IndledningI Regeringens initiativer med henblik på at tosprogede klarer sig bedre i uddannelsessystemet (oktober 2004) ønskes førskoleindsatsen og overgangen mellem førskole og skole styrket. Det skal sikres, ”at den viden, der opbygges om barnets sprogtilegnelse i førskolealderen, ikke går tabt i overgangen til skolen”. Baggrunden er blandt andet Undervisningsministeriets evalueringer ”Evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn Folkeskolelovens § 4a” (Rambøll, 2002) og ”Evaluering af dansk som andetsprog i folkeskolen” (CVU København & Nordsjælland, 2004), hvori der konkluderes, at der er for lidt opmærksomhed på systematisk at udvikle og udnytte samspillet mellem sprogstimuleringstilbud i småbørnsalderen og undervisningen i dansk som andetsprog i skolerne. På den baggrund er der i materialet fokus på, hvordan den viden, personalet i dagtilbud har om børnenes sprog, kan føres ind i skolen til gavn for arbejdet med børnenes fortsatte sprogtilegnelse. Publikationen skal ses i sammenhæng med folkeskolelovens § 4a om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn.
Siden 1999 har kommunerne været forpligtet til at sprogvurdere tosprogede småbørn samt tilbyde sprogstimulering for de tosprogede småbørn, der har behov for det. For tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, etableres særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer om ugen (§ 4a, stk. 3). Tilbuddet om sprogstimulering skal gives senest den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder tre år. Læs mere i ”Vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn. Folkeskolelovens § 4a”, Undervisningsministeriet, 2005. Ved overgangen til folkeskolen har mange tosprogede børn fortsat brug for støtte i deres sproglige udvikling. Disse børn tilbydes undervisning i dansk som andetsprog.
Bestemmelsen er udmøntet i Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog (Bekendtgørelse nr. 31 af 20. januar 2006) samt i Fælles Mål for Dansk som andetsprog (www.faellesmaal.uvm.dk) Mange kommuner har etableret en god praksis for sprogstimulering af tosprogede småbørn i eller uden for dagtilbud. Ved overgangen til skolen er det betydningsfuldt at videregive relevant viden og informationer om barnet og dets udvikling. Herunder oplysninger om barnets sproglige udvikling i forbindelse med, at det har modtaget sprogstimuleringstilbud. Oplysningerne fra dagtilbud og sprogstimuleringstilbud er vigtige i tilrettelæggelsen af skolens almindelige undervisning og undervisningen i dansk som andetsprog, således at der kan tages hensyn til det enkelte barns forudsætninger. Der findes en række materialer til at vurdere tosprogede småbørns sprog - se et udpluk i litteraturlisten. Derudover har regeringen taget initiativ til, at der fra centralt hold udvikles screeningsmaterialer til vurdering af tosprogede småbørns behov for obligatorisk sprogstimulering samt screeningsmaterialer til vurdering af tosprogede elevers behov for støtte i dansk som andetsprog ved optagelse i skolen og ved skoleskift. Forældrene skal inddrages i overdragelsen af information om barnet, og regler for tavshedspligt m.v. skal overholdes. Se uddrag af forvaltningsloven i litteraturlisten. Forældre bør oplyses om, hvilken betydning oplysningerne kan have for barnets skolestart, og hvad disse anvendes til. Forældrene bør have mulighed for selv at tilføje oplysninger, og de skal vide præcist, hvilke oplysninger der videregives. Mange kommuner og dagtilbud er godt på vej i deres bestræbelser på at etablere en god praksis for overgangen til skolen. Det er blandt andet eksempler på denne praksis, som formidles i nærværende artikelsamling. Publikationen indledes med fire artikler.
Eksempelkataloget indeholder syv artikler, der alle beskriver eksempler på praksis på forvaltnings- eller institutionsniveau. Eksemplerne beskriver en praksis, som er en del af en udviklingsproces, hvor der til stadighed gøres nye erfaringer, der er med til at kvalificere, hvordan den viden, der er opsamlet om det tosprogede førskolebarn og dets sprog, kan videregives til pædagoger og lærere i indskolingen. De første eksempler beskriver kommunal politik og praksis på området i tre af landets største kommuner. Disse kommuner har lang erfaring med arbejdet med tosprogede børn og familier. Det samme gælder Århus Kommune, der har bidraget med en gennemgang af et ”overgangsskema” til beskrivelsen af tosprogede børns sprogtilegnelse. Herefter følger tre eksempler, der med hver sit fokus giver bud på god praksis på institutionsniveau. Et eksempel fokuserer på forældresamarbejdets centrale placering i børnenes overgang fra børnehave til skole. En sprogvejleders nøglerolle i tosprogede børns overgang til skolen beskrives, og endelig gives et eksempel på en førskoleklasses arbejde med tosprogede børns sprogtilegnelse og et tæt forældresamarbejde.
|