6. Undervisningen

6.1 Almen undervisning

Elever i folkeskolen kan henvises til undervisning i et valgfag eller tilbudsfag i ungdomsskolen, hvis undervisningen ikke kan gennemføres i folkeskolen på grund af f.eks. for få elever. Tilsvarende gælder, hvis der mangler lærerkræfter, lokaler eller udstyr til undervisningen.

De almene fag kan omfatte alle emner, hvori unge måtte ønske undervisning i deres fritid, og som er i overensstemmelse med ungdomsskolens formål. De dækker over holdundervisning, der udbydes under forskellige fagområder. Typisk er fagene præget af mere praktisk og hobbymæssige karakter, hvor man kan lære at sy, fremkalde film etc. Underviserne i de almene fag er ofte faguddannede og har kun en sporadisk tilknytning til ungdomsskolerne. De er typisk timelønnede. De almene fag udgør langt størstedelen af undervisningstimerne på ungdomsskolerne.

Samtlige ungdomsskoler har i skoleåret 2001/2002 elever i den almene undervisning.

Ifølge tabel 6.1 er tilslutningen til de almene fag på ungdomsskolerne de seneste år ikke ændret væsentligt. De almene fag har, fra 1998/1999 til 2001/2002, fastholdt en andel på cirka 50 pct. af ungdomsskolernes samlede virksomhed målt ved holdelever.

Fag som Natur og Sundhed, håndværksmæssige og kunstneriske fag, tiltrækker fortsat flest holdelever. Mere end 50 pct. af holdeleverne i de almene fag følger undervisning her.

Tabel 6.1 Antal holdelever ved de almene fag, 1998/99 til 2000/01

6.2 Anden undervisning

Områderne i Anden undervisningsvirksomhed er følgende:

Prøveforberedende fag
Specialundervisning
Heltidsundervisning
Indvandrerundervisning
Knallertundervisning.

Områderne er hovedsaglig lovgivningsbestemt, hvor ungdomsskolerne især er forpligtet til at oprette undervisning på følgende områder: den prøveforberedende undervisning samt special- og indvandrerundervisning.

Prøveforberedende fag

Prøveforberedende fag omfatter undervisning i fag, hvor de unge kan gå til Folkeskolens afgangsprøve (FSA) eller Folkeskolens 10. klasse prøve (FS10).

Undervisningen er tilrettelagt på enkeltfagsbasis og efter en plan, der sikrer, at kravene i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver opfyldes.

Specialundervisning

Specialundervisning tilbydes unge med fysiske eller psykiske handicap. Formålet er at afhjælpe og begrænse virkningerne af de unges handicap, eller at undervisningen tilrettelægges, så der tages hensyn til den enkeltes handicap.

Specialundervisningen kan tillige omfatte unge med særlige vanskeligheder og behov. Der er ikke fastsat nærmere regler for denne specialundervisning. Undervisningen er typisk rettet mod de elever, der har svært ved at følge med i læsning og matematik m.m.i folkeskolen. Undervisningen foregår på små hold.

Indvandrerundervisning

Indvandrerundervisning tilrettelægges for unge indvandrere, der har behov for undervisning i dansk sprog og danske samfundsforhold. Undervisningen skal tilbydes indvandrere, som ikke er fyldt 18 år og har opfyldt undervisningspligten.

Undervisningen skal bestå af undervisning i dansk sprog, dansk kultur og danske samfundsforhold. Undervisningen skal sætte unge indvandrere i stand til at benytte sig af samfundets almindelige undervisningstilbud.

En lovændring i december 2002 gav ungdomsskolen mulighed for også at undervise 18-25-årige udlændinge i dansk som andetsprog. Dette tiltag kan ikke aflæses i tallene fra skoleåret 2001/2002.

Færdselslære og knallertkørsel

Undervisningen i færdselslære og knallertkørsel sigter mod erhvervelse af knallertbevis.

Den obligatoriske knallertundervisning skal omfatte teoretisk og praktisk undervisning. Undervisningen skal give eleverne viden, færdigheder og holdninger, der sætter eleverne i stand til at færdes på knallert uden at blive offer for eller årsag til færdselsuheld.

Eleverne skal opnå sikkerhed i kørsel på knallert, i at bedømme trafiksituationer og i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv og andre.

Heltidsundervisning

Heltidsundervisning giver mulighed for, at elever kan opfylde undervisningspligten i ungdomsskolen efter folkeskolens 7. klassetrin. Tilladelsen til at opfylde undervisningspligten i ungdomsskoleregi træffes af folkeskolens leder, jf. folkeskolelovens §33, stk. 3.

Ungdomsskolens heltidsundervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og skal give eleverne de samme muligheder for en alsidig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen. Undervisningen er ikke bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin, fag, læseplaner, timeopdeling m.v.

Heltidsundervisning kan tillige tilbydes unge, der har opfyldt undervisningspligten, som et 10. eller 11. skoleår.

Heltidsundervisning i ungdomsskolen er et tilbud og alternativ til det traditionelle skolesystem for ofte skoletrætte unge mellem 14 og 18 år.

Tabel 6.2.1 giver, fordelt på amter, et billede af antallet af elever, der har valgt at aflægge folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens afgangsprøve i 10 kl. ved en ungdomsskole i prøveterminen maj/juni 2002. 987 elever valgte at aflægge prøve i skriftlig dansk ved en ungdomsskole i 2001/2002. Heraf aflagde 380 elever folkeskolens afgangsprøve og 607 elever aflagde afgangsprøven i 10 kl.

Af tabel 6.2.2 fremgår, at knallertundervisningen er det område inden for anden undervisning, som tiltrækker flest deltagere. Her går næsten 60 pct. af alle holddeltagere, som deltager i anden undervisning.

Det andet store områder med mange deltagere er specialundervisningen, der har en tilslutning på mere end 17 pct. Det prøveforberedende område dækker ca. 11 pct. af deltagerne, mens indvandrerundervisningen og heltidsundervisningen dækker hhv. 5,6 pct. og 6,4 pct. deltagerne.

Det er heltidsundervisningen, der med hensyn til aktivitet fylder mest. Her er brugt 496.536 timer ud af de ca. 678.556 timer, der i alt tegner sig for anden undervisningsvirksomhed. Her har hver elev i gennemsnit 219,5 timer, modsat knallertundervisningen, hvor hver deltager kun har 2,9 timer.

Der er forskel på, hvor mange holdelever de forskellige kommuner har inden for de enkelte fagområder. Københavns Kommune har det største antal af elever i specialundervisningen, mens Esbjerg Kommune har det største antal, når det gælder prøveforberedende undervisning

Herning Kommune har langt de fleste elever i indvandrerundervisningen. Knallertundervisningen, hvor der er flest deltagere på landsplan, findes stort set i alle kommuner. Her har de store kommuner som København, Århus og Odense mange deltagere.

Tabel 6.2.1 Elever der har aflagt folkeskolens afgangsprøve eller 10. klasses udvidede afgangsprøve i prøveterminen maj/juni 2002. Fordelt på amt og udvalgte fag.

Note: FSA = folkeskolens afgangsprøve. FS10 = folkeskolens 10. klasse prøve

En mere detaljeret opgørelse findes på Undervisningsministeriets websted på adressen http://www.uddannelsesstatistik.dk

Tabel 6.2.2 Elever, hold og timer fordelt efter undervisningsområde

Tabel 6.2.3 Kommuner med mere end 100 holdelever. Fordelt efter aktivitet

6.3 Andre ungdomsskoleaktiviteter

Andre ungdomsskoleaktiviteter er ofte projektbaseret undervisning og aktiviteter, der retter sig direkte mod unge, som ikke umiddelbart kan bruge tilbud fra de ordinære ungdomsuddannelser.

Således har det en årrække været muligt at følge eksempelvis dele af et produktionsskoleforløb på ungdomsskolerne. Endvidere er der indført den fri ungdomsuddannelse, brobygningsforløb o.l. i ungdomsskoleregi. Undervisningen varetages ofte her af uddannede med såvel faglig som pædagogisk baggrund.

10. klasseundervisning er den største gruppe og udgør mere end en tredjedel af timeforbruget, hvilket ses af tabel 6.3. Aktiviteter for indvandrere og tosprogede unge er et andet stort område.

Generelt er andelen af holdelever i anden virksomhed relativt stor og udgør 9,7 pct. af alle holdelever i den samlede ungdomsskolevirksomhed. Aktiviteten i timer udgør i 2001/2002 9,3 pct. af den samlede ungdomsskolevirksomhed.

Tabel 6.3 Elever og timer fordelt efter aktivitet

6.4 Klub

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed. Samlet er der er mere end 67.000 holddeltagere i landets ungdomsklubber

Klubber kan oprettes som et åbent såvel som lukket tilbud. Ved et åbent klubtilbud forstås, at klubben er åben for alle unge i og uden for ungdomsskolen. Tilsvarende indebærer et lukket tilbud, at det kun er elever, der deltager i ungdomsskolens øvrige aktiviteter, der har adgang til klubben

Der bruges omtrent det samme antal timer på klubber som inden for anden undervisningsvirksomhed, jf. afsnit 6.2. Klubberne er dermed det tredjestørste område under ungdomsskolernes virksomhed.

Tabel 6.4 Ungdomsklubberne

Denne side indgår i publikationen "Ungdomsskolen i tal 2001/2002" som kapitel 6 af 6
© Undervisningsministeriet 2005