Bilag 1

Alment fagsprog i arbejdsmarkedsuddannelser

- og noget om dansk på arbejdspladsen

Eksempler fra:

• Bygge og anlæg
• Transport
• Elektronik
• Køkken
• Metal
• Rengøring
• Lager

Indhold

1. Alment fagsprog i arbejdsmarkedsuddannelser
2. Bygge og anlæg
3. Transport
4. Elektronik
5. Cafeteria
6. Metal
7. Rengøring
8. Lager
9. Dansk på arbejdspladsen og i arbejdsmarkedsuddannelser
9.1. Det handlingsorienterede sprog
9.2. En overhaling
9.3. Mundtlig kommunikation

1. Alment fagsprog i arbejdsmarkedsuddannelser

Når man skal lære et nyt fag, vil man utvivlsomt blive præsenteret for en stor mængde specifikt fagsprog, det vil sige sprog, som knytter sig til et enkelt fag og bruges til at beskrive dette fags specifikke begreber. Det gælder materialer, værktøj, maskiner, arbejdsprocesser og lignende.

Det specifikke fagsprog vil ofte være ukendt for den, der skal til at lære faget. Og det gælder, uanset om man er dansker eller indvandrer. Det specifikke fagsprog bruges nemlig ikke – eller kun i begrænset omfang – uden for det pågældende fag.

Anderledes er det med det almene fagsprog, som ikke betydningsmæssigt er indsnævret til bestemte fagområder. Det gælder for eksempel beskrivelser af materialers karakter, tilstand og egenskaber, som ofte udtrykkes ved tillægsord. Det gælder de menneskelige handlinger, som udtrykkes ved udsagnsord, og det gælder ting, begreber og materialer, som udtrykkes ved navneord (og en mængde substantiveringer af udsagnsord). Desuden drejer det sig om betegnelser for tal, regning, geometri, mål, vægt, position, retning, hastighed, temperatur m.m.

Det almene fagsprog hører ikke til begynderundervisningen, når man som indvandrer skal lære dansk, men på et tidspunkt i sprogudviklingssprocessen bliver det almene fagsprog en vigtig forudsætning for en videre tilegnelse af almene og faglige begreber i bred forstand.

Jeg vil i det følgende give eksempler på alment fagsprog i en række AMUuddannelsesområder. Og jeg mener, at de sproglige eksempler, som alle er taget fra diverse kompendier, klart illustrerer, at det almene fagsprog er en afgørende forudsætning for tilegnelsen af et specifikt fagsprog – og dermed også for de faglige kvalifikationer, som aktørerne gerne skulle opnå gennem deltagelse i uddannelsen.

2. Bygge og anlæg

Alment fagsprog, eksempler

Regning:

Mål, længde, mængde, areal, geometri, 0/0 og 0/00-beregning.

Handlinger (udsagnsord):

Bortlede, separere, tilslutte, dimensionere, rense, overholde, afvige, projektere, gennemgå, angive, understøtte, fastholde, sikre, udjævne, kontrollere, godkende, afpasse, tippe, hælde, opfylde, undlade, afkorte, udligne, udvide, forsyne, beskadige, forskubbe.

Tilstand og egenskaber (tillægsord):

Indvendig, udvendig, selvrensende, ensartet, jævn, egnet, fastsiddende, autoriseret, forsvarligt.

Ting og begreber (navneord):

Udstykning, installation, nedsivning, overfladevand, spildevand, fald, hældning, nøjagtighed, afløb, udluftning, forskydning, fyldning, komprimering, opdrift, deformation, afmærkning, ekspansion, tilladelse, ændring, anmeldelse, grundlag, dispensation.

Sproglige eksempler:

(alment fagsprog kursiv)

Stikledningen løber normalt vinkelret på gadens længde retning ud til hovedkloakken, hvor den enten indhugges eller, hvis der er 1 meter nedgangsbrønd på hovedkloakken, tilsluttes denne. Stikledningen fra et enfamilieshus er 100 mm eller 150 mm.

Alle rør i et afløbssystem dimensioneres ud fra en række regler om tilstrømning af spildevand og med et fald, der gør ledningerne selvrensende.

Da ledningerne ofte lægges med et lille fald, er det vigtigt, at kravet til nøjagtighed overholdes, således at ledningerne ikke bliver lagt med et fald, der afviger fra det projekterede fald.

Promilleberegning: En ret linje eller flade, der ikke er vandret, har en hældning (falder eller stiger) i forhold til vandret plan.

Komprimeringsvejledning: For at opnå god komprimering af fyldmaterialerne er det vigtigt, at tykkelsen af lagene mellem komprimeringerne afpasses efter den komprimeringsmetode, der anvendes. Pas på, at rørene ikke beskadiges eller forskubbes ved komprimeringen.

3. Transport

Alment fagsprog, eksempler

Regning:

Mål, længde, vægt, afstand, tid, hastighed, %.

Handlinger (udsagnsord):

Reagere, være opmærksom, tage hensyn, standse, holde tilbage, holde øje med, styre, vige, dreje, overhale, bedømme, afgøre, manøvrere, parkere.

Tilstand og egenskaber (tillægsord):

Agtpågivende, opmærksom, hensynsfuld, slingrende, fartdæmpende.

Ting og begreber (navneord):

Køretøj, håndtag, betjeningsgreb, instrumenter, modkørende, retning, bevægelse, egenskaber, læs, belastning, udsyn, sigtbar hed, trafikanter, hastighedsbegrænsning, fartdæmpende foranstaltning.

Sproglige eksempler:

(alment fagsprog kursiv)

Om bussens indretning og udstyr:
„Forruden skal kunne holdes ren med viskere og vaskere. Forruden skal desuden kunne holdes fri for dug og rim for eksempel med en varmluftblæser.

Der må ikke i førerens synsfelt være anbragt genstande, der nedsætter udsynet unødigt.

Om anbringelse og transport af gods på lastbil:
"Ved læsning af forskelligt gods er hovedreglen, at det tungeste placeres nederst på ladet og så tæt som muligt til ladets midterlinje. Endvidere skal godset læsses op ad køretøjets forsmække, medmindre det medfører for stort forakseltryk. I så fald placeres godset midt på ladet, det vil sige lidt foran bagakslen, og sikres ved afstivning frem til forsmækken. I alle tilfælde skal det sikres, at mindst 20 procent af den faktiske totalvægt hviler på de styrende aksler.

Af hensyn til forsvarlig læsning må man være opmærksom på godsets vægt, hvor robust og formfast det er over for temperatursvingninger samt emballagens styrke og bestandighed over for fugt."

4. Elektronik

Alment fagsprog, eksempler

Regning:

Mål, decimalsystem, talværdier, farvekoder, tolerance.

Handlinger (udsagnsord):

Montere, samle, sammenføje, adskille, sikre, spænde, løsne, undgå, angive, påføre, smelte, flyde, størkne, sænke, afgive, reparere, indånde, fugte.

Tilstand og egenskaber (tillægsord):

Selvskærende, fastspændt, vægtbesparende, isolerende, hurtigtørrende, størknet, svingningsdæmpende, hensigtsmæssigt, jævnligt, udskiftelig, jævne (mellemrum), skarp, sylespids, tildækket, flydende, umiddelbart, konisk, tilspidset, afrundet.

Ting og begreber (navneord):

Metode, udførelse, overflade, trædeflade, sikring, fordel, ulempe, limning, tokomponentlim, bestanddele, binder, hærder, sikkerhedsforskrift, sikkerhedsmærkning, opløsningsmidler, tilsætningsmateriale, brud, revnedannelse, forbrænding, fordampning, minimum, opsamlingsmagasin, hensyntagen, omhu, vedhæftning.

Sproglige eksempler:

(alment fagsprog kursiv)

"Renlighed i elektronikindustrien er i dag et meget vigtigt begreb, da urenheder mellem såvel printpladerne som komponenterne kan give krybestrømme (kortslutninger), og ætsende flusrester kan give en senere afbrydelse af kredsløbene.

Hvis flusresterne ikke renses af pladen, kan de angribe de metalliske dele, skabe en elektrisk overgang mellem lederbanerne og give dårlig vedhæftning af en eventuel efterfølgende lakering.

I nogle tilfælde kan rensning dog have en uheldig indvirkning på komponenterne og ødelægge dem. Komponenter, der ikke kan tåle rensning, eftermonteres til sidst.

Rensning er en udgiftskrævende operation og undgås i det omfang, det findes forsvarligt."

5. Cafeteria

Alment fagsprog, eksempler

Regning:

Mål, vægt, mængder, %, forholdsregning, tid og temperatur.

Handlinger (udsagnsord):

Koge, stege, dampe, skrælle, afkøle, opvarme, simre, blande, opløse, tilsætte, blande, tilberede, røre, dekorere, hakke, snitte, fremstille, pasteurisere, skumme, smage, smøre, smelte, stivne, arrangere, rydde af, betjene, kommunikere, kontrollere, kvittere, servere.

Tilstand og egenskaber (tillægsord):

Frisk, moden, fast, blød, hård, glat, rynket, sprød, mør, holdbarhed, smag, blødkogt, hårdkogt.

Ting og begreber (navneord):

Fyld, portion, størrelse, mængde, antal, indhold, sammensætning, tilstand, egenskab, sortiment, service.

Sproglige eksempler:

(alment fagsprog kursiv)

"I køkkenet er de mest anvendte kødsorter okse, kalv, lam og svin.

Kødets næringsværdi vil altid afhænge af dyrets art, race, alder, køn og opfodring. Kød er en vigtig bestanddel af vores kost, til trods for dets ringe indhold af vitaminer. Til gengæld er det rigtrepræsenteret af livsvigtige proteiner. Magert kød opfattes i regelen som det bedste. Selvfølgelig bør man heller ikke spise for meget fedt, men med hensyn til smag og saftighed er det en fordel, at kød har et fedtlag eller er fedtmarmoreret. Fedt er smagsforstærker til kødet. Ønsker man at fjerne eventuelt fedtlag, bør det gøres efter tilberedningen."

6. Metal

Alment fagsprog, eksempler

Regning:

Mål, længde, areal, rumfang, geometri, tid, hastighed, tolerance.

Handlinger (udsagnsord):

Bearbejde, aflæse, indstille, kontrollere, fremstille, skære, save, slibe, bukke, bøje, rette, spænde, løsne.

Tilstand og egenskaber (tillægsord):

Hård, blød, blank, ru, glat, skarp, skrå, skæv, ret, ujævn.

Ting og begreber (navneord):

Stang, plade, rør, skaft, håndtag, greb, værktøj.

Sproglige eksempler:

(alment fagsprog kursiv)

Stål
"Stål fremstilles, ved at man varmer hvidt råjern op til temperaturer omkring 1.500 grader C. De forskellige materialer blandes ved den høje temperatur, og der opstår nye strukturer i metallet. De nye strukturer giver metallet nye egenskaber. Når opvarmningen er færdig, tappes stålet af, mens det stadig er flydende.

Stål med lavt kulstofindhold er blødt. Med et højere kulstofindhold bliver stålet hårdere, men samtidig også mere sprødt. Ligeledes kan indholdet af andre legeringsstoffer også give stålet bestemte egenskaber.

Man må vide, hvordan man kan bearbejde materialet uden at ødelægge egenskaberne. Hvis man for eksempel svejser eller bukker, ændrer man strukturen i materialet, og det vil sige, at man har ændret materialets egenskaber."

7. Rengøring

Alment fagsprog, eksempler

Regning:

Mål, mængde, areal, blandingsforhold, tid, %.

Handlinger (udsagnsord):

Rengøre, vride, tørre, skylle, skure, skrubbe, vaske, rense, skrabe, tilsætte, blande, dosere, indstille, bearbejde, opløse, desinficere, iværksætte, undgå, opnå.

Tilstand og egenskaber (tillægsord):

Snavset, fedtet, ren, blank, blød, ru, hård, glat, koncentreret, modstandsdygtig, justerbar, hensigtsmæssig, batteridrevet, vedligeholdelsesfri, sygdomsfremkaldende, syntetisk, lakeret, poleret.

Ting og begreber (navneord):

Opløsning, indhold, deklaration, bestanddele, iblødsætning, dosering, teleskopstang, ventilation, anordning, brugsanvisning.

Sproglige eksempler:

(alment fagsprog kursiv)

"Iværksættelse af en hovedrengøringsproces sker på mange forskellige måder. Måden afhænger af stedet og situationen. Navnlig er den afhængig af, om hovedrengøringen er en tilbagevendende og planlagt begivenhed, eller om det er en akut opstået situation eventuelt i forbindelse med brand eller vandskade. I sidstnævnte tilfælde, hvor der ikke er planlagt en hovedrengøring, er det måske vanskeligt eller umuligt at benytte den daglige rengøringsstab."

8. Lager

Alment fagsprog, eksempler

Regning:

Længdemål, areal, vægt, rumfang, positioner, målestoksforhold, forståelse af tabeller og diagrammer.

Handlinger (udsagnsord):

Håndtere, transportere, læsse, rumme, stuve, adskille, oplagre, stable, fragte, mærke, opbygge, hæve, sænke, slæbe, trække, skubbe, pakke, sikre, plombere, vikle, krympe, belaste, overbelaste, overholde, kassere.

Tilstand og egenskaber (tillægsord):

Stor, lille, tung, let, hård, blød, skør, sart, rund, kantet, fugtig, skrøbelig, brandfarlig, praktisk, stabil.

Ting og begreber (navneord):

Lager, transportmiddel, inventar, trafikårer, til- og frakørselsveje, bæreevne, gangbredde, beskaffenhed, emballage, fordel, ulempe, opbygning, indretning.

Sproglige eksempler:

(alment fagsprog kursiv)

Regler for stuvning og læsning:

1. Stuv aldrig fugtigt gods sammen med tørt gods.
2. Stuv aldrig tungt gods oven på let eller skrøbeligt gods.
3. Stuv aldrig varer med dårlig lugt sammen med varer, der kan optage dårlig lugt.
4. Stuv aldrig gods, der støver eller smitter af sammen med gods, der ikke tåler snavs.
5. Gods, der ikke tåler varme, må aldrig stå op ad varme sider.
6. Farligt gods og giftstoffer skal altid stuves efter særlige regler og anvisninger.

9. Dansk på arbejdspladsen og i arbejdsmarkedsuddannelser

9.1. Det handlingsorienterede sprog

På arbejdspladsen – og i arbejdsmarkedsuddannelserne – er det handlingsorienterede sprog fremherskende.

I relationerne mellem personer på en arbejdsplads bruges sproget hele tiden til at kommunikere om, hvad man er i gang med, hvad man har gjort, og hvad man skal til at gøre. Sproget bruges til at give forklaringer og instruktioner, til at give besked om foreliggende arbejdsopgaver og til at orientere om udførte opgaver osv.

Sproget er et "processprog", forstået som sprog, der beskriver handlinger i forhold til en fremadskridende proces (for eksempel i tid, arbejde eller bevægelse). I dette processprog optræder ofte nogle karakteristiske, sammensatte grammatiske former, som kan volde eleverne vanskeligheder, hvis de ikke kender eller behersker dem.

En handling udtrykkes ved et udsagnsord, for eksempel at skrælle kartofler. I de vigtigste former vil det sprogligt udtrykkes på følgende måde:

1. Før handlingen: Jeg skal til at skrælle kartofler.
2. Under handlingen (kontinuer nutid): Jeg er i gang med at skrælle kartofler, eller Jeg er ved at skrælle kartofler.
3. Efter handlingen: Jeg har skrællet kartofler.

På arbejdspladsen er man sjældent alene, og i kommunikationen med kolleger, arbejdsledere m.m. er det vigtigt, at man kan forstå og formulere sig nogenlunde præcist om den arbejds- og samarbejdsproces, man er i, således at der ikke opstår misforståelser, og således at man kan være en del af den almindelige kommunikation på arbejdspladsen.

I arbejdsmarkedsuddannelserne optræder i vidt omfang de samme kommunikationsformer i relationerne mellem lærer og elever og mellem elever indbyrdes. Også de skriftlige materialer i form af kompendier, arbejdsinstruktioner og lignende bærer præg af det handlingsorienterede sprog.

I det følgende gives tre eksempler på anvendelse af det handlingsorienterede sprog:

1. kompendium (en overhaling)
2. mundtlig kommunikation

   9.2. En overhaling

   Inden for transportuddannelsen finder vi i teoribogen til traktorkørekort en instruktion vedrørende overhalingsprocessen. (Jeg har understreget nogle ord/ begreber, som er særlig vigtige for forståelsen af processen):
   
   En overhaling inddeles i tre faser: før, under og efter.
   
   Før: Se efter, om du er ved at blive overhalet af et køretøj. Se efter, om det køretøj, du skal til at overhale, selv er i gang med en overhaling. Vær sikker på, at du igen kan komme tilbage i vognbanen efter overhalingen uden at være til fare eller ulempe for den, du har overhalet.
   
   Under: Sørg for en god sideafstand til den trafikant, du overhaler. Vær særlig opmærksom på cykler og knallerter, da sidevindsforholdene kan ændres ved din overhaling. Disse lette trafikanter kan slå et slag, hvis sidevinden pludselig ændres.
   
   Efter: Så snart overhalingen er overstået, skal du hurtigst muligt tilbage i din vognbane. Du skal orientere dig i spejlene og over højre skulder, give tegn med højre blinklys, og først trække ind, når afstanden er i orden. Du må ikke være til fare eller ulempe. Kun hvis du ønsker at overhale flere køretøjer, kan du blive ude i overhalingsbanen.
   
   I denne fremstilling af overhalingsprocessen gives en præcis beskrivelse af, hvad føreren skal gøre i forskellige faser af processen: før, under og efter en overhaling. Der forekommer ikke noget specifikt fagsprog, men kun almene ord og begreber, og så en hyppig anvendelse af de sammensatte grammatiske former. For en person, som er vokset op med dansk som modersmål, er det ikke svært at opfatte disse anvisninger, men for en person med dansk som andetsprog kan det være noget af en udfordring.

   9.3. Mundtlig kommunikation

   I den mundtlige kommunikation mellem lærer og elever forekommer en mængde handlingsorienterede ytringer. Det gælder ligeledes på arbejdspladsen mellem arbejdslederen og arbejderen eller mellem kolleger indbyrdes. Her vil jeg fremhæve en særlig fremtidsform, som er udbredt i hverdagssproget. Man siger for eksempel: Vi skal have fejet gulvet, inden vi går hjem. Eller: Du skal også lige have skrællet fem kg kartofler.

   Denne sammensatte form udtrykker grammatisk set en kombination af noget fremtidigt og noget overstået, og den bruges om en handling, som er umiddelbart forestående, og som samtidig har en afslutning, der er inden for synsvidde. Ofte dækker formuleringen over en instruktion eller en kommando, som i en mere direkte form ville virke uhøflig: "I skal feje gulvet" eller "Du skal skrælle fem kg kartofler."

    

   Denne side indgår i publikationen "Sprogtest i AMU "
   © Undervisningsministeriet 2006