 |
 |
 |
|
Samarbejde om tosprogede børns overgange i Københavns kommuneAf Tove Larsen, afdelingsleder, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune I Københavns Kommune er der etableret 16 sprogstimuleringsgrupper i henhold til Folkeskolelovens § 4a, stk. 3. Pædagogerne foretager løbende vurderinger af børnenes sprog og anvender sprogvurderingsmaterialet ”De’er Ham’ses” (J. Løntoft og K. Raal, Special-pædagogisk forlag.) Inden indskrivning til børnehaveklassen i november har pædagogerne drøftet børnenes skoleparathed med forældrene. Inden skolestart foretager pædagogerne den afsluttende sprogvurdering og udarbejder en status for hvert enkelt barn. Til hver sprogstimuleringsgruppe er tilknyttet en tale-hørelærer, hvis primære funktion i forhold til skolebegyndere er at være sparringspartner med pædagogerne. Den tilknyttede tale-hørelærer danner sig, ved besøg i gruppen i løbet af året, sit indtryk af skolebegyndernes sproglige kompetencer. Pædagogerne og tale-hørelæreren drøfter status for hvert enkelt barn. Status danner grundlag for den afsluttende samtale mellem pædagoger og forældre. Resultaterne fra denne status er de oplysninger, forældrene giver samtykke til, at pædagogerne i sprogstimuleringsgruppen udleverer til skolen. Etablering af samarbejde mellem skole/fritidsinstitution og dagtilbud i forbindelse med børns skolestart er et indsatsområde, der har været fokuseret på gennem en årrække. Børnehaveklassen har en central placering, idet den både skal sikre samarbejdet med fritidshjem, 1. og 2. klasse, børnehaver og forældrene. Overordnet ramme for samarbejdet I Københavns Kommune etableres samarbejdet om børns overgang til skole/fritidsinstitution mellem den enkelte skole og de omkringliggende børnehaver. I foråret 2004 vedtog politikerne i København de overordnede rammer for dette samarbejde. Etableringen forankres lokalt, og det er forskelligt, hvor langt de enkelte skoler/institutioner er i implementeringsfasen. Nedenfor beskrives de overordnede rammer, og der gives et konkret eksempel. I de fastsatte rammer skelnes mellem et samarbejde af mere generel karakter og et specifikt samarbejde om enkelte børn. Det specifikke samarbejde omhandler børn, der har modtaget specialpædagogisk bistand til småbørn, tosprogede småbørn, der har modtaget sprogstimulering samt børn, hvor pædagogerne i børnehaven vurderer, der er behov for et specifikt samarbejde for at lette barnets skolestart. Den enkelte skole tager initiativ til at etablere det generelle samarbejde. Til gengæld er det den afgivende institution, som har ansvar for at etablere det specifikke samarbejde om de enkelte børn, herunder inddragelse af forældrene. Det generelle samarbejde Intentionen med det generelle samarbejde er, at personalet i skole og institutioner opnår større kendskab til hinandens målsætninger, arbejdsmetoder, institutionskulturer og traditioner for derigennem at skabe en succesfuld overgang for børnene. Den enkelte skole tager initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter for skoler, børnehaver, fritidsinstitutioner og eventuelt sprogstimuleringsgrupper i skolens distrikt. Gruppen aftaler rammer og indhold for samarbejdet. Da samarbejdet aftales lokalt, kan det være forskelligt fra distrikt til distrikt, men det indeholder sædvanligvis beskrivelser af, hvilke:
Dette samarbejde strækker sig over en længere periode og er med til at sikre, at alle børn har besøgt en børnehaveklasse/fritidsinstitution inden skolestart. Alle forældre tilbydes endvidere en afsluttende samtale i børnehaven. Det specifikke samarbejde Der er imidlertid børn, hvor et mere specifikt samarbejde er påkrævet. Her har man i Københavns Kommune valgt at placere ansvaret for at etablere det konkrete samarbejde hos den afgivende institution. Det er således den afgivende institution, der indhenter forældrenes samtykke til at overdrage relevante oplysninger til modtagende skole/fritidsinstitution. For at sikre disse børn den bedste skolestart er det nødvendigt, at kommende skole/fritidsinstitution har et forhåndskendskab til det enkelte barn, dets kompetencer og interesser. Udlevering af oplysninger om børnene til kommende skole/fritidsinstitution forudsætter forældrenes skriftlige samtykke, og der lægges vægt på forældreinddragelsen i overgangsfasen. Forældrene skal have kendskab til, hvilke oplysninger der videregives. Det specifikke samarbejde omhandler:
Det særlige ved de tosprogede børn, der har modtaget sprogstimulering, er, at de taler et andet modersmål end dansk. Ved skolestart har de ofte forskellige forudsætninger på andetsproget dansk. Når man i København har valgt, at der videregives oplysninger om børn, der har modtaget sprogstimulering, hænger det sammen med, at tosprogede børn allerede fra børnehaveklassen har ret til undervisning i dansk som andetsprog. Oplysningerne fra afgivende institution skal anvendes til, at børnehaveklasselederen får en viden om børnene, som kan anvendes som udgangspunkt for at tilrettelægge den almindelige undervisning og undervisningen i dansk som andetsprog under hensyntagen til børnenes forudsætninger. Oplysningerne skal være så aktuelle som muligt, og de bør derfor udarbejdes, umiddelbart før barnet begynder i skole/fritidsinstitution. Ved den afsluttende samtale med forældrene i børnehaven/sprogstimuleringsgruppen oplyses forældrene om barnets sproglige kompetencer og generelle udvikling. Endvidere fortæller pædagogerne, hvilken betydning det kan have for barnets skolestart at udlevere oplysninger, og hvad disse skal anvendes til. Forældrene bør have mulighed for selv at tilføje oplysninger, og de bør vide præcist, hvilke oplysninger der videregives, inden de giver deres skriftlige samtykke.
De afgivende institutioner skal udarbejde beskrivelser af alle børn, der har modtaget sprogstimulering. Børnehaveklasselederne modtager mange børn i klassen, som har modtaget sprogstimulering, derfor bør beskrivelserne være korte og relevante. Udover børnehavens/sprogstimuleringsgruppens navn kan oplyses:
Københavns Kommune er ved at udarbejde et skema, som den afgivende børnehave/sprogstimuleringsgruppe udfylder for hvert barn. Skemaet vil blive opbygget efter ovenstående punkter. Forud for udarbejdelsen af skemaet har børnehaveklasseledere, der underviser i dansk som andetsprog, beskrevet, hvilke oplysninger de mener, der er relevante at modtage, når børnene begynder i skole. Ligeledes har pædagoger i sprogstimuleringsgrupperne beskrevet, hvad de finder, der bør oplyses om ved overgangen. Begge parter har været enige om, at et overgangsskemas omfang skal være begrænset, og det skal være overskueligt med konkrete oplysninger. Københavns Kommune har udarbejdet et inspirationshæfte ”Pædagogiske udfordringer – samarbejde om børns overgang fra børnehave/§ 4a til skole og fritidsinstitution”. Hæftet indeholder en beskrivelse af politiske beslutninger på området, giver eksempler på det generelle samarbejde og eksempler på, i hvilke situationer det specifikke samarbejde etableres. Hæftet kan downloades på følgende adresse: www.tosprogede.kk.dk - under publikationer. |
