Er det svært at starte i skole i Odense, når man ikke har dansk som modersmål?Af Merethe Daugaard, afdelingsleder, § 4a-sprogstøtte i Odense Kommune
Spørgsmålet kunne også være: Hvordan gør de voksne det generelt lettere for børn at få en god skolestart i Odense? Det var i hvert fald disse tanker, der resulterede i et tværfagligt arbejde i Børn og Ungeforvaltningen i Odense Kommune i 1999/2000. Der blev nedsat en tværprofessionel arbejdsgruppe bestående af: Konsulenter fra både skole- og daginstitutionsområdet, ledere fra institutioner, skoler og fritidsordninger, lærere, pædagoger og en repræsentant fra hhv. BUPL og Odense Lærerforening samt endelig: Lederen af den nyetablerede § 4a-sprogstøtte. Sidstnævnte for at særlige forhold for tosprogede børn blev tilgodeset. Viceskolechefen var leder af gruppen. I foråret 2000 fremlagde gruppen et forslag, der skulle sikre en bedre sammenhæng i den pædagogiske indsats mellem børnenes førskoletid og skolestart. Forslaget fokuserede på følgende temaer: Kvalitetskriterier, mål og modeller for samarbejdet mellem daginstitution og skole. Kriterier, mål og minimumsmodel blev senere vedtaget i det politiske system og ser sådan ud: Vedtagelser om samarbejdet mellem institution og skole
Af yderligere forslag til særlige tiltag i forbindelse med tosprogede børn foreslås:
I 2002 vedtog Odense Kommune en ny integrationspolitik, hvor det bl.a. på børneområdet blev vedtaget, at:
Dette gav anledning til en del diskussioner om, hvem der skulle sprogvurdere, hvordan der skulle sprogvurderes, og hvordan vurderingerne skulle anvendes.
Før 2002 var begrundelsen for at sprogvurdere børnene før skolestart, at det så var muligt at vurdere effekten af tidlig sprogindsats og at pege på eventuelle problemer før skolestart. I Odense startede alle tosprogede børn i almindelige børnehaveklasser, med mindre de var nyankomne til Danmark. Skolerne blev tildelt såkaldte tosprogstimer i forhold til antallet af tosprogede børn i børnehaveklassen til løsning af opgaven med at sprogstimulere/lære barnet dansk. Modtagelsesklasser var kun for børn fra 1. klasse, der lige var kommet til landet. Dette gav imidlertid efterhånden en del problemer. Flere og flere tosprogede børn kom med et udmærket dansk, og de få, der ikke talte dansk, og som f.eks. i meget kort tid eller slet ikke havde gået i børnehave, blev sværere at inkludere i børnegruppen. Der blev derfor oprettet to modtagelsesbørnehaveklasser til de børn, der havde ingen eller så lille danskkompetence, at man måtte formode, at de ikke ville have udbytte af at være i en almindelig børnehaveklasse. Vurderingerne bliver således i få tilfælde brugt til en segregering. Informationerne/vurderingerne bruges primært i børnehaveklassernes fortsatte pædagogiske arbejde med barnets sproglige udvikling.
Der var forslag om, at opgaven skulle løses af talepædagogerne i PPR, da de rent fagligt sad inde med de bedste kompetencer i vurdering af sprog generelt. Det var imidlertid vigtigt, at der ikke blev tale om testning af børnene af ukendte personer som en øjebliksvurdering. Opgaven skulle løses af personer, der i længere perioder kunne observere barnet også i spontane kommunikationssituationer. Resultatet blev følgende model:
Børn i daginstitutioner De børn, der i daginstitutionen var henvist til § 4a, blev ved henvisningen vurderet af institutionspersonalet og løbende vurderet af sprogpædagogen i en sproggruppe. Hvis barnet var i sproggruppe i året før skolestart, blev det den seneste sprogvurdering, der, efter aftale med forældrene, blev videregivet til skolen. For de tosprogede børn, som enten slet ikke havde været henvist til ekstra sprogstøtte eller året før skolestart ikke var i sproggruppe, var det institutionens ansvar at videregive en sproglig vurdering til barnets skole.
Børn uden for daginstitution: Det kan enten være
For den første gruppes vedkommende bliver de sprogvurderet på samme måde som de børn, der i daginstitution deltager i en sproggruppe under § 4a. For den sidste gruppes vedkommende er det som regel børn af forældre, der ikke ønsker at tage imod det kommunale tilbud og dermed selv tager ansvaret for, at børnene taler dansk ved skolestart. Disse børn bliver så vidt muligt sprogvurderet kort tid efter indskrivning i skolen. Gruppen har været ret stor i Odense, men er nu kraftigt faldende. Det er fra denne gruppe, vi primært har børn, som henvises til en modtagelsesbørnehaveklasse.
Kvalificering af vurderinger m.m. For at højne kvaliteten af de skriftlige oplysninger om sprog og sprogudvikling blev der afholdt kurser om sprogudvikling og sprogvurdering for de pædagoger, der skulle forestå vurderingerne, og de børnehaveklasseledere og lærere, som skulle fortsætte arbejdet i skolen. For at forberede pædagogerne på vurderingerne og evaluere værdien og brugen af sprogvurderingerne blev der afholdt møder med børnehaveklasselederne fra de modtagende skoler både forud for og efter modtagelsen af materialet. Det har ført til enkelte justeringer af materialet og har forhåbentlig også medvirket til, at materialet er blevet anvendt mere i det pædagogiske arbejde. Alle oplysninger er indeholdt i skemaer, der er lette både at udfylde og at indhente oplysninger fra.
Konkretisering af informationer om sproglige kompetencer
Sprogvurderinger og relevante oplysninger om sprogudvikling for børn, der i daginstitutionen har modtaget ekstra sprogstøtte jf. § 4a
Sprogvurderinger og relevante oplysninger om sprogudvikling for børn, der i daginstitutionen ikke har modtaget ekstra sprogstøtte jf. § 4a
Informationer om børn, der kommer fra førbørnehaveklasser
Forældresamarbejde og modersmålsudvikling I informationsmaterialet til skolerne er der også oplysninger om, hvilket modersmål barnet har, og om der er problemer. Med mindre det drejer sig om et barn, hvor der er mistanke om specifikke sproglige vanskeligheder, vil oplysningerne om barnets modersmål som oftest alene bero på forældrenes oplysninger. Man kan sige, at det kun er ved problemer, at der er udvidet information eller vurdering. Forældrene inddrages i vurderingen af deres barns sprogudvikling primært i dansk både med tilladelse til vurderinger og videregivelse af oplysninger. Men der er også en løbende dialog om, hvad forældrene kan gøre, og hvad de professionelle kan gøre for at give barnet de bedste forhold for at tilegne sig sproglige kompetencer. Dette gælder især for børn, der får særlig sprogstimulering jf. § 4a både stk. 3 og 4. Refleksioner over nutiden Odense er en stor og kompleks kommune med en høj grad af decentralisering i forhold til skoler og daginstitutioner. Der er 38 skoler og 150 daginstitutioner i Odense. Det betyder, at der er skoler, som modtager børn fra mange forskellige daginstitutioner. En del skoler vælger derfor at have et meget udbygget samarbejde med et mindre antal institutioner, der afgiver mange børn, og et mindre samarbejde med de institutioner, der afgiver et enkelt eller få børn. Videregivelse af informationer om tosprogede børns sproglige udvikling vil derfor blive understøttet i forskellig grad, men den centralt skitserede mindstemodel ”følger” alle børn. I den tid der er gået, siden beslutningen om fælles mål, kriterier og krav om mindste samarbejdsmodel og beslutningen om, at alle tosprogede børn skal sprogvurderes før skolestart, blev taget, er der både på centralt hold på lovgivningsplan og på kommunalt plan sket meget. Der har også i gruppen af professionelle været tid til refleksion over den nuværende praksis og tilegnelse af ny viden.
Tanker/ideer og beslutninger om fremtiden Odense Kommune har netop foretaget en ændring i strukturen for daginstitutioner. De 150 daginstitutioner er omdøbt til børnehuse, der administrativt bliver samlet i 29 enheder, fremtidig benævnt børneinstitutioner. Disse ledes af 29 børneinstitutionsledere. Der er lagt op til større samarbejde om løsning af opgaver. Odense Kommune har endvidere i slutningen af 2005 vedtaget en ny integrationspolitik. Her er det bl.a. besluttet at arbejde for, at børn og unge med minoritetsbaggrund tidligst muligt tilegner sig dansk sprog. Dette skal bl.a. ske, ved at der udvikles særlige indsatser og metoder, der kan inkludere børn og unge fra etniske minoriteter i fællesskabet gennem individuelle og differentierede tilbud. Umiddelbart behøvede de to nævnte ændringer måske ikke at få indflydelse på børnenes overgang fra førskole til skole, men sammenholdt med vore refleksioner, erfaringer og ny viden er der i Børn og Ungeforvaltningen etableret et udviklingsprojekt om “Sprogstimulering af tosprogede småbørn”. Dette projekt har til opgave at foreslå ændringer til en samlet indsats med det overordnede mål, at børnene skal have mulighed for at udvikle sproglige kompetencer på dansk i et inkluderende fællesskab. Et af fem områder, som projektet skal omhandle, er skolestart og herunder forventninger til skolestart. Vi skal undersøge og beskrive gensidige forventninger daginstitution og skole imellem og fremlægge et forslag, der kan understøtte processen for det enkelte barns sproglige udvikling. På den måde ser vi frem til, at flere tosprogede børn kan få en bedre skolestart og skolegang i Odense. |