![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() 2. Praktikum som svar på kritikkenFokus i udviklingsarbejdet har derfor været at skabe et sammenhængende system; et system som er koblet sammen af nødvendighed og ikke af en "pendlen" mellem to forskellige virkeligheder: Skolen og virksomheden. Det, der skal binde systemet sammen, er det autentiske (sam)arbejde om en fælles idé, som alle tre parter har en særlig og en fælles interesse i. Den særlige eller specifikke interesse kan karakteriseres ved:
Den fælles interesse er at uddanne eleven bedst muligt. Den grundlæggende nye idé ved Praktikum er altså, at det under skoleopholdene ikke længere er skolen, der alene udstikker rammerne for indholdet af elevens arbejde, men at dette sker i samarbejde mellem skole, elev og virksomhed. Eller sagt på en anden måde: Opgaverne er defineret ud fra et fællesansvar mellem de tre parter, der er samarbejdende og drevet af en fælles målsætning. Udgangspunktet for dette fællesskab skal findes i elevens virksomhed. Virksomheder har altid store såvel som små udviklingsbehov, og nogle af disse behov vil eleven være i stand til at håndtere/løse. Elevens arbejde med at håndtere dette udviklingsbehov skal naturligvis relateres til de faglige mål i uddannelsen. Det er i denne fase, at skolen har sin rolle i at medvirke til at tilpasse det faglige indhold i udviklingsbehovet til elevens aktuelle faglige niveau og uddannelsens mål og rammer i øvrigt. Ofte kan der nemlig registreres et mis-match mellem elevernes medbragte projekter og deres aktuelle faglige forudsætninger. Eleverne skal undertiden anvende faglige discipliner, som måske normalt først ligger længere fremme i deres uddannelsesforløb. Det må understreges, at i et Praktikum-forløb vil man altid støde ind i sådanne problemer, og at det må være op til læreren i samarbejde med eleverne og virksomhederne at vurdere mulighederne for gennemførelse af et projekt. Godt er det at vide, at elevens motivation i sådanne sammenhænge er i top. Man kan forestille sig, at en virksomhed for eksempel har behov for at udvikle følgende:
Når virksomhederne og skolen skal samarbejde med udgangspunkt i et projekt/produkt, er det nødvendigt at opstille en ny undervisningsramme og i langt større omfang forstå læreprocessen i en produktudviklingsramme. Kreativitet og innovation bliver i denne sammenhæng til læringsmæssige nøglebegreber, hvilket er et væsentligt kendetegn ved Praktikum. I følgende figur ses en model, der illustrerer en traditionel erhvervsuddannelse, samt en model, der grafisk placerer Praktikum som et nyt læringsrum. -Praktikum-projekter Figuren herover illustrerer, at der i det nuværende erhvervsuddannelsessystem ikke eksisterer et formelt uddannelsesmæssigt fællesskab mellem systemets tre hovedaktører. Illustrationen til højre viser intentionerne med læringen i et Praktikum-forløb, hvor det fremgår, at Praktikum hverken er skole eller virksomhed, men derimod et nyt læringsrum. Videre viser figuren, at det er eleven, som, styret af sine egne behov, definerer læringsrummet og sine bevægelser heri. Praktikum-rummet kan altså være placeret alle steder i figuren – også helt uden for virksomheden og skolen – når eleven for eksempel opsøger brugergrupper, markeder, informationer. Praktikum er altså ikke bare et fællesrum mellem de tre aktører, men et nyt læringsrum, som dagligt defineres i forhold til de problemer, eleverne støder ind i. En grafisk illustration, der skitserer forskellen i læringsrummene i det traditionelle erhvervsuddannelsessystem og i Praktikum (Kim Apitz, 2004). Praktikums søjlerFølgende forhold er afgørende, når man vil ændre undervisningen fra et mere traditionelt forløb til et Praktikum-forløb:
Veje til iværksættelse af PraktikumMen hvordan kommer man egentlig i gang med Praktikum? Heri har hovedaktørerne forskellige roller. Skolernes rolleInitiativet til et Praktikum-forløb starter ofte på en skole. Erfaringerne viser, at man både kan starte decentralt ("bottom-up") og centralt ("top-down"). Det vil sige, at en ledelse centralt kan tage initiativet, eller at en gruppe lærere decentralt kan være iværksættere af Praktikum. Udviklingsarbejdet på Københavns tekniske Skole har udelukkende været et decentralt anliggende. Hvis man vælger denne vej, så skal der i princippet kun to ting til:
Og så skal man ellers kaste sig ud i det. Eleverne er altid med på forandring, som de kan se mening med. Den anden vej er den mere formelle. Så er det skolens ledelse, som går forrest i udviklingsarbejdet. Hvis ikke alle lærerne skal deltage, så skal disse udvælges enten af ledelsen eller af skolens pædagogiske samarbejdsorganer: Lærermødet, pædagogisk råd eller lignende. Udover lærere og ledelse kan for eksempel følgende deltage: Faglige udvalg, det lokale uddannelsesudvalg, repræsentanter fra virksomhederne og andre. Ved et udviklingsarbejde er det ofte nødvendigt at have en formel styregruppe lokalt på skolen. Denne styregruppe kan bestå af: Skoleledelse, virksomhedsrepræsentanter, elever og lærere. Styregruppen kan have følgende opgaver:
Uanset, hvilken model man vælger (den decentrale eller den centrale) at gennemføre den ændrede undervisning efter, så skal skolens ledelse deltage aktivt. Det kan være på forskellige niveauer, men deltagelsen er nødvendig. Det er jo systemets institutioner, som skal være garanter for projektet – og ikke enkeltindivider. Ellers vil initiativet kun eksistere, så længe projektet pågår, og "ildsjælene" holder arbejdet i gang. Hvis ikke ledelsen deltager aktivt i projektet, så kan konsekvenserne blive, at:
Virksomhedernes rolleVi har jo ikke taget lærlinge her i lang tid, netop fordi vi ikke syntes, at skolen gjorde det, de skulle (citat fra virksomhedsleder). Dette mestercitat viser en helt grundlæggende antagelse, som findes i de fleste danske virksomheder, som ansætter elever. Nemlig at elevernes skoleophold er spild af tid. I forbindelse med de indledende faser af det første FoU-projekt gennemførtes derfor en interviewundersøgelse i otte udvalgte virksomheder, der kunne være relevante for projektet. Følgende er et par centrale problemstillinger fra interviewene med disse virksomheder:
Da udviklingsarbejdet på Københavns tekniske Skole skulle starte, var forventningen derfor, at det ville blive svært at få virksomhederne motiveret til at deltage. Formodningen var, at branchens virksomheder dels var for pressede i hverdagen og dels havde for negative forventninger til skolen, så de ikke ville afsætte den nødvendige tid og energi til at forholde sig til elevernes uddannelse i det omfang, projektet lagde op til. Men den forventning blev gjort eftertrykkeligt til skamme. Med en enkelt undtagelse var alle virksomhederne meget positive over for ideen. Umiddelbart var alle virksomhederne indstillet på at medvirke til forandringer, der kunne forbedre samarbejdet mellem skole og virksomhed. I det afsluttende FoU-projekt blev der konkluderet følgende om virksomhedernes medvirken i udviklingsarbejdet:
Elevernes rolleI Praktikum er det væsentligt at få understreget, at det er eleverne, der skal være "bærere" af egne projekter. De skal føle ejerskab til deres projekt. Det betyder blandt andet, at selv om det er virksomheden, der er aftager af produktet, så er den centrale pointe, at det er eleven, som er producenten. Videre er det eleven, som formidler projektindholdet over for holdkammerater, lærere og virksomheder. Virksomheder og skolen skaber rammen for elevens projektarbejde. Hvordan disse rammer udfyldes, er i princippet elevens valg.
Erfaringen blev, at eleverne i stort omfang brugte hele holdet som diskussions- og løsningspartner. Disse holddiskussioner var meget frugtbare, da alle på den måde blev involveret i alle projekterne. Mange gode problemløsninger er fremkommet gennem disse gruppediskussioner. Det understreger betydningen af, at man hver dag bør mødes og drøfte hinandens problemstillinger. Det holder grupperne sammen ikke mindst i produktionsfasen, der fortrinsvis er henlagt til værkstederne. Valg af projekterVed det første møde med virksomhederne og deres elever blev ideen med Praktikum fremlagt og diskuteret. Specielt var det vigtigt at diskutere, hvilke projekter virksomhederne og eleverne havde overvejet at inddrage i udviklingsarbejdet. Virksomhederne havde før mødet modtaget et brev fra skolen, som ridsede forudsætningerne for udviklingsarbejdet op. Formålet var at diskutere og afklare de problemformuleringer, som virksomheder og elever havde medbragt. Denne afklaring skulle ske ud fra følgende spørgsmål:
Det viste sig, at det var vanskeligt at finde projekter, der var tilstrækkelig relevante for et forløb, og som samtidig opfyldte de faglige og personlige mål, der stilles ifølge uddannelsesbekendtgørelse og vejledning. Dette har sin naturlige baggrund i, at denne type af aktivitet ikke er prøvet før. Det vil ændre sig med tiden, når virksomhederne får gjort disse projekttanker til en del af hverdagen. En afgørende erfaring er derfor, at virksomheden og eleven allerede "aktiveres", før eleven skal på skoleophold. Den indledende diskussion og udforskning af projektet skal foregå allerede, mens eleven er i virksomheden. I praksis skal lærerne presse lidt på og via telefon og e-mail tilskynde til, at processen på virksomheden ikke går i stå. Jo flere kræfter der lægges i dette forarbejde, jo større relevans/brugbarhed får de projekter, eleverne bringer med til skolen. Fodnoter12 I FoU-arbejdet fra 2004 er der beskrivelser af, hvordan udformningen af en invitation til virksomhederne kan se ud.
|
![]() |
![]() ![]() ![]() Til sidens top |