23. Tabel- og figurliste

Figur 3.1 Indikator over arbejdspladslæring, fordelt på sektor (kilde: NKR 2004)
Figur 3.2 Danskernes profil på kreativ og innovativ kompetence
Figur 3.3 Andelen af populationen med "lav", "middel" og "høj" grad af kompetence, fordelt på de enkelte kompetencer (kilde: NKR 2004)
Figur 3.4 Danskernes profil på literacy-kompetence (kilde: NKR 2004)
Tabel 3.1 Fordelingen af dem, der henholdsvis finder det let eller svært at læse og regne det, de skal på arbejde, fordelt på stillingskategori (kilde: NKR 2004)
Figur 3.5 Danskernes profil på læringskompetence (kilde: NKR 2004)
Figur 3.6 Danskernes kompetenceindeks på læringskompetence. Kompetencens indeks er et gennemsnit af indeksværdierne for indikatorerne (kilde: NKR 2004)
Figur 3.7 Danskernes profil på kreativ og innovativ kompetence (kilde: NKR 2004)
Figur 3.8 Danskernes kompetenceindeks for kreativ og innovativ kompetence. Kompetencens indeks er et gennemsnit af indeksværdierne for indikatorerne (kilde: NKR 2004)
Figur 3.9 Danskernes profil på selvledelseskompetence (kilde: NKR 2004)
Figur 3.10 Danskernes kompetenceindeks for selvledelseskompetence. Kompetencens indeks er et gennemsnit af indeksværdierne for indikatorerne (kilde: NKR 2004)
Figur 3.11 Danskernes profil på social kompetence (kilde: NKR 2004)
Figur 3.12 Danskernes kompetenceindeks for social kompetence. Kompetencens indeks er et gennemsnit af indeksværdierne for indikatorerne (kilde: NKR 2004)
Figur 3.13 Danskernes profil på interkulturel kompetence (kilde: NKR 2004)
Figur 3.14 Danskernes kompetenceindeks for interkulturel kompetence. Kompetencens indeks er et gennemsnit af indeksværdierne for indikatorerne (kilde: NKR 2004)
Figur 3.15 Danskernes profil på demokratisk kompetence (kilde: NKR 2004)
Figur 3.16 Danskernes kompetenceindeks for demokratisk kompetence. Kompetencens indeks er et gennemsnit af indeksværdierne for indikatorerne (kilde: NKR 2004)
Figur 3.17 Danskernes profil på kommunikationskompetence (kilde: NKR 2004)
Figur 3.18 Danskernes anvendelse af kommunikationsformer, fordelt på uddannelse (kilde: NKR 2004) .................... 25 Figur 3.19 Danskernes profil på sundhedskompetence (kilde: NKR 2004)
Figur 3.20 Danskernes kompetenceindeks for sundhedskompetence. Kompetencens indeks er et gennemsnit af indeksværdierne for indikatorerne (kilde: NKR 2004)
Figur 3.21 Danskernes profil på miljøkompetence (kilde: NKR 2004)
Figur 3.22 Danskernes kompetenceindeks for miljøkompetence. Kompetencens indeks er et gennemsnit af indeksværdierne for indikatorerne (kilde: NKR 2004)
Figur 3.23 Kompetencelandskab
Figur 3.24 Udviklingen i beskæftigelsen i perioden 1990-1997 i dynamiske og statiske virksomheder (kilde: IDA-data, kombineret med DISKO-survey)
Figur 3.25 De kortuddannedes profil på læringskompetence. "Videregående uddannelser" dækker over lange, mellemlange og korte videregående uddannelser (kilde: NKR 2004)
Figur 4.1 Videnintensivt arbejdes stigende betydning, målt ved vækst i mængden af job for hver type arbejde (kilde: OECD, 2001a, p. 14)
Figur 5.1 Danskernes profil på literacy-kompetence (kilde: NKR 2004)
Figur 5.2 Danskernes kompetenceindeks for literacy-kompetence. Kompetencens indeks er et gennemsnit af indeksværdierne for indikatorerne N=5528 (kilde: NKR 2004)
Tabel 5.1 Indikatoroversigt for literacy-kompetence med tilhørende spørgsmål og indekseringsværdier (kilde: NKR 2004)
Figur 5.3 Danskernes literacy-færdigheder på arbejdspladsen, fordelt på spørgsmål (kilde: SIALS 2000)
Figur 5.4 Procentandele af befolkningen i alderen 16-65 år, fordelt på niveauer i dokumentforståelse. Niveau 1 og 2 er placeret under nullinjen, niveau 3 og 4/5 over (kilde: Holm og Jensen, 2000)
Figur 5.5 Andel af befolkningen i alderen 16-65 år, fordelt på niveauer i regnefærdigheder. Niveau 1 og 2 er placeret under nullinjen, niveau 3 og 4/5 over (kilde: Holm og Jensen, 2000)
Figur 5.6 Procentandele af befolkningen i alderen 16-65 år, fordelt på niveauer i læsefærdigheder. Niveau 1 og 2 er placeret under nullinjen, niveau 3 og 4/5 over (kilde: Holm og Jensen, 2000)
Figur 5.7 Læse- og regnehyppighed for danskerne i forbindelse med deres arbejde. N = 4432 v/spørgsmål 88 og 90 (kilde: NKR 2004)
Figur 5.8 Profilen for dem, der i mindst udstrækning skal læse eller regne på jobbet (kilde: NKR 2004).

Grafen viser, hvor langt disse grupper gennemsnitligt scorer under referencepersonen, jf. fodnote 12
Tabel 5.2 Fordelingen af dem, der henholdsvis finder det let eller svært at læse og regne det, de skal på arbejdet, fordelt på stillingskategori (kilde: NKR 2004)
Figur 5.9 Forskelle i selvopfattelse – sammenligning af svar fra SIALS (1998) og NKR 2003
Figur 5.10 Befolkningens adgang til internettet (kilde: Danmarks Statistik 2004)
Figur 5.11 Samlet score for Danmark på Digital Literacy (kilde: SIBIS, 2003)
Figur 5.12 Danskernes anvendelse af engelsk i arbejdet. N = 4432 v/spørgsmål 109 og 110 (kilde: NKR 2004)
Figur 6.1 Danskernes profil på læringskompetence (kilde: NKR 2004)
Figur 6.2 Danskernes kompetenceindeks for læringskompetence. Kompetencens indeks er et gennemsnit af indeksværdierne for indikatorerne N=5528 (kilde: NKR 2004).
Tabel 6.1 Indikatoroversigt for læringskompetence med tilhørende spørgsmål og indekseringsværdier (kilde: NKR 2004)
Figur 6.3 Danskerne ligger helt i top internationalt, når det gælder befolkningens deltagelse i og motivation for livslang læring i form af uddannelse og oplæring (kilde: CEDEFOP, 2003, table 41, p. 117)
Figur 6.4 Indikatoren for udbytte af efter- og videreuddannelse, fordelt på spørgsmål. N = 2188 v/spørgsmål 122, 123 og 124 (kilde: NKR 2004)
Tabel 6.2 Andelen, der deltager i efteruddannelse, blandt motiverede, fordelt på stillingskategori. N = 4432 v/spørgsmål 118 og 126 (kilde: NKR 2004)
Figur 6.5 Indikatoren for udbytte af efteruddannelse, fordelt på spørgsmål og udvalgte stillingskategorier. N = 2188 v/spørgsmål 122, 123 og 124 (kilde: NKR 2004)
Figur 6.6 Figuren viser, hvor mange der svarer bekræftende og afvisende på efteruddannelsens udbytte i forhold til produktivitet og nye arbejdsopgaver. N = 2188 v/spørgsmål 122 og 123 (kilde: NKR 2004)
Figur 6.7 Motivation for efteruddannelse i forhold til det oplevede udbytte af efteruddannelsen. N = 2188 v/spørgsmål 122, 123 og 124 samt N = 4006 v/spørgsmål 126 (kilde: NKR 2004)
Figur 6.8 Danskerne ligger i top tre i Europa, når det gælder om at lære nyt i arbejdslivet, og har samtidig en fornuftig balance mellem arbejdsopgaver og kompetencer (kilde: TESWC, 2000)
Figur 6.9 Indeks for læring i arbejdslivet, fordelt på spørgsmål og udvalgte uddannelseskategorier. N = 4432 v/spørgsmål 127, 128, 129, 130 og 132 (kilde: NKR 2004)
Figur 6.10 Indeks for læring i arbejdslivet, fordelt på stillingskategorier. N = 4432 v/spørgsmål 127, 128, 129, 130 og 132 (kilde: NKR 2004)
Figur 6.11 Indeks for mobilitet for at opnå læring, fordelt på spørgsmål. N = 4432 v/spørgsmål 131 samt N = 4162 v/spørgsmål 136 og 137 (kilde: NKR 2004)
Figur 7.1 Danskernes profil på social kompetence (kilde: NKR 2004)
Figur 7.2 Danskernes kompetenceindeks for social kompetence. Kompetencens indeks er et gennemsnit af indeksværdierne for indikatorerne N=5528 (kilde: NKR 2004)
Tabel 7.1 Indikatoroversigt for social kompetence med tilhørende spørgsmål og indekseringsværdierværdier (kilde: NKR 2004)
Figur 7.3 Indeks for arbejdets organisering fordelt på spørgsmål. N = 3972 v/spørgsmål 79, N = 2012 v/spørgsmål 80, N = 4432 v/spørgsmål 82 og N = 3612 v/spørgsmål 83 (kilde: NKR 2004)
Figur 7.4 Indeks for støtte og opbakning på arbejdspladsen, fordelt på spørgsmål og udvalgte kategorier for højest fuldførte uddannelse. N = 3892 v/spørgsmål 73, N = 3815 v/spørgsmål 74, N = 4092 v/spørgsmål 75 og N = 3972 v/spørgsmål 76, 77, 78 (kilde: NKR 2004)
Figur 7.5 Indeks for deltagelse i sociale sammenkomster, fordelt på spørgsmål og udvalgte kategorier for højest fuldførte uddannelse. N = 3972 v/spørgsmål 81 og N = 5528 v/spørgsmål 86 og 87 (kilde: NKR 2004)
Figur 7.6 Deltagelse i sociale sammenkomster, fordelt på indkomstkategorier. N = 3972 v/spørgsmål N 81 og N = 5528 v/spørgsmål N 86 og 87 (kilde: NKR 2004)
Figur 7.7 Indeksværdier for konfliktløsning i det civile liv, fordelt på køn. N = 5528 v/spørgsmål 84 og 85 (kilde: NKR 2004)
Figur 8.1 Danskernes profil på kreativ og innovativ kompetence (kilde: NKR 2004)
Figur 8.2 Danskernes kompetenceindeks for kreativ og innovativ kompetence. Kompetencens indeksværdi er gennemsnittet af indeksværdierne for indikatorerne N=5528 (kilde: NKR 2004)
Figur 8.3 Danmark er på en 9. plads ud af 21. mulige i en OECD-sammenhæng, når det gælder samspillet mellem videninstitutioner og erhvervsliv (kilde: FORA, 2003)
Tabel 8.1 Indikatoroversigt for kreativ og innovativ kompetence med tilhørende spørgsmål og indekseringsværdier (kilde: NKR 2004)
Figur 8.4 Indeks for kreativ og innovativ adfærd i arbejdslivet, fordelt på spørgsmål.N = 4432 v/spørgsmål 152 og 154 samt N = 4006 v/spørgsmål 160 (kilde: NKR 2004)
Figur 8.5 Danskerne fordeler sig procentvis i en "høj", en "lav" og en "middel" gruppe. 7 pct. befinder sig i "høj"-gruppen, 9 pct. er i "lav"-gruppen, mens resten, 84 pct., udgør "middel"-gruppen (kilde: NKR 2004)
Figur 8.6 Indeksering af befolkningens score på den kreative og innovative adfærd, fordelt på uddannelsesniveau. N = 4432 v/spørgsmål 152 og 154 samt N = 4006 v/spørgsmål 160 (kilde: NKR 2004)
Figur 8.7 Viser den gennemsnitlige indeksværdi for kreativ og innovativ adfærd, delt op på anciennitet. N = 5528 (kilde: NKR 2004)
Figur 8.8 Indeks for rammer for nytænkning, fordelt på spørgsmål. N = 4101 v/spørgsmål 156, N = 4006 v/spørgsmål 157 og 158 samt N = 2648 v/spørgsmål 159 (kilde: NKR 2004)
Figur 8.9 Den procentmæssige fordeling af den gruppe, som placerer sig højt på indikatoren kreativ og innovativ adfærd i spørgsmål 158. N = 4006 (kilde: NKR 2004)
Figur 8.10 Den procentvise andel, der har svaret hhv. ja og nej på spørgsmålet om forskningskontakt, fordelt på hhv. den offentlige og den private sektor. N = 1633 v/spørgsmål 153 (kilde: NKR 2004)
Figur 8.11 Samlet billede af danskernes score på viden om metoder til at udvikle nye ideer. N = 4111 v/spørgsmål 162 og 163 (kilde: NKR 2004)
Figur 8.12 Den procentmæssige fordeling af forskellige uddannelsesbaggrunde, i forhold til hvordan de har svaret på spørgsmål 162: Har du under din uddannelse lært at udvikle nye ideer? N = 4111 v/spørgsmål 162 (kilde: NKR 2004)
Figur 8.13 Forholdet mellem de selvstændiges score på to spørgsmål, sammenlignet med fire andre stillingsvariable. N = 4432 v/spørgsmål 152 og 154 samt N = 3989 v/spørgsmål N 160 (kilde: NKR 2004)
Figur 8.14 Procentfordelingen af de selvstændige på spørgsmål 156: Er dine evner til at udvikle nye ideer en væsentlig grund til, at du har dit nuværende arbejde? N = 4101 (kilde: NKR 2004)
Figur 8.15 De selvstændiges uddannelsesniveau (kilde: NKR 2004)
Figur 8.16 Procentsatsen for, hvor mange der har planer om at starte egen virksomhed, i gruppen med hhv. "høj", "middel" og "lav" profil på indikatoren kreativ og innovativ adfærd. N = 5117 v/spørgsmål 164 (kilde: NKR 2004)
Figur 9.1 Danskernes profil på interkulturel kompetence (kilde: NKR 2004)
Figur 9.2 Danskernes kompetenceindeks for interkulturel kompetence. Kompetenceindekset er gennemsnittet af indikatorernes indeks N=5503 (kilde: NKR 2004)
Tabel 9.1 Indikatoroversigt for interkulturel kompetence med tilhørende spørgsmål og indekseringsværdier (kilde: NKR 2004)
Figur 9.3 Procentdelen af danskere, der har deltaget i uddannelse og efteruddannelse, hvorigennem der er tilegnet viden om kulturelle forhold i andre lande. Ligeledes angiver diagrammet, markeret med pile, hvor stor en procentdel af denne interkulturelle viden der anvendes i arbejdet. N = 3870 v/spørgsmål 11, N = 1548 v/spørgsmål 12, N = 5221 v/spørgsmål 13 og N = 957 v/spørgsmål 14 (kilde: NKR 2004)
Figur 9.4 Danskernes fremmedsprogkundskaber. N = 4432 v/spørgsmål 109 og 110, N = 5528 v/spørgsmål 115 samt N = 5528 v/spørgsmål 117 (kilde: NKR 2004)
Figur 9.5 Andele af forskellige uddannelsesgrupper, der har været på længerevarende udlandsophold. N = 5221 v/spørgsmål 1 og 3, rekomponeret (kilde: NKR 2004)
Figur 9.6 Dagligt samarbejde med udlændinge på arbejdspladsen – fordelt på baggrundsvariablen virksomhedsstørrelse. N = 3974 v/spørgsmål 15 og N = 4228 v/spørgsmål 16 (kilde: NKR 2004)
Figur 9.7 Faktorer, der har betydning for tilstedeværelsen af interkulturel kompetence (kilde: NKR 2004)
Figur 10.1 Danskernes profil på selvledelseskompetence (kilde: NKR 2004)
Figur 10.2 Danskernes kompetenceindeks på selvledelseskompetence. Kompetenceindekset er gennemsnittet af indikatorernes indeks N=5528 (kilde: NKR 2004)
Tabel 10.1 Indikatoroversigt for selvledelseskompetence med tilhørende spørgsmål og indekseringsværdier (kilde: NKR 2004)
Figur 10.3 Procent af "selvledende" lønmodtagere i EU (kilde: FORA, 2004; SIBIS 2003; European Foundation, 2000)
Figur 10.4 Forskellige arbejdstypers gennemsnitlige indeksværdi på selvledelseskompetence (kilde: NKR 2004, opdelingen er baseret på OECD 2001)
Figur 10.5 Selvledelseskompetence, fordelt efter højeste gennemførte uddannelse (kilde: NKR 2004)
Figur 10.6 Indeks for selvledet adfærd, fordelt på spørgsmål. N = 4006 v/spørgsmål 142, 139, 140 og 147 (kilde: NKR 2004)
Figur 10.7 Forskellige stillingsgruppers grad af planlægning af eget arbejde og initiativ til nye opgaver. N = 4006 v/spørgsmål 139 og 142 (kilde: NKR 2004)
Figur 10.8 Indeks for motivation for selvledelse, fordelt på spørgsmål. N = 4006 v/spørgsmål 143, 144, 145 og 146 (kilde: NKR 2004)
Figur 10.9 Forskellige stillingsgruppers indsigt i virksomheden. N = 4006 v/spørgsmål 144 og 146 (kilde: NKR 2004) Figur 10.10 Motivation for selvledelse og ugentlig arbejdstid (kilde: NKR 2004)
Figur 10.11 Spørgsmål: Chefstøtte til at tage ansvar: Støtter din nærmeste chef dig i at tage ansvar?, fordelt på stillingskategorier. N = 4006 v/spørgsmål 150 (kilde: NKR 2004)
Figur 10.12 Balance mellem arbejdsliv og private liv, fordelt på ugentlig arbejdstid. N = 4427 v/spørgsmål 148 og 149 (kilde: NKR 2004)
Figur 10.13 Indekset på selvledelseskompetence, fordelt på ledere og medarbejdere (kilde: NKR 2004)
Figur 10.14 Toplederes villighed til at delegere til lavere niveauer i organisationen på en skala fra 1-10 (kilde: Global Competitiveness Report, WEF 2002/FORA 2004)
Figur 10.15 Toplederes vurdering på adgangen til kompetente ledere på en skala fra 1-10 (kilde: FORA 2004/IMD World Economic Yearbook 2003)
Figur 11.1 Danskernes profil på sundhedskompetence (kilde: NKR 2004)
Figur 11.2 Danskernes kompetenceindeks for sundhedskompetence. Kompetenceindekset er gennemsnittet af indeksværdierne for indikatorerne N=5503 (kilde: NKR 2004)
Tabel 11.1 Indikatoroversigt for sundhedskompetence med tilhørende spørgsmål og indekseringsværdier (kilde: NKR 2004)
Figur 11.3 Indeks for kost, rygning og alkohol, fordelt på spørgsmål og højeste uddannelsesmæssige baggrund. N = 5503 v/spørgsmål 60, 61 og 62 (kilde: NKR 2004)
Figur 11.4 Indeks for motion og bevægelse, fordelt på spørgsmål. N = 5503 v/spørgsmål 63 og 66 samt N = 2563 v/spørgsmål 64 (kilde: NKR 2004)
Figur 11.5 Indeks for motion og bevægelse, fordelt på spørgsmål og udvalgte uddannelsesbaggrunde. N = 5503 v/spørgsmål 63 og 66 samt N = 2563 v/spørgsmål 64 (kilde: NKR 2004)
Figur 11.6 Indeks for motion og bevægelse, fordelt på spørgsmål og udvalgte aldersgrupper. N = 5503 v/spørgsmål 63 og 66 samt N = 2563 v/spørgsmål 64 (kilde: NKR 2004)
Figur 11.7 Indeks for trivsel, fordelt på spørgsmål. N = 5503 v/spørgsmål 68, 68 og 70 (kilde: NKR 2004)
Figur 12.1 Danskernes profil på miljøkompetence (kilde: NKR 2004)
Figur 12.2 Danskernes kompetenceindeks for miljøkompetence. Kompetenceindekset er gennemsnittet af indikatorernes indeksværdier N=5503 (kilde: NKR 2004)
Tabel 12.1 Indikatoroversigt for miljøkompetence med tilhørende spørgsmål og indekseringsværdier (kilde: NKR 2004)
Figur 12.3 Danskernes miljøviden fra uddannelse og efteruddannelse (kilde: NKR 2004)
Figur 12.4 Viser afvigelsen fra et gennemsnit for befolkningen i forhold til miljøviden, erhvervet gennem uddannelse (kilde: NKR 2004)
Figur 12.5 Profil for motivation (kilde: NKR 2004)
Figur 12.6 Profil for miljøhandlinger (kilde: NKR 2004)
Figur 12.7 Danskernes miljøkompetence på arbejdspladsen (kilde: NKR 2004)
Figur 12.8 Sammenhængen mellem de forskellige indikatorer, målt ved Pearson's korrelationskoefficient (kilde: NKR 2004)
Figur 13.1 Danskernes profil på danskernes milljøkompetence (kilde: NKR 2004)
Figur 13.2 Danskernes kompetenceindeks for demokratisk kompetence. Kompetenceindekset er gennemsnittet for indikatorernes indeksværdier N=5168 (kilde: NKR 2004)
Tabel 13.1 Indikatoroversigt for demokratisk kompetence med tilhørende spørgsmål og indeksværdier (kilde: NKR 2004)
Tabel 13.2 viser profilernes socioøkonomiske karakteristika. Variablene er placeret ud fra de områder, som er mest markante i forhold til profilerne (kilde: NKR 2004)
Figur 13.3 Profilernes gennemsnitlige indeksscore på indikatoren for aktiv deltagelse i demokratiske processer i nærmiljøet (kilde: NKR 2004)
Figur 13.4 Indflydelse på beslutningsprocesser, fordelt på stilling. N = 4760 v/spørgsmål 23, N = 5503 v/spørgsmål 24, 26 og 27, rekomponeret. samt N = 5260 v/spørgsmål 25, rekomponeret (kilde: NKR 2004)
Figur 13.5 Indflydelse på beslutningsprocesser, fordelt på uddannelse. N = 4760 v/spørgsmål N 23, N = 5503 v/spørgsmål N 24, 26 og 27, rekomponeret, samt N = 5260 v/spørgsmål N 25, rekomponeret (kilde: NKR 2004)
Tabel 13.3 Spørgsmål:Hvor interesseret er De i almindelighed i politik?; Hvor ofte diskuterer De politik med andre? (ofte + af og til) (kilde: Medborgerundersøgelsen, 2000 i Andersen, 2004, Tabel 3.2)
Tabel 13.4 Demokratiske deltagelseskanaler (kilde: NKR 2004)
Figur 13.6 Almen orientering, fordelt på uddannelse. N = 5503 v/spørgsmål 20, rekomponeret (N20+21), og 28, rekomponeret, samt N = 4129 v/spørgsmål 22 (kilde: NKR 2004)
Figur 13.7 Profilernes gennemsnitlige indeksscore på indikatoren for indflydelse og deltagelse i generelle forhold på arbejdspladsen (kilde: NKR 2004)
Figur 13.8 Danskernes mulighed for at øve indflydelse på beslutninger om generelle forhold på arbejdspladsen, fordelt på, om den lokale arbejdsplads er en del af en større virksomhed, koncern eller organisation. N = 3998 v/spørgsmål 17 (kilde: NKR 2004)
Tabel 13.5 Tillidsposter på arbejdspladsen. N = 3998 v/spørgsmål 19 (kilde: NKR 2004)
Figur 14.1 Danskernes profil på kommunikationskompetence (kilde: NKR 2004)
Figur 14.2 Kompetenceindeks for danskernes kommunikationskompetence. Kompetenceindekset er gennemsnittet af indikatorernes indeksværdier N=5528 (kilde:NKR 2004)
Tabel 14.1 Indikatoroversigt for kommunikationskompetence med tilhørende spørgsmål og indekseringsværdier (kilde: NKR 2004)
Figur 14.3 Indeks for kommunikationsformer, fordelt på højeste uddannelse. N = 4432 v/spørgsmål 105, 106 og 107 samt N = 5528 v/spørgsmål 111, 112 og 113 (kilde: NKR 2004)
Figur 14.4 Udbredelsen af hurtige adgangsveje til internettet (kilde: OECD 2002)
Figur 14.5 Befolkningens brug af internet inden for de sidste tre måneder i 2002 (kilde: Eurostat, 2003)
Figur 14.6 Indeks for kommunikationskompetence i arbejdstiden, fordelt på spørgsmål og stillingskategorier. N = 4432 v/spørgsmål 102, 103 og 104 (kilde: NKR 2004)
Figur 14.7 Indeks for kommunikationsformer, fordelt på arbejdstimer. N = 4432 v/spørgsmål 105, 106 og 107 s amt N = 5528 v/spørgsmål 111, 112 og 113 (kilde: NKR 2004)
Figur 14.8 Hvor ofte man dele faglige erfaringer med kolleger, fordelt på udvalgte stillingskategorier. N = 3886 v/spørgsmål 133 (kilde: NKR 2004)
Figur 16.1 Sammenhæng mellem kompetencer i den kreative og innovative virksomhed. Bemærk, at figuren kun illustrerer et udvalg af de sammenhænge, som fremkommer ved statistisk beregning af forholdet mellem de opstillede kompetencefaktorer
Figur 16.2 Udviklingen i beskæftigelsen i dynamiske og statiske virksomheder 1990-1997 (kilde: IDA-data, kombineret med DISKO-survey)
Figur 16.3 Udviklingen i beskæftigelsen i perioden 1990-1997 i dynamiske og statiske virksomheder på markedet med hård global konkurrence (kilde: IDA-data, kombineret med DISKO-survey)
Figur 16.4 Indeks for beskæftigelsesudviklingen for personer med længerevarende uddannelse og for ikke-erhvervsuddannede i hhv. dynamiske og statiske virksomheder (kilde: IDA-data, kombineret med DISKO-survey)
Figur 16.5 Indeks for beskæftigelsesudvikling for ikke-erhvervsuddannede i dynamiske og i statiske virksomheder med forskelligt konkurrencepres (kilde: IDA-data, kombineret med DISKO-survey)
Figur 16.6 Forskellige uddannelsesgruppers involvering i produkt- og serviceudvikling. N = 4432 v/spørgsmål 152 (kilde: NKR 2004)
Figur 16.7 Virksomhedernes tre videnkilder
Tabel 16.1 Faktorer i den nye organisations typeopdeling
Figur 16.8 Organisations- og ledelsesformers betydning for innovationsaktivitet 1998-2000 (kilde: DISKO 2)
Tabel 16.2 Andel af virksomheder, som øger kravene til medarbejdere med forskellig uddannelsesbaggrund, målt i perioden 1998-2000 (kilde: DISKO 2)
Tabel 16.3 Procentandele af virksomheder, der kompetenceudvikler gennem øgede krav til forskellige medarbejderkategorier, målt i perioden 1998-2000 blandt videregående uddannede (VU), erhvervsfagligt uddannede (EU) og ikke-erhvervsuddannede (KU), fordelt efter virksomhedstype (kilde: DISKO 2)
Tabel 16.4 Deltagelse i interne og eksterne kurser eller uddannelsesforløb, målt i perioden 1998-2000 blandt videregående uddannede (VU), erhvervsfagligt uddannede (EU) og ikke-erhvervsuddannede (KU), fordelt efter virksomhedstype (kilde: DISKO 2)
Tabel 16.5 Virksomhedernes samfundsmæssige ansvar i lærende og traditionelle organisationer – andel af virksomhederne, som angiver, at de har ansat forskellige kategorier af marginaliserede lønmodtagere (kilde: DISKO 2)
Tabel 16.6 Indeks for deltagelse i interne eller eksterne kurser eller uddannelsesforløb blandt videregående uddannede, erhvervsfagligt uddannede og kortuddannede i perioden 1998-2000, fordelt efter udviklingsgrader i videnorganisationen (kilde: DISKO 2, Indeks og survey, p. 27)
Figur 16.9 Ansatte akademikere samt udviklingen af tættere forhold til videninstitutioner og produktinnovation (kilde: AAU-spørgeskemaundersøgelse – organisation, medarbejderkvalifikationer og udvikling af nye produkter, 2001)
Tabel 16.7 Udvalgte NKR-indeksværdier fra læringskompetence (læring på arbejdspladsen) og kommunikationskompetence (videndeling) (indekstal og procentdifferens), fordelt på virksomhedstyper. N = 310 (Kilde: NKR 2004 og DISKO 2)
Tabel 16.8 NKR-indeksværdier, læringskompetence (vedr. efter- og videreuddannelse) (indekstal og procentdifferens), fordelt på virksomhedstyper. N=310 (Kilde NKR 2004 og DISKO 2)
Tabel 16.9 NKR-indeksværdier, læringskompetence (intern mobilitet for at opnå læring) (indekstal og procentdifferens), fordelt på virksomhedstyper. N= 310 (Kilde: NKR 2004 og DISKO 2)
Figur 16.10 NKR-indeksværdier fra selvledelseskompetence (selvledet adfærd) (indekstal og procentdifferens); fordelt på virksomhedstyper (Kilde: NKR 2004 og DISKO 2)
Figur 17.1 Erhvervsfrekvenser for ældre i OECD-lande (kilde: OECD, 2002)
Tabel 17.1 De adspurgte i pct., fordelt på uddannelse og alder (kilde: NKR 2004 samt særundersøgelse)
Tabel 17.2 De adspurgte i pct., fordelt på beskæftigelsesforhold og alder (kilde: NKR 2004 samt særundersøgelse)
Tabel 17.3 Beskæftigede i pct., fordelt på stillingskategori og alder (kilde: NKR 2004 samt særundersøgelse)
Tabel 17.4 Procentvis fordeling af fraværsdage efter periodernes varighed 2003 (kilde: ISOLA, Personalestyrelsen)
Tabel 17.5 Antal år i nuværende job i pct., fordelt på alder (kilde: NKR 2004)
Figur 17.2 Planlægning af arbejdsdag, fordelt på alder. N = 4006 v/spørgsmål 139 (kilde: NKR 2004)
Figur 17.3 Sociale arrangementer, knyttet til arbejdspladsen, fordelt på aldersgrupper. N = 3972 v/spørgsmål 81 (kilde: NKR 2004)
Figur 17.4 Evner til at udvikle nye ideer i forhold til nuværende job, fordelt på aldersgrupper. N = 4101 v/spørgsmål 156 (kilde: NKR 2004)
Figur 17.5 Deltagelse i efter- eller videreuddannelse, fordelt på aldersgrupper. N = 4432 v/spørgsmål 118 (kilde: NKR 2004)
Figur 17.6 Overholdelse af almindelige kostråd, fordelt på aldersgrupper. N = 5503 v/spørgsmål 60 (kilde: NKR 2004)
Figur 17.7 Helbredets tilstand generelt, fordelt på aldersgrupper. N = 5503 v/spørgsmål 68 (kilde: NKR 2004)
Tabel 17.6 Antal erhvervsaktive, fordelt på alder (kilde: NKR 2004 samt særundersøgelse)
Tabel 17.7 Antal erhvervsaktive, fordelt på alder (kilde: NKR 2004 samt særundersøgelse)
Figur 18.1 Karakteristika ved de kortuddannede. N = 5432 (kilde: NKR 2004)
Figur 18.1 Profil på literacy-kompetence i forhold til de kortuddannedes uddannelse. "Videregående uddannelser" dækker over lange, mellemlange og korte videregående uddannelser. N = 5528 (kilde: NKR 2004)
Figur 18.2 Profil på literacy-kompetence i forhold til de kortuddannede og alder- N = 5528 (kilde: NKR 2004)
Figur 18.3 Profil på kommunikationskompetence i forhold til de kortuddannede og uddannelse. "Videregående uddannelser" dækker over lange, mellemlange og korte videregående uddannelser. N = 5528 (kilde: NKR 2004) 239 Figur 18.4 Profil på læringskompetence i forhold til de kortuddannede og uddannelse. "Videregående uddannelser" dækker over lange, mellemlange og korte videregående uddannelser. N = 5528 (kilde: NKR 2004).................... 241
Figur 18.5 Andele af kortuddannede, der deltager i efteruddannelse (kilde: OECD, Education at a Glance, indicators 2002)
Figur 18.6 Profil på kreativ og innovativ kompetence hos de kortuddannede i forhold til uddannelse. "Videregående uddannelser" dækker over lange, mellemlange og korte videregående uddannelser. N = 5528 (kilde: NKR 2004) 244 Figur 18.7 Profil på selvledelse for de kortuddannede i forhold til uddannelse. "Videregående uddannelser" dækker over lange, mellemlange og korte videregående uddannelser. N = 5528 (kilde: NKR 2004)
Figur 18.8 Profil på socialkompetence for de kortuddannede i forhold til uddannelse. "Videregående uddannelser" dækker over lange, mellemlange og korte videregående uddannelser. N = 5528 (kilde: NKR 2004)
Figur 18.9 Profil på demokratisk kompetence for de kortuddannede i forhold til uddannelse. "Videregående uddannelser" dækker over lange, mellemlange og korte videregående uddannelser. N = 2168 (kilde: NKR 2004) 248
Figur 18.10 Profil på krops- og helbredskompetence for de kortuddannede i forhold til uddannelse. "Videregående uddannelser" dækker over lange, mellemlange og korte videregående uddannelser. N = 5503 (kilde: NKR 2004)
Figur 18.11 Profil på interkulturel kompetence for de kortuddannede i forhold til uddannelse. "Videregående uddannelser" dækker over lange, mellemlange og korte videregående uddannelser. N = 5503 (kilde: NKR 2004)
Figur 18.12 Profil på miljøkompetence for de kortuddannede i forhold til uddannelse. "Videregående uddannelser" dækker over lange, mellemlange og korte videregående uddannelser. N = 5503 (kilde: NKR 2004)
Figur 18.13 Samspillet mellem motivation og en række forhold i arbejdslivet (kilde: NKR 2004)
Figur 18.14 Samspillet mellem kortuddannedes indflydelse på arbejde og en række andre arbejdsmarkedsrelaterede forhold (kilde: NKR 2004)
Figur 18.15 Samspillet hos kortuddannede mellem deltagelse i efteruddannelse og nye faglige udfordringer og en række arbejdsrelaterede forhold (kilde: NKR 2004)
Figur 18.16 Profilen er dannet på baggrund af følgende spørgsmål: N126, N143, N193, N140, N118 N og N127. (kilde: NKR 2004)
Figur 19.1 Resultater af reliabilitetstest af NKR's indikatorer.
Figur 19.2 Indikator over arbejdspladslæring, fordelt på sektor (kilde: NKR 2004)

Publikationen indeholder hovedrapporten om Det Nationale Kompetenceregnskab. En kort udgave findes i publikationen Det Nationale Kompetenceregnskab – resume.

Det Nationale Kompetenceregnskab er et udviklingsprojekt, som viser nye veje til at kortlægge menneskelige ressourcer.

I projektet og publikationerne kortlægges 10 nøglekompetencer vedrørende: literacy, læring, selvledelse, kreativitet og innovation, kultur, miljø, sundhed, sociale sammenhænge, kommunikation og demokrati. Alle faktorer, som har betydning for vækst og velfærd.

I publikationerne præsenteres også tre temaanalyser, som på områderne for innovation og kompetence i virksomheder, seniorerne på arbejdsmarkedet samt de kortuddannede belyser kompetencepolitiske problemstillinger. Publikationerne rummer således en tilstandsrapport, hvori der udpeges kompetencestrategiske udfordringer.

Danmark er foreløbig det eneste land i verden, som med forlæg i et OECD-arbejde har udarbejdet et kompetenceregnskab.

Denne side indgår i publikationen "Det Nationale Kompetenceregnskab - hovedrapport" som kapitel 23 af 23
© Undervisningsministeriet 2005