Sprogvejlederens rolle i Ringkøbing Kommune
- fra tosproget børnehavebarn til tosproget skolebarn

Af Anne Ern, sprogvejleder og konsulent, Ringkøbing Kommune

 

Det handler om helhedssyn. Det handler om sprog. Det handler om god praksis. Det handler om at sikre, at de gode sproglige og sociale kompetencer, som det tosprogede barn tilegner sig i daginstitutionen, videreudvikles i skolen med udgangspunkt i det tidlige sprogarbejde.

Den værdifulde viden, som sprogvejleder, konsulenter og pædagoger får om det tosprogede barn og dets forældre, bør danne grundlag for arbejdet i skolen. Hvordan formidler vi så den viden, og hvordan sikrer vi en tryg overgang – og hvem gør hvad? Det er spørgsmål, som jeg vil prøve at svare på i denne artikel.

Ringkøbing Kommune har i de seneste fem år haft en formaliseret praksis i forhold til de tosprogede børns overgang fra daginstitution til skole. I 2000 havde vi 11 tosprogede børn, der startede i børnehave. Beskrivelsen af deres udvikling fra børnehavebarn til skolebarn fortæller om den praksis, vi bruger her i kommunen.

I år har vi 40 tosprogede børn fra nul til seks år, og ca. 20 børn på årgangene op til 3. klasse. Heraf går de 11 i 2. klasse. Det er den største gruppe, der er begyndt i skolen sammen. Børnene kommer med forskellige sproglige og kulturelle baggrunde (arabisk, tamilsk, bosnisk og kurdisk). De blev indskrevet i de to børnehaver i kommunen, der modtager de fleste af de tosprogede børn.

Sprogvejlederen

Som sprogvejleder møder jeg børn og forældre, når barnet begynder i børnehaven som ca. treårig. Jeg er den gennemgående person for både barnet og forældrene. Det første, jeg gør, er at informere forældrene om, hvad børnehaven og jeg kan tilbyde dem og deres barn, og så taler jeg med dem om, hvad de selv kan gøre for at støtte deres barns sproglige udvikling.

Sprogundersøgelser

Jeg har erfaret, at ingen af de sprogtest/sprogundersøgelser, jeg bruger, kan stå alene. Derfor bruger jeg, i samarbejde med børnehaven, en række materialer som f.eks.:

• Medina (Vurdering af tosprogede småbørns andetsprogsudvikling).
• De’er ham’ses (Et materiale til analyse af tosprogede småbørns sprogtilegnelse).
• Du har ik’ spørt appelsin (Vurdering af andetsproget dansk hos fem til syvårige tosprogede børn).
• Fællesmateriale med børnehaveklassen og SFO’en er Solstrålebøgerne og dertil hørende materiale.

Samtidig har jeg udarbejdet arbejdspapirer, som jeg bruger for at kunne følge barnets udvikling. Små opgaver, som løses selvstændigt af barnet eller kræver samarbejde og fælles sprog (dansk). Opgaverne er som udgangspunkt for den tre til fireårige meget konkrete. Gennem hele barnets udvikling i børnehaven udbygges opgaverne, og kravene bliver større. Når det tosprogede barn placeres i børnehavens førskolegruppe, arbejder jeg både med de tosprogede børn samlet og med en blanding af et- og tosprogede børn.

Oplysninger, der videregives

Ved overgang fra børnehave til skole har jeg med udgangspunkt i mit kendskab til barnet og samarbejdet med børnehaven følgende relevante oplysninger at videregive til skolen:

 

Disse oplysninger er centrale i det fælles samarbejde mellem børnehaven og skolen.

Sprogvejlederen i børnehaven

Cirka et halvt år før skolestart har sprogvejlederen og pædagogen i børnehaven en forældresamtale, hvor den seneste sprogtest gennemgås, og andre relevante informationer videregives. Det er vigtigt, at alle, både pædagogen, forældrene og sprogvejlederen, så vidt muligt er enige om, hvad barnets forudsætninger ved skolestart er. Ved det første store møde på skolen, hvor alle forældre til børn, der skal starte i børnehaveklassen, deltager, er jeg tilstede. Det sidste halve år inden skolestarten, besøger jeg sammen med de tosprogede børn børnehaveklasserne. Vi er med i klassen og lytter, besøger skolelederen, biblioteket, gymnastiksalen, SFO’en og støttelærerne. Børnene bliver på den måde meget trygge ved de nye omgivelser. Jeg er med til at sammensætte de nye børnehaveklasser, så de tosprogede børn bliver placeret bedst muligt.

Når klasserne er dannet, kontakter jeg de enkelte børnehaveklasselærere. De har jo allerede mødt børnene adskillige gange, og forældrene har deltaget i det store forældremøde på skolen. Børnehaveklasselærerne og jeg gennemgår sammen de enkelte sprogbørn. Jeg medbringer de seneste sprogtest, barnets bog med billeder og opgaver fra årene i børnehaven. De tosprogede børns forældre er naturligvis informeret om praksis i afleveringen og mit samarbejde med skolen. I mødet med børnehaveklasselæreren deltager også en kontaktpædagog fra skolens SFO.

Sprogvejlederen i skolen

På skolen samler jeg alle sprogbørnene fra hver årgang en time om ugen. På 0. årgang er der pt. fem børn, i 1. klasse fem børn og i 2. klasse 10 børn. Undervisningen foregår i et hyggeligt grupperum. Kontaktpersonen fra SFO’en er orienteret om, hvornår undervisningen finder sted. Børnene får brev med hjem om tidspunktet for min undervisning. Når pædagogerne fra SFO’en møder i klasserne ved slutningen af sidste time for at registrere, hvem der er i skole, er det vigtigt, at de ved, hvad der er aftalt i forbindelse med sprogundervisningen. Det betyder, at de kan støtte børnene ved at minde dem om, hvad de skal, og at de kan orientere mig, hvis der er aktiviteter i SFO’en, som er vigtige for mig at vide besked om.

For eksempel forberedelser til skolefest, udflugter eller andet. Det giver en god fornemmelse, at SFO’en støtter op på sidelinjen. Hvad angår forældrene, så ved de altid, hvornår og hvor de kan træffe mig, og det benytter nogle af dem sig af.

For at få en helhed i sprogarbejdet deltager jeg i teammøder på skolen ca. hver 3. måned for hver årgang. Jeg får som sprogvejleder information om mine sprogbørn, og hvad der arbejdes med i klassen. Modsat informeres lærerne om arbejdet i sprogtimerne. På den måde kan der hurtigt samles op om et barn og lægges en fælles plan. For eksempel en forældresamtale eller andet. Samtidig kan jeg inddrage relevante emner i sprogarbejdet, der relaterer sig til den øvrige undervisning.

Udgangspunktet for mit sprogarbejde er kommunikation, sproglig fremstilling, sprogforståelse, læse, forstå, skrive, problemløsning og kulturforståelse. Jeg bruger også enkelte tekster på børnenes modersmål, for eksempel rim og remser, som børnene læser op for hinanden på tamilsk, arabisk, bosnisk eller kurdisk. Eller jeg læser op, og de retter mig.

I Ringkøbing Kommune er der ansat en læse-/stavekonsulent. Hun observerer i klasserne og laver i slutningen af hver årgang en test på alle børnene. De tosprogede børn testes på lige fod med de øvrige elever. Hun gennemgår de tosprogede børns test med mig, og vi ser på, hvordan de klarer sig. Af den almene test fremgår det, at de tosprogede børn ligger over gennemsnittet på landsplan. I forhold til det sociale samvær i skolen er det tydeligt, at indsatsen i børnehaven er vigtig. Der gøres et stort arbejde med hensyn til forældrekontakten, deltagelse i arrangementer, gode kammeratskabsrelationer, lege sammen i weekenden og deltagelse i fødselsdage. Det viser sig, at den gensidige accept, respekt og tillid, der har været et vigtigt element i hele forløbet, har båret frugt. De tosprogede børn udstråler selvværd og selvtillid. De er bevidste om deres tosprogethed og stolte af den.

Sprogvejlederen i overgangsarbejdet

Endelig vil jeg nævne et nyt tiltag, som på andet år tilbydes de kommende tosprogede børnehaveklassebørn. I samarbejde mellem en lærer fra skolen, hvor børnene skal gå, og mig, får de tosprogede børn to gange om ugen undervisning i bogstaver, ordsammensætning og læsning (Søren og Mette). Jeg følger børnene til skolen og deltager på sidelinjen. Det er læreren, som står for undervisningen. For tiden har alle forældre sagt ja til tilbuddet. Børnene er meget trygge ved skolen og læreren, som de møder igen året efter, da hun også er støtte-/hjælpelærer i klasserne. 

De tosprogede børn er pga. denne specielle undervisning et skridt foran deres danske kammerater. Børnehaveklasselærerne udtrykker klart, at de tosprogede børn fagligt er foran fra skolestarten. Det betyder, at de tosprogede børn har lidt mere overskud, når de løber ind i vanskeligheder.

God praksis i overgangen fra børnehave til skole

Som afslutning vil jeg sammenfatte det vigtigste i forhold til en god praksis for overgangen fra daginstitution til skole:

• Der skal være et godt sprogarbejde i daginstitutionerne.
• Der skal være en sprogvejleder, der kan fungere som den røde tråd.
• Der skal være et højt gensidigt informationsniveau mellem de involverede fagpersoner.
• Forældrene skal inddrages og informeres løbende.
• Det er vigtigt, at de tosprogede børn får et netværk blandt lærerne på skolen.