Forældresamarbejdets vigtige placering i overgangen fra dagtilbud til skoleAf Susanne Hamburg, institutionsleder, Børnehaven Spiren i Brabrand
Vi er i Århus Kommune i Brabrand, hvor Tovshøjskolens skoledistrikt ligger. Her har vi gennem de seneste par år arbejdet med at etablere et godt samarbejde mellem institutionerne og skole med det klare mål at sikre en tryg og god overgang fra børnehaven til skolen for det enkelte barn og familie. Vi har dannet en ad hoc-gruppe, der består af to børnehaveklasseledere, en leder fra fritidsordningen, en pædagog fra byggelegepladsen og to børnehaveledere, som blandt andet har udarbejdet en årsplan. I denne artikel vil jeg prøve at skitsere nogle af de initiativer, vi har taget, i forhold til at et børnehavebarn skal starte på et nyt kapitel i sit liv nemlig at begynde i skole. Det store skridt i vores distriktssamarbejde er, at vi er i gang med at udvikle nogle metoder/redskaber, som skal være med til at sikre den trygge overgang. Dette arbejde har ført til en række initiativer, som f.eks. fælles værdigrundlag, fælles mål og på det mere konkrete plan: En årsplan. Vi mener, at vi på den ene side er godt på vej og på den anden side også kun lige begyndt. Det kan blandt andet ses på, at der konstant skal indføres små justeringer, og ind imellem skal der foretages en større ændring, fordi udgangspunktet har ændret sig. For at sikre os, at vi når vores mål, er det nødvendigt med løbende evaluering. I artiklen vil hovedvægten ligge på forældresamarbejdets centrale placering i børnenes overgang fra børnehave til skolen. Med udgangspunkt i at videreformidle nogle af de tiltag, vi har arbejdet med i Tovshøjskolens distrikt, har jeg forsøgt at udarbejde et lille ”inspirationskatalog”, som måske kan give ideer og inspiration til andre.
For at kunne tilgodese det enkelte barn og sikre en tryg overgang fra børnehave til skole har vi i distriktet udarbejdet:
Fælles værdigrundlag Ifølge vores værdigrundlag arbejder vi med udgangspunkt i en fælles forståelse af, at ”Samarbejdet mellem institution og skole skal tage sit udgangspunkt i et børneperspektiv med respekt for det enkelte barns religiøse, kulturelle og sociale baggrund”.
Mål
Mål for børneperspektivet
Hvis vi som professionelle vil sikre, at barnets overgang til skolen bliver tryg, så kræver det, at vi først og fremmest samarbejder med forældrene.
Årskalender Vi har stor glæde af vores årskalender, fordi den er konkret. Den beskriver, hvem der er ansvarlig for hvilke opgaver, og hvornår de forskellige arrangementer/aftaler skal ske.
Forældrene skal inddrages i samarbejdet fra starten. Det sker allerede i efteråret, når vi i børnehaven starter storbørnsgruppen op. På tværs af børnehaven danner vi en gruppe bestående af de børn, som skal begynde at gå i skole det efterfølgende år. Da indskrivningen til skolen finder sted i januar måned, kan det være en god idé at indkalde forældrene til de kommende skolebørn til et forældremøde i børnehaven allerede i starten af efteråret. At mødet holdes i børnehaven er meget vigtigt, fordi det er her, forældrene har deres tryghed. På dette møde er det overordentligt vigtigt, at der er et fælles afsæt mellem børnehave og skolen, så der er enighed om dagsordenen. Det er børnehaven, der inviterer forældrene til mødet. Når forældrene har modtaget invitationen til forældremødet, har det stor betydning for fremmødet, at personalet i børnehaven opfordrer og motiverer forældrene til at deltage. Efter en kort præsentation af de professionelle, der deltager i mødet, og en kort fremstilling af mødets indhold er det børnehaveklasselederen, der skal møde de kommende forældre for første gang, men der skal først og fremmest være plads og rum til, at forældrene kan stille spørgsmål. Det fælles forældremøde kan have mange formål. For eksempel:
Forældrenes spørgsmål og bekymringer skal tages alvorligt. På mødet er det op til pædagogerne at vurdere, om nogle forældre virker så bekymrede, at de skal have tilbud om en individuel samtale, hvor børnehaveklasselederen deltager. Mødet skal have karakter af en generel information om overgang til skolen, konkrete henvisninger til de forespørgsler, der kan komme, som f.eks. ”Hvordan kan jeg sikre mig, at mit barn bliver på skolen, der er jo ikke noget hegn?” og ”Hvad nu, hvis jeg ikke vil have, at mit barn skal i svømmehal?” Jo flere spørgsmål, der kan gives et konkret svar på, desto flere bekymringer kan der ryddes af vejen. Det er pædagogerne i børnehaven, der har forældrenes tillid, og det er dem, der har kendskabet til de enkelte forældre. Derfor er det pædagogernes opgave at støtte og hjælpe børnehaveklasselederen gennem mødet.
I løbet af efteråret er det hensigtsmæssigt at tilbyde individuelle forældresamtaler til de forældre, der har børn i skolealderen, med henblik på at tale om den kommende skoleindskrivning. Denne samtale har det samme mål for både forældrene og pædagogerne, og det er budskabet om, hvorvidt barnet er parat til at begynde i skolen eller ej. Samtalen starter sædvanligvis med, at pædagogen fortæller lidt om barnet. Her er det væsentligt, at pædagogen er opmærksom på, at forældrene udelukkende venter på at få at vide, om barnet kan starte i skolen. Først når forældrene har viden om, hvordan pædagogen vurderer barnet, kan de indgå i dialogen om barnets skolestart. Her vægter vi det højt, at uanset om vi vurderer, at barnet kan starte i børnehaveklassen, eller om vi råder forældrene til, at barnet skal blive et år mere i børnehaven, så skal der være plads til forældrenes reaktion. Vi skal kunne rumme, at en forælder bliver ked af det, bliver vred eller bare lettet. Uanset hvilket budskab vi har, så må vi gøre forældrene klar, at vi kun kan vejlede og rådgive ud fra en faglig viden, men det er dem, der er forældre, og det er dem, der i sidste ende træffer beslutningen.
Med en fælles forældresamtale menes der en samtale, hvor forældre, pædagogen fra børnehaven og en børnehaveklasseleder deltager. Det kan ud fra mange forskellige vinkler være hensigtsmæssigt at invitere børnehaveklasselederen med. Det kan for eksempel være:
Besøg på skolen med forældrene At besøge et nyt sted, før man skal starte, er vigtigt for både store og små. Det kan bl.a. gøres, ved at børnehaveklassen inviterer alle de nye børn og deres forældre på besøg i børnehaveklassen. Det kan have en stor betydning, hvem der giver forældrene besked om invitationen. Et brev, der dumper ind af brevsprækken, kan let blive glemt. En invitation, der udleveres personligt i børnehaven med en snak om vigtigheden i at deltage, er umiddelbart mere forpligtende. Derfor er det en god idé at beslutte, om invitationen skal gå gennem børnehaven eller skolen. I praksis betyder det, at børnehaveklasselederen sender invitationen til børnehaverne. Derefter er det pædagogens ansvar at viderebringe invitationen og motivere forældrene til at gå med til besøget. På selv besøgsdagen kan det være hensigtsmæssigt, at børnehaven inviterer forældrene til en kop kaffe, hvorefter man kan gå over på skolen i samlet trop. For at sikre en stor opbakning til besøget skal der bruges ressourcer til at huske forældrene på, at det er i dag, de skal på besøg, og de skal huske at komme i børnehaven præcis kl. 14.00. Er der enkelte forældre, der ikke er så gode til at huske aftaler, så kan man ringe til dem. Pædagogen ved, hvor vigtigt det er for barnet, at mor eller far er med på besøget, og denne viden skal gives videre til forældrene. Et tæt samarbejde med skolen har betydning både for skole, forældre og børnehave, men størst er gevinsten for barnet. At se en flok glade børn med enten mor eller far i hånden, når de forlader børnehaven for at besøge skolen, er en oplevelse i sig selv. Til selve besøget er det en god idé, at børnehaven sender et antal pædagoger med, alt efter hvor mange børn der skal i skole. På skolen bliver børn og forældre budt velkommen, og de bliver vist rundt i børnehaveklassen og i SFO’en. Derefter er det børnehaveklasselederen, der holder et lille møde med forældrene og fortæller dem om, hvad der er vigtigt at huske på, når ens barn skal starte i skolen. Imens passer pædagogerne børnene; de nye lokaler tages i brug, legetøjet studeres, stolene afprøves, og der bliver snakket om de børn, som går i børnehaveklassen nu.
Det er altid godt at lære hinanden at kende på et uformelt plan. Det kan blandt andet ske gennem fælles arrangementer for forældre, børn og de professionelle i børnehave og skole. Her er det kun fantasien, der sætter grænsen. Jeg har valgt at beskrive et af de arrangementer, som efterhånden er en tradition i vores distrikt. I juni måned spiller de kommende skolebørn i vores børnehave fodboldkamp mod nabobørnehaven. Her inviteres børnenes forældre, børnehaveklassen, børnehaveklasselederen samt pædagoger fra SFO og byggelegepladsen. Fodboldkampen har mange formål, både i forhold til børneperspektivet og voksenperspektivet. De gamle børn kommer på besøg og møder deres venner og voksne fra børnehaven, og børnehaveklasselederen og pædagogerne fra SFO og byggelegepladsen møder deres kommende børn. Allerede her starter et spirende kendskab til hinanden, som skal være med til at sikre en tryg overgang. Det er en god idé at tage en masse billeder, som kan sendes over til børnehaveklassen. Når børnene starter i skolen, vil der allerede være et udgangspunkt for at tale om den fælles oplevelse. Arrangementet er en god mulighed for forældrene til at se eller tale med børnehaveklasselederen eller en af pædagogerne. Det er pædagogens ansvar at være behjælpelig med at etablere en kontakt, hvis man ved, at forældre har et spørgsmål til børnehaveklasselederen. Det er ikke her, man kan forvente, at der skal være tid til en samtale med den enkelte familie. Men det er her, man kan bruge tid på, at kontakten bliver etableret, og at der evt. bliver aftalt et møde. Blot det, at forældrene får set lærerne og pædagogerne, kan være den første spire til kontakt og tryghed. I store træk drejer det sig om at blive set og hørt, så et tillidsforhold kan starte. Og så var jeg lige ved at glemme en vigtig ting, nemlig selve fodboldkampen eller rettere resultatet, for vi spiller jo for at vinde. Der spilles om en fornem pokal, som skal stå i den børnehave, der vinder, indtil næste kamp.
Når et barn forlader børnehaven, ofte efter at have gået der i tre år, skal det selvfølgelig markeres. Man kan vælge at holde en lille fest for det enkelte barn og dets forældre. Her er målet, at barnet og forældrene får sagt farvel til de børn og voksne, de har kendt gennem lang tid, og hvor der er opbygget et tæt og nært tillidsforhold. Her er det det enkelte barn, der er i centrum. Ud over det individuelle farvel på stuen kan man vælge, at børnehaven siger fælles farvel til de kommende skolebørn og deres forældre. Sådan en afslutningsfest kan igen varieres fra institution til institution, men det kan have en stor betydning, at der opbygges en tradition. Den sidste fredag inden skolernes sommerferie afholdes en fest for de kommende skolebørn. Som en god tradition tager alle de store børn på tur. Børnene får et brev med hjem, hvori der fortælles om turen, og samtidig inviteres forældrene til fælles afslutningsfest. Mens de store børn er på tur, har resten af børnehaven travlt. Nogle klipper pynt, så legepladsen kan blive pyntet op, der klippes både blomster og flag. Andre rydder op på legepladsen. Nogle dækker bord med kopper, tallerkener, servietter osv. Der laves kaffe, te, saftevand og kager. Når de store børn kommer hjem, står forældre, søskende, børn og personale klar til at hilse dem velkommen. Ude på legepladsen er der gjort klar til, at alle kommende skolebørn skal deltage i nogle prøver for at kunne modtage et diplom, der fortæller, hvad de har lært i børnehaven. Efter at have gennemført disse prøver (som f.eks. at spise en flødebolle med hænderne på ryggen), bliver der klappet af præstationerne. Til sidst stiller alle de kommende skolebørn op på en række, og så kalder lederen dem op en efter en og overrækker en gave, som er en portfoliomappe. Mappen indeholder glimt af den udvikling og de oplevelser, barnet har haft i børnehaven, illustreret ved tegninger, billeder, udklip, små fortællinger, sange osv. Afslutningsvis bliver der her sagt officielt farvel til det personale, der har været barnets trygge voksne. |