Erhvervsrettede ungdomsuddannelser

De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal, ligesom grundskolen og de gymnasiale uddannelser, udruste eleverne med både faglige, sociale og demokratiske kompetencer, så eleverne udvikler sig til aktive samfundsborgere.

Formålsparagraf om demokrati

Af Lov om erhvervsuddannelser fremgår det, at uddannelsen skal bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. I hovedbekendtgørelsen for uddannelserne hedder det endvidere, at uddannelserne skal bidrage til udvikling af elevernes evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation. Og senere i formålsbeskrivelsen at fremme international forståelse.
For social- og sundhedsuddannelserne er det beskrevet, at uddannelserne blandt andet skal bidrage til elevernes forståelse for et godt arbejdsmiljø samt udvikle elevernes miljøbevidsthed og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund (Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser).

Derudover kommer det demokratiske element i erhvervsuddannelserne ikke mindst til udtryk i elevernes mulighed for indflydelse på undervisningen og skolens hverdag.

Erhvervsuddannelsernes grundfag, for eksempel fremmedsprog, samfundsfag, psykologi samt læring, kommunikation og samarbejde, indeholder demokratielementer eller elementer af betydning for kommunikation og samarbejde. Som et eksempel kan nævnes, at det af beskrivelsen af grundfaget samfundsfag blandt andet fremgår, at faget skal bidrage til elevernes demokratiske og kulturelle dannelse med de samfundsmæssige kompetencer, der indgår her.

Samfundsfag i erhvervsuddannelserne

Samfundsfag har demokrati som hovedtema. Målet med undervisningen er at lægge op til en styrkelse af elevernes indsigt og færdigheder i samfundets opbygning, demokrati, samfundsøkonomi og de beslutningsprocesser, som er styrende for et samfund. Eleverne skal have kendskab til samfundets indretning, de politiske partier, beslutningsprocesser mv. Målet er at vække interessen for samfundsrelevante problemstillinger og processerne, som fører frem til løsninger. Derfor er formålet med undervisningen at inspirere eleverne til at deltage i samfundslivet og de demokratiske processer. For at deltage i en demokratisk proces skal eleverne have nogle basale kompetencer. Eksempelvis kan det være svært at påvirke den demokratiske proces, hvis evnen til at kommunikere består af envejskommunikation. Evnen til at kunne argumentere for egne holdninger samt forstå og vurdere andres argumenter for deres holdninger er en grundlæggende kompetence i et demokratisk samfund.

Derudover kommer det demokratiske element i erhvervsuddannelserne ikke mindst til udtryk i elevernes mulighed for indflydelse på undervisningen og skolens hverdag. Eleverne skal inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder i valg af konkret indhold i uddannelsen i overensstemmelse med elevens personlig uddannelsesplan, ligesom eleverne har en række muligheder for individuelle valg i form af valgfri undervisning, valgfag og valgfrie specialefag. Endvidere skal eleverne inddrages i kvalitetssikringen af undervisningen og tilrettelæggelse af uddannelsen, hvilket i praksis foregår ved gennemførelsen af forskellige evalueringer, for eksempel tilfredshedsmålinger.

I erhvervsuddannelserne skal der oprettes elevråd. Men vilkårene for elevernes deltagelse i elevråd inden for de forskellige uddannelser er forskellige. Eksempelvis kan betingelserne for elevrådsarbejde i de tekniske erhvervsuddannelser være besværlige i de tilfælde, hvor eleverne kun er på skolen i ophold af kortere varighed, afbrudt af længere praktikophold. Ganske vist er der elevråd på alle erhvervsskoler, men ikke alle skoler har let ved at rekruttere nye medlemmer. Det kan være svært at få elevrådsarbejdet til at passe ind i arbejdslivet.

Anderledes står det til på handelsskolerne og htxafdelingerne, hvor uddannelserne varer fra et til tre år i sammenhæng.

Social- og sundhedsuddannelserne omfatter personlig kompetence, forstået som social kompetence samt lærings- og udviklingskompetence. I den forbindelse skal eleverne blandt andet opnå forståelse af egen kulturel baggrund for at kunne etablere et respektfuldt samarbejde med andre under hensyntagen til sociale og kulturelle forskelle. Grundfaget samfundsfag og områdefagene social- og sundhedsfag samt kultur- og sundhedsfag kan siges at rumme demokratifremmende elementer, idet eleverne her blandt andet skal erhverve kendskab til betydningen af menneskers forskellige levevilkår, kulturelle baggrund, livsanskuelser og religion for at kunne forholde sig til den enkelte med respekt for vedkommendes baggrund.

Nedenstående eksempler er hentet fra forskellige erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Eksemplerne handler om elevernes medindflydelse og om undervisningsforløb, som enten meget direkte tager udgangspunkt i begrebet demokrati, eller som handler om at inddrage og tematisere kulturelle forskelligheder i undervisningen.

Flere eksempler handler om skoler, der ud fra en overordnet målsætning om demokrati og medindflydelse har igangsat en række initiativer, som implementerer målsætningen i konkrete handlinger, og som igen er medvirkende til at skabe en demokratisk skolekultur. Herunder et eksempel fra en social- og sundhedsskole, der i kraft af sin funktion især fokuserer på udvikling af sociale kompetencer og har som mål, at eleverne opnår forståelse af egen kulturel baggrund for at kunne etablere et respektfuldt samarbejde med andre under hensyntagen til sociale og kulturelle forskelle.

Kapitlet afsluttes med et indlæg fra Eva Hofman- Bang, der er direktør for CPH WEST – Uddannelsescenter København Vest. Indlægget omhandler vigtigheden af “værdibaseret ledelse” i relation til demokratisk opdragelse, kulturmøde og disciplinære problemer.

Regler og fagbeskrivelser

Erhvervsuddannelser

• Af Lov om erhvervsuddannelser, § 1, fremgår det, at uddannelsen skal bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
• Af Bekendtgørelse om elevråd ved erhvervsskoler fremgår det, at der skal nedsættes elevråd ved alle erhvervsskoler.
• Løbende evalueringer, som inddrager eleverne, beskrives i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), § 5: Skolens kvalitetssystem skal indeholde en procedure for en løbende selvevaluering og kvalitetsudvikling. Skolens medarbejdere og elever samt det lokale uddannelsesudvalg skal inddrages i evalueringen.
• Elevernes indflydelse på undervisningen fastsættes i hovedbekendtgørelsens § 49: Skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder valg af konkret indhold i overensstemmelse med elevens personlige uddannelsesplan.
• Skolen skal fastsætte ordensregler for elever i skolens erhvervsuddannelser. Herunder regler om god orden og regler om de forholdsregler, skolen vil iagttage ved overtrædelse af ordensreglerne. Se § 36 i hovedbekendtgørelsen.
• Bekendtgørelse om grundfag i erhvervsuddannelserne beskriver blandt andet grundfagene fremmedsprog, samfundsfag, psykologi samt læring, kommunikation og samarbejde.
• Se også Samfundsfag i erhvervsuddannelserne – råd og vink:
  pub.uvm.dk/2006/eudsamfund. Blandt andet med eksempler på, hvordan man kan undervise i forskellige emner under temaet demokrati.

Social- og sundhedsuddannelserne

• Bekendtgørelse om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, § 1, beskriver, at uddannelserne blandt andet skal bidrage til elevernes forståelse for et godt arbejdsmiljø samt udvikle elevernes miljøbevidsthed og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
• Eleverne har ret til at danne elevråd, og skoleledelsen har pligt til at opfordre eleverne til at danne elevråd, jævnfør Bekendtgørelse om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.
• Uddannelserne omfatter personlig kompetence, her defineret som social kompetence, samt lærings- og udviklingskompetence. Eleverne skal opnå forståelse af egen kulturel baggrund for at kunne etablere et respektfuldt samarbejde med andre under hensyntagen til sociale og kulturelle forskelle (Bekendtgørelse om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, § 11).
• Grundfaget samfundsfag og områdefagene social- og sundhedsfag samt kultur- og sundhedsfag, hvor eleverne blandt andet skal opnå kendskab til betydningen af menneskets forskellige levevilkår, kulturelle baggrund, livsanskuelser og religion for at kunne forholde sig til den enkelte med respekt for vedkommendes baggrund (Bekendtgørelse om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser).

Processkrivning om demokrati

Hillerød Handelsskole – Lyngby Uddannelsescenter

Lyngby Uddannelsescenter fik i 1997 en henvendelse fra Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL) om deltagelse i et forsøgs- og udviklingsprojekt om demokrati i undervisning og skole. En række interesserede lærere meldte sig. Deltagelsen i dette udviklingsprojekt fik på forskellig måde sat demokrati på dagsordenen på skolen. Et meget konkret resultat, der stadig praktiseres på skolen, er et undervisningsforløb om demokrati, koblet til undervisning i processkrivning.

Processkrivningen i forløbet foregår i fem faser: brainstorming, tænkeskrivning, disposition, udkast og finpudsning. Eleverne skal individuelt aflevere et skriftligt produkt i form af et debatindlæg om demokrati.

Først får eleverne udleveret materiale om forløbets indhold og processkrivningsmetoden. Det gennemgås også på overhead, og eleverne læser om metoden i deres lærebog. Herefter vælger eleverne hver en partner, som de skal diskutere deres resultater med efter hver af de fem faser. Der er afsat god tid til kritikdelen mellem faserne.

Det har vist sig at være vigtigt at sikre, at alle elever fra start af har et kendskab til det overordnede begreb “demokrati”. Derfor gennemføres indledningsvist en brainstorm to gange. Eleverne laver brainstormen individuelt og udveksler med deres partner. Læreren skal være forberedt på forskellige elevreaktioner. I nogle klasser kommer stikordene nemt, og andre gange skal læreren introducere mere, eventuelt provokere mildt (for eksempel nævne et forslag om at fjerne befordringsgodtgørelse eller SU), for at eleverne bliver aktive. Blandt de mandlige elever er for eksempel session/værnepligt ofte et varmt emne. I tænkeskrivningen bliver eleverne bedt om at vælge et par af deres stikord at skrive ud fra. Og derefter arbejder de videre mod det færdige debatindlæg.

Hvis lærer og hold bliver enige om det, består evalueringen af debatindlæggene af forskellige trin. Først evaluerer makkeren, derpå læreren (uafhængigt af hinanden), og så bliver der konfereret i fællesskab.

Denne evalueringsform giver mulighed for, at eleverne får bedre forståelse af kriterierne for bedømmelsen af deres skriftlige arbejder.

I starten af forløbene møder man ofte elevudtalelser som for eksempel: “Jeg får slet ingen tanker ved ordet demokrati” og “Jeg synes, politik er røvkedeligt”. Men erfaringen har været, at elever, der i starten virkede holdningsløse og indifferente, ofte viste sig som en meget engageret gruppe – især når lyset blev drejet over på dem personligt. Processkrivningsforløbet om demokrati knyttes til konkrete medindflydelsesprocesser med hensyn til indholdet af undervisning, studieture mv. Forløbet har lært eleverne at stille spørgsmål og tage ansvar og gjort dem bevidste om mulighederne for demokratisk indflydelse.

Skolens fokus på demokratiet har også medført forskellige foranstaltninger, der skal inddrage eleverne i demokratiske processer med hensyn til organisering af studieture, bestræbelser på at mindske fraværet mv.

Yderligere information:
Det oprindelige forløb er beskrevet i publikationen Demokrati i undervisning og skole – eksempler fra erhvervsskoler på http://static.uvm.dk/publikationer/2001/dus/

Demokrati og elevindflydelse som en central del af skolens værdigrundlag

Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg udarbejdede i 2003 sit værdigrundlag på baggrund af møder og temadage blandt medarbejderne, samtidig med at det blev diskuteret i elevrådet. Selve tilblivelsen af værdigrundlaget afspejler således en bestræbelse på at give både medarbejdere og elever demokratisk indflydelse.

Værdigrundlaget tager afsæt i de værdier, der er gældende for de erhvervsområder, skolen uddanner til, nemlig arbejde inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. Værdigrundlaget er gældende for alle elever, undervisere, administrative medarbejdere, servicemedarbejdere og ledelse. Skolen uddanner til omsorg og til at indgå i forpligtende fællesskaber. I sammenhæng med dette uddanner skolen til demokrati og åbenhed over for borgeren, og der lægges derfor vægt på, at man på skolen selv er demokratiske og åbne og giver plads til indflydelse og forskellighed.

Den demokratiske indflydelse kommer først og fremmest til udtryk i den daglige undervisning. Lærerteam om de enkelte uddannelser er selvbestemmende og aftaler undervisningens overordnede indhold sammen med holdene. Der lægges meget vægt på den enkeltes indflydelse på egen uddannelse, blandt andet via individuelle samtaler og aftaler med lærerne.

I forhold til valgfag tilstræber skolen, at eleverne har stor indflydelse på både planlægning og gennemførelse. Allerede i introduktionsforløbet orienteres eleverne om mulighederne for at få indflydelse på:

• Hvilke valgfag der udbydes
• Det konkrete indhold i det enkelte valgfag
• Tilrettelæggelsen af valgfaget.

Der nedsættes et valgfagsudvalg med repræsentanter fra hver kontaktlærergruppe/hvert hold, der i samarbejde med underviseren udarbejder forslag til valgfag: emner, indhold, tilrettelæggelse.

Et vigtigt element i elevindflydelsen er desuden de evalueringer, der foregår både skriftligt og mundtligt. Evalueringerne bliver brugt til udviklingen af undervisningen ud fra elevernes tilbagemeldinger. Nogle af evalueringsspørgsmålene handler om, hvorvidt eleven har været tilfreds med mulighed for egen indflydelse på uddannelse og undervisning.

Yderligere information:
Skolens værdigrundlag kan ses på skolens websted. Rapporten Valgfag i pgu og sosu – anderledes muligheder og elevindflydelse (2002), som er udarbejdet af nogle af skolens lærere, kan hentes på:
www.emu.dk/eud/doc/pub/valgfagipguogsosu/valgfagipguogsosu/ doc)

Styrket elevdemokrati

Horsens Handelsskole

I 2004 valgte Horsens Handelsskole i sit værdigrundlag at sætte fokus på et “velfungerende elevdemokrati”. Samtidig undersøgte en “kulegravningsbande” mulighederne for et mere aktivt elevdemokrati. Oplevelsen var, at der i den foregående periode havde været for lidt feedback fra elevrepræsentanterne. Resultatet af arbejdet blev blandt andet ændrede strukturer for elevrådsarbejdet, et kontaktudvalg og tilførsel af ressourcer til elevdemokratiet.

Elevrådsarbejdet er nu struktureret med to elevråd – ét for gymnasieuddannelsen og ét for erhvervsuddannelserne. Dertil kommer teamråd, der typisk dækker to til tre klasser med to repræsentanter fra hver klasse. Den ene af klassens repræsentanter skal være elevrådsrepræsentanten for at sikre overlap og udveksling mellem de forskellige strukturer. Skolen har desuden valgt at give økonomisk støtte til elevrådets deltagelse i regionale og landsdækkende elevorganiseringer.

Et kontaktudvalg med repræsentanter for elevråd, lærere og ledelse mødes mindst en gang om måneden. Teamrådene mødes ligeledes mindst en gang om måneden med teamlærerne og taler om de pædagogiske forløb.

Eleverne er repræsenteret i skolens bestyrelse samt i en lang række råd og udvalg vedrørende blandt andet kantinen, skolens rusmiddelpolitik, skolens websted, evaluering m.m. Konkrete eksempler på elevindflydelse er gennemførelsen af temadage ud fra elevønsker, blandt andet med emner som krisebearbejdning og sorg, rusmidler mv.

Der er fire elevrepræsentanter i webudvalget, og på skolens websted kan man se vedtægter for elevrådene, referater af elevråds- og kontaktudvalgsmøder m.m.

Efter det første skoleår med den nye struktur (2004- 05) lavede skolen en kvalitativ evaluering ved at spørge elevrådsrepræsentanterne. Og i foråret 2006 gennemførte skolen en kvantitativ evaluering ved at spørge alle elever. Resultaterne tænkes lagt ud på internettet.

Den aktuelle vurdering er, at elevrådsarbejdet har fået større prestige og derfor bliver taget mere alvorligt end før. Dette har også medført, at elevernes arbejde i bestyrelsen har fået større vægt.

Interkulturel forståelse på Handelsskolernes Grunduddannelse (hg)

Haderslev Handelsskole

Mange uddannelsesinstitutioner, heriblandt handelsskolerne, oplever i disse år stor søgning af nydanske unge. Det kan være en god anledning til at udvikle undervisningsforløb, som kan styrke den kulturelle og interkulturelle forståelse. På Haderslev Handelsskole har man i dette perspektiv valgt fast at indarbejde et undervisningstema om internationalisering. Det er sket på baggrund af et udviklingsarbejde blandt lærerne.

Skolen har på baggrund af et forsøgs- og udviklingsarbejde i samarbejde med Fredericia/Middelfart Handelsskole og DEL-Syd i de seneste fem til seks år valgt at have et eksamenstema om internationalisering som en fast del af læseplanen for førsteårseleverne. Temaet er tværfagligt for en række fag.

Formålet med undervisningsforløbet er at arbejde med refleksion over og diskussion af kulturelle forskelligheder med udgangspunkt i individet og med henblik på at opnå større forståelse af og respekt for disse forskelligheder.

Den røde tråd i undervisningsplanen er forløbet fra det personlige over det nationale til det internationale. Det personlige tager udgangspunkt i “selvbilleder”, hvilket vil sige, at eleverne skal fremstille et billede af sig selv i ord og illustrationer ud fra en række spørgsmål om stamtræ, livshistorie og fremtidsforventninger. I næste trin skal eleverne lave et Danmarksbillede ud fra 12 faste punkter: et maleri, en ting osv. I tredje trin skal eleverne lave et tilsvarende billede ud fra et engelsktalende land.

Skolen vurderer, at den enkelte elev er glad for at kunne præsentere sig selv og sin baggrund med mange forskellige kreative udtryk – og derved også få præsenteret sig for hinanden, så man kan lære hinandens baggrund bedre at kende. Desuden er det erfaringen, at det er meget øjenåbnende for eleverne at perspektivere deres personlige og lokale “billeder”/ erfaringer med diskussioner om internationale forhold.

Yderligere information:
Undervisningsforløbet og baggrundsprojektet kan ses beskrevet i rapporten Interkulturel forståelse og multikulturelt skolemiljø på HG på http://fou.emu.dk

Fokus på viden, tolerance og respekt

CPH WEST – Uddannelsescenter København Vest, Ishøj

På Uddannelsescenter København Vest formulerede elever, lærere, administrativt personale og ledere inden for hg og hhx i 1999 en politik for tosprogede elever på Ishøj-afdelingen. Samtidig blev der nedsat et tosproget udvalg. Målet er at berige skolens dagligdag med de mange forskellige nationaliteter og at signalere klare holdninger.

I det tosprogede udvalg er der repræsentanter fra dagskolens lærere, elever, administration og ledelse. Udvalget arbejder med aktiviteter, der kan fremme forståelsen mellem de forskellige nationaliteter og forebygge muligheder for konflikter. Hvert år arrangerer det tosprogede udvalg en kulturdag med dans, musik, god mad og faglige oplæg og debatter, som har sat fokus på forskellige nationaliteter og religioner. Flere ældre søskende og forældre til tosprogede elever har involveret sig meget positivt i disse arrangementer.

Der sættes desuden fokus på demokrati i undervisningen og ved temadage, for eksempel da tredjeårseleverne i efteråret 2005 drøftede terror mv. med journalist Jens Nauntofte og kom rundt om både FN, Bosnien, USA og Irak.

Uddrag af politik for tosprogede elever på Ishøj-afdelingen:

For at fremme respekt og tolerance mellem de forskellige nationaliteter på skolen tilrettelægges undervisningen og skolemiljøet med henblik på at fremme demokrati, respekt og forståelse for forskellige kulturer. Desuden gennemføres der fællesarrangementer med kulturforståelse som overordnet tema.

For at sikre de tosprogede elever et bedre uddannelsesforløb inviteres deres forældre til orienteringsmøder med tolkning før skoleårets start. Desuden kan de indbydes til orientering om valgmulighederne efter afslutningen af en ungdomsuddannelse.

Skolen vil desuden tilstræbe, at der ansættes lærere med anden kulturbaggrund end dansk.

Skolen har valgt ikke at oprette bederum, men elever bliver ikke forhindret i at trække sig diskret tilbage for at bede i et ledigt lokale.

Handelsgymnasiet deltager løbende i udviklingsprojekter om integration, tolerance, lektiehjælp og frafald blandt tosprogede, blandt andet sammen med Ishøj Amtsgymnasium og htx på TeSe. En del af disse projekter er dog målrettet både danske og tosprogede elever. Lærernes temadage og kurser bliver desuden af og til benyttet til at sætte fokus på for eksempel dannelse, religion, danskundervisning og tosprogede.

Arbejdet med elevdemokrati, indflydelse, stillingtagen og handling er også en væsentlig del af skolens værdier og afspejles i dagligdagen, for eksempel i forbindelse med offentliggørelse af elevevalueringerne på morgensamlingen og den efterfølgende drøftelse i klasser og elevråd, eller når alle er med til at fejre skolens fodboldhold med både danske og tosprogede elever.

Rummelighed og opmærksomhed

Center for Erhverv og Uddannelse Storstrøm (CEUS), Nykøbing Falster

Ved Center for Erhverv og Uddannelse Storstrøm (CEUS) har man gennem en årrække haft det som mål at skabe et godt skolemiljø, der sikrer, at så mange erhvervsskoleelever som muligt gennemfører deres grunduddannelse og efterfølgende forløb. Herunder også elever, der af den ene eller den anden grund kræver særlig opmærksomhed. Dette mål arbejder man på via fokus på skolens organisering, det fysiske miljø og de ansattes efteruddannelse.

Skolen er decentralt organiseret, så den enkelte uddannelse med lærere og elever fysisk ligger samlet og med lærerværelset centralt placeret, så der er mulighed for tæt kontakt mellem lærerne og eleverne (200-300 i en afdeling). Den skærpede opmærksomhed har til formål, at eleverne får oplevelsen af, at skolen opfatter dem som værdifulde. Den omfatter det mere basale – eksempelvis hvis der er elever på gangene, mens der er timer, spørger lærerne om årsagen. Opmærksomheden i dagligdagen suppleres af et tæt kontaktlærernetværk. Og begge foranstaltninger giver god mulighed for at få kontakt med elever, der for eksempel på grund af stort fravær har problemer med at gennemføre uddannelsen (ved 30 timers fravær registreres det automatisk på kontaktlærerens computer, og eleven indkaldes til en omsorgssamtale). Den fysiske nærhed og kontaktlærerordningen giver desuden god mulighed for hurtigt at gribe ind over for eventuelle konflikter eller mobning. Der lægges vægt på præcise regler og hurtig respons.

På efteruddannelsesområdet har man i forhold til rummelighed og konflikthåndtering brugt en slags “kaskademodel”. Ledergruppen har været på studiebesøg om rummelighed, og en person er blevet uddannet til master i konfliktmægling. I nogle afdelinger har lærerne været på todageskursus om konfliktadfærd og -håndtering. Og i foråret 2006 var alle skolens EUD-lærere (110) tilmeldt en kursusdag om rollen som “nøgleperson”, hvor man diskuterede en række af de elementer i lærerrollen, der ligger ud over det rent faglige.

Resultaterne af skolens indsats kan dels ses fysisk, ved at skolen trods sine 30 år er meget velholdt. Dels registreres der mange positive tilbagemeldinger fra elever og mestre.

Indlæg

Værdibaseret ledelse

Af Eva Hofman-Bang, direktør,
CPH WEST – Uddannelsescenter København Vest.

Eva Hofman-Bang

Engang i 90’erne, da jeg lige var kommet til Københavns Vestegn, fik vi gæster på skolen. De var ikke inviteret, men var meget velklædte og særdeles høflige. Det var unge mænd i tyverne, tydeligvis af arabisk herkomst, der “blot ville tale med vores muslimske elever”. Jeg tror som udgangspunkt på dialog, så jeg kastede mig omgående ud i en seriøs debat med dem om religion og uddannelse, om religion og samfund og religion i det hele taget. Jeg opdagede hurtigt, at dialogen lynhurtigt kom til at ligne den dialog, jeg ind imellem fører med de missionærer fra Jehovas Vidner, som af og til banker på min dør derhjemme. Vi er så forskellige i vores udgangspunkt, at dialogen ikke virker. En gang imellem må man faktisk erkende, at enderne slet ikke kan nå sammen. Ikke at man nødvendigvis skal opnå konsensus, men i det mindste må der være respekt om modpartens udgangspunkt.

Jeg gjorde virkelig et ærligt forsøg på at forklare, at vi i en ungdomsuddannelse har ansvaret for unge, der ikke er myndige, og derfor ikke kan have hverken politisk eller religiøs agitation. Derimod vil vi endog meget gerne konfrontere vores unge med meget forskellige kulturer og holdninger i undervisningen, og det er noget ganske andet. Men det er skolen, der i nødsamarbejde med eleverne bestemmer, hvad der skal foregå. Ikke folk udefra.

Mit lille forsøg på dialog endte med, at jeg bad de unge gæster om at forlade skolen, hvad de tog mig ret ilde op. Men sådan blev det. Og sådan er det fortsat. Når vi får ubudne gæster, der vil agitere, politisk eller religiøst eller begge dele på én gang, beder vi dem aflevere evt. materiale på skolens kontor med besked om, at vi vil overveje, om vi kan anvende det i undervisningen.

Det er efterhånden mange år siden, vi indtog det standpunkt, og det har vist sig at fungere udmærket i praksis.

Alle skal omgås med respekt og tolerance

Vi driver en erhvervsskole på Københavns Vestegn med 2.500 unge elever med en meget blandet social, kulturel og etnisk baggrund. Det betyder, at man i endnu højere grad end på en gennemsnitsskole bliver nødt til at gøre sig overvejelser, især på ledelsesniveau, om, hvilket ansvar man faktisk har påtaget sig. Over for samfundet, over for forældrene, over for eleverne og over for medarbejderne.

Ikke mindst over for den sidstnævnte gruppe er der behov for, at ledelsen er sig sit ansvar bevidst. Med så blandet en gruppe elever er der udfordringer, som af og til viser sig som vaskeægte problemer. For en del år siden havde vi ikke så få udefrakommende unge, der skabte uro og direkte voldsepisoder – elever, hvis adfærd var direkte krænkende for især de kvindelige lærere, med trusler og meget andet. Mere end én gang måtte vi have en medarbejder til krisepsykolog på grund af trusler. Der skulle handles.

Et møde i Undervisningsministeriet gjorde det ganske klart for mig, at der ikke var nogen konkret hjælp at hente der. Masser af imødekommende forståelse og vilje, men det var jo os, der havde erfaringen, når det kom til stykket. De sendte os en konsulent fra det daværende “Udrykningshold”, som selvfølgelig heller ikke kunne løse problemerne, men som dog alligevel blev katalysator for den proces, vi satte i gang.

Først holdt jeg møde med politimesteren, og vi fik etableret tæt kontakt til de lokale SSP-medarbejdere. Siden fulgte talløse møder med de omkringliggende kommuners skole- og socialforvaltninger. Og endelig en lang række møder på skolen, hvor vi satte fokus på holdninger og handlinger. Hvem er vi, hvad vil vi, hvad gør vi, når… blev de spørgsmål, som blev gennemdiskuteret. Ofte var den praktiske virkelighed i fokus, men den kan man ikke forholde sig til uden tydelige holdninger.

Første resultat blev en lille såkaldt “procedurehåndbog”, som gav regler for adfærd i bestemte situationer. Og disse regler blev vel at mærke overholdt.

I den virkelighed, vi befandt og befinder os i, er det fuldstændig afgørende, at en skoleledelse er tydelig og handlekraftig. Medarbejderne skal vide, at ledelsen er der, og at den bakker op. De skal vide, at ledelsen tør og vil træde i karakter, når det er nødvendigt. De skal vide, at ledelsen tør træffe beslutninger. Det betyder i praksis, at skolens regelsæt er helt tydeligt for eleverne. Vi måtte skrive ind i ordensreglerne, at “alle skal omgås med respekt og tolerance. Mobbende, råbende, truende eller aggressiv adfærd kan ikke accepteres”. I praksis bliver man udskrevet af skolen for den slags, og eleverne ved udmærket, at sådan er det.

Det kan selvfølgelig ikke stå alene. Det er nødvendigt, at ledelsen mere bredt overvejer, hvordan vi tager uddannelses- og opdragerrollen på os. Hvad er det, vi vil? Hvad er det for en skole, vi gerne vil skabe sammen med elever og medarbejdere? Det koster mange møder og megen debat, fordi det er meget vigtigt, at alle bakker op om det fælles koncept.

Opdragelse til demokrati

Vores skole tager udgangspunkt i en kritisk dannelsestradition, hvor begreber som demokrati, frisind, åbenhed, respekt og tolerance spiller en helt afgørende rolle. Det betyder, at der skal arbejdes meget med demokrati og samfund i undervisningen – hvilket falder helt naturligt på en erhvervsskole. Samtlige elever har samfundsfag som obligatorisk fag. Men derudover skal der tages initiativer sammen med eleverne til at skabe en frugtbar debat om kultur og politik gennem udvalg og arrangementer. Især folketingsvalg og EU-valg står altid højt på vores dagsorden, dels i timerne, dels ved særlige debatarrangementer, hvor vi inviterer enten ungdomspolitikere eller erfarne folketings- eller EU-politikere, opstillet i kredsen, til debatmøde. Det går sjældent stille for sig. Spændende er det også, når vi hvert år sender et par klasser af sted for at prøve både sproglige, faglige og politiske færdigheder af i EU-sammenhæng i det såkaldte Ungdomsparlament i Strassbourg. Det er virkelig en udfordring for et ungt menneske at skulle tale om politiske emner foran mere end hundrede unge fra andre EU-lande – og tilmed en god træning i at begå sig internationalt. Derudover har vi selvfølgelig løbende foredrag om politiske, økonomiske, erhvervsmæssige og kulturelle emner.

Skolens elevråd spiller en vigtig rolle her. Det er afgørende, at vi får det til at fungere hvert eneste skoleår. Derfor hjælper vi det gerne i gang og støtter de arrangementer, elevrådet sætter i værk, så godt vi kan. Dels fordi vi får en bedre skole, når ansvarlige elever tager initiativer og er med i beslutningsprocesserne, dels fordi disse processer er med til at forberede de unge til et ansvar i det demokratiske samfund. Det er således eleverne selv, der inden for visse givne rammer er ansvarlige for den meget populære fredagscafé.

Endelig har vi på grund af vores specielle etniske sammensætning oprettet et “tosproget udvalg”, som blandt andet arrangerer kulturdag med dans, musik, mad og en lang række faglige oplæg og debatter med fokus på forskellige nationaliteter og religioner.

Vores udgangspunkt betyder for eksempel, at vi har en pragmatisk holdning til bøn på skolen. Efter en forespørgsel fra en kollega på en anden ungdomsuddannelsesinstitution fandt jeg ud af, at Undervisningsministeriet hverken giver regler eller vejledning på området. Fire andre skoler, jeg spurgte, havde fire forskellige regelsæt. Vi har besluttet os for den pragmatiske holdning: Vi har intet bederum på skolen og har i øvrigt meget få elever, der spørger dertil. Men hvis enkelte elever under ramadanen trækker sig tilbage i et hjørne eller et tomt lokale for at bede, siger vi ikke noget til det. Så længe det er på det niveau, går det fint, men vi er naturligvis meget opmærksomme på, hvis nogle forsøger at tvinge andre til særlig religiøs adfærd. Det er set en enkelt gang, og det skrider vi ind over for. Næste år vil der stå i skolens ordensregler, at det ikke er tilladt at møde til undervisningen med tildækket ansigt, fordi undervisningen forudsætter dialog, og dialog forudsætter, at man kan se hinandens ansigt. Vi har ikke set elever i burka, men vi har gjort os klart, hvad vi vil mene om det, hvis det indtræffer.

Kvalitetsudvikling og vinderkultur

Vi har i skolens ledelse for en hel del år siden besluttet os for, at vi vil arbejde systematisk på, at skolen hele tiden bliver bedre. Det foregår på flere planer, men efter et nøje gennemtænkt koncept:

Skolen har gennem snart mange år deltaget i et fælles kvalitetsarbejde, hvor resultaterne af både elev- og medarbejderundersøgelser benchmarkes med syv andre skoler, samtidig med at også økonomien benchmarkes. Omdrejningspunktet er ikke selve målingerne, men det arbejde, der udføres efter målingerne.

Resultaterne bearbejdes på ledelsesniveau, på skoleniveau, på afdelingsniveau og ikke mindst på klasseniveau. Således fastsættes der indsatsområder af ledelsen, men også den enkelte klasse må forholde sig til, hvorfor det ser ud, som det gør, og deltage i arbejdet med at skabe en endnu bedre skole. Det giver løbende bedre resultater og først og fremmest en bedre skole. I en organisation som vores er der altid noget at arbejde med, så vi imødeser altid målingerne med stor spænding.

Derudover har vi bestemt os for, at skolen skal være udviklingsorienteret. Det betyder, at vi trods meget snævre økonomiske ressourcer prioriterer det højt altid at være på vej, fagligt såvel som pædagogisk.

Endelig arbejder vi med begrebet “vinderkultur”. Jeg møder mange, der mener, at vi driver skole i et “taberområde”. Og rigtigt er det da også, at en stor del af vores elever møder til deres uddannelse med ret mangelfulde forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, fordi de i stor udstrækning kommer fra uddannelsesfremmede miljøer. Men de skal som bekendt ud at klare sig i det samme samfund som alle andre unge. Derfor søger vi at skabe den nævnte vinderkultur. Vinderkultur vil sige, at alle stimuleres til at yde deres ypperste. Vi vil bidrage til, at vores unge alle sammen bliver livsduelige, aktive mennesker, der er klar til videre uddannelse eller klar til at få et godt job i dansk erhvervsliv, kort sagt klar til opgave og ansvar i vores fælles samfund. Derfor skal alle udvikle bedst mulige kompetencer, både fagligt, personligt og socialt.

Hos os er det positivt at være ambitiøs. Derfor prioriterer vi deltagelse i konkurrencer højt. Vores elever spiller fodbold på højt plan – og har fem år i træk vundet DM for handelsskoleelever. De deltager i virksomhedsspil, i det førnævnte Ungdomsparlament i EU og som det nyeste også i Young Enterprise, hvor vi allerede ved første deltagelse hjemførte en pris. Et led i konceptet er, at vi fejrer sejrene og roser eleverne meget. Der skal være fokus og synlighed på, at det kan lade sig gøre at “vinde guldet”.

Et led i konceptet er også, at vi sætter ressourcer af til, at skolen altid tager sig pæn og ordentlig ud. Vi skal alle kunne være stolte af vores skole, både medarbejdere og elever, og det duer ikke, hvis skolen ligner det, de unge ville kalde en “skodskole”.

Det hele skal medvirke til at skabe et aktivt læringsmiljø, som giver eleverne den forståelse, at det er vigtigt at tage en uddannelse uanset forudsætninger, og at vi alle har en mission på vores fælles skole og i vores fælles samfund. Det har for eksempel den virkning, at det ofte er eleverne selv, der kommer til ledelsen, når der er uindbudte gæster på skolen. Således prøver vi på at yde vores beskedne bidrag til at styrke både konkurrencekraft og sammenhængskraft i det danske samfund. Vi er glade for, når det lykkes, og glæder os over, hver gang vi sender et nyt kuld ud i det, man kalder for livet.

Denne side indgår i publikationen "Undervisning i demokrati - inspiration til grundskoler og ungdomsuddannelser"
© Undervisningsministeriet 2006