Styringsanalysen – analyse af uddannelsesområdets styringssystem - Bilag 4: Forslag til fremtidig sammensætning og udpegning af bestyrelserne på de enkelte institutionsområder

Bilag 4: Forslag til fremtidig sammensætning og udpegning af bestyrelserne på de enkelte institutionsområder

Med dette bilag fremlægges forslag til en fremtidig sammensætning af bestyrelserne for gymnasier og hf-kurser, VUC, SOSU-skoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse og for CVU-/MVU-institutioner. Disse forslag er lavet med udgangspunkt i de generelle anbefalinger, som er beskrevet ovenfor, herunder, at hvor der ikke er særlige forhold, som tilsiger det, bør der tilstræbes ensartede regler for ensartede forhold for de forskellige områders vedkommende, idet en standardisering på tværs af de forskellige institutionsområder vurderes at være formålstjenlig.

Det bemærkes, at udnævnelsen af medlemmer ved selvsupplering skal ske i overensstemmelse med den formulerede kompetenceprofil, samt at disse medlemmer højst kan sidde to perioder.

A. Gymnasier og hf

Bestyrelserne for gymnasier og hf-kurser er bundet af aftalen om en strukturreform og lovgrundlaget herom samt regeringens tilsagn, for så vidt angår nogle af bestyrelsesmedlemmerne.

Det forudsættes, da de to institutionsformer ligger så tæt op ad hinanden i målgruppe og uddannelsesområde, at det vil være relevant at udforme reglerne om bestyrelser ens for de to institutionsformer.

Med udgangspunkt i aftalen om en strukturreform, Lov nr. 590 af 24. juni 2005 (L106 som vedtaget), de tilsagn, regeringen har givet under L 106's behandling i Folketinget og Pluss' anbefalinger kan en model for de kommende bestyrelser for gymnasier og hfkurser være følgende:

Et medlem, som udpeges af en eller flere kommunalbestyrelser i forening.

Dette medlemskab er forudsat i aftalen om en strukturreform og skal sikre en lokal repræsentation. Da det bør sikres, at hele institutionens opland dækkes af denne udpegning, vil det være hensigtsmæssigt, at mere end én kommune er med til at udpege medlemmet, såfremt institutionens opland strækker sig ud over kommunegrænsen. Udpegningsretten bør normalt ikke strækkes ud over institutionens opland, og det vil derfor ikke være sædvanligt, at alle kommunerne i regionen eller kommuneforeningen tillægges udpegningsret.

Et medlem, som udpeges af regionsrådet.

Dette medlemskab er forudsat i aftalen om en strukturreform og skal sikre en regional repræsentation. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt, at regionerne repræsenteres i bestyrelserne, når man tager regionernes koordinerende rolle i betragtning.

Et medlem fra den videregående uddannelsessektor.

Dette medlem sikrer en aftagerinteresse i bestyrelsen, der kan sikre sammenhængen med det videregående uddannelsessystem. Det vil være relevant i forhold til udvikling af institutionens profil og kvalitetssikring af uddannelsen. Det vil være hensigtsmæssigt af hensyn til at sikre etablering af samarbejder mellem institutionen og aftagerne i regionen, hvis der fortrinsvis sker udpegning af repræsentanter fra regionen. Såfremt der konkret kan påpeges væsentlige fordele ved udpegning af en repræsentant uden for regionen, vil dette også kunne ske. Der vil både kunne være tale om ledere, bestyrelsesmedlemmer eller andre fra den videregående uddannelsessektor. Det anbefales, at medlemmet udpeges af bestyrelsen ved selvsupplering.

Et medlem fra grundskolesektoren i institutionens opland.

Dette medlem skal sikre en leverandørinteresse samt en sammenhæng i uddannelsessystemet, således at der sikres et samarbejde mellem institutionen og grundskolerne i oplandet. Der vil som oftest være tale om en repræsentant for skolerne i én eller flere kommuner, alt afhængig af institutionens naturlige opland. Hensynet, til at der skal være tale om en leverandørinteresse, betyder, at det ikke vil være muligt at udpege forældre fra skolebestyrelsen. Det anbefales, at medlemmet udpeges af bestyrelsen ved selvsupplering.

Et medlem fra erhvervslivet i lokalområdet/regionen.

Dette medlem sikrer, at der er kompetencer i forhold til selveje og økonomi, ligesom det vil sikre en tilknytning til det omkringliggende arbejdsmarked. Lokalområdet må fortolkes bredt, idet også regionsrådets repræsentant i strukturaftalen anses for en repræsentant fra lokalområdet. Det anbefales, at medlemmet udpeges af bestyrelsen ved selvsupplering.

To medlemmer, som udpeges af institutionens medarbejdere, og hvoraf den ene har stemmeret.

For at sikre medinddragelse af medarbejderne skal det ene medlem have stemmeret på lige fod med bestyrelsens øvrige medlemmer. Dette vil dog forudsætte en ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, idet ministeriet i aftalen om en strukturreform er bundet til at give medarbejderne på gymnasier og hf-kurser samme vilkår som medarbejdere på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Der skal således være sammenfald mellem bestyrelseskonstruktioner på disse områder.

Elev-/kursistrådet udpeger to medlemmer, hvoraf den ene har stemmeret.

Antallet fremgår af ændringsforslaget til L 106 og er begrundet i en sikring af kontinuiteten i elevrepræsentationen. Elever under 18 år kan ikke tillægges stemmeret i bestyrelsen.

Udover disse medlemmer vil der være mulighed for at udpege et til to yderligere medlemmer med nedenstående kompetencer. Disse er gjort valgfrie, idet de særlige kompetencer, som her er opstillet, kan være dækket af andre bestyrelsesmedlemmer:

Bestyrelsen kan få mulighed for at udpege et medlem repræsenterende lokale eller landsdækkende foreninger for ledere eller bestyrelser for regulerede selvejende institutioner eller eventuelt frie gymnasier og hf-kurser.

Medlemmet kan sikre, at der i bestyrelsen er kompetencer i forhold til at sikre kvalitet i uddannelsen, kendskab til selvejet og institutionsledelse. Det anbefales, at medlemmet udpeges af bestyrelsen ved selvsupplering.

Med formuleringen “regulerede selvejende institutioner” sigtes både til de statsligt selvejende institutioner, erhvervsskoler, CVU'er og enkeltstående MVU- institutioner. Herudover er medtaget de frie gymnasier og hf-kurser, idet de også kan have relevante kompetencer i forhold til selveje og kvalitetssikring af uddannelsen. Det kræver lovændring, såfremt det skal være muligt at sidde i bestyrelsen for flere institutioner inden for samme institutionsform.

Bestyrelsen kan få mulighed for at udpege en person med særlige kompetencer som medlem af bestyrelsen ud over de oven for nævnte medlemmer. Medlemmet skal sikre bestyrelsen en gennemslagskraft udadtil og således fungere som en ambassadør/ kontaktformidler/isbryder i forhold til eksterne kontakter.

Forslaget resulterer i en bestyrelse på syv til ni medlemmer med stemmeret. Herudover tilforordnes en medarbejder og en elev. Størrelsen beror på, om bestyrelsen benytter muligheden for at udpege en repræsentant fra institutionslederforeningerne og en person med særlig kompetence.

B. VUC

I modsætning til det almene gymnasium og hf indeholder strukturaftalen ikke nogle tilkendegivelser med hensyn til bestyrelsesmodellen for VUC'erne.

Hvad angår de tilsagn, som er givet i forbindelse med behandlingen af L 106 i Folketinget med hensyn til sagkundskaben vedrørende voksenpædagogisk miljø i bestyrelsen, skal det nævnes, at det alene omhandler den situation, hvor et VUC lægges sammen med en anden institutionstype. Dette har som forudsætning, at den voksenpædagogiske sagkundskab generelt er til stede på VUC'er.

VUC'erne har hidtil haft en centerbestyrelse. Sammensætningen af bestyrelsen er reguleret i §§ 2-3 i bekendtgørelsen om voksenuddannelsescentre, som er udstedt med hjemmel i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre. Sammensætningen omfatter bl.a. repræsentanter fra amtskommunen, kommunen, arbejdsmarkedets parter, medarbejdere og kursister.

Med udgangspunkt i de overvejelser, forligspartierne bag strukturreformen har gjort sig på gymnasie- og hf-området, de tilsagn, som er givet under behandlingen af L 106 i Folketinget og Pluss' anbefalinger kan en ny model for bestyrelsessammensætningen for et VUC være følgende:

Et medlem, som udpeges af en eller flere kommunalbestyrelser i forening.

Hermed opnås en lokal repræsentation. Det skal sikres, at hele institutionens opland dækkes af denne udpegning, og det vil derfor være hensigtsmæssigt, at mere end én kommune er med til at udpege medlemmet, såfremt institutionens opland strækker sig ud over kommunegrænsen. Udpegningsretten bør ikke strækkes ud over institutionens opland, og det vil derfor ikke være sædvanligt, at alle kommunerne i regionen eller kommuneforeningen tillægges udpegningsret.

Et medlem, som udpeges af regionsrådet.

Hermed opnås en regional repræsentation. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt, at regionerne repræsenteres i bestyrelserne, regionernes koordinerende rolle taget i betragtning.

Et medlem fra den videregående uddannelsessektor, hvis institutionen udbyder hf eller stx som studieforberedende enkeltfagsundervisning eller studenterkursus.

Dette sikrer en aftagerinteresse i bestyrelsen, der kan sikre sammenhængen med det videregående uddannelsessystem. Det vil være relevant i forhold til udvikling af institutionens profil og kvalitetssikring af uddannelsen. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis der fortrinsvis sker udpegning af repræsentanter fra regionen af hensyn til at sikre etablering af samarbejder mellem institutionen og aftagerne i regionen. Såfremt der konkret kan påpeges væsentlige fordele ved udpegning af en repræsentant uden for regionen, vil dette også kunne ske. Der kan være tale om ledere, bestyrelsesmedlemmer eller andre fra den videregående uddannelsessektor. Det anbefales, at medlemmet udpeges af bestyrelsen ved selvsupplering.

Et medlem fra erhvervsskolesektoren.

Medlemmet sikrer en kompetence i bestyrelsen, der kan varetage den uddannelsesmæssige sammenhæng med bl.a. AMU og erhvervsuddannelserne. Det vil også være relevant i forhold til udvikling af institutionens profil og kvalitetssikring af uddannelserne. Det vil umiddelbart være mest hensigtsmæssigt, hvis der fortrinsvis sker udpegning af repræsentanter fra regionen af hensyn til at sikre etablering af samarbejder mellem institutionen og aftagerne i regionen, herunder etablering af driftsoverenskomster. Der kan være tale om ledere, bestyrelsesmedlemmer eller andre fra AMU- og/ eller erhvervsskolesektoren. Det anbefales, at medlemmet udpeges af bestyrelsen ved selvsupplering.

Et medlem fra erhvervslivet i lokalområdet/regionen.

Medlemmet sikrer, at der er kompetencer i forhold til selveje og økonomi, ligesom det vil sikre en tilknytning til det omkringliggende arbejdsmarked. Lokalområdet må fortolkes bredt, idet også regionsrådets repræsentant i strukturaftalen anses for en repræsentant fra lokalområdet. Det anbefales, at medlemmet udpeges af bestyrelsen ved selvsupplering.

To medlemmer, som er udpeget af medarbejderne, og hvoraf den ene har stemmeret.

For at sikre medinddragelse af medarbejderne skal det ene medlem have stemmeret på lige fod med bestyrelsens øvrige medlemmer.

Eleverne/kursisterne udpeger to medlemmer, hvoraf den ene har stemmeret.

Det ene medlem skal have stemmeret på lige fod med bestyrelsens øvrige medlemmer. Hvad angår kursistrepræsentationen er der i forbindelse med behandlingen af L 106 givet tilsagn om, at elev- /kursistrådet udpeger repræsentanterne for kursistrådet.

Bestyrelsen kan få mulighed for at udpege et medlem repræsenterende lokale eller landsdækkende foreninger for ledere eller bestyrelser for regulerede selvejende institutioner eller frie gymnasier og hf-kurser.

Med formuleringen “regulerede selvejende institutioner” sigtes både til de statsligt selvejende institutioner, til erhvervsskolerne, CVU'er og enkeltstående MVU-institutioner. Herudover er medtaget de frie gymnasier og hf-kurser, idet de også kan have relevante kompetencer i forhold til selveje og kvalitetssikring af uddannelserne. Det kræver lovændring, såfremt det skal være muligt at sidde i bestyrelsen for flere institutioner inden for samme institutionsform.

Bestyrelsen kan få mulighed for at udpege en person med særlige kompetencer som medlem af bestyrelsen ud over de oven for nævnte medlemmer.

Medlemmet skal sikre bestyrelsen en gennemslagskraft udadtil og således fungere som en ambassadør/kontaktformidler/isbryder i forhold til eksterne kontakter.

Forslaget resulterer i en bestyrelse på syv til ni medlemmer. Herudover tilforordnes en medarbejder og en elev. Størrelsen beror på, om bestyrelsen benytter muligheden for at udpege en repræsentant fra institutionslederforeningerne og en person med særlig kompetence.

C. SOSU-skoler

I modsætningen til det almene gymnasium og hf indeholder strukturaftalen ikke nogle tilkendegivelser med hensyn til bestyrelsesmodellen på SOSU-området.

SOSU-skolerne er imidlertid omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det indebærer, at de som udgangspunkt er omfattet af bestyrelsesmodellen på dette område. § 5 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse regulerer bestyrelsens størrelse og sammensætning, herunder paritet med hensyn til arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentation m.m.

Ønskes en anden bestyrelsesmodel lovfæstet end den, der er beskrevet i § 5, vil det derfor som udgangspunkt kræve lovændring. Undervisningsministeren kan dog i særlige tilfælde fravige bestemmelsen. I lovbemærkningerne til L 106 er der specifikt taget stilling hertil. Det fremgår således, at med hensyn til bestyrelsessammensætningen på SOSU-skolerne er det på grund af institutionernes egenart og profil tanken at benytte muligheden i lovens § 5, stk. 8 til at godkende en anden sammensætning end den, som følger af lovens § 5, stk. 2, såfremt den midlertidige bestyrelses udkast til vedtægt indeholder forslag herom.

Med udgangspunkt i de overvejelser, forligspartierne bag strukturreformen har gjort sig på gymnasie- og hf-området, de tilsagn, der er givet i forbindelse med behandlingen af L 106 i Folketinget, og Pluss's anbefalinger, kan en alternativ model for bestyrelsessammensætningen for SOSU-skolerne være følgende:

Et medlem, som udpeges af en eller flere kommunalbestyrelser i forening.

Hermed opnås på en og samme tid en lokal og en praktikplads-/aftagerrepræsentation. Det skal sikres, at hele institutionens opland dækkes af denne udpegning, og det vil derfor være hensigtsmæssigt, at mere end én kommune er med til at udpege medlemmet, såfremt institutionens opland strækker sig ud over kommunegrænsen. Udpegningsretten bør ikke strækkes ud over institutionens opland, og det vil derfor ikke være sædvanligt, at alle kommunerne i regionen eller kommuneforeningen tillægges udpegningsret.

Et medlem, som udpeges af regionsrådet.

Hermed opnås på en og samme tid en regional og en praktikplads-/aftagerrepræsentation. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt, at regionerne repræsenteres i bestyrelserne, når man tager regionernes koordinerende rolle i betragtning.

Et medlem fra den videregående uddannelsessektor, der kan dække institutionens uddannelsesprofil inden for det sundhedsfaglige, det sociale og det pædagogiske område.

Medlemmet sikrer en aftagerinteresse i bestyrelsen, der kan sikre sammenhængen med det videregående uddannelsessystem. Det vil være relevant i forhold til udvikling af institutionens profil og kvalitetssikring af uddannelserne. Det vil være hensigtsmæssigt af hensyn til at sikre etablering af samarbejder mellem institutionen og aftagerne i regionen, hvis der fortrinsvis sker udpegning af repræsentanter fra regionen. Såfremt der konkret kan påpeges væsentlige fordele ved udpegning af en repræsentant uden for regionen, vil dette også kunne ske. Der vil både kunne være tale om ledere, bestyrelsesmedlemmer eller andre fra den videregående uddannelsessektor. Det anbefales, at medlemmet udpeges af bestyrelsen ved selvsupplering.

Et medlem fra grundskolesektoren i institutionens opland – som leverandør til SOSU-uddannelserne.

Medlemmet skal sikre en leverandørinteresse samt en sammenhæng i uddannelsessystemet, idet der herved sikres et samarbejde mellem institutionen og skolerne i oplandet. Der vil som oftest være tale om en repræsentant for skolerne i én eller flere kommuner, alt afhængig af institutionens naturlige opland. Hensynet til, at der skal være tale om en leverandørinteresse, betyder, at det ikke bør være muligt at udpege forældre fra skolebestyrelsen. Det anbefales, at medlemmet udpeges af bestyrelsen ved selvsupplering.

Et medlem fra erhvervslivet i lokalområdet/regionen, der også besidder kompetencer inden for f.eks. selveje og økonomi.

To medlemmer, som udpeges af institutionens medarbejdere, og hvoraf den ene har stemmeret.

For at sikre medinddragelse af medarbejderne skal det ene medlem have stemmeret på lige fod med bestyrelsens øvrige medlemmer. Dette vil dog eventuelt forudsætte en ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som SOSU-skolerne er omfattet af jf. ovenfor.

Elev-/kursistrådet udpeger to medlemmer, hvoraf den ene har stemmeret.

Antallet er begrundet i en sikring af kontinuiteten i elevrepræsentationen. Elever under 18 år kan ikke tillægges stemmeret i bestyrelsen. I forhold til eleverne i SOSU-uddannelserne skal det også nævnes, at de typisk har forholdsvis korte skoleperioder, hvorfor deres tilknytning til institutionen kan være begrænset.

Bestyrelsen kan få mulighed for at udpege et medlem repræsenterende lokale eller landsdækkende foreninger for ledere eller bestyrelser for regulerede selvejende institutioner eller eventuelt frie gymnasier og hf-kurser.

Medlemmet kan sikre, at der i bestyrelsen er kompetencer i forhold til at sikre kvalitet i uddannelsen, kendskab til selveje og institutionsledelse. Det anbefales, at medlemmet udpeges af bestyrelsen ved selvsupplering.

Med formuleringen “regulerede selvejende institutioner” sigtes både til de statsligt selvejende institutioner, til erhvervsskolerne, CVU'er og enkeltstående MVU-institutioner. Herudover er medtaget de frie gymnasier og hf-kurser, idet det ikke kan afvises, at de også kan have relevante kompetencer i forhold til selvejet og kvaliteten af uddannelsen. Det kræver lovændring, såfremt det skal være muligt at sidde i bestyrelsen for flere institutioner inden for samme institutionsform.

Bestyrelsen kan få mulighed for at udpege en person med særlige kompetencer som medlem af bestyrelsen ud over de oven for nævnte medlemmer.

Medlemmet skal sikre bestyrelsen en gennemslagskraft udadtil og således fungere som en ambassadør/kontaktformidler/ isbryder i forhold til eksterne kontakter.

D. Erhvervsskoler mv.

Spørgsmålet om bestyrelsessammensætning og udpegning af bestyrelsesmedlemmer på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner er reguleret i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse § 5, stk. 2. En lovændring er i givet fald nødvendig, såfremt sammensætningen af bestyrelserne på disse institutioner skal ændres i tråd med de overvejelser, som er beskrevet for de øvrige institutionstyper.

Med udgangspunkt i de overvejelser, forligspartierne bag strukturreformen har gjort sig på gymnasium- og hf-området, de tilsagn, der er givet i forbindelse med behandlingen af L 106 i folketinget og Pluss' anbefalinger kan en alternativ model for bestyrelsessammensætningen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse være følgende:

Et medlem, som udpeges af en eller flere kommunalbestyrelser i forening.

Medlemmet skal sikre en lokal repræsentation. Da det bør sikres, at hele institutionens opland dækkes af denne udpegning, vil det være hensigtsmæssigt, at mere end én kommune er med til at udpege medlemmet, såfremt institutionens opland strækker sig ud over kommunegrænsen. Udpegningsretten bør normalt ikke strækkes ud over institutionens opland, og det vil derfor ikke være sædvanligt, at alle kommuner i regionen eller kommuneforeningen tillægges udpegningsret.

Et medlem, som udpeges af regionsrådet.

Medlemmet sikrer en regional repræsentation. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt, at regionerne er repræsenteret i bestyrelserne, regionernes koordinerende rolle taget i betragtning.

To eller flere medlemmer med indsigt i arbejdsmarkedsforhold, og som udpeges af arbejdsgiver- og arbejdstagersiden.

Medlemmerne sikrer et kendskab til aftager- og dimittendforhold, hvilket har betydning for udvikling af institutionens profil, kvalitetssikring af uddannelserne, etablering af samarbejder mellem institutionen og praktikvirksomheder såvel som en tæt tilknytning til det arbejdsmarked, uddannelserne skal orientere sig imod. Sådanne medlemmer kan fungere som ambassadører/kontaktformidlere/ isbrydere i forhold til eksterne kontakter generelt og ikke mindst til aftagerne i regionen.

Herudover vil der være en række kompetencer, som skal varetages af et eller flere medlemmer af bestyrelsen. Det anbefales for disse områders vedkommende, at medlemmerne udpeges af bestyrelsen ved selvsupplering:

Et eller flere medlemmer med kompetencer inden for uddannelsesudvikling og -kvalitetssikring.

Medlemmet/medlemmerne sikrer, at der i bestyrelsen er kompetencer i forhold til udvikling af institutionens profil, kvalitetssikring af uddannelserne og sammenhæng med det øvrige uddannelsessystem. Der kan være tale om kompetencer såvel inden for de erhvervsfaglige, de erhvervsgymnasiale som de videregående uddannelser, ligesom der vil kunne være tale om ledere, bestyrelsesmedlemmer eller andre fra uddannelsessektoren. Det vil kræve en lovændring, såfremt det skal være muligt at sidde i bestyrelsen for flere institutioner inden for samme institutionsform.

Et eller flere medlemmer fra erhvervslivet og med kompetencer inden for institutionsdrift, selveje og økonomi og/eller særlige kompetencer.

Medlemmet/medlemmerne kan sikre, at der i bestyrelsen er kompetencer i forhold til selveje, økonomi og institutionsledelse. Der kan både være tale om personer fra erhvervslivet i lokalområdet/ regionen og personer repræsenterende lokale eller landsdækkende foreninger for ledere eller bestyrelser for regulerede selvejende institutioner eller eventuelt frie gymnasier og hf-kurser. Et medlem med særlige kompetencer vil skulle sikre bestyrelsen gennemslagskraft udadtil og fungere som en ambassadør/kontaktformidler/isbryder i forhold til eksterne kontakter.

To medlemmer udpeget/valgt af medarbejderne, og hvoraf den ene har stemmeret.

For at sikre medinddragelsen af medarbejderne skal det ene medlem have stemmeret på lige fod med bestyrelsens øvrige medlemmer. I henhold til aftalen om en strukturreform er ministeriet bundet til at give medarbejderne på gymnasier og hf-kurser samme vilkår som medarbejdere på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Der skal derfor være sammenfald mellem disse to bestyrelseskonstruktioner på dette område. Forslaget vil forudsætte en ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

To medlemmer udpeget/valgt af eleverne, og hvoraf den ene har stemmeret.

Antallet er begrundet i en sikring af kontinuiteten i elevrepræsentationen. Elever under 18 år kan ikke tillægges stemmeret i bestyrelsen.

Den samlede størrelse kommer til at afhænge af antallet af de af det lokale arbejdsmarked udpegede personer samt de personer, som skal dække de institutionelle og uddannelsesmæssige kompetencekrav. Samlet set bør bestyrelsen dog maksimalt bestå af ti personer ud over den ene medarbejder uden stemmeret og den ene elev ligeledes uden stemmeret.

E. CVU/MVU

CVU-/MVU-området er reguleret i lov om center for videregående uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser mv. (selvejeloven – lbk. 1256 af
2. december 2002).

For såvel betingede som ubetingede CVU- institutioner og de enkeltstående MVU-institutioner, dvs. institutioner, som ikke er stifter eller partner i et CVU, men ligeledes omfattet af reguleringen i selvejeloven, vil en lovændring være nødvendig, såfremt sammensætningen af bestyrelserne på disse institutioner skal ændres i tråd med de overvejelser, som er beskrevet for de øvrige institutionstyper.

Med udgangspunkt i de overvejelser, forligspartierne bag strukturreformen har gjort sig på gymnasie- og hf-området, de tilsagn, der er givet i forbindelse med behandlingen af L 106 i Folketinget og Pluss' anbefalinger kan en alternativ model for bestyrelsessammensætningen i CVU-bestyrelserne og i de enkeltstående MVU-institutioners bestyrelser være følgende:

Et medlem, som udpeges af en eller flere kommunalbestyrelser i forening.

Et medlem, som udpeges af regionsrådet.

Medlemmet sikrer en regional repræsentation. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt, at regionerne er repræsenteret i bestyrelserne, regionernes koordinerende rolle taget i betragtning.

Et medlem, som udpeges af dimittendorganisationerne i forening.

Medlemmet sikrer et kendskab til dimittendforhold, hvilket har betydning for kvalitetssikring af uddannelserne, etablering af samarbejder mellem institutionen og praktikvirksomheder såvel som en tæt tilknytning til det arbejdsmarked, uddannelserne skal orientere sig imod. Sådanne medlemmer kan også fungere som ambassadører/kontaktformidlere/ isbrydere i forhold til eksterne kontakter generelt.

Et eller flere medlemmer fra erhvervslivet og med kompetencer inden for institutionsdrift, selveje og økonomi og/eller særlige kompetencer.

Medlemmet kan sikre, at der i bestyrelsen er kompetencer i forhold til selveje, økonomi og institutionsledelse. Der kan både være tale om personer fra erhvervslivet i lokalområdet/regionen og personer repræsenterende lokale eller landsdækkende foreninger for ledere eller bestyrelser for regulerede selvejende institutioner eller eventuelt frie gymnasier og hf-kurser. For så vidt angår institutioner inden for det erhvervsøkonomiske og tekniske område, vil det være relevant med en repræsentant fra det lokale og regionale erhvervsliv. Et medlem med særlige kompetencer vil kunne sikre bestyrelsen gennemslagskraft udadtil og fungere som en ambassadør/kontaktformidler/isbryder i forhold til eksterne kontakter.

Et eller flere medlemmer med kompetencer inden for uddannelsesudvikling og -kvalitetssikring.

Medlemmet sikrer, at der i bestyrelsen er kompetencer inden for det fagområde, som institutionens uddannelse hører til, hvilket har betydning i forhold til udvikling af institutionens profil, kvalitetssikring af uddannelsen og sammenhængen med det øvrige uddannelsessystem. Der vil kunne være tale om ledere, bestyrelsesmedlemmer eller andre fra uddannelsessektoren, eller et medlem, som er udpeget af slutbrugerne (eksempelvis en patientforeningen) eller andre interessegrupper med væsentlig interesse i uddannelserne. Medlemmet skal sikre kvalitetssikring af uddannelsen. Det vil kræve en lovændring, såfremt det skal være muligt at sidde i bestyrelsen for flere institutioner inden for samme institutionsform.

Et medlem med kompetencer inden for udvikling og forskning.

Medlemmet sikrer, at der i bestyrelsen er kompetencer i forhold til institutionens forskningstilknytning og kvalitetssikring af uddannelserne såvel som til sammenhængen med det øvrige uddannelsessystem. Medlemmet vil også repræsentere aftagerinteresser i forhold til videreuddannelse på kandidat- og masterniveau. Der vil kunne være tale om ledere, bestyrelsesmedlemmer, forskere eller andre fra universitets- og forskningssektoren. Det vil kræve en lovændring, såfremt det skal være muligt at sidde i bestyrelsen for flere institutioner inden for samme institutionsform.

To medlemmer, som er udpeget af medarbejderne, og hvoraf den ene har stemmeret.

For at sikre medinddragelse af medarbejderne skal det ene medlem have stemmeret på lige fod med bestyrelsens øvrige medlemmer.

To medlemmer udpeget af de studerendes råd, og hvoraf den ene har stemmeret.

Det ene medlem skal have stemmeret på lige fod med bestyrelsens øvrige medlemmer.

Samlet antal bestyrelsesmedlemmer beløber sig hermed til otte til ti personer med stemmeret. Herudover tilforordnes en medarbejder og en studerende. Den samlede størrelse beror på, om bestyrelsen benytter muligheden for at udpege en slutbrugerrepræsentant og en person med særlig kompetence.

Studiebestyrelserne er ikke omfattet af ovennævnte, men bør være et fagligt organ og dermed en dynamisk og kreativ ramme om udviklingen af uddannelserne. Repræsentanter for aftagerverdenen og faglige kapaciteter,
f.eks. fra universitetsverdenen, vil med denne funktion være oplagte medlemmer af studiebestyrelser.

Hele det komptencegivende uddannelsesområde - fra ungdomsuddannelser, til korte og mellemlange videregående uddannelser og voksenuddannelser - bliver fra 2007 samlet under Undervisningsministeriet som selvejende institutioner. Det sker som led i kommunalreformen, hvor en række amtslige uddannelsesinstitutioner overgår til statslig selveje med taxameterfinansiering.

Som led i forberedelserne er der gennemført en analyse af uddannelsesområdets styringssystem baseret på selveje, taxameterfinansiering, uddannelsesregler og tilsyn. Analysen skal indgå i grundlaget for politiske drøftelser af behov for at modernisere det nuværende styringssystem.

Publikationen indeholder rapporten fra det udvalg, som har gennemført analysen. Udvalget stiller i rapporten en række forslag til forbedringer af den nuværende styring. Forslagene vedrører bl.a. roller og ansvar både decentralt på institutionsniveau og på centralt hold i Undervisningsministeriet, de informationer, som styringen skal basere sig på, og økonomiske styringsredskaber.

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Styringsanalysen – analyse af uddannelsesområdets styringssystem" som kapitel 4 af 4
© Undervisningsministeriet 2005

Til sidens top