Af Lise-Lotte Krusell, sektionsleder Børn og Unge, Videncenter for Integration og Sprogstøtte i Århus Kommune
Spørgeskema (pdf)
I Århus Kommune er der et særligt fokus på at lette børns overgange fra et system til et andet. Det kan dreje sig om overgangen fra dagpleje til daginstitution, fra daginstitution til skole og eventuelt fritidsordning og endelig overgangen fra skolen til ungdomsuddannelserne. Det overgangsskema, som beskrives i denne artikel, drejer sig om overgangen fra daginstitution og § 4a-korttidstilbud til skolernes børnehaveklasser.
I 2003 udarbejdede Århus Kommune et overgangsskema, som barnets pædagog i daginstitutionen skulle udfylde. Skemaet beskriver de tosprogede børns tilgang til det danske sprog.
Målgruppen for overgangsskemaet er udelukkende børn, som modtager § 4a-sprogstøtte i en daginstitution eller i en skolegruppe.
Tankegangen er, at tosprogede børn på lige fod med etnisk danske børn skal støttes i overgangen fra daginstitution til skole og fritidstilbud. Den almindelige overgangsbeskrivelse af alle børn suppleres for de tosprogede børns vedkommende i Århus Kommune med overgangsskemaet. For hele gruppen af etsprogede og tosprogede børn, der skal starte i en børnehaveklasse, er der forskellige sædvaner for udveksling af oplysninger mellem daginstitution og skole, afhængigt af den enkelte daginstitution og skole.
Overgangsskemaet for kommunens tosprogede børn har fokus på det særlige område, der ligger ud over den generelle udveksling af oplysninger, nemlig barnets udvikling af dansk som andetsprog. Det medfører, at oplysninger om barnet, der ikke vedrører sprogudvikling, forventes at blive formidlet gennem de sædvanlige procedurer, som daginstitutionen og skolen har i forvejen, medens de specielle oplysninger, som drejer sig om barnets andetsprogsudvikling beskrives i overgangsskemaet.
Mål
Overgangsskemaet har til formål at sikre, at den viden, daginstitutionen har om det enkelte barns kompetencer i dansk som andetsprog, følger barnet ind i skolen.
Barnets mestring af forskellige sproglige sammenhænge fortæller os, hvilke individuelle hensyn, der skal tages for barnets læring i skolen. Overgangsskemaet er et forsøg på at beskrive, hvad barnet har tilegnet sig, og hvad barnet er ved at tilegne sig, samt hvilke læringsstrategier barnet benytter sig af.
Tankegangen er, at når skolen før fagfordelingen og klassedannelsen modtager oplysninger om barnet, får den et bedre udgangspunkt for at tilrettelægge klassedannelsen og tage stilling til, i hvor stort omfang skolen skal inddrage andetsprogsdimensionen i børnehaveklassens undervisning.
Den enkelte børnehaveklasseleder får en bedre mulighed for at tilrettelægge sin pædagogiske praksis, så hun kan tage udgangspunkt i barnets sproglige forudsætninger. Skemaet giver også mulighed for, at børnehaveklasselederen kan tage udgangspunkt i noget, der er kendt for barnet eller refererer til noget kendt f.eks. litteratur.
Om arbejdet i daginstitutionerne
Det pædagogiske arbejde med udvikling af dansk som andetsprog foregår i daginstitutionerne (og skolesproggrupperne) på baggrund af et funktionelt sprogsyn, der vægter det kommunikative og pragmatiske aspekt, hvor sprog tilegnes i meningsfyldte sammenhænge med ægte dialog og fælles fokus. En sidegevinst ved, at pædagogen skal beskrive barnet i skemaet, er, at skemaet kan virke som en øjenåbner for, hvilke kompetencer hos barnet der skal støttes, samt bidrage til et ressourcesyn på barnets sproglige kompetencer.
I daginstitutioner med få tosprogede børn eller i institutioner med mindre erfaring i at arbejde med tosprogede børn virker skemaet som et fagligt værktøj til at sætte fokus på arbejdet med at støtte de tosprogede børn i deres tilegnelse af dansk som andetsprog.
Overvejelser forud for udarbejdelsen af skemaerne
Der er hos nogle fagfolk en skepsis over for at skulle lave en skriftlig redegørelse, som indeholder en vurdering af andre mennesker. Der kan være en bekymring om, dels hvordan modtageren håndterer papiret, og dels om beskrivelserne bliver opfattet i en anden ånd, end de er ment fra afsenderens side. Mange af afsnittene i det århusianske overgangsskema udfyldes ved afkrydsning. Derfor kan det være svært at få beskrevet nuancer og eventuelle forbehold. Det forhold har man forsøgt at tage højde for, ved at pædagogen får mulighed for at lave uddybende beskrivelser i skemaet.
Der kan endvidere være en vis risiko for stigmatisering af det barn, som beskrives. Specielt, hvis den skriftlige vurdering viser, at der er alvorlige sproglige støttebehov eller andre svagheder hos barnet.
Vi har i skemaet forsøgt at undgå for mange steder, hvor pædagogen selv skal vurdere barnets kompetencer, således at det bliver pædagogens subjektive beskrivelse, som kommer til at stå i skemaet. Opgaven har været så vidt muligt at bygge skemaet op på iagttagelser af barnet.
Erfaringer med brugen af skemaerne
Ordningen med udfyldelse af overgangsskemaer har på nuværende tidspunkt kørt i to år. Evalueringen af skemaet viser, at man er glad for at modtage oplysningerne ude på de enkelte skoler. Man mener, at det er et værdifuldt papir til at forberede modtagelsen af de nye elever. De enkelte børnehaveklasseledere er desuden glade for at have kendskab til børnenes sproglige niveau, så de kan tage deres pædagogiske udgangspunkt på et niveau, der ligger inden for børnenes sproglige rækkevidde.
Det viser sig, at det er meget vigtigt, at skemaerne allerede er ude på skolerne lige efter nytår, for at de kan bruges i planlægningen af det kommende skoleår. Evalueringen blandt daginstitutionerne viser endvidere, at man ikke ønsker, at skemaerne skal træde i stedet for en mundtlig overlevering af oplysninger. Hvis skemaet til gengæld bruges som en base for en mundtlig overlevering, opleves det som funktionelt og brugbart. Mange mener dog, at det er tidskrævende dels at udfylde skemaet, dels at gennemgå det (ofte med en tolk) med forældrene.
Uddybning af skemaet – se bilag
Afsnit 1
Beskriv, i hvilke situationer barnet sprogligt på dansk kan indgå i et samarbejde med andre børn
Beskriver, hvor langt barnet er nået i sin legeudvikling. Kan barnet sprogligt lege med andre børn, og hvilke former for lege, f.eks. regellege og rollelege, indgår barnet i. Barnets evne til leg siger ud over en masse andre ting også en hel del om, hvor langt barnet er nået i dets sproglige udvikling. Hvis barnet f.eks. er godt i gang med rollelege, hvor en række stole er blevet til en flyvemaskine og ti minutter senere er blevet til et tog, demonstrerer det barnets evne til at bruge sproget løsrevet fra det konkrete, fra det lige-her-og-nu-nærværende.
Afsnit 2
Giv to eksempler på danske fortællinger eller højtlæsningsbøger, barnet kan koncentrere sig om
Handler om, hvilke bøger og sange barnet har kunnet lide at beskæftige sig med. Tankegangen er her, at genkendelsens glæde er stor. Mange tosprogede børn har ikke kendskab til den samme mængde dansk børnelitteratur, som mange danske børn har. Når børnehaveklasselederen får kendskab til, hvad barnet kender og holder af at beskæftige sig med, kan hun bygge videre på det.
Samtidig vil afsnittet virke som en øjenåbner for børnehaveklasselederen på den måde, at hun måske bliver opmærksom på, at det ikke er en selvfølge, at alle børnene i klassen får de samme associationer, når hun omtaler Pippi Langstrømpe.
Afsnit 3 og 4
Beskriv med eksempler, hvordan barnet reagerer, når det ikke bliver forstået
Beskriv, hvad barnet gør, når det ikke forstår, hvad der bliver sagt
Handler om, hvordan barnet reagerer, når det ikke bliver forstået. Erfaringen i daginstitutionerne er, at det har stor betydning at vide, hvilken reaktion barnet viser, når kommunikationen ikke lykkes. De insisterende børn, som ikke giver op, når de af forskellige grunde ikke kommer igennem med deres budskab, har ofte en hurtigere udvikling i deres sproglige kompetencer. Årsagen er, at de simpelthen får lov til at bruge sproget mere end deres mere stille og tilbageholdende kammerater.
Afsnittet kan give børnehaveklasselederen et hint om, at hun skal give ekstra plads til det barn, som ikke af sig selv tager teten, eller som hurtigt giver op, når dialogen ikke lykkes.
Afsnit 5
Anvender barnet tids- og stedsangivelser på dansk?
Handler om barnets evne til verbalt at beskæftige sig med genstande og handlinger, som er løsrevet fra tid og rum samt til at fortælle om begivenheder i en logisk rækkefølge. At kunne dette forudsætter en høj grad af indsigt i sprogets grammatiske og morfologiske regler.
Afsnit 6
I hvilket omfang anvender barnet basisordforråd, og hvilken betydning har det for barnets forståelse i sociale sammenhænge med jævnaldrende børn?
Betegnelsen basisordforråd refererer til brugen af ord som stol, cykel og bil.
Mange tosprogede børn (og danske etsprogede børn) bruger i høj grad de påpegende stedord den og det i stedet for at benævne genstandene. Næste trin i udviklingen er, når barnet bruger de mere generelle begreber som: stol, cykel og bil, men endnu ikke mestrer mere specifikke benævnelser som gyngestol, kontorstol, lænestol eller klapstol og sadel, styr, bagagebærer eller lastbil, racerbil, sportsvogn eller varevogn.
Afsnit 7
Hvor mange år har barnet modtaget sprogstimulerende støtte?
Har forløbet været stabilt?
Giver et indtryk af, om sproget er tilegnet over en kort eller lang periode, og om barnet har haft et stabilt fremmøde i daginstitutionen. På den måde får børnehaveklasselederen en idé om, i hvilket tempo barnet har tilegnet sig det danske sprog. Tidsrammen for tilegnelsen af det danske sprog kan give børnehaveklasselederen et hint om, hvorvidt hun har grund til bekymring, og/eller om hun skal have særligt fokus på barnets sprogtilegnelse.
Afsnit 8
Giv eksempler på fem danske sætninger, som barnet har anvendt
I dette afsnit får man et indtryk af barnets ekspressive sprog. For at sikre et varieret udpluk af barnets evne til at danne sætninger er det vigtigt, at sætningerne er indsamlet i forskellige situationer. Man kan her lægge vægt på, om barnet bruger de personlige pronominer korrekt, om der bruges præpositioner, om der er foranstillede præpositioner, og endelig, hvilke bøjningsformer inden for verberne barnet bruger.
Dette afsnit kan i nogle tilfælde kræve en vejledning fra en fagperson med kendskab og erfaring i, hvad børnehaveklasselederen med rimelighed kan forvente af det tosprogede barn.
Afsnit 9
Hvilket sprog er barnets stærkeste sprog?
Mange børn er 2. eller 3. generationsindvandrere og er vokset op i familier, hvor både modersmålet og det danske sprog bruges i dagligdagen. Der kan være stor forskel på, hvor denne balance ligger.
Der kan også være børn, som både på modersmålet og på dansk har et betydeligt udviklingsbehov. Det er vigtigt helt fra starten at have særlig opmærksomhed på disse børn. En oplysning, om at barnet bruger sit modersmål i begrænset omfang, er derfor vigtig for den modtagende børnehaveklasseleder. Hvis barnet viser sig at have et begrænset modersmål eller primært udtrykker sig på modersmålet, kan det være en indikator for, at skolen eventuelt skal inddrage en tosproget medarbejder i timerne.
Afsnit 10, 11 og 12
Beskriv, i hvilke sammenhænge barnet har brug for støtte, og hvordan man bedst støtter barnet i at indgå i disse sammenhænge
Kort sammenfatning, som indeholder en samlet vurdering af barnets potentialer og kompetencer i det dansksproglige område
Hvordan er barnets foretrukne måde at lære på?
Giver pædagogen mulighed for at beskrive særlige forhold i forbindelse med barnet. Det er i disse afsnit, at pædagogen har mulighed for at komme med uddybende kommentarer til andre punkter i skemaet.
Afsnit 13
Institutionens handleplan for barnet i perioden frem til sommerferien
Da skemaerne allerede udfyldes i december måned, for at de kan indgå som en faktor i klassedannelsen ude på skolerne, har den enkelte pædagog mulighed for at arbejde målrettet med barnet i perioden fra december og frem til, at barnet skal starte i 0. klasse i august måned.
Beskrivelsen af barnet kan danne grundlag for en handleplan for arbejdet med barnet i denne periode.
Daginstitutioner med tosprogede børn, der er henvist til at modtage sprogstøtte i henhold til § 4a, har i Århus Kommune tilknyttet en sprogvejleder. Når barnets pædagog skal udfylde skemaet, har hun eller han mulighed for at kontakte sprogvejlederen med henblik på faglig sparring og mulighed for at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål.
