Forrige kapitel Til forsiden tom
Krone
Undervisningsministeriets logo







Noter

1. “De gode eksempler”, som er gennemført med deltagelse af 112 skoleklasser i Vejle Amt, viser, at cirka halvdelen af alle elever ofte oplever uro og støj i klassen. Næsten lige så mange oplyser, at der ofte går mere end fem minutter fra lektionens start, til undervisningen går i gang. Eleverne giver udtryk for, at det er ubehageligt og irriterende, og at uro i klassen resulterer i dårlig trivsel. Kun i tre ud af 112 klasser oplever ingen elever, at der ofte er uro i klassen. De trives til gengæld bedre og føler, at de får mere ud af undervisningen. I de meget urolige klasser lider eleverne oftere af hovedpine, ondt forskellige steder i kroppen og svimmelhed.

2. Udviklingsprojektet viste en klar sammenhæng mellem det sociale miljø i klassen og udbredelsen af mobning, og at en indsats for at skabe et godt samværsmiljø påvirker udbredelsen af mobning. Undersøgelsen viste også, at de samme forhold, som har betydning for mobning, også har betydning for kriminel adfærd. Børn, som mobber, har således en forøget risiko for at udvikle kriminel adfærd. Det har også vist sig, at skolens og klassens størrelse ingen betydning har for den relative forekomst eller niveauet af mobning i skolen eller i klassen.

3. Skolernes brug af sanktioner over for eleverne blev undersøgt. I denne undersøgelse har 64 procent af de skoler, der har deltaget i undersøgelsen, svaret, at de i nogen grad eller i høj grad er præget af uro, mens 10 procent har svaret, at uro i høj eller meget høj grad præger skolen. Også groft sprog præger mange skoler, idet 57 procent har svaret, at de i nogen eller høj grad er præget af groft sprog. Hver femte skole er i nogen eller høj grad præget af trusler fra elevernes side, og hver tredje skole kender i nogen eller høj grad til krænkende adfærd fra eleverne. Undersøgelsen viser også, at anvendelse af sanktioner over for eleverne tilsyneladende ikke er noget, skolebestyrelsen beskæftiger sig intensivt med, idet 55 procent af skolebestyrelserne har svaret, at de ikke i de seneste 31/2 år har vedtaget principper for brugen af sanktioner.

Debatten om manglende disciplin i folkeskolen tyder på, at der er behov for at understøtte skolerne i deres arbejde med at opretholde eller skabe et godt skolemiljø med god adfærd blandt eleverne. Udvalg om disciplin, god adfærd og mobning i folkeskolen, som er nedsat af undervisningsminister Bertel Haarder, har udarbejdet denne vejledning for at inspirere skolerne i dette arbejde.

Publikationen indeholder udvalgets konkrete anbefalinger til skolerne om, hvilke handlemuligheder der med fordel kan benyttes til at skabe større arbejdsro og trivsel i skolen. Der peges blandt andet på, at et klart værdigrundlag og klare og kendte konsekvenser ved uhensigtsmæssig elevadfærd er meget vigtige elementer i forhold til at opnå et trygt og udbytterigt skoleliv.

Publikationen indeholder også en række artikler om skoler, som på forskellige måder har gjort en vellykket indsats for at komme problemer med uro, mobning og dårlig elevadfærd til livs.

Fodnoter

1)“De gode eksempler”, som er gennemført med deltagelse af 112 skoleklasser i Vejle Amt, viser, at cirka halvdelen af alle elever ofte oplever uro og støj i klassen. Næsten lige så mange oplyser, at der ofte går mere end fem minutter fra lektionens start, til undervisningen går i gang. Eleverne giver udtryk for, at det er ubehageligt og irriterende, og at uro i klassen resulterer i dårlig trivsel. Kun i tre ud af 112 klasser oplever ingen elever, at der ofte er uro i klassen. De trives til gengæld bedre og føler, at de får mere ud af undervisningen. I de meget urolige klasser lider eleverne oftere af hovedpine, ondt forskellige steder i kroppen og svimmelhed.
2)Udviklingsprojektet viste en klar sammenhæng mellem det sociale miljø i klassen og udbredelsen af mobning, og at en indsats for at skabe et godt samværsmiljø påvirker udbredelsen af mobning. Undersøgelsen viste også, at de samme forhold, som har betydning for mobning, også har betydning for kriminel adfærd. Børn, som mobber, har således en forøget risiko for at udvikle kriminel adfærd. Det har også vist sig, at skolens og klassens størrelse ingen betydning har for den relative forekomst eller niveauet af mobning i skolen eller i klassen.
3)Skolernes brug af sanktioner over for eleverne blev undersøgt. I denne undersøgelse har 64 procent af de skoler, der har deltaget i undersøgelsen, svaret, at de i nogen grad eller i høj grad er præget af uro, mens 10 procent har svaret, at uro i høj eller meget høj grad præger skolen. Også groft sprog præger mange skoler, idet 57 procent har svaret, at de i nogen eller høj grad er præget af groft sprog. Hver femte skole er i nogen eller høj grad præget af trusler fra elevernes side, og hver tredje skole kender i nogen eller høj grad til krænkende adfærd fra eleverne. Undersøgelsen viser også, at anvendelse af sanktioner over for eleverne tilsyneladende ikke er noget, skolebestyrelsen beskæftiger sig intensivt med, idet 55 procent af skolebestyrelserne har svaret, at de ikke i de seneste 31/2 år har vedtaget principper for brugen af sanktioner.

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Vejledning om disciplin, god adfærd og trivsel i folkeskolen" som kapitel 9 af 9
© Undervisningsministeriet 2006

Forrige kapitel Til forsiden tom
Til sidens top