En fælles formuleret skolestart i Aalborg Kommune

Af Ketty Bruun, Ålborg Kommune

 

Aalborg Kommune er en magistratskommune. Indbyggertallet er ca. 163.000, og heraf har ca. 11.708 en anden etnisk baggrund end dansk. De første flygtninge i Aalborg var de vietnamesiske bådflygtninge, som kom i 1978-79. Efterfølgende er der kommet flygtninge fra Iran, Palæstina, Libanon, Irak, Sri Lanka (tamilere), Somalia. Kosovo, Bosnien og Afghanistan. Den største gruppe tosprogede børn er pt. de arabisktalende børn og børn fra Somalia. 

Integrationsarbejdet i skole og daginstitutioner i Aalborg Kommune tager udgangspunkt i både et fælles værdigrundlag for alle børn og en tokulturel model for tosprogede børn. Til at varetage specifikke opgaver vedrørende de tosprogede børn er der i Socialforvaltningen ansat en konsulent på småbørnsområdet, og i Skoleforvaltningen er der ansat en konsulent for § 4a, to skolekonsulenter og to DUS-konsulenter (SFO). Skolekonsulenterne er organiseret i PPR-afsnittet.

Overgang fra dagtilbud og skole i Aalborg Kommune

Overgangen fra daginstitution til skole tager udgangspunkt i en fælles formuleret skolestartpolitik. Kommunens organisering af samarbejdet er beskrevet i publikationen: Godt på vej, en udmøntning af byrådets beslutning om skolestartpolitikken for Aalborg Kommune. 

Udmøntningen af skolestartpolitikken tager sit udgangspunkt i daginstitutionernes perspektivplan, indholdsplan for børnehaveklassen, folkeskolen og de enkelte faghæfter med Fælles Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder og indholdsplan for DUS-virksomheden (SFO). Der lægges vægt på, at personalet i daginstitution og skole har fælles værdiopfattelse og forståelse for det enkelte barn og de forskellige måder, hvorpå børn tilegner sig viden og færdigheder.

 

Værdier og menneskesyn

Følgende værdiopfattelse er bærende elementer i skolestartpolitikken:

• Ethvert barn med netop sin baggrund, sine evner og anlæg er noget særligt og værdifuldt.
• Alle børn har en medfødt evne til at undres, at forholde sig spørgende og at lære.
• Alle børn har en iboende mulighed for at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker.
• Alle børn har evnen til at udvikle holdninger og træffe valg.
• Alle børn har behov for og ret til at give udtryk for holdninger og meninger.
• Alle kan – snarere i kraft af end på trods af forskelligheder – erhverve sig menneskelig og faglig ballast til gavn for sig selv og fællesskabet.

 

Følgende punkter skal opfyldes ved overgange

• Gennem dialog og handling inddrages forældrene så tidligt og relevant som muligt som aktive samarbejdspartnere i forbindelse med barnets overgang.
• De gensidige forventninger mellem skolen og forældrene gøres konkrete. Skolen tager initiativ til at inddrage forældrene i forhold til afstemning af forventninger.
• Der indgås samarbejdsaftaler mellem personale fra daginstitution og skole om overgangen fra daginstitution til skole. Skolen har ansvaret for, at samarbejdsaftalerne indgås.
• Daginstitutionen videregiver i samarbejde med forældrene, og med respekt for de gældende regler, relevante oplysninger om det enkelte barn til skolen.

 

Integration af tosprogede

I forbindelse med skolestartpolitikken skal der tages hensyn til de tosprogede børn. De tosprogede børn skal kunne deltage i skoleaktiviteterne på lige fod med de øvrige børn, derfor kan der være behov for en ekstra integrationsindsats. Det grundlæggende princip for indsatsen er en fleksibel tokulturel model. 

De tosprogede børn, der har et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog (jævnfør lov om styrket undervisning i dansk som andetsprog) indskoles så vidt muligt i tokulturelle klasser og tokulturelle grupper i DUS (SFO). En tokulturel klasse er en almindelig indskolingsklasse, hvor en mindre gruppe børn (typisk 4 - 5) med samme modersmål undervises sammen med klassens øvrige børn af en dansk og en modersmålstalende lærer/pædagog i fællesskab. Tilsvarende er der i DUS (SFO) ansat både dansk og tosproget personale. 

Der tages udgangspunkt i det enkelte barns tosprogede og tokulturelle forudsætninger og behov. Det indebærer, at der i skolens undervisning og fritidsdel er en målrettet indsats for udvikling af andetsproget dansk, og at den faglige og sproglige indlæring understøttes ved hjælp af modersmålet, indtil andetsproget er tilstrækkeligt udviklet til at danne basis herfor. De tosprogede børns kulturelle og familiemæssige baggrund inddrages i skolens hverdag som et synligt og værdifuldt element. Børnene gives inden for skolens rammer mulighed for samvær og identifikation med andre børn og voksne med samme sproglige og kulturelle baggrund. Derudover skal der være et forældresamarbejde, der sikrer forældrene indsigt i børnenes hverdag i undervisning og fritid og sikrer skolen indsigt i hjemmets opdragelse.

Overgange og indskrivningsprocedure for tosprogede børn i praksis

For at imødekomme tosprogede børns behov ved skolestart foretages en central visitering. Visiteringen tager udgangspunkt i statusbeskrivelser fra daginstitutioner/§ 4a-sproggruppetilbud for alle tosprogede børn med integrationsmæssige behov. Ved tosprogede børn i forbindelse med skolestart forstås alle børn, der har et andet modersmål end dansk. Det gælder derfor, uanset hvilket modersmål der er tale om - og uanset kulturel og etnisk baggrund. Nordiske og grønlandske børn betragtes således også som tosprogede. Kun hvis moderen er dansk og kun har talt dansk med barnet fra fødslen, regnes barnet ikke for tosproget. 

Integrationsmæssige behov ved skolestart vil sige, at barnet har behov for en eller anden form for støtte i skolestarten. Det gælder, uanset om barnet har behov for et særligt skoletilbud så som tokulturel klasse, modtagelsesklasse eller timer til ekstra sprogstimulering. Integrationsmæssige behov i skolesammenhæng vurderes primært, ud fra hvor langt barnet er kommet i sin tilegnelse af dansk.

 

Statusskema

Statusskemaerne er udformet i afsnit med spørgsmål om barnets sproglige udvikling, kognitive udvikling, sociale kompetencer samt om familie og forældresamarbejde. Skemaet benyttes også af daginstitutionerne til at beskrive børn med behov for § 4a sprogstøtte. 

Statusskemaerne vedrørende skolestart sendes til konsulenterne for tosprogede i Skoleforvaltningen, når forældrene er orienteret af daginstitutionspersonalet og har skrevet under på, at de er indforstået med beskrivelsen. 

Skemaerne må ikke forveksles med Underretningsskemaer om børn (0 – 18) med særlige behov.

 

Samarbejde med daginstitutionerne

Statusbeskrivelser ved tosprogede børns overgang fra daginstitution/§ 4a-sproggruppe har været anvendt i fem år og er efterhånden blevet en indarbejdet del af det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne. Der indsendes et skema for alle de børn, der vurderes at have integrationsmæssige behov. Hvis daginstitutionen skønner, at barnet ikke har et integrationsmæssigt behov, noteres dette på et afkrydsningsark. Daginstitutionerne er dem, der kender børnene og bedst kan beskrive deres udvikling. 

For at opkvalificere statusbeskrivelserne afholdes der hvert år forud for den kommende skoleindskrivning et orienteringsmøde med daginstitutionerne. Møderne giver anledning til at drøfte spørgsmål om andetsprogstilegnelse, kulturopfattelse, kulturforskelle, kulturligheder, forældresamarbejde og andre emner. 

Daginstitutioner/forældre tager også kontakt, hvis der er tvivlsspørgsmål. Den gensidige kontakt med Socialforvaltningens konsulent og daginstitutionerne opfatter vi som uhyre vigtig for kvaliteten i indskrivningen. 

På baggrund af statusskemaerne har konsulenterne for tosprogede et godt kendskab til de kommende skolestartere, hvilke børn der må anses for at have brug for støtte på modersmålet til at følge med i undervisningen (tokulturel klasse), og hvem der skønnes at kunne klare sig med ekstra sprogstimulering på dansk. Desuden er en del børn kendt af konsulenten for § 4a, idet de har fået § 4a-sprogstøtte, og der i den sammenhæng er lavet andetsprogsvurderinger og holdt vejledende møder med pædagoger og forældre.

Hvis et barn er tilflyttet fra en anden kommune, bliver barnets sproglige kompetencer vurderet, og barnets forældre indkaldes eventuelt til en samtale for at afklare barnets behov for skoletilbud.

Forældresamarbejde

Skoleindskrivninger sker på de enkelte distriktsskoler, mens børnenes behov vurderes centralt ud fra statusbeskrivelserne. Det kan undertiden betyde, at børnene henvises til en naboskole, hvis tilbuddet her er bedre for eleven 

Den praktiserede indskrivningsprocedure kræver et nært og koordinerende samarbejde med de enkelte skoler. Skoleindskrivningspapirer og andre informationer i relation til skoleindskrivning oversættes til de forskellige sprog.

For at give de tosprogede forældre en grundig orientering om, hvilke skole- og fritidstilbud der findes til tosprogede børn i Aalborg Kommune, har der igennem en årrække været afholdt møder for de forskellige etniske grupper med deltagelse af tolk. Mange forældre kender f.eks. ikke det tokulturelle tilbud, hvis de ikke allerede har børn, der går i skole. Forældrene forstår heller ikke altid vores pædagogiske argument for netop det skoletilbud, vi vurderer, deres børn har brug for.

Videregivelse af erfaringer

For at skolen får mulighed for at bygge videre på daginstitutionernes erfaringer med det enkelte barn, skal daginstitutionerne i samråd med forældrene og med respekt for gældende regler kunne videregive relevante oplysninger om det enkelte barn til skolen. Dette gælder såvel et- som tosprogede børn. Og der er i forbindelse med den fælles skolestartpolitik et tæt samarbejde mellem daginstitutioner og skoler herom. Statusbeskrivelserne anvendes kun af Skoleforvaltningen som et redskab til at sikre de tosprogede børn de bedst mulige skoletilbud.

Vores vurdering af Aalborg Kommunes tokulturelle model og skoleindskrivningsprocedure for de tosprogede børn er, at den i høj grad er med til at sikre, at der tages højde for børnenes integrationsmæssige behov ved skolestart, og at børnene får et skoletilbud, hvor de kan bygge videre på de kompetencer, de har tilegnet sig i daginstitutionen. På grund af den tokulturelle model starter kun ganske få tosprogede børn deres skolegang i modtageklasse. Langt de fleste integreres fra starten på distriktsskolen.