|
|
Ungdomsskolen i tal 2001/2002- En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 2001/2002KolofonTitel: Ungdomsskolen i tal 2001/2002 Undertitel:En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 2001/2002 Noter:Publikationen indgår i Institutionsstyrelsens serie Tal om uddannelserne Indholdsfortegnelse2. Udvikling i aktivitet og udgifter
Kolofon
Forord og resuméForordUndervisningsministeriet har gennem mere end 50 år indsamlet statistik på ungdomsskoleområdet Publikationen "Ungdomsskolen i tal" udgives for fjerde gang som webpublikation. Udgaven indeholder en række oplysninger om skoler, aktiviteter, elever, personale og udgifter m.v. Oplysningerne er indsamlet af US-centret i Odense for Undervisningsministeriet og viser aktiviteter m.m. i skoleåret 2001/2002. For udvalgte aktiviteter vises tillige tidsserier. Publikationen findes alene på ministeriets websted. Figur A Historisk udvikling. Indeks (1980=100) [1]
Figur A viser den historiske udvikling i antal skoler, antal hold samt antal indmeldte elever. I 1941/42 blev der registreret 17 skoler med 851 elever. I 2001/2002 er der 296 skoler med 155.345 cpr-elever. ResuméTilgangen til ungdomsskolen har været stigende i perioden 1998/99-2001/02. Samlet har det været en stigning på 1,2 pct. i antallet af cpr-elever. Det øgede antal elever skal ses i forhold til, at elevgrundlaget i målgruppen i samme tidsrum er steget med ca. 6 pct.
1. IndledningDen første selvstændige lov om ungdomsskoler er fra 1942, og formålet var at tilgodese behovene for personlighedsskabende opdragelse og uddannelse især i forhold til ufaglærte unge. Det er først i 1954, at fritidsaspektet kommer ind i lovgivningen sammen med, at målgruppen blev udvidet til at gælde samtlige unge mellem 14 og 18 år. Fra 1991 er ungdomsskolen en del af folkeoplysningen. I den nuværende lov om ungdomsskoler fra 1993 med senere ændringer står bl.a.: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold. Tilbuddet skal stå åbent for kommunens unge mellem 14 og 18 år. Ungdomstilbuddet skal omfatte:
Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at tilbuddet skal omfatte:
Endvidere kan kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra folkeoplysningsudvalget beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed. Alle udgifter til ungdomsskolevirksomhed afholdes af kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter en årlig beløbsramme, inden for hvilken ungdomsskolebestyrelsen fastlægger ungdomsskolens indhold og omfang. En lovændring i december 2002 gav ungdomsskolen mulighed for også at undervise 18-25-årige udlændinge i dansk som andetsprog. En målgruppe der tidligere var henvist til sprogcentre. På den måde er ungdomsskolen yderligere med til at skabe basis for integration og forberede unge med anden etnisk baggrund end dansk til ungdomsuddannelse eller til beskæftigelse. Virkningen af lovændringen kan ikke ses ud af denne publikation, som vedrører skoleåret 2001/02. Tabel 1.1 Nøgletal. Aktivitet og udgifter fra 1998/1999 til 2001/2002
Kilde: http://www.statistikbanken.dk. Tabel REG71, Konto 3.76 – Ungdomsskolevirksomhed. 1Bemærk, at priserne er opgjort i faste priser. I tidligere udgaver af denne publikation var udgiften opgjort i løbende priser. Til omregning af faste priser benyttes Finansministeriets PL for den konto-plan, hvor ungdomsskolevirksomhed (3.76) hører under. Tabel 1.2 viser antallet af ungdomsskoler efter hvilke virksomhedsaktiviteter, de tilbyder. Den almene undervisning findes på alle 296 ungdomsskoler, hvor der i 2001/02 er registreret cpr-elever. Ungdomskostskolerne (2 stk.) indgår for anden gang i statistikken. Udover den almene undervisning er knallertundervisning og specialundervisningen de hyppigst forekommende aktiviteter og findes på henholdsvis 289 og 204 af landets ungdomsskoler. Prøveforberedende undervisning findes på 113 skoler. Dette antal er steget i forhold til 2000/01 efter at have været faldende siden 1995/1996. Selvom flere skoler oprettede virksomhedsaktiviteter inden for Den frie ungdomsuddannelse (FUU) og Kommunal ungdomsvejledning, blev der i 2000/01 registreret et fald, især i antallet af ungdomsskoler, der har kommunal ungdomsvejledning. Dette er nu vendt til en stigning på knap 20 pct. i 2001/02. Den største stigning, inden for virksomhedsaktiviteter, set i forhold til 2000/01 ses for hhv. 'Aktiviteter tilrettelagt for indvandrere/tosprogede' (28,2 pct.) og Vejledningsforløb (30 pct.). Tabel 1.2 Antal ungdomsskoler efter virksomhedsaktiviteter og skoleår
Note: Fuu står for "Den frie ungdomsuddannelse". Egu står for "Erhvervsgrunduddannelse", Antallet af skoler, der udbyder 11. klasses-undervisning og beskæftigelsesprojekter, har haft den relativt største tilbagegang med henholdsvis 50 pct. og 33 pct. Her skal det dog tages i betragtning, at ændringen absolut kun udgør en tilbagegang på henholdsvis 1 og 3 skoler. 2. Udvikling i aktivitet og udgifter2.1 AktivitetAktiviteten på ungdomsskolerne afspejler i høj grad, hvor store ungdomsårgangene generelt er. Ungdomsskoleelevernes aldersfordeling i de senere år viser, at gruppen af unge under 14 år bliver stadig større. Samme tendens viser sig i hele befolkningens aldersfordeling, hvor gruppen af unge under 14 år også er vokset de seneste år. Aktiviteten på ungdomsskolerne kan derfor forventes at stige, når ungdomsårgangene igen bliver større. Dette forudsætter naturligvis, at ungdomsskolerne kan fastholde den relativt store andel, på knapt 50 pct., af en ungdomsårgang, der har tilknytning til skolerne. Som det fremgår af figur 2.1, var der i skoleåret 2001/2002 i alt 155.345 cpr-elever og 362.560 holdelever. Der er sket en relativ lille ændring i cpr-elever set i forhold til skoleåret inden, hvor der var 154.380 cpr-elever, mens ændringen i holdelever er lidt større. Dette som følge af, at en cpr-elev kan følge flere hold. Andelen af en ungdomsårgang, der følger undervisning på en ungdomsskole, har ikke ændret sig nævneværdigt fra skoleåret 1994/1995 til 2001/2002, men har ligget nogenlunde stabilt på 44-46 pct. Figur 2.1 Udvikling i holdelever, cpr-elever og samlet antal unge mellem 14 og 19 år. 1994/1995 til 2001/2002.
Note: Forskellen på cpr-elever og holdelever er, at cpr-elever kun registreres én gang, selvom eleven kan have fulgt undervisning på flere hold. For holdelever gælder, at eleven registreres, hver gang vedkommende har fulgt undervisning på et hold, derfor er antallet af holdelever større end antallet af cpr-elever. 2.2 Udgifter til ungdomsskolenUdgifterne (målt i 1999 priser) til undervisningen er steget med ca. 5 pct. siden 1998/1999, mens antallet af holdelever og cpr-elever er steget med henholdsvis 12 og 1 pct. Denne udvikling betyder, at udgiften pr. cpr-elev er øget med ca. 4 pct., og udgiften pr. holdelev i skoleåret 2001/2002 er 6 pct. mindre end 1998/1999. Udgiften pr. elev kan påvirkes af ændringer i de samlede lønudgifter enten som følge af anden personalesammensætning eller som følge af ændringer i overenskomster. En årsag til ændring i de registrerede udgifter pr. cpr-elev og holdelev kan bl.a. findes i sammensætningen af ungdomsskolens tilbud og en ændring i de unges interesse for det pågældende tilbud. Tabel 2.1 Udviklingen i udgifter, cpr-elever og holdelever fra 1996/97 til 2001/2002
*Kilde: http://www.statistikbanken.dk. Tabel REG71, Konto 3.76 – Ungdomsskolevirksomhed. Note: I denne publikation er der anvendt et nyt prisindeks til beregning af faste priser, hvorfor tallene for udgifter, Udgift pr. cpr-elev samt Udgift pr. holdelev afviger en anelse fra tidligere udgaver af denne publikation. 2.3 Medarbejdere – UndervisereMedarbejdere Antallet af medarbejdere i ungdomsskolen udgør 13.945 i skoleåret 2001/2002, hvilket repræsenterer et fald på 30 personer sammenlignet med året inden. Knapt 90 pct. af medarbejderne i ungdomsskolen er timelønnede. Ansættelsesforhold I ungdomsskolen er andelen af fastansatte medarbejdere – tjenestemænd og månedslønnede – relativ lav og udgør 11,7 pct., hvilket er et svagt fald set i forhold til året før. At hovedparten af medarbejdere er ansat som timelønnede giver mulighed for stor fleksibilitet i udbuddet af aktiviteter. Fordelingen mellem de enkelte ansættelsesformer afhænger i vidt omfang af ungdomsskolens struktur. Uddannelsesbaggrund I skoleåret 2001/2002 havde ca. 42 pct. af underviserne på ungdomsskolerne en faglig baggrund, som fx tømrer, hvilket er en lille stigning i forhold til året forinden. Andelen af undervisere med en pædagogisk baggrund, som fx lærer, er faldet en anelse og udgør 34 pct. mod 35 pct. året før. Gruppen af medarbejdere, der har en erhvervsuddannelse plus en pædagogisk efteruddannelse, er ligeledes faldet efter at være nærmest konstant de to foregående år. Den andel af undervisere, hvor uddannelsesbaggrunden ikke er registreret, har varieret en del i den periode, der betragtes. Gruppen udgør nu 15,7 pct. mod 17,0 pct. året før. Det kan ikke udledes af datamaterialet, om årsagen hertil er en uensartet registrering af medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund eller er funderet i en reel ændring. Tabel 2.2 Medarbejdere, ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund
Note: 'Fagligt uddannet' er en underviser, der er faguddannet som fx. tømrer, snedker, fotograf e.l. Pædagogisk uddannet er en underviser, der har pædagogisk baggrund, og som er uddannet på seminarium fx fritidspædagog, folkeskolelærere e.l. Både pædagogisk og fagligt uddannet er undervisere med erhvervsuddannelse og pædagogisk efteruddannelse. 3. SkolerneDer er i alt 296 ungdomsskoler [2] fordelt på landets 275 kommuner, dvs. at nogle kommuner har mere end én ungdomsskole. I figur 3.1 vises skolerne efter størrelse, dvs. antal cpr-elever. Det fremgår, at der for de tre skoleår, der betragtes, findes flest skoler i de to intervaller 200 – 299 og 300 – 399, hvilket i 2000/2001 svarer til 126 skoler og 115 skoler i 2001/2002. 26 pct. af ungdomsskoleeleverne i 2001/2002 findes i skoler med under 400 elever. Året forinden var dette tal 28 pct.. Den gennemsnitlige skolestørrelse er siden 1998/99 steget fra 508 cpr-elever til 525 cpr-elever i 2001/2002. Dette relative høje gennemsnitstal skal ses i sammenhæng med de meget store skolestørrelser i Københavnsområdet. Ungdomsskolernes størrelse afhænger naturligvis i vidt omfang af, hvor stor kommunen er, herunder hvor stor aldersgruppen af unge mellem 14 og 19 år er. De største ungdomsskoler findes i landets større kommuner som København, Ålborg og Odense. Dette selvom der i Odense Kommune findes seks ungdomsskoler. Århus Kommune har valgt en struktur med 8 ungdomsskoler, og disse figurerer derfor ikke blandt de største skoler. Ålborg Kommune har kun én ungdomsskole. Dækningsprocent Dækningsprocenten er et udtryk for, hvor mange unge i aldersgruppen 14- til 17-årige, der har tilknytning til ungdomsskolen. På landsplan er dækningsprocenten i gennemsnit ca. 48 pct., hvilket er et lille fald i forhold til året forinden, hvor var den på ca. 49 pct. På kommuneniveau varierer dækningsprocenten kraftigt, jf. Fig. 3.2. I langt den største del af kommunerne (194) har ungdomsskolerne en dækningsprocent på mellem 33 og 66 pct., hvilket betyder, at mellem hver tredje og op til ca. 7 ud af 10 af alle 14- til 17-årige i kommunen deltager i ungdomsskolens aktiviteter. I hovedstadsområdet er dækningsprocenten ofte under 40 pct., mens den i kommuner vest for Storebælt ligger væsentlig højere. De største og mindste ungdomsskoler Hanstholm Ungdomsskole er landets mindste ungdomsskole med 24 cpr-elever, jf. tabel 3.1. I Hanstholm Kommune er der 450 unge i alderen 14 til 19, hvilket giver en dækningsprocent på ca. 5 pct. Tranekær Ungdomsskole, der er den næstmindste målt på cpr-elever (71), har en dækningsprocent på 32,4 pct. Københavns Ungdomsskole er med 6.867 cpr-elever absolut landets største ungdomsskole. Her er mere end 1/3 af de relevante årgange tilknyttet ungdomsskolen. Figur 3.1 Ungdomsskolernes størrelse fordelt efter antal cpr-elever
Figur 3.2 Dækningsprocenten for 14- til 17-årige i kommunerne. 1999/2000 – 2001/02.
Note: I 2001/02 havde 143 ud af 296 skoler, deltagere fra en anden kommune. I 2000/01 var dette tal 206 skoler ud af 303. Tabel 3.1 De fem (seks) mindste og fem største ungdomsskoler
Note: Dalum og Korsløkke ungdomsskoler ligger begge i Odense Kommune. Data fra Ålborg Ungdomsskole er fra 2000/01. 4. EleverneDe yngste elever i ungdomsskolerne kan være helt ned til 10-11 år, mens de ældste er op til 19-20 år. For at elever under 14 år og over 18 år kan deltage, forudsætter det en beslutning i kommunalbestyrelsen [3]. Langt størstedelen af eleverne, 68,53 pct., er mellem 14 og 17 år. Denne andel har varieret en del og er samlet faldet med ca. 6 pct. point siden 1995/1996 (Figur 4.1). I ungdomsskolerne er andelen af unge under 14 år øget de seneste år, dog med et lille fald i 2000/01 i forhold til 1999/00. Gruppen udgjorde 23,15 pct. i 2001/2002 mod 15,0 pct. i skoleåret 1995/1996. Den samlede gruppe af unge mellem 11 og 13 år er steget med over 5 pct. point, jf. figur 4.2. Dermed afspejler alderssammensætningen i de to yngste aldersgrupper på ungdomsskolerne ganske udmærket den generelle aldersfordeling blandt unge i Danmark. Andelen af unge i ungdomsskolerne, der er over 18 år, har været faldende hele perioden igennem og ligger i 2001/02 ca. 2 pct. point under andelen i skoleåret 1995/96, jf. figur 4.1 Dette afspejler ikke den totale aldersfordeling i samme grad, som det var tilfældet med gruppen af unge mellem 11 og 13 år, idet det samlede antal af unge på 19 år i perioden er faldet med ca. 4 pct. point. Figur 4.1 Elevernes aldersfordeling. 1995/1996 – 2001/2002
Figur 4.2 Aldersfordelingen af alle unge 11 - 19 år. 1995/1996 til 2001/2002
5. Den regionale fordelingDen regionale fordeling af ungdomsskoleelever er i vidt omfang identisk med amternes størrelser. Langt de fleste elever bor i de større amter og kommuner. Århus og Odense kommuner og Københavns Amt har de fleste elever og Bornholms Amt de færreste Skolestørrelse Den gennemsnitlige skolestørrelse er på 525 cpr-elever. Den største ungdomsskole findes i hovedstadskommunen, mens de mindste ungdomsskoler ligger i Viborg Amt og Fyns Amt. Århus og Vejle amter har i gennemsnit flest ungdomsskoler pr. kommune. Cpr-elever Ungdomsskolerne i Århus Amt har 13,5 pct. af samtlige landets cpr-elever, mens skolerne i Fyns Amt på 2. pladsen har 11,2 pct. af samtlige elever, jf. tabel 5.1. Københavns Kommune har 4,4 pct. af cpr-eleverne. Aktiviteter pr. cpr-elev På landsplan følger de 155.345 cpr-elever i gennemsnit 2.30 aktivitet. Antallet af aktiviteter, som en cpr-elev følger, er størst i Fyns Amt, hvor en cpr-elev i gennemsnit følger 3,0 aktiviteter. I den anden ende af skalaen ligger Københavns Kommune, hvor en elev i gennemsnit kun vælger at deltage i 1,4 aktiviteter. Holdelever Århus Amt har også de fleste holdelever med 13,7 pct. af det samlede antal. Københavns Amt er med 10,7 pct. på 2. pladsen. I den anden ende af skalaen ligger Frederiksberg Kommune og Bornholms Amt med henholdsvis 1,0 pct. og 1,3 pct. af ungdomsskolens samlede holdelevtal. Tabel 5.1 Cpr-elever og holdelever fordelt efter amt
Elevalder Den regionale fordeling af aldersgrupperne veksler til en vis grad, således at Frederiksborg Amt relativt set har den største andel af elever under 14 år, mens Vejle Amt har den mindste andel af helt unge. Frederiksberg Kommune og Storstrøms Amt har den største andel af unge over 18 år, mens Sønderjylland og Roskilde Amter har den mindste, jf. tabel 5.2. Opdeles alle unge (fra 11 til 19 år) i grupperne: under 14 år, 14-17 år og 18 år og derover, er den største aldersgruppe på landsplan de 14- til 17-årige, som også er ungdomsskolens primære målgruppe. Denne gruppe er forholdsmæssig størst i Vejle Amt og mindst i Frederiksborg Amt. Tabel 5.2 Elevernes alder fordelt efter amt
6. Undervisningen6.1 Almen undervisningElever i folkeskolen kan henvises til undervisning i et valgfag eller tilbudsfag i ungdomsskolen, hvis undervisningen ikke kan gennemføres i folkeskolen på grund af f.eks. for få elever. Tilsvarende gælder, hvis der mangler lærerkræfter, lokaler eller udstyr til undervisningen. De almene fag kan omfatte alle emner, hvori unge måtte ønske undervisning i deres fritid, og som er i overensstemmelse med ungdomsskolens formål. De dækker over holdundervisning, der udbydes under forskellige fagområder. Typisk er fagene præget af mere praktisk og hobbymæssige karakter, hvor man kan lære at sy, fremkalde film etc. Underviserne i de almene fag er ofte faguddannede og har kun en sporadisk tilknytning til ungdomsskolerne. De er typisk timelønnede. De almene fag udgør langt størstedelen af undervisningstimerne på ungdomsskolerne. Samtlige ungdomsskoler har i skoleåret 2001/2002 elever i den almene undervisning. Ifølge tabel 6.1 er tilslutningen til de almene fag på ungdomsskolerne de seneste år ikke ændret væsentligt. De almene fag har, fra 1998/1999 til 2001/2002, fastholdt en andel på cirka 50 pct. af ungdomsskolernes samlede virksomhed målt ved holdelever. Fag som Natur og Sundhed, håndværksmæssige og kunstneriske fag, tiltrækker fortsat flest holdelever. Mere end 50 pct. af holdeleverne i de almene fag følger undervisning her. Tabel 6.1 Antal holdelever ved de almene fag, 1998/99 til 2000/01
6.2 Anden undervisningOmråderne i Anden undervisningsvirksomhed er følgende: Prøveforberedende fag Områderne er hovedsaglig lovgivningsbestemt, hvor ungdomsskolerne især er forpligtet til at oprette undervisning på følgende områder: den prøveforberedende undervisning samt special- og indvandrerundervisning. Prøveforberedende fag Prøveforberedende fag omfatter undervisning i fag, hvor de unge kan gå til Folkeskolens afgangsprøve (FSA) eller Folkeskolens 10. klasse prøve (FS10). Undervisningen er tilrettelagt på enkeltfagsbasis og efter en plan, der sikrer, at kravene i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver opfyldes. Specialundervisning Specialundervisning tilbydes unge med fysiske eller psykiske handicap. Formålet er at afhjælpe og begrænse virkningerne af de unges handicap, eller at undervisningen tilrettelægges, så der tages hensyn til den enkeltes handicap. Specialundervisningen kan tillige omfatte unge med særlige vanskeligheder og behov. Der er ikke fastsat nærmere regler for denne specialundervisning. Undervisningen er typisk rettet mod de elever, der har svært ved at følge med i læsning og matematik m.m.i folkeskolen. Undervisningen foregår på små hold. Indvandrerundervisning Indvandrerundervisning tilrettelægges for unge indvandrere, der har behov for undervisning i dansk sprog og danske samfundsforhold. Undervisningen skal tilbydes indvandrere, som ikke er fyldt 18 år og har opfyldt undervisningspligten. Undervisningen skal bestå af undervisning i dansk sprog, dansk kultur og danske samfundsforhold. Undervisningen skal sætte unge indvandrere i stand til at benytte sig af samfundets almindelige undervisningstilbud. En lovændring i december 2002 gav ungdomsskolen mulighed for også at undervise 18-25-årige udlændinge i dansk som andetsprog. Dette tiltag kan ikke aflæses i tallene fra skoleåret 2001/2002. Færdselslære og knallertkørsel Undervisningen i færdselslære og knallertkørsel sigter mod erhvervelse af knallertbevis. Den obligatoriske knallertundervisning skal omfatte teoretisk og praktisk undervisning. Undervisningen skal give eleverne viden, færdigheder og holdninger, der sætter eleverne i stand til at færdes på knallert uden at blive offer for eller årsag til færdselsuheld. Eleverne skal opnå sikkerhed i kørsel på knallert, i at bedømme trafiksituationer og i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv og andre. Heltidsundervisning Heltidsundervisning giver mulighed for, at elever kan opfylde undervisningspligten i ungdomsskolen efter folkeskolens 7. klassetrin. Tilladelsen til at opfylde undervisningspligten i ungdomsskoleregi træffes af folkeskolens leder, jf. folkeskolelovens §33, stk. 3. Ungdomsskolens heltidsundervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og skal give eleverne de samme muligheder for en alsidig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen. Undervisningen er ikke bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin, fag, læseplaner, timeopdeling m.v. Heltidsundervisning kan tillige tilbydes unge, der har opfyldt undervisningspligten, som et 10. eller 11. skoleår. Heltidsundervisning i ungdomsskolen er et tilbud og alternativ til det traditionelle skolesystem for ofte skoletrætte unge mellem 14 og 18 år. Tabel 6.2.1 giver, fordelt på amter, et billede af antallet af elever, der har valgt at aflægge folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens afgangsprøve i 10 kl. ved en ungdomsskole i prøveterminen maj/juni 2002. 987 elever valgte at aflægge prøve i skriftlig dansk ved en ungdomsskole i 2001/2002. Heraf aflagde 380 elever folkeskolens afgangsprøve og 607 elever aflagde afgangsprøven i 10 kl. Af tabel 6.2.2 fremgår, at knallertundervisningen er det område inden for anden undervisning, som tiltrækker flest deltagere. Her går næsten 60 pct. af alle holddeltagere, som deltager i anden undervisning. Det andet store områder med mange deltagere er specialundervisningen, der har en tilslutning på mere end 17 pct. Det prøveforberedende område dækker ca. 11 pct. af deltagerne, mens indvandrerundervisningen og heltidsundervisningen dækker hhv. 5,6 pct. og 6,4 pct. deltagerne. Det er heltidsundervisningen, der med hensyn til aktivitet fylder mest. Her er brugt 496.536 timer ud af de ca. 678.556 timer, der i alt tegner sig for anden undervisningsvirksomhed. Her har hver elev i gennemsnit 219,5 timer, modsat knallertundervisningen, hvor hver deltager kun har 2,9 timer. Der er forskel på, hvor mange holdelever de forskellige kommuner har inden for de enkelte fagområder. Københavns Kommune har det største antal af elever i specialundervisningen, mens Esbjerg Kommune har det største antal, når det gælder prøveforberedende undervisning Herning Kommune har langt de fleste elever i indvandrerundervisningen. Knallertundervisningen, hvor der er flest deltagere på landsplan, findes stort set i alle kommuner. Her har de store kommuner som København, Århus og Odense mange deltagere. Tabel 6.2.1 Elever der har aflagt folkeskolens afgangsprøve eller 10. klasses udvidede afgangsprøve i prøveterminen maj/juni 2002. Fordelt på amt og udvalgte fag.
Note: FSA = folkeskolens afgangsprøve. FS10 = folkeskolens 10. klasse prøve En mere detaljeret opgørelse findes på Undervisningsministeriets websted på adressen http://www.uddannelsesstatistik.dk Tabel 6.2.2 Elever, hold og timer fordelt efter undervisningsområde
Tabel 6.2.3 Kommuner med mere end 100 holdelever. Fordelt efter aktivitet
6.3 Andre ungdomsskoleaktiviteterAndre ungdomsskoleaktiviteter er ofte projektbaseret undervisning og aktiviteter, der retter sig direkte mod unge, som ikke umiddelbart kan bruge tilbud fra de ordinære ungdomsuddannelser. Således har det en årrække været muligt at følge eksempelvis dele af et produktionsskoleforløb på ungdomsskolerne. Endvidere er der indført den fri ungdomsuddannelse, brobygningsforløb o.l. i ungdomsskoleregi. Undervisningen varetages ofte her af uddannede med såvel faglig som pædagogisk baggrund. 10. klasseundervisning er den største gruppe og udgør mere end en tredjedel af timeforbruget, hvilket ses af tabel 6.3. Aktiviteter for indvandrere og tosprogede unge er et andet stort område. Generelt er andelen af holdelever i anden virksomhed relativt stor og udgør 9,7 pct. af alle holdelever i den samlede ungdomsskolevirksomhed. Aktiviteten i timer udgør i 2001/2002 9,3 pct. af den samlede ungdomsskolevirksomhed. Tabel 6.3 Elever og timer fordelt efter aktivitet
6.4 KlubKommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed. Samlet er der er mere end 67.000 holddeltagere i landets ungdomsklubber Klubber kan oprettes som et åbent såvel som lukket tilbud. Ved et åbent klubtilbud forstås, at klubben er åben for alle unge i og uden for ungdomsskolen. Tilsvarende indebærer et lukket tilbud, at det kun er elever, der deltager i ungdomsskolens øvrige aktiviteter, der har adgang til klubben Der bruges omtrent det samme antal timer på klubber som inden for anden undervisningsvirksomhed, jf. afsnit 6.2. Klubberne er dermed det tredjestørste område under ungdomsskolernes virksomhed. Tabel 6.4 Ungdomsklubberne
Fodnoter[1] I 1958 havde Danmark 25 amtskommuner, 1388 primærkommuner, hvoraf 88 var købstæder. I 1960'erne skete en del frivillige kommunesammenlægninger. Den 1. april 1970 blev 1100 kommuner reduceret til 277 primærkommuner (senere 275) og 14 amtskommuner. [2] Inklusive 2 ungdomskostskoler (Handbjerghus Ungdomskostskole og Taarupgaard Ungdomskostskole) [3] Med en lovændring i december 2002 blev der åbnet for, at ungdomsskolen nu har mulighed for også at undervise 18-25-årige udlændinge i dansk som andetsprog, en målgruppe der tidligere var henvist til sprogcentre.
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Til sidens top |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Denne side indgår i publikationen "Ungdomsskolen i tal 2001/2002" som hele
publikationen