7 Nettodriftsudgifter til undervisning af børn med vidtgående handicap

På baggrund af de regnskabstal, som amterne indberetter til Danmarks Statistik vedrørende udgifter og indtægter til den vidtgående specialundervisning, er de samlede nettodriftsudgifter til området beregnet i Tabel 7.1. Det stigende antal elever, der er henvist til den vidtgående specialundervisning, har indtil år 2000 været afspejlet i stigende nettodriftsudgifterne for amterne til området.

Det store fald i nettoudgifterne, der ses fra 2000 til 2001, skyldes en ændring i det kommunale takstbeløb for elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen. I den tidligere udgave af denne publikation var nettoudgifterne opgjort i løbende priser og man så på budgetterne for 2002 og 2003. I denne udgave er nettoudgifterne opgjort i faste priser og det er amternes faktiske udgifter for 2002 og 2003 som er illustreret i Tabel 7.1.

Amtskommunernes nettoudgifter (i faste priser) er steget med 51 pct. i perioden 1992 – 2003. I samme periode steg elevtallet (1. – 10. klasse) med knap 56 pct. Grundet den ovennævnte ændring i det kommunale takstbeløb kan tallene for perioden 2001 til 2003 ikke sammenlignes direkte med resten af de opgjorte tal.

Man skal desuden være varsom med at sammenligne amternes nettoudgifter, da konteringspraksis kan være meget forskellig amterne imellem. Visse amter har f.eks. bogført en række fællesudgifter vedrørende voksne og børn på kontoen.

Tabel 7.1 Amternes nettoudgifter (2003 priser) for undervisning af børn med vidtgående handikap. (1000 kr.)

Kilde: Danmarks Statistik – Statistikbanken – Tabel 3.07

Note: Bemærk at nettoudgifterne i forrige udgave af denne publikation ”Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/92-2002/03” var opgjort i løbende priser. Desuden var nettoudgifterne for 2002 og 2003 også opgjort, men opgørelsen vedrørte da amternes budgetter. I denne publikation er det en opgørelse af faktiske nettoudgifter.

Note: Det bemærkes at nettoudgifterne for Roskilde Amt i 2003 i høj grad afviger fra opgørelsen i 2002. Tallet er udregnet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik – Statistikbanken – Tabel 3.07. Det bemærkes også, at udgiften i Vestsjællands Amt er mere end halveret fra 2002 til 2003.

Note: København og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune indtager en særstatus, da de varetager såvel de primær som amtskommunale opgaver ved den vidtgående specialundervisning.

¹ Tal før og efter 1997 er ikke sammenlignelige, idet amtet i 1998 overgik til nyt økonomisystem og nye konteringsmetoder. Nettodriftsudgifterne fra 1998-2000 anskues således at være korrekte.

² Nettoudgifterne for undervisning af børn med vidtgående handicap er endnu ikke tilgængelig for Bornholms Regionskommune.

Tabel 7.2 viser udviklingen i amternes nettodriftsudgifter med 1992=100. Det fremgår, at alle amter har haft betydelige fluktueringer i perioden. Indekset afspejler bl.a. det varierede antal af henviste elever til den vidtgående specialundervisning fra 1992 til 2000, mens tallene for 2001 til 2003 må betragtes separat grundet ændringen i det kommunale takstbeløb.

Tabel 7.2 Indekseret udvikling i amternes nettoudgifter (2003 priser) for undervisning af børn med vidtgående handikap (1992 = 100)

Note: Bemærk at nettoudgifterne i forrige udgave af denne publikation ”Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/92-2002/03” var opgjort i løbende priser. Desuden var nettoudgifterne for 2002 og 2003 også opgjort, men opgørelsen vedrørte da amternes budgetter. I denne publikation er det en opgørelse af faktiske nettoudgifter.

1 Tal for årene 1997-2003 er ikke taget med i frekvensberegningerne, da de ikke giver det rigtige billede af udviklingen.

2 Nettoudgifterne for undervisning af børn med vidtgående handicap er endnu ikke tilgængelige for Bornholms Regionskommune. Jf. Tabel 7.1.

Tabel 7.3 Nettoudgift (2003 priser) pr. elev. 1992 – 2003. I 1000 kr.

Kilde: Danmarks Statistik – Statistikbanken – Tabel 3.07

Note: Bemærk at nettoudgifterne i forrige udgave af denne publikation ”Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/92-2002/03” var opgjort i løbende priser. Desuden var nettoudgifterne for 2002 og 2003 også opgjort, men opgørelsen vedrørte da amternes budgetter. I denne publikation er det en opgørelse af faktiske nettoudgifter.

Note: Det bemærkes at nettoudgifterne for Roskilde Amt i 2003 i høj grad afviger fra opgørelsen i 2002. Tallet er udregnet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik – Statistikbanken – Tabel 3.07. Det bemærkes også, at udgiften i Vestsjællands Amt er mere end halveret fra 2002 til 2003.

Note: København og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune indtager en særstatus, da de varetager såvel de primær som amtskommunale opgaver ved den vidtgående specialundervisning.

¹ Tal før og efter 1997 er ikke sammenlignelige, idet amtet i 1998 overgik til nyt økonomisystem og nye konteringsmetoder. Nettodriftsudgifterne fra 1998-2000 anskues således at være korrekte.

² Nettoudgifterne for undervisning af børn med vidtgående handicap er endnu ikke tilgængelig for Bornholms Regionskommune.

Figur 7.1 Kommunernes nettoudgifter (1000 kr.) for undervisning af børn med vidtgående handikap. Efter år og 3.07 nettoudgift pct. andel af 3.01 nettoudgift. Opgjort i 2003 priser.

Figur 7.1 viser kommunernes samlede nettoudgifter (opgjort i 2003 priser) til undervisning af børn med vidtgående handicap (præsenteret i parentesen ved siden af det pågældende år). De samlede udgifter for de enkelte år er opdelt efter kommunernes nettoudgift til 3.07 (børn med vidtgående handicap) som pct. andel af nettoudgift til 3.01 (folkeskolen) for at illustrere ændringen i kommunernes udgiftsbyrde. Antallet af kommuner i de enkelte intervaller ses i Tabel 7.4. Sammenholdes Figur 7.1 med Tabel 7.4 ses det, at den samlede nettoudgift for kommunerne i 2003 er 1,913 mia. kr., hvoraf 0,458 mia. kr. betales af 29 kommuner som har en 3.07 nettoudgift der ligger på 2 – 3,9 pct. af 3.01 nettoudgiften.

Ud fra Figur 7.1 og Tabel 7.4 ses også, hvordan kommunernes udgifter udvikler sig efter taksomlægningen i år 2000. Før takstomlægningen udgjorde 3.07 nettoudgiften, for tyve kommuners vedkommende mindre end 1,9 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen. I 2001 var dette tal faldet til 8 kommuner og i 2003 havde kun 5 kommuner en nettougift til 3.07 som udgjorde under 2 pct. af kommunens samlede udgifter til folkeskolen. Ligeledes falder antallet af kommuner, hvor nettoudgiften til undervisning af børn med vidtgående handicap udgør mellem 2 og 3.9 pct. af kommunens samlede udgifter til folkeskolen.

Fra 2000 til 2003 er den samlede nettoudgift (3.07) for kommunerne steget med ca. 0,874 mia., hvilket skal ses i sammenhæng med takstomlægningen i 2000, der som følge af den ændrede opgavefordeling indebar en overførsel fra det amtslige til det kommunale bloktilskud. Fuldt indfaset, blev det amtslige bloktilskud således reduceret med 0,96 mia. kr. (opgjort i 2001 prisniveau), hvilket svare til 1,06 mia. kr. i 2003. Dette beløb var udtryk for omfanget af § 20.2 foranstaltninger mellem det gamle og det nye takstbeløb, som herved forventedes fremover at blive en kommunal opgave samt takstforøgelsen for de § 20.2 elever, der fortsat måtte forventes at forblive en amtslig opgave, nemlig de foranstaltninger der udgiftsmæssigt oversteg det nye takstbeløb.

Tabel 7.4 Antal kommuner inddelt efter 3.07 nettoudgift pct. andel af 3.01 nettoudgift

Kilde: Danmarks Statistik – Statistikbanken – (REG71, Tabel 3.07 og Tabel 3.01)

Denne side indgår i publikationen "Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/92 - 2003/04" som kapitel 7 af 7
© Undervisningsministeriet 2005