Samarbejde om læreplaner i dagtilbud og fælles mål for børnehaveklassen

Af Kirsten Rasmussen, lektor ved Jysk Center for Videregående Uddannelser i Århus

Der har i tidens løb udviklet sig et kludetæppe af forskellige dagtilbud og institutioner, som børnene møder i løbet af deres tidlige barndom (dagpleje, vuggestue, børnehave, integrerede institutioner, SFO, børnehaveklasse og skolens obligatoriske undervisning). Alle disse institutionsformer har gennem årene udviklet deres egne rutiner og traditioner, og de har kunnet opbygge deres egen kultur og faglighed uden at skulle relatere deres praksis til de institutioner, der ligger før og efter deres egen. Det ser ud til, at tæppet stadig får tilføjet nye lapper, efterhånden som der opstår nye behov.

Med udgangspunkt i regeringens visioner om at styrke den pædagogiske indsats på småbørnsområdet og overgangen mellem førskole og skole, er der igennem de seneste år vedtaget en række bestemmelser, der har betydning for arbejdet i både dagtilbud og skole. Disse er naturligvis først og fremmest målrettet de faggrupper, der arbejder inden for de enkelte områder, men de er også flettet ind i hinanden på en måde, så det ikke længere er nok at vide, hvad man selv skal beskæftige sig med. For at forstå børnene, der hvor de er lige nu, skal du vide, hvad de har med sig fra tidligere institutioner, og for at målrette dit arbejde, skal du vide, hvad der forventes af det enkelte barn i den institution, der følger efter din egen. I formålsbestemmelserne for hhv. dagtilbud og børnehaveklasse er der således et krav om, at de forskellige faggrupper både kender bestemmelserne for deres egen institution, og også de bestemmelser, der gælder for de institutioner, de skal samarbejde med.

Ifølge Lov om Social Service skal alle, såvel kommunale som selvejende daginstitutioner, puljeordninger og dagpleje udarbejde pædagogiske læreplaner, der beskriver læringsmål for børn i aldersgruppen fra et halvt til to år og for aldersgruppen fra tre år og til den alder, hvor de begynder i skolen. Overordnet skal læreplanerne beskrive, hvordan den enkelte institution/dagpleje giver rum for leg, læring og udvikling.

Med revisionen af Folkeskoleloven i 2002 blev det bestemt, at der skulle formuleres Fælles Mål for alle skolens fag og for undervisningen i børnehaveklassen. Hensigten var at tydeliggøre, hvilke faglige mål der skal arbejdes hen imod, og hvilke videns- og færdighedsområder det forventes, at eleverne har tilegnet sig på bestemte klassetrin i skoleforløbet. For børnehaveklassens vedkommende er der således formuleret en række mål for undervisningens indhold og for elevernes udbytte af undervisningen.

Denne artikel sammenligner de temaer, der er formuleret for hhv. dagtilbud og børnehaveklassen, og pointerer, at de krav, der er i de to materialer, er et oplagt udgangspunkt for et tværprofessionelt samarbejde på tværs af dagtilbud og skole. Jo tættere dette samarbejde er, jo lettere vil overgangen fra den ene institution til den anden være for det enkelte barn. I afsnittet om børns leg, undervisning og læring, peges på legens potentialer som endnu et fælles udgangspunkt for at arbejde med børnenes personlige, sociale og faglige udvikling i hhv. dagtilbud og skole.

Pædagogiske læreplaner i dagtilbud

§ 8 i Lov om Social Service beskriver det overordnede formål samt de idealer, der skal være retningsanvisende for arbejdet og samarbejdet i dagtilbud. Her fremgår det, at dagtilbuddene betragtes som en del af den forebyggende indsats i kommunerne.

§ 8a handler specifikt om de krav og forventninger, der gælder for arbejdet med pædagogiske læreplaner.

Formål § 8 a. Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og aldersgruppen fra 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling. For den kommunale dagpleje udarbejdes læreplanen samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. Læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i dagtilbuddet skal lede frem imod, jf. stk. 1. Socialministeren fastsætter nærmere regler for indhold af og overordnede mål for læring i dagtilbuddene. Stk. 3. Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelsen godkender den pædagogiske læreplan. Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på eventuel revision.

De pædagogiske læreplaner skal altså beskrive, hvordan det enkelte dagtilbud arbejder med at formulere mål for børnenes læring, samt hvilke aktiviteter og metoder der leder frem mod disse mål.

Det betyder, at de pædagogiske læreplaner skal formuleres som generelle overvejelser over, hvad der arbejdes med, og hvordan arbejdet tilrettelægges.

Ser vi nærmere på de principper, der er beskrevet i den ministerielle guide ”Leg og Lær”, viser det sig, at læring har fået en central placering i det pædagogiske arbejde.

 

Formål og principper for læringen i dagtilbud Opholdet i dagtilbuddet skal bidrage til, at børns læring understøttes. Det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring Det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøer skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger. Læringen i dagtilbuddet skal bidrage til at sikre en harmonisk overgang til fritidsliv og skolen.   Seks temaer Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan. Planen skal behandle følgende seks temaer: o       Barnets alsidige personlige udvikling o       Sociale kompetencer o       Sprog o       Krop og bevægelse o       Naturen og naturfænomener o       Kulturelle udtryksformer og værdier

 

Hvad de enkelte temaer skal omfatte, afhænger af de beslutninger, der tages ude på institutionerne. Læreplansarbejdet lægger netop op til, at hver enkelt institution drøfter, hvad de finder væsentligt at prioritere i forhold til deres aktuelle børnegruppe inden for hvert af de seks temaer.

Målet med læreplansarbejdet er, at personalet udvikler en fælles professionel bevidsthed om, hvad de gør, hvordan de gør det – og ikke mindst, hvorfor de gør det, de gør. Med andre ord: Når der f.eks. fokuseres på børns sproglige udvikling, har det stor betydning, at der er en fælles bevidsthed om, hvordan de voksne kommunikerer med børnene. Der er f.eks. stor forskel på at sige ”vil du sende den der videre?” og pege på brødkurven, eller at sige: ”Vil du sende brødkurven videre?”. På samme måde har det betydning, at personalet er enige om at anvende samtaleformer, der er afpasset det enkelte barn – er barnet f.eks. parat til at skelne mellem nutids- og datidsformer, er det parat til at skelne mellem størrelsesforhold og forskellige former? Skelnes der i den daglige samtale mellem den ovale brødkurv og den runde, mellem det gule glas og det grønne?

Fælles Mål i børnehaveklassen [2]

Arbejdet i børnehaveklassen er underlagt en række bestemmelser, der er formuleret dels i Folkeskoleloven, dels i faghæfte 25 ”Fælles Mål for børnehaveklassen”.

Det overordnede mål for børnehaveklassen foreskriver, at undervisningen skal tilrettelægges, så den forbinder børnenes fortid, nutid og fremtid. Set i sammenhæng med folkeskolelovens bestemmelse om undervisningsdifferentiering som et gennemgående princip i skolen ligger der en generel forventning om at tage udgangspunkt i det, børnene allerede kan og ved, og på baggrund heraf at tilrettelægge undervisningsforløb, der på en gang drager omsorg for og udfordrer den enkelte elev.

Børnehaveklassens overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære og gør barnet fortroligt med skolen. Det tilstræbes, at børnene som en del af den alsidige personlige udvikling tilegner sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på. Undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning/dagtilbud.

 

Når Børnehaveklasselederen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder, viden og erfaringer, som børnene har, når de begynder i skolen, er det en forudsætning, at dagtilbud og skole har mulighed for at udveksle viden om, hvad børnene kan og ved, når de begynder i skolen. Det handler først og fremmest om en udveksling, der fokuserer på det enkelte barn, men det handler også om en udveksling, der fokuserer på det pædagogiske arbejde i de enkelte tilbud. Hvad har f.eks. været anerkendt og værdsat som gode personlige og sociale egenskaber i dagtilbuddet, og hvordan har der været arbejdet med børnenes sproglige udvikling?

Børnehaveklassens indhold og mål Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og legelignende aktiviteter. Undervisningen i børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder, viden og erfaringer, som børnene har tilegnet sig i familie, dagtilbud og fritid. Undervisningen skal tilstræbe, at børnene udvikler lyst til og motivation for at beskæftige sig med skolens indhold, sociale fællesskab og særlige arbejdsformer og herved bidrage til, at børnene forberedes på den videre skolegang. Undervisningen tilrettelægges, så børnene erfarer, at de er en del af et større socialt fællesskab. Indholdet i undervisningen skal mindst omfatte følgende temaer: o       Sprog og udtryksformer. o       Naturen og naturfaglige fænomener. o       Det praktisk musiske. o       Bevægelse og motorik. o       Sociale færdigheder. o       Samvær og samarbejde.

 

Ligesom det er vigtigt, at børnehaveklasselederen er bekendt med og tager udgangspunkt i færdigheder, viden og erfaringer, som børnene har tilegnet sig i familie, dagtilbud og fritid, må arbejdet i dagtilbuddene også orientere sig imod børnehaveklassens mål og indhold. Børnehaveklasselederen skal, udover at tage udgangspunkt i det børnene allerede har tilegnet sig, når de begynder i skolen, også vide, hvad der forventes af børnene efter ”trin 1” i Fælles Mål for de forskellige fag i begynderundervisningen. Jo mere børnehaveklasselederen ved om de krav, der venter eleverne i deres videre skolegang, jo mere målrettet kan undervisningen tilrettelægges, så den kan understøtte elevens sociale, personlige og faglige udvikling.

Pædagogiske læreplaner og Fælles Mål

I de eksempler, der beskrives i Leg og Lær og i Fælles Mål, er der ideelt set etableret et fælles begrebsmæssigt udgangspunkt for at skabe en indholdsmæssig sammenhæng fra vuggestue over børnehave og børnehaveklasse til den obligatoriske undervisning i skolen.

Flere kommuner arbejder målrettet på at skabe en pædagogisk sammenhæng i de kommunale tilbud til børn. Her etableres der et fælles forum, hvor personalegrupperne på tværs af dagtilbud og skole drøfter bl.a. deres forskellige værdigrundlag og deres forskellige forståelser af, hvad det vil sige at lære. Har ”læring”, som det er beskrevet i serviceloven, overhovedet noget til fælles med ”læring”, som det beskrives i Fælles Mål? Drøftelserne er vigtige, både fordi det er godt at tage stilling til – og at formidle – sit eget læringssyn, og fordi det er godt at få andre til at stille spørgsmål ved noget, der i én personalegruppe efterhånden er blevet så selvfølgeligt, at der ikke længere sættes spørgsmålstegn ved det. Det udviklende og grænseoverskridende sker der, hvor personalegrupperne hver især ser noget i ”de andres” praksis, som de kan bruge til at videreudvikle deres egen praksis med, der, hvor personalegrupperne bliver klogere både på egen og hinandens praksis, og der, hvor de får øje på nye udviklingsperspektiver i samarbejdet.

Det er nærliggende at foreslå, at samarbejdet kan tage udgangspunkt i de seks temaer, der er formuleret for dagtilbud og børnehaveklasse. Sidestilles temaerne, fremgår det med stor tydelighed, at de stort set er enslydende. Formuleringerne, der beskriver indholdet i temaerne, er knap så enslydende, men netop dette forhold understreger nødvendigheden af, at de forskellige personalegrupper taler sammen.

 

Sammenstilling af mål for dagtilbud og børnehaveklasse 

Dagtilbud		Børnehaveklasse
Sprog Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, it/medier og kommunikation		Sprog Lytte, fortælle, fabulere og genfortælle. Forstå forskellige sproglige udtryk. Indgå i samtale og være bevidst om egen rolle. Have opmærksomhed og interesse for det talte og skrevne sprog. Selv at meddele sig i tale, skrift og tegning og skelne mellem tal og bogstaver.
Naturen og naturfænomener Respekt og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kende kategorier som vægt, form og antal.		Natur og naturfaglige fænomener Lægge mærke til naturfaglige fænomener fra hverdagen. Være i stand til at reflektere over, stille spørgsmål til og diskutere deres iagttagelser. Tage hensyn til og vise respekt for naturen. Anvende tal og tælleremser. Beskrive naturfaglige iagttagelser. Bruge kategorierne størrelse, form, antal og vægt.
Sociale kompetencer Etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre, indgå i sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier		Sociale færdigheder Etablere og vedligeholde venskaber. Lege sammen med børn med andre normer og værdier end deres egne. Medvirke til at opbygge klassens normer og regler. Tage del i ansvaret over for fællesskabet. Varetage dagligdagens personlige funktioner, herunder kunne forstå og følge en instruktion.
Personlige kompetencer Selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og vedholdenhed		Samvær og samarbejde Kende og efterleve almindelige regler og normer for klasseundervisning og gruppearbejde. Komme med forslag til undervisningens indhold. Foreslå arbejdsformer og aktiviteter, der passer til indholdet. Opstille enkle mål for eget arbejde. Tage initiativ og foretage valg herunder fastholde valget. Fordybe sig både i individuelt arbejde og i samarbejde i større og mindre grupper. Tale om egen arbejdsindsats og give udtryk for, om de har nået de fastsatte mål.
Kulturelle udtryksformer og værdier Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler mv.		Det praktisk musiske Opleve forskelligartede kulturindtryk. Udtrykke sig på forskellige måder. Benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker.
Krop og bevægelse Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder		Bevægelse og motorik Beherske og bruge kroppen varieret. Vise udholdenhed. Beherske finmotoriske bevægelser. Udnytte hele skolen og dens legeområder. Kende lokalområdets muligheder og begrænsninger.

I forhold til indsatsen på småbørnsområdet og overgangen mellem dagtilbud og skole bør de forskellige personalegrupper have mulighed for at drøfte, hvordan de hver især arbejder med de seks temaer, og at undersøge, om der evt. kan udvikles en indholdsmæssig sammenhæng i temaerne i overgangen fra dagtilbud til børnehaveklasse. Sådan et forum, eller en studiekreds, kan give pædagoger og lærere på tværs af institutioner mulighed for at udvikle en fælles didaktisk kompetence, så de målrettet kan planlægge, gennemføre og evaluere det pædagogiske arbejde i og i forbindelse med skolestarten. 

Leg, undervisning og læring

Ud over de seks indholdstemaer er et andet oplagt samarbejdstema for overgangen fra dagtilbud til skole at udforske forskellige lege- og undervisningsmønstre. Legen er en aktivitetsform, der indgår i beskrivelserne for både børnehave og børnehaveklasse, men i praksis ser det ud til, at legen håndteres forskelligt, og at den tillægges forskellig værdi i forhold til børnenes læreprocesser. I arbejdet med børns overgange er det interessant at undersøge, om det er muligt at bruge legen som et fælles udgangspunkt for det pædagogiske arbejde med børnenes kompetenceudvikling.

I beskrivelser af leg fokuseres der som regel enten på børnenes kognitive udvikling – udvikling af erkendelse, sprog og tænkning – eller på udvikling af følelser, social adfærd og social forståelse, identitet og personlige egenskaber.

I faghæftet for børnehaveklassen opdeles børnenes leg i to grundforståelser, den psykologiske og den kulturtilegnelsesmæssige legeforståelse, der begge inddrager legen som middel til læring.

Den udviklingspsykologiske legeforståelse

Denne forståelse retter sig mod de psykologiske samspil mellem leg og udvikling af personlighed og intellekt. Den kan deles op i:

a)     Den psykoanalytiske med vægt på det emotionelle. Det er gennem legen, at børnene får mulighed for uforpligtende at gennemspille og afprøve en række vigtige følelsesmæssige emner. Legen er et emotionelt afprøvningssted for udvikling af kompetence til at indgå i gensidig forpligtelse.

b)     Den kognitive med vægt på det erkendelsesmæssige. Her lægges der især vægt på, at legen har en funktion i forhold til, hvordan man tilegner sig forståelse af verdens sammenhæng eller indretning. Legen er en slags øvelse til erkendelse af verden.

c)     Den sociale udviklingsteoretiske, hvor de sociale processer er i centrum. Her betragtes legen som et rum for social udveksling og kommunikation. Børnenes leg handler om tilegnelse af de spilleregler, som er nødvendige for at kunne udfolde sig og indordne sig socialt sammen med andre mennesker.

Den kulturtilegnelsesmæssige legeforståelse

Denne forståelse retter sig mod leg som middel til at erhverve sig social og kulturel kompetence. Den kan deles op i:

a)     Leg som metakommunikation relaterer sig først og fremmest til børnenes evne til at kommunikere, hvilket er en væsentlig forudsætning for at kunne deltage i kulturens spil.

b)     Leg som forhandling. Når børn forhandler, er det ofte med det formål at strukturere og skabe orden, men også at få magten. Hvem er med, og hvilken rolle spiller de, der er med? Legen bliver et spil, hvor man øver sig i det med ”at være med” og i regelsætningen for at være med.

c)     Leg som udnyttelse af det givne miljø. Her bliver legen en øvelse i at finde de muligheder, der findes i miljøet, og udvikle de muligheder, der er, der hvor barnet opholder sig.

d)     Leg som menings- og betydningsdannelse betyder, at barnet gennem legen forsøger at forbinde sin egen livshistorie med den kultur, det er en del af. Leg kan her betragtes som en aktiv fortælling, som giver mulighed for en mangfoldighed af fortolkninger.

Både den kulturtilegnelsesmæssige og den udviklingspsykologiske grundforståelse handler om, at børnene får gennemarbejdet og afprøvet de kulturelle spil og udvekslinger, som de mere eller mindre forstår, men kommer til at forstå bedre ved at lege sig igennem dem. Legen er central i alle børns udvikling. Blandt andet for tosprogede børns kulturelle og sproglige udvikling bliver legen det øverum, som ofte giver mange muligheder for at afprøve personlige, sociale og kognitive færdigheder. Gennem legens handlinger og erfaringer tilegner børnene sig mange forskellige former for læring. Men pædagogers, forældres og læreres anerkendelse af legen, deres indføling med og tilbud om hensigtsmæssige rammer har stor betydning både for legens udfoldelse og for den læring, børnene tilegner sig gennem leg.

Dokumentation og videndeling

Det er vigtigt, at pædagoger i hhv. dagtilbud og børnehaveklassen arbejder med børnenes aktuelle udvikling med udgangspunkt i, hvad de allerede har lært, men også at de er opmærksomme på at perspektivere arbejdet i forhold til de krav og forventninger, der venter børnene på længere sigt. I dette arbejde bliver den gensidige udveksling central.

Ifølge bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner skal det fremgå af læreplanen, hvordan dagtilbuddet dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske læreproces leder frem mod de opstillede mål. Netop dokumentationen kan blive central for en professionalisering af det pædagogiske arbejde. Dokumentationen bliver en nødvendig støtte for pædagogerne, når de skal formidle deres viden om barnets kompetencer og potentialer videre til kolleger i de modtagende institutioner. Det er fundamentalt for overgangsarbejdet, at pædagoger, børnehaveklasselederen, skolepædagoger og lærere er i stand til at etablere et professionelt samarbejde, hvor de på den ene side udveksler viden og erfaringer om, hvordan de hver især bedst muligt kan støtte det enkelte barns alsidige udvikling, og på den anden side drøfter, hvilke gensidige forventninger og justeringer, de måtte ønske i forhold til det tværprofessionelle samarbejde.

Overgang fra dagtilbud til børnehaveklasse

Selvom de fleste børn heldigvis kommer igennem den ene overgang efter den anden med både overskud og forventning, er der stadig både sårbare og udsatte børn, der har brug for en håndsrækning. I forhold til det mangfoldige billede, der tegner institutionsområdet, kunne det være interessant at vurdere, om det ikke er muligt at reducere mængden af overgange og antallet af personer, der skal arbejde sammen om disse overgange.

Det er ikke konstruktivt blot at gentage, at dagtilbud og skole har modsatrettede normer og kulturer, og at overgangen mellem førskole og skole skal lettes. Hele institutions- og skoleområdet for de fem- til niårige bør drøftes i den enkelte kommune med henblik på enten at skabe en sammenhængende overgang – eller at erkende og anerkende forskelligheden som et grundlæggende udgangspunkt for samarbejdet.

Med regeringens vision om at styrke førskoleindsatsen og overgangen mellem førskole og skole er der i såvel serviceloven som Fælles Mål for børnehaveklassen formuleret sammenlignelige mål og indhold for arbejdet. Nu er udfordringen at få rammerne og arbejdsformerne til at passe til indholdet. 

Referencer

Fælles mål: Fælles mål, Faghæfte nr. 25, Børnehaveklassen. Undervisningsministeriet, 2003

Leg og Lær, En guide om pædagogiske læreplaner til alle dagtilbud og forældre med børn i dagtilbud. Ministeriet for Familie- og forbrugeranliggender, 2004

Fælles mål: Vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn, Folkeskolelovens § 4a. Undervisningsministeriet, 2005

Jørgen Lyhne og Kirsten Rasmussen (2005): Pædagogik og kognition, Nr. 55: Lov og Læring.

[2] I tilfælde af at lovgivning om børnehaveklassen ændres, vil indholdet af artiklen blive justeret. Tilbage til [2]