Forældresamarbejdets vigtige placering i overgangen fra dagtilbud til skole

Af Susanne Hamburg, institutionsleder, Børnehaven Spiren i Brabrand

 

Vi er i Århus Kommune i Brabrand, hvor Tovshøjskolens skoledistrikt ligger. Her har vi gennem de seneste par år arbejdet med at etablere et godt samarbejde mellem institutionerne og skole med det klare mål at sikre en tryg og god overgang fra børnehaven til skolen for det enkelte barn og familie. Vi har dannet en ad hoc-gruppe, der består af to børnehaveklasseledere, en leder fra fritidsordningen, en pædagog fra byggelegepladsen og to børnehaveledere, som blandt andet har udarbejdet en årsplan.

I denne artikel vil jeg prøve at skitsere nogle af de initiativer, vi har taget, i forhold til at et børnehavebarn skal starte på et nyt kapitel i sit liv nemlig at begynde i skole. Det store skridt i vores distriktssamarbejde er, at vi er i gang med at udvikle nogle metoder/redskaber, som skal være med til at sikre den trygge overgang. Dette arbejde har ført til en række initiativer, som f.eks. fælles værdigrundlag, fælles mål og på det mere konkrete plan: En årsplan. Vi mener, at vi på den ene side er godt på vej og på den anden side også kun lige begyndt. Det kan blandt andet ses på, at der konstant skal indføres små justeringer, og ind imellem skal der foretages en større ændring, fordi udgangspunktet har ændret sig. For at sikre os, at vi når vores mål, er det nødvendigt med løbende evaluering.

I artiklen vil hovedvægten ligge på forældresamarbejdets centrale placering i børnenes overgang fra børnehave til skolen. Med udgangspunkt i at videreformidle nogle af de tiltag, vi har arbejdet med i Tovshøjskolens distrikt, har jeg forsøgt at udarbejde et lille ”inspirationskatalog”, som måske kan give ideer og inspiration til andre.

Overgang fra daginstitution og skole

For at kunne tilgodese det enkelte barn og sikre en tryg overgang fra børnehave til skole har vi i distriktet udarbejdet:

• Fælles værdigrundlag.
• Mål.
• Mål for børneperspektivet.
• Årskalender.

 

Fælles værdigrundlag

Ifølge vores værdigrundlag arbejder vi med udgangspunkt i en fælles forståelse af, at

”Samarbejdet mellem institution og skole skal tage sit udgangspunkt i et børneperspektiv med respekt for det enkelte barns religiøse, kulturelle og sociale baggrund”.

 

Mål

• At samarbejde på sigt skal være med til at bryde den negative sociale arv.
• At sikre, at indsatserne er rummelige for at undgå yderligere marginaliseringer.
• At samarbejdet med forældre med udsatte børn koordineres mellem skole og daginstitution.
• At vigtig viden om barnet ikke går tabt ved overgangen, både overordnet set og i hverdagen.
• At sikre, at indsatsen i forhold til det enkelte barn iværksættes så tidligt som muligt.
• At kendskabet til faggruppernes kompetencer bliver en ressource frem for en hindring.

 

Mål for børneperspektivet

• At børnenes venskaber vedligeholdes, og nye udvikles.
• At børnenes legekompetencer vedligeholdes og udvikles.
• At børnene har indsigt i overgangen, så den føles tryg og meningsfuld.
• At børnene bliver mødt og anerkendt som personer med en historie.

Hvis vi som professionelle vil sikre, at barnets overgang til skolen bliver tryg, så kræver det, at vi først og fremmest samarbejder med forældrene.

 

Årskalender

Vi har stor glæde af vores årskalender, fordi den er konkret. Den beskriver, hvem der er ansvarlig for hvilke opgaver, og hvornår de forskellige arrangementer/aftaler skal ske.
 

December Skolen sender breve hjem til forældrene om tidspunkt for indskrivningen samt tilbud om, at de kan besøge skolen og få en snak med ledelsen og børnehaveklasselederne om skolestart. Børnehaveklasselederne laver opslag om indskrivning til at hænge op i børnehaverne. Børnehaverne afholder forældresamtaler angående det enkelte barns modenhed/skoleparathed samt fritidstilbud efter skole. Børnehaverne deltager i et forældremøde i forhold til skolestart. Børnehaverne hænger opslag op i børnehaven. Børnehaveklassen inviterer deres pædagoger fra børnehaven til julefrokost. Børnehaveklassen laver et julespil og inviterer storbørnsgruppen fra børnehaven. Januar Skolen indskriver nye børn. Børnehaverne minder forældrene om, at der er indskrivning på skolen. Februar Skolens kontor sender en e-mail til lederen i børnehaven, angående hvilke børn der skal sprogtestes. Nyt: Fra 2006 skal alle tosprogede børn sprogtestes. April Børnehaveklassen laver invitationer til nye børn og forældre angående besøg på skolen i maj. Invitationerne afleveres til børnehaverne. Børnehaverne deler invitationer ud til forældrene. Børnehaverne/børnehaveklasselederne/SFO/byggelegepladsen afholder fælles cafemøde for alle personaler. Målet er at få kendskab til hinanden, diskutere fælles værdigrundlag og få fælles viden                               Maj Børnehaveklassen/SFO /byggelegepladsen får besøg af nye børn og forældre. Børnehaverne støtter op om mødet ved at få forældrene til at deltage. SFO/byggelegepladsen laver opfølgning på, hvilke børn der er indskrevet i et fritidstilbud. Børnehaverne får en tilbagemelding. Børnehaverne kontakter de forældre, der endnu ikke har indskrevet deres barn i et fritidstilbud. Børnehaverne laver en planche (A4-side) med billeder af det enkelte barn, hvad barnet er god til/godt kan lide at lave, barnets ven. Planchen må gerne være med små historier. Planche til opslagstavlen, TRAS og andet materiale til skolen sendes til skolen.                    Juni Børnehaverne inviterer børnehaveklasserne/SFO/byggelegepladsen til den årlige fodboldkamp. Børnehaveklasserne/SFO/byggelegepladsen er heppekor til fodboldkampen. Børnehaverne sender billeder fra fodboldkampen til børnehaveklasserne. Børnehaveklasselederne/pædagoger fra SFO og byggelegepladsen besøger børnehaverne en dag. Børnehaverne afholder afslutning for de kommende skolebørn sidste fredag inden skoleferien. Børnene får overrakt en portfoliomappe, som skal gemmes og medbringes i skolen.                                                August Børnehaveklasselederne hænger plancherne om børnene op på opslagstavlerne. Pædagoger fra SFO/byggelegepladsen deltager de første dage i børnehaveklassen. Efterfølgende deltager de i klassen hver dag fra kl. 12.00 – 13.10 Skolen indkalder til fælles forældresamtaler om de udsatte børn. I disse samtaler kan der deltage pædagoger fra børnehaven/ SFO/byggelegepladsen. Børnehaveklasserne arbejder med emnet ”Min gamle børnehave”. Børnene bruger deres egne portfoliomapper fra børnehaverne. Pædagoger fra børnehaverne kommer på besøg i børnehaveklassen i uge 34. Skolens koordinator indkalder børnehaverne/SFO/byggelegepladsen til informationsmøde, hvor børn med særlige behov overleveres til skolen. Dette sker den tredje torsdag i august.           September Børnehaveklasselederne/SFO/byggelegepladsen følger op på, hvilke børn der har et fritidstilbud. Oktober Børnehaverne inviterer en repræsentant fra børnehaveklassen/SFO/byggelegepladsen til at deltage i et personalemøde. Børnehaveklassen besøger den gamle børnehave og deltager i storbørnsgruppens aktiviteter.

Børnehaveklassen/SFO/byggelegepladsen er altid velkommen til at komme på besøg i børnehaverne. Hvis der gives besked inden besøget, vil der blive gjort lidt ekstra ud af det f.eks. bagt en kage. Det gælder også for børnehavernes besøg i skolen.                           

Fælles forældremøde for kommende skolebørn

Forældrene skal inddrages i samarbejdet fra starten. Det sker allerede i efteråret, når vi i børnehaven starter storbørnsgruppen op. På tværs af børnehaven danner vi en gruppe bestående af de børn, som skal begynde at gå i skole det efterfølgende år.

Da indskrivningen til skolen finder sted i januar måned, kan det være en god idé at indkalde forældrene til de kommende skolebørn til et forældremøde i børnehaven allerede i starten af efteråret. At mødet holdes i børnehaven er meget vigtigt, fordi det er her, forældrene har deres tryghed. På dette møde er det overordentligt vigtigt, at der er et fælles afsæt mellem børnehave og skolen, så der er enighed om dagsordenen.

Det er børnehaven, der inviterer forældrene til mødet. Når forældrene har modtaget invitationen til forældremødet, har det stor betydning for fremmødet, at personalet i børnehaven opfordrer og motiverer forældrene til at deltage.

Efter en kort præsentation af de professionelle, der deltager i mødet, og en kort fremstilling af mødets indhold er det børnehaveklasselederen, der skal møde de kommende forældre for første gang, men der skal først og fremmest være plads og rum til, at forældrene kan stille spørgsmål.

Det fælles forældremøde kan have mange formål. For eksempel:

• At etablere kontakt mellem forældrene og børnehaveklasseleder.
• At informere forældrene om, hvilke krav og forventninger der er fra skolens side til de kommende børnehaveklassebørn.
• At der gives konkrete eksempler på den viden og de færdigheder, et barn skal besidde, når det skal starte i skole.
• At forældrene kan møde hinanden og se, at der er andre, der har spørgsmål eller måske er i tvivl om, hvorvidt deres barn er klar til at starte i skolen.

Forældrenes spørgsmål og bekymringer skal tages alvorligt. På mødet er det op til pædagogerne at vurdere, om nogle forældre virker så bekymrede, at de skal have tilbud om en individuel samtale, hvor børnehaveklasselederen deltager.

Mødet skal have karakter af en generel information om overgang til skolen, konkrete henvisninger til de forespørgsler, der kan komme, som f.eks. ”Hvordan kan jeg sikre mig, at mit barn bliver på skolen, der er jo ikke noget hegn?” og ”Hvad nu, hvis jeg ikke vil have, at mit barn skal i svømmehal?”

Jo flere spørgsmål, der kan gives et konkret svar på, desto flere bekymringer kan der ryddes af vejen. Det er pædagogerne i børnehaven, der har forældrenes tillid, og det er dem, der har kendskabet til de enkelte forældre. Derfor er det pædagogernes opgave at støtte og hjælpe børnehaveklasselederen gennem mødet.

Individuelle forældresamtaler

I løbet af efteråret er det hensigtsmæssigt at tilbyde individuelle forældresamtaler til de forældre, der har børn i skolealderen, med henblik på at tale om den kommende skoleindskrivning. Denne samtale har det samme mål for både forældrene og pædagogerne, og det er budskabet om, hvorvidt barnet er parat til at begynde i skolen eller ej.

Samtalen starter sædvanligvis med, at pædagogen fortæller lidt om barnet. Her er det væsentligt, at pædagogen er opmærksom på, at forældrene udelukkende venter på at få at vide, om barnet kan starte i skolen. Først når forældrene har viden om, hvordan pædagogen vurderer barnet, kan de indgå i dialogen om barnets skolestart.

Her vægter vi det højt, at uanset om vi vurderer, at barnet kan starte i børnehaveklassen, eller om vi råder forældrene til, at barnet skal blive et år mere i børnehaven, så skal der være plads til forældrenes reaktion. Vi skal kunne rumme, at en forælder bliver ked af det, bliver vred eller bare lettet. Uanset hvilket budskab vi har, så må vi gøre forældrene klar, at vi kun kan vejlede og rådgive ud fra en faglig viden, men det er dem, der er forældre, og det er dem, der i sidste ende træffer beslutningen.

Fælles forældresamtale

Med en fælles forældresamtale menes der en samtale, hvor forældre, pædagogen fra børnehaven og en børnehaveklasseleder deltager. Det kan ud fra mange forskellige vinkler være hensigtsmæssigt at invitere børnehaveklasselederen med. Det kan for eksempel være:

 

• Børnehaven vurderer, at barnet har behov for et ekstra år i børnehaven, men møder modstand hos forældrene. Her kan børnehaveklasselederen komme og fortælle om de krav og forventninger, der er til et kommende skolebarn. Børnehaveklasselederen er den neutrale person, der informerer og lytter. Lytter til både forældrenes og pædagogens beskrivelse af barnet. De konkrete beskrivelser omskrives så til børnehaveklasselederens mere generelle erfaringer.
• Det kan dreje sig om, at forældrene viser stor usikkerhed og er utrygge ved, at deres barn skal starte i skole. Her kan børnehaveklasselederen være med til at skabe tryghed i forhold til skolen. Det kan ske ved at fortælle om, hvordan de på skolen passer på børnene. Eller ved at forældrene kan få lov til at fortælle om det, der gør dem bange. Det, at de bliver lyttet til, og deres utryghed bliver taget alvorligt, kan være første kim til at etablere et tillidsforhold mellem forældre og skole.
• Er der familier, som har massive problemer i deres liv, og hvor der i forvejen er etableret et eksternt samarbejde med Socialcenteret, kan det være hensigtsmæssigt at råde familien til, at der etableres et møde med skolen for at fortælle om, hvordan samarbejdet har været i børnehaven. Familien skal orienteres om, at pædagogerne i børnehaven har et indgående kendskab til deres barn gennem flere år. Pædagogen ved, hvad barnet er god til eller behøver hjælp til, hvordan deres barn bedst kan lære nye ting, hvad deres barn kan blive ked af, og hvordan det skal trøstes. Et tilbud om en sådan samtale bliver ofte mødt med lettelse fra forældrenes side. Samtidig skal forældrene have besked om, at det er vigtigt for børnehaveklasselederen at vide, hvordan barnet har det derhjemme, hvad det kan lide at lave, og hvad de som forældre synes, barnet er god til. Derudover skal de fortælle, hvad de synes er svært, og hvad de mener, at de måske har brug for hjælp til, når deres barn skal starte i skolen.
• Hvis et barn er henvist til PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning) pga. sproglige, koncentrations-, eller sociale og følelsesmæssige problemer, er det ligeledes betydningsfuldt, at der etableres et møde med skolen og evt. talepædagogen/psykologen. Igen er udgangspunktet, at jo mere viden, der videreformidles til børnehaveklasselederen, desto bedre forberedt er hun på at kunne hjælpe barnet med de behov, det har ved skolestarten.

 

Besøg på skolen med forældrene

At besøge et nyt sted, før man skal starte, er vigtigt for både store og små. Det kan bl.a. gøres, ved at børnehaveklassen inviterer alle de nye børn og deres forældre på besøg i børnehaveklassen. Det kan have en stor betydning, hvem der giver forældrene besked om invitationen. Et brev, der dumper ind af brevsprækken, kan let blive glemt. En invitation, der udleveres personligt i børnehaven med en snak om vigtigheden i at deltage, er umiddelbart mere forpligtende.

Derfor er det en god idé at beslutte, om invitationen skal gå gennem børnehaven eller skolen. I praksis betyder det, at børnehaveklasselederen sender invitationen til børnehaverne. Derefter er det pædagogens ansvar at viderebringe invitationen og motivere forældrene til at gå med til besøget. På selv besøgsdagen kan det være hensigtsmæssigt, at børnehaven inviterer forældrene til en kop kaffe, hvorefter man kan gå over på skolen i samlet trop. For at sikre en stor opbakning til besøget skal der bruges ressourcer til at huske forældrene på, at det er i dag, de skal på besøg, og de skal huske at komme i børnehaven præcis kl. 14.00. Er der enkelte forældre, der ikke er så gode til at huske aftaler, så kan man ringe til dem. Pædagogen ved, hvor vigtigt det er for barnet, at mor eller far er med på besøget, og denne viden skal gives videre til forældrene.

Et tæt samarbejde med skolen har betydning både for skole, forældre og børnehave, men størst er gevinsten for barnet. At se en flok glade børn med enten mor eller far i hånden, når de forlader børnehaven for at besøge skolen, er en oplevelse i sig selv.

Til selve besøget er det en god idé, at børnehaven sender et antal pædagoger med, alt efter hvor mange børn der skal i skole. På skolen bliver børn og forældre budt velkommen, og de bliver vist rundt i børnehaveklassen og i SFO’en. Derefter er det børnehaveklasselederen, der holder et lille møde med forældrene og fortæller dem om, hvad der er vigtigt at huske på, når ens barn skal starte i skolen. Imens passer pædagogerne børnene; de nye lokaler tages i brug, legetøjet studeres, stolene afprøves, og der bliver snakket om de børn, som går i børnehaveklassen nu.

Fodboldkamp

Det er altid godt at lære hinanden at kende på et uformelt plan. Det kan blandt andet ske gennem fælles arrangementer for forældre, børn og de professionelle i børnehave og skole. Her er det kun fantasien, der sætter grænsen. Jeg har valgt at beskrive et af de arrangementer, som efterhånden er en tradition i vores distrikt.

I juni måned spiller de kommende skolebørn i vores børnehave fodboldkamp mod nabobørnehaven. Her inviteres børnenes forældre, børnehaveklassen, børnehaveklasselederen samt pædagoger fra SFO og byggelegepladsen.

Fodboldkampen har mange formål, både i forhold til børneperspektivet og voksenperspektivet. De gamle børn kommer på besøg og møder deres venner og voksne fra børnehaven, og børnehaveklasselederen og pædagogerne fra SFO og byggelegepladsen møder deres kommende børn. Allerede her starter et spirende kendskab til hinanden, som skal være med til at sikre en tryg overgang. Det er en god idé at tage en masse billeder, som kan sendes over til børnehaveklassen. Når børnene starter i skolen, vil der allerede være et udgangspunkt for at tale om den fælles oplevelse.

Arrangementet er en god mulighed for forældrene til at se eller tale med børnehaveklasselederen eller en af pædagogerne. Det er pædagogens ansvar at være behjælpelig med at etablere en kontakt, hvis man ved, at forældre har et spørgsmål til børnehaveklasselederen. Det er ikke her, man kan forvente, at der skal være tid til en samtale med den enkelte familie. Men det er her, man kan bruge tid på, at kontakten bliver etableret, og at der evt. bliver aftalt et møde. Blot det, at forældrene får set lærerne og pædagogerne, kan være den første spire til kontakt og tryghed. I store træk drejer det sig om at blive set og hørt, så et tillidsforhold kan starte.

Og så var jeg lige ved at glemme en vigtig ting, nemlig selve fodboldkampen eller rettere resultatet, for vi spiller jo for at vinde. Der spilles om en fornem pokal, som skal stå i den børnehave, der vinder, indtil næste kamp.

Afslutningsfest

Når et barn forlader børnehaven, ofte efter at have gået der i tre år, skal det selvfølgelig markeres.

Man kan vælge at holde en lille fest for det enkelte barn og dets forældre. Her er målet, at barnet og forældrene får sagt farvel til de børn og voksne, de har kendt gennem lang tid, og hvor der er opbygget et tæt og nært tillidsforhold. Her er det det enkelte barn, der er i centrum.

Ud over det individuelle farvel på stuen kan man vælge, at børnehaven siger fælles farvel til de kommende skolebørn og deres forældre. Sådan en afslutningsfest kan igen varieres fra institution til institution, men det kan have en stor betydning, at der opbygges en tradition.

Den sidste fredag inden skolernes sommerferie afholdes en fest for de kommende skolebørn. Som en god tradition tager alle de store børn på tur. Børnene får et brev med hjem, hvori der fortælles om turen, og samtidig inviteres forældrene til fælles afslutningsfest.

Mens de store børn er på tur, har resten af børnehaven travlt. Nogle klipper pynt, så legepladsen kan blive pyntet op, der klippes både blomster og flag. Andre rydder op på legepladsen. Nogle dækker bord med kopper, tallerkener, servietter osv. Der laves kaffe, te, saftevand og kager.

Når de store børn kommer hjem, står forældre, søskende, børn og personale klar til at hilse dem velkommen.

Ude på legepladsen er der gjort klar til, at alle kommende skolebørn skal deltage i nogle prøver for at kunne modtage et diplom, der fortæller, hvad de har lært i børnehaven. Efter at have gennemført disse prøver (som f.eks. at spise en flødebolle med hænderne på ryggen), bliver der klappet af præstationerne.

Til sidst stiller alle de kommende skolebørn op på en række, og så kalder lederen dem op en efter en og overrækker en gave, som er en portfoliomappe. Mappen indeholder glimt af den udvikling og de oplevelser, barnet har haft i børnehaven, illustreret ved tegninger, billeder, udklip, små fortællinger, sange osv. Afslutningsvis bliver der her sagt officielt farvel til det personale, der har været barnets trygge voksne.