiterede, hvorfor en sammenligning på landsplan, de tre år imellem, kan være misvisende. Antallet af nyvisiterede er indberettet på klassetrin. Viborg Amt gør opmærksom på, at deres elever ikke er inddelt i klasser, men inddeles i grupper på tværs af klasser. Note: Under nyvisiterede elever kan det forekomme, at børnehaveklasseelever er medregnet. Dette er tilfældet for nyvisiterede elever i Nordjyllands amt i 2004/05. Her indgår 34 børnehaveklasseelever i antallet af nyvisiterede. Disse elever er ikke inkluderet i "antal elever". Note: Frederiksborg Amt, Bornholms Regionskommune samt Viborg Amt har oplyst, at de i 2004/05 ikke har nogle elever, der er nyvisiteret. 8. Nettodriftsudgifter til undervisning af børn med vidtgående handicapPå baggrund af de regnskabstal og budgetter, som amterne indberetter til Danmarks Statistik vedrørende udgifter og indtægter til den vidtgående specialundervisning, er de samlede nettodriftsudgifter til området beregnet i Tabel 8.1. Det stigende antal elever, der er henvist til den vidtgående specialundervisning, har indtil år 2000 været afspejlet i stigende nettodriftsudgifter for amterne til området. Det store fald i nettoudgifterne, der ses fra 2000 til 2001, skyldes en ændring i det kommunale takstbeløb for elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen. Grundet denne ændring kan tallene fra 2001 og frem ikke sammenlignes direkte med resten af de opgjorte tal. Regnskabstal og budgettal er endnu ikke tilgængelige for Bornholms Regionskommune. For at give et klart billede af udviklingen på landsplan, er der derfor udregnet en samlet udgift, eksklusiv Bornholms Regionskommune, nederst i Tabel 8.1. I denne udgave af publikationen er budgettallene for 2004 og 2005 illustreret for at klarlægge tendensen i udgifterne. Nettoudgifterne er opgjort i faste priser (2003 priser). Amtskommunernes nettoudgifter (i faste priser) steg med 30% i perioden 1995 til 2000. I samme periode steg elevtallet (1. - 10. klasse) med knap 23% [5]. Fra 2001 til 2003 er udgifterne steget med knap 10%, mens elevtallet er steget med ca. 12%. Hvis man ser på de budgetterede udgifter, så forventes der et fald fra 2003 til 2004 efterfulgt af en stigning i 2005. Ser man på perioden fra 2003 til 2005, så forventes det, at udgifterne stiger med ca. 3%. Man skal være varsom med at sammenligne nettoudgifter amterne imellem, da konteringspraksis kan være meget forskellig fra amt til amt. Visse amter har f.eks. bogført en række fællesudgifter vedrørende voksne og børn på kontoen. Tabel 8.1 Amternes nettoudgifter (2003 priser) for undervisning af børn med vidtgående handicap. (1000 kr.)
Kilde: Danmarks Statistik – Statistikbanken, samt UNI•C Statistik & Analyses egne beregninger. Note: Bemærk, at nettoudgifterne for 2004 og 2005 vedrører amternes budgetter. Note: Det bemærkes, at nettoudgifterne for Roskilde Amt i 2003 i høj grad afviger fra opgørelsen i 2002. Tallet er udregnet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik – Statistikbanken. Det bemærkes også, at udgiften i Vestsjællands Amt er mere end halveret fra 2002 til 2003. Note: København og Frederiksberg kommune samt Bornholms Regionskommune indtager en særstatus, da de varetager såvel primær som amtskommunale opgaver ved den vidtgående specialundervisning. 1 Tal før og efter 1997 er ikke sammenlignelige, idet amtet i 1998 overgik til nyt økonomisystem og nye konteringsmetoder. Hvis tallene fra 1998 og frem sammenlignes, skal det holdes in mente, at Københavns Amt har påpeget, at der i udgiftstallet for specialundervisning på konto 3.07 også er konteret udgifter til fritidsdelen af helhedstilbuddene. I 2003 er der endvidere konteret køb og salg på de selvstændige fritidshjem. 2 Nettoudgifterne og budgetterede udgifter for undervisning af børn med vidtgående handicap er endnu ikke tilgængelig for Bornholms Regionskommune. Tabel 8.3 viser udviklingen i amternes nettodriftsudgifter med indeks 1995=100. Det fremgår, at Viborg Amt, som det eneste amt, har et uændret udgiftsniveau over perioden 1995 til 2003, men med ikke ubetydelige fluktueringer i perioden. Indekset afspejler bl.a. det varierede antal af henviste elever til den vidtgående specialundervisning fra 1992 til 2000, mens tallene for 2001 til 2003 må betragtes separat. Budgettallene for 2004 og 2005 viser, at der på landsplan (eksklusiv Bornholms Regionskommune) forventes en stigning i udgifterne set i forhold til 2003. Det er dog ikke en entydig tendens amterne imellem. For eksempel er de budgetterede udgifter i Vestsjællands Amt i 2005 væsentlig højere end de registrerede udgifter i 2003, mens de budgetterede udgifter (2005) i Københavns Amt er betydeligt lavere end de registrerede udgifter i 2003. Tabel 8.2 Indekseret udvikling i amternes nettoudgifter (2003 priser) for undervisning af børn med vidtgående handicap (1992 = 100)
Note: Bemærk, at nettoudgifterne i en tidligere udgave af denne publikation, "Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/92 - 2002/03", var opgjort i løbende priser, samt at nettoudgifterne for 2004 og 2005 vedrører amternes budgetter. 1 Tal for årene 1997 - 2005 er ikke taget med i frekvensberegningerne, da de ikke giver det korrekte billede af udviklingen. 2 Nettoudgifterne og budgetterede udgifter for undervisning af børn med vidtgående handicap er endnu ikke tilgængelige for Bornholms Regionskommune. Jf. Tabel 8.1. Tabel 8.3 Nettoudgift (2003 priser) pr. elev i den vidtgående specialundervisning. 1992 til 2003. I 1000 kr.
Kilde: Danmarks Statistik – Statistikbanken, samt UNI•C Statistik & Analyses egne beregninger. Note: Der er i denne udgave af publikationen brugt en anden beregningsmetode end i tidligere udgaver. Note: Det bemærkes, at nettoudgifterne for Roskilde Amt i 2003 i høj grad afviger fra opgørelsen i 2002. Tallet er udregnet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik – Statistikbanken – Tabel 3.07. Det bemærkes også, at udgiften i Vestsjællands Amt er mere end halveret fra 2002 til 2003. Note: København og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune indtager en særstatus, da de varetager såvel primær- som amtskommunale opgaver ved den vidtgående specialundervisning. 1 Tal før og efter 1997 er ikke sammenlignelige, idet amtet i 1998 overgik til nyt økonomisystem og nye konteringsmetoder. Hvis tallene fra 1998 og frem sammenlignes, skal det holdes in mente, at Københavns Amt har påpeget, at der i udgiftstallet for specialundervisning på konto 3.07 også er konteret udgifter til fritidsdelen af helhedstilbuddene. I 2003 er der endvidere konteret køb og salg på de selvstændige fritidshjem. 2 Nettoudgifterne og budgetterede udgifter for undervisning af børn med vidtgående handicap er endnu ikke tilgængelig for Bornholms Regionskommune. I finansåret 2004 gik der 591.885 elever i folkeskolen eksklusiv elever i den vidtgående specialundervisning. De budgetterede nettoudgifter hertil er ca. 27,2 mia. i 2003 priser. Udgiften i 2004 pr. elev bliver derved 45.923 kr. Til sammenligning viser Tabel 8.3, at den amtskommunale udgift for en elev i den vidtgående specialundervisning forventes at udgøre 89.126 kr. Hertil kommer det kommunale takstbeløb, som i 2004 udgør 181.405 kr. pr. år. Figur 8.1 Kommunernes nettoudgifter (1000 kr.) for undervisning af børn med vidtgående handicap. Fordelt efter år og 3.07 nettoudgift procentandel af 3.01 nettoudgift. Opgjort i 2003 priser
Tabel 8.1 viser kommunernes samlede nettoudgifter (opgjort i 2003 priser) til undervisning af børn med vidtgående handicap (præsenteret i parentesen ved siden af det pågældende år). For at illustrere ændringen i kommunernes udgiftsbyrde er de samlede udgifter for de enkelte år blevet opdelt efter kommunernes nettoudgift til 3.07 [6] (børn med vidtgående handicap) som procentandel af nettoudgift til 3.016 (folkeskolen). Antallet af kommuner i de enkelte intervaller ses i Tabel 8.4. Sammenholdes Figur 8.1 med Tabel 8.4 ses det, at den samlede nettoudgift for kommunerne i 2003 er 3,385 mia. kr., hvoraf 1,797 mia. kr. betales af 52 kommuner, som har en 3.07 nettoudgift, der overstiger 14% af 3.01 nettoudgiften. Ud fra Figur 8.1 og Tabel 8.4 ses også, hvordan kommunernes udgifter udvikler sig efter takstomlægningen i år 2000. I 1999 udgjorde nettoudgiften, på konto 3.07, for 137 kommuners vedkommende mindre end 1,9% af de samlede udgifter til folkeskolen. I 2001 er dette tal faldet til 14 kommuner og i 2003 har kun 11 kommuner en nettougift på konto 3.07, som udgjorde under 2% af kommunens samlede udgifter til folkeskolen. Ligeledes falder antallet af kommuner, hvor nettoudgiften til undervisning af børn med vidtgående handicap udgør mellem 2 og 3,9% af kommunens samlede udgifter til folkeskolen. Fra 2000 til 2003 er den samlede nettoudgift (3.07) for kommunerne steget med knap 0,9 mia., hvilket skal ses i sammenhæng med takstomlægningen i 2000, der som følge af den ændrede opgavefordeling indebar en overførsel fra det amtslige til det kommunale bloktilskud. Fuldt indfaset blev det amtslige bloktilskud således reduceret med 0,96 mia. kr. (opgjort i 2001 prisniveau), hvilket svarer til 1,05 mia. kr. i 2003. Dette beløb var udtryk for omfanget af § 20.2-foranstaltninger mellem det gamle og det nye takstbeløb, som herved forventedes fremover at blive en kommunal opgave, samt takstforøgelsen for de § 20.2-elever, der fortsat måtte forventes at forblive en amtslig opgave, nemlig de foranstaltninger der udgiftsmæssigt oversteg det nye takstbeløb. Budgettallene for 2004 og 2005 viser en fortsat stigende tendens i antallet af kommuner, hvor udgiften til den videregående specialundervisning udgør en større og større andel af den samlede udgift til folkeskolen. Tabel 8.4 Antal kommuner inddelt efter konto 3.07 nettoudgift som procentandel af 3.01 nettoudgift
Kilde: Danmarks Statistik – Statistikbanken og UNI•C Statistik & Analyses egne beregninger. For de 270 kommuner, som betragtes i tabel 7.4, er den registrerede nettoudgift til folkeskolen i 2003 27,4 mia. For de samme kommuner er den registrerede nettoudgift til elever i den vidtgående specialundervisning 1,9 mia. kroner. 9. Specialundervisning i EuropaAntallet af elever i den vidtgående specialundervisning er som nævnt i kapitel 2 steget til 10.233 og udgør dermed 1,38%. af 6 - 16-årige i Danmark [7]. For at belyse udviklingen i specialundervisningen i Danmark i et europæisk perspektiv er andelen af elever i den vidtgående specialundervisning sammenholdt med en række europæiske lande. I EU-landene går udviklingen i retning af at inkludere elever med særlige undervisningsmæssige behov i det almene skolesystem, og det sker bl.a. gennem støtte til lærerne i forskelligt omfang, f.eks. i form af støttepersonale, materialer, efteruddannelse og forskellige former for udstyr til undervisningen. [8] Danmark praktiserer det, man kalder et flerstrenget undervisningssystem, hvilket betyder, at der er flere forskellige tilgange til inkluderende undervisning. Systemet i Danmark er blot en af tre hovedkategorier [9], når man betragter metoder til at inkludere elever med særlige behov i undervisningen. Internationale sammenligner besværliggøres af, at mange lande er svære at placere i en bestemt kategori. Der er stor forskel på definitioner og kategoriseringer inden for specialundervisningsområdet. For eksempel definerer Danmark kun to typer af særlige behov, mens Polen inddeler elever med særlige behov i mere end 10 kategorier. Dette illustrerer tydeligt, at man skal være varsom med at sammenligne landene direkte og i stedet fokusere på eventuelle internationale trends eller forskel på samme. I Tabel 9.1 ses en sammenligning af udvalgte lande. Tabellen giver et indtryk af forholdet mellem antallet af elever i den skolepligtige alder, andelen af elever med særlige undervisningsmæssige behov og andelen af elever i segregerede foranstaltninger. Tabel 9.1 Foranstaltninger for elever med særlige undervisningsmæssige behov [10]i udvalgte lande
Kilde: European Agency og Eurydice Som man kunne forvente, er der stor forskel mellem landene. Enkelte lande registrerer en samlet andel af elever med særlige undervisningsmæssige behov på ca. 1 - 2% (f.eks. Italien og Sverige), mens andre registrerer mere end 10% (Danmark, Finland og Island). Forskellene kan i høj grad tilskrives forskelle i metoder og indikatorer for vurdering af elever med særlige behov samt forskellige regler for tilskudsordninger og foranstaltninger. Det skal påpeges, at tallene ikke viser noget om forskelle mellem landene i det faktiske antal af elever med særlige undervisningsbehov. I Figur 9.1 illustreres andelen af elever med behov for særlig tilrettelagt undervisning, samt andelen af elever som modtager særlig tilrettelagt undervisning uden for normal undervisning. Igen er det vigtigt at påpege, at data er baseret på det enkelte lands definitioner og kategorier inden for specialundervisningsområdet. Det ses tydeligt, at f.eks. Danmark, Norge, Finland og Island søger at integrere de fleste elever med særlige behov i den almindelige undervisning, mens lande som Belgien, Frankrig og Holland i langt højere grad underviser disse elever separat. Figur 9.1 Andel af elever med behov for særlig tilrettelagt undervisning og andel af elever som modtager særlig tilrettelagt undervisning uden for normal undervisning
Kilde: European Agency for Development in Special Needs Education and Eurydice Fodnoter[1] Frekvensen ved private skoler er beregnet ud fra det samlede elevtal (bh. – 10. kl.) i skolerne, mens frekvensen i folkeskolen er beregnet ud fra antallet af 6-16-årige i hele landet. [2] Viborg Amt gør f.eks. opmærksom på, at deres elever ikke er inddelt i klasser, men inddeles i grupper på tværs af klasser. [3] 2. samling Alm. del - Spørgsmål 13. [4] I opgørelsen af elevernes bopæl er der for 30 elevers vedkommende ikke oplyst nogen hjemkommune/-amt. Regnes disse elever med, er det samlet set 5,8% af de specialundervisningselever, som betragtes, der undervises uden for deres kommune/amt. [5] Denne beregning er eksklusiv elevtallet i Bornholms Regionskommune, da udgifterne for Regionskommunen ikke indgår i beregningen. [6] Konti i det kommunale budget- og regnskabssystem. [7] Folketinget behandler i skrivende stund forslag til ændring af Folkeskoleloven, L 108, med henblik på pr. 1.1.2007 at afskaffe begrebet vidtgående specialundervisning. [8] Kilde: . [9] Det enstrengede og tostrengede undervisningssystem udgør de to andre hovedkategorier. Det enstrengede undervisningssystem kan karakteriseres ved, at næsten alle elever inkluderes i det almene skolesystem, hvilket understøttes af en række foranstaltninger og servicer rettet mod det almene system. Det tostrengede system indeholder to klart adskilte systemer. Elever med særlige undervisningsmæssige behov placeres sædvanligvis i specialskoler eller -klasser, og hovedparten af de elever, som officielt er registreret med særlige undervisningsmæssige behov, følger således ikke læseplanen i det almene system. [10] Se (National Overviews) for mere detaljerede statistiske data for hvert land. [11] "Segregerede foranstaltninger" henviser i denne sammenhæng til specialskoler og specialklasser med heltidstilbud. [12] Flamsk Belgien har særlige supplerende undervisningsprogrammer i det almene skolesystem (f.eks. til elever fra socialt udsatte familier, flygtninge etc.). Skolerne får ekstra bevillinger til dette. Antallet af elever i denne målgruppe er ikke inkluderet i antallet af elever med særlige undervisningsmæssige behov, da disse kun omfatter elever med psykiske og fysiske handicap, syns- og hørehandicap, svære indlæringsvanskeligheder og emotionelle/adfærdsmæssige vanskeligheder. [13] Andelen af elever med særlige behov er faldet drastisk i Holland i de senere år, da ændringer i lovgivningen har medført, at en del tidligere specialskoler nu hører under det almene skolesystem. [14] Nationale data skelner ikke mellem elever med særlige undervisningsmæssige behov i inkluderende og segregerede foranstaltninger (en del elever med særlige behov i det almene system registreres ikke særskilt).
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Til sidens top |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Denne side indgår i publikationen "Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1994/95 - 2004/05" som hele
publikationen