4. Baggrund

4.1 Hvorfor et nationalt kompetenceregnskab?

I det følgende afsnit beskrives i en bred oversigt en række af de væsentlige argumenter og problemstillinger, der dels har været medvirkende til at fundere beslutningen om at udarbejde et nationalt kompetenceregnskab, dels placerer det i et aktuelt politisk perspektiv. Mens dette afsnit således tager udgangspunkt i kompetenceudviklingen som et strategisk svar på en række problemstillinger, ser det efterfølgende afsnit kort på de internationale initiativer, der er taget for at kortlægge menneskelige ressourcer i et kompetenceperspektiv – fokus er således her på måle- og benchmarkbestræbelser.

4.1.1.Den samfundsmæssige og politiske sammenhæng

Det nationale kompetenceregnskab udgør en mindre del af et større billede og er hermed forbundet med flere af de mange svar på en række problemstillinger, Danmark og store dele af den vestlige verden især i de seneste årtier har været konfronteret med. Den mest udbredte måde at beskrive disse udfordringer har været med begrebet vidensamfundet. Vidensamfundet er en fællesbetegnelse for en klynge af problemstillinger snarere end en egentlig, veldefineret ny samfundsorden.

teknologi at transportere viden meget hurtigt, og for forbrugeren i konsumtionen, hvor kvalitet også er forbundet med et produkts fortælling og identitet – til oplevelse.

I 1960'erne talte man om det postindustrielle samfund og i 1980'erne om informationssamfundet. Disse betegnelser var dels en prognose for, hvordan det ville gå, dels en strategi for, hvordan de vestlige samfund skulle agere i en international arbejdsdeling og nationale økonomier under forandring. En arbejdsdeling – fra 1970'erne – præget af udflytningen af industriel produktion til områder med lave rammeomkostninger, ikke mindst med hensyn til løn og arbejdsvilkår. Svaret var her i høj grad mere uddannelse, en institutionelt organiseret oprustning af kvalifikationsniveauet i de vestlige samfund. Teknik og videnskab var i højsædet. Det er de stadig, men på nye måder.

Med den stigende internationale integration af de nationale økonomier – bl.a. forbundet med udviklingen i informations- og kommunikationsteknologier – er økonomien blevet mere åben og dermed også mere sårbar over for forandringer og svingninger internationalt samt ændringer i den globale arbejdsdeling. Det ses ikke mindst i de hyppigt aktualiserede påpegninger og diskussioner af udflytning af danske arbejdspladser på områder (ingeniører, it-programmører mv.), der tidligere ikke var under samme globale konkurrencepres. Et af de afgørende spørgsmål her er ikke blot, hvordan danske arbejdspladser bevares og udvikles, men snarere, hvordan nye arbejdspladser skabes.

En lang række internationale undersøgelser og studier har gang på gang kortlagt, at der bliver flere og flere såkaldte videnarbejdere

4.1.1.1 Hen imod en dynamisk videnbaseret økonomi

Hvor industrisamfundet primært var baseret på en industriel økonomi med energi og teknik som de afgørende produktive kræfter, er det nye produktive potentiale forandret i vidensamfundet. Det sker både med hensyn til, hvilke faktorer der udgør den afgørende forskel i en produktion, som bliver mere og mere videntung og præget af mulighederne for med informations- og kommunikations- og til stadighed et mindre beskæftigelsespotentiale i specielt industriel fremstillingsvirksomhed, hvor især ufaglærte og kortuddannede har haft beskæftigelse (OECD 2001a; CEDEFOP, 2004). Hertil kommer, at vækst i innovative, dynamiske virksomheder, der oplever konkurrencepres, desuden ser ud til at sikre flere arbejdspladser blandt ufaglærte og kortuddannede end virksomheder, der ikke omstiller og fornyer sig. Et af de afgørende spørgsmål også her er således: Hvordan skabes nye og bedre arbejdspladser til flere?

Figur 4.1 Videnintensivt arbejdes stigende betydning målt ved vækst i mængden af job for hver type arbejde (kilde: OECD, 2001a: p. 14)

I adskillige økonomiske og statistiske analyser over de vestlige landes økonomiske udvikling siden slutningen af 1980'erne peges der på, at store dele af væksten ikke kan forklares med de traditionelle vækstskabere arbejde og kapital. Det er restdelen, den såkaldte multifaktorproduktivitet, der i stigende grad synes at udgøre en stor kilde til vækst (OECD, 2001a; Danmarks Statistik og MVTU, 2004). Meget peger på, at nøglefaktorerne i denne multifaktorproduktivitet er informations- og kommunikationsteknologi, organiseringen af arbejdet og nøgleressourcerne: Den humane kapital.

Men humankapital skal ikke blot bringes til at vokse. Den tekniske udvikling, globaliseringen og politisk bestemte processer med henblik på deregulering og liberalisering har tilsammen ført til en acceleration i tempoet, hvad angår den tekniske og økonomiske omstilling. I dag er det derfor ikke i så høj grad adgang til en given mængde viden, som er afgørende for virksomheders og individers økonomiske succes, men snarere deres evne til hurtigt at tilegne sig nye kompetencer, i takt med at de konfronteres med nye typer af problemer (Lundvall, 1999). Videnøkonomien er derfor en økonomi, hvor evnen til at lære er helt afgørende for den økonomiske succes for individer, virksomheder, regioner og nationale økonomier.

Dette betyder, at f.eks. læring, både i form af adgang til efteruddannelse og i form af arbejdsorganisering, som udvider menneskers læringsmuligheder bliver af afgørende betydning for samfundsøkonomi og for virksomheders konkurrenceevne.

Videnøkonomiens omstillingstempo opleves som skærpet konkurrence for danske virksomheder. For at overleve i disse omgivelser bliver det afgørende at kombinere en fleksibel organisation med evner til at udvikle nye produkter. Dette indebærer, at innovation bliver af afgørende betydning både for den enkelte og for samfundsøkonomien.

Under påvirkning af bl.a. sådanne udfordringer vedtog Det Europæiske Råd på sit møde i Lissabon i 2000 som et strategisk mål for 2010 at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, i stand til bæredygtig vækst, flere og bedre job samt større social sammenhængskraft. Lissabon-mødets konklusioner og beslutninger er i de efterfølgende år siden blevet fulgt op af en lang række initiativer på forskellige områder, herunder beslutningen om, at EU-landene i 2006 har udarbejdet strategier og politikker for livslang læring.

Overgangen til en konkurrencedygtig videnøkonomi kræver til stadighed nye initiativer, der gennem udvikling og mobilisering af nationens ressourcer fremmer konkurrenceevnen, sikrer vækst og beskæftigelse og dermed fundamentet for fremtidens velfærdssamfund.

Når man taler om humankapital, er viden et nøglebegreb med hensyn til vækst og konkurrenceevne. I store dele af den internationale faglitteratur og i forskellige nationale strategier, der har viden som en central dimension, stilles der skarpt på, hvordan produktionen, delingen, udvekslingen og innovationen af viden kan tilrettelægges bedst muligt. Det handler både om faglig, teknisk og instrumentel specialisering og bredere, mere almene menneskelige egenskaber – fra kvalifikationer til kompetencer.

Det er således ikke blot viden i snæver forstand – forstået som teknik, ekspertise, kvalificering, uddannelse – men netop også evnen til at omsætte viden i og til praksis samt skabe og tilegne sig ny viden og netop at organisere rammer og samarbejde, der sikrer, at viden, forskning og innovation omsætter sig i vækst.

4.1.1.2 Danmark forbereder sig...

Danmark klargør sig på flere fronter for at imødekomme og fremme denne udvikling.

Hvor en række af de tiltag og strategier, regeringen har fremlagt, har deres udgangspunkt i samspil mellem institutioner og sektorer og foreslår indsatser med henblik på at forbedre rammebetingelserne for en videnøkonomi, der skaber vækst og velstand, har Det Nationale Kompetenceregnskab befolkningens kompetencer som udgangspunkt. I flere af regeringens strategier udgør adgangen til faglige kompetencer en markant forudsætning for at indløse vækst- og konkurrencemålene.

Det Nationale Kompetenceregnskab måler ikke faglige kompetencer i snæver forstand, men en række transdisciplinære nøglekompetencer, som supplerer og er med til at gøre faglige kompetencer operative på forskellige måder. Nøglekompetencer, som målsættes, ofte med andre ord og begreber, af regeringen i flere af de ovennævnte initiativer, og som i øvrigt gennem forskellige udtryk samt på forskellige områder har været værdsat og fremmet i store dele af det danske uddannelsessystem (f.eks. demokratiske og sociale kompetencer og selvledelseskompetence), men netop ikke systematiseret og kortlagt.

Evnen til at tilegne sig, skabe og omsætte viden garanteres netop ikke i sig selv med faglig kvalificering og uddannelse, og disse evner er netop som oftest ikke certificeret gennem faglig uddannelse. Og de tilegnes formentlig heller ikke med samme hast, som man kan lære at beherske et instrument. Kompetence er i meget bred forstand et begreb, som indfanger evnen til at omsætte viden til praksis, til at skabe ny viden og til at lære nyt, uanset om udgangspunktet er et fag, en social situation, en ny arbejdsopgave, den enkeltes identitet og vilje, hensynet til miljøet, mødet med mennesker fra en anden kultur etc.

Hermed knytter begrebet sig til andre sider af mennesket (handlekraft, kreativitet, innovation, selvstændighed, samarbejde mv.), end man har testet og målt i den traditionelle faglige kvalificering og uddannelse. Men faglige kvalifikationer opløses ikke i kompetencer. Kompetencer står ikke i modsætning til faglige færdigheder og kvalifikationer, men udgør en dynamisering af faglige kvalifikationer. Det handler stadig om at være dygtig, men også om at være dygtig til at møde de udfordringer som situationen stiller.

At skabe en dynamisk videnøkonomi kræver således ikke blot de rette rammebetingelser, men at de mennesker, som agerer under bestemte vilkår i virksomheder og institutioner tilegner sig, fornyer og omsætter kompetencer til praksis. Hvis økonomien bliver mere videntung og innovationsdrevet, kræves der i tillæg til mere og bedre faglig uddannelse bl.a. læringskompetencer, kommunikationskompetence og kreativ-innovative kompetencer.

Men kompetencer, der ikke blot er faglige, udgør netop ressourcer og værdier, der efterspørges. Dansk Industri undersøgte i foråret 2004, hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger. I lyset af et stigende globalt konkurrencepres efterspørger virksomhederne personlige og sociale kompetencer højere end specifikke, faglige evner (DI, 2004; p. 11f.).

Men lige såvel som arbejdslivet kræver anvendelse og udvikling af forskellige kompetencer og ikke blot faglige kvalifikationer for at styrke konkurrenceevnen, er det også nødvendigt at udvikle og fremme de kompetencer, der dels bidrager til et levende demokrati og medborgerskab, dels medvirker til at opretholde balancerne mellem et arbejdsliv, der tiltager sig større og større betydning, og et fritids- og familieliv, der har værdi som meget andet og mere end et rum for restitution. Det drejer sig her ikke mindst om at fremme selvledelseskompetence, sundhedskompetence og miljøkompetence for at fremme en balance i forhold til det ydre miljø for at gøre væksten bæredygtig.

Man kan opsummerende sige, at den humankapital, som synes afgørende for en social bæredygtig succes i en globaliseret videnøkonomi, ikke længere blot kan indfanges af almindelig forsknings- og uddannelsesstatistik. Udviklingen har påkrævet, at der konstrueres et mere tilstrækkeligt og dækkende udtryk. Nye værdier er opprioriteret, nye ressourcer italesat, og begrebet om humankapital er derfor blevet bredere. Men der findes ikke megen systematisk viden herom – og slet ikke viden, der er forbundet med muligheden for at fremme disse nye ressourcer i den ønskede retning.

Det er en række af disse ressourcer, Det Nationale Kompetenceregnskab forsøger at indkredse og måle.

4.1.2. Den internationale sammenhæng

Med den stigende opmærksomhed på kompetencer begrundet ud fra såvel økonomiske hensyn som bredere samfundsmæssige behov har der med accelererende hast igennem særligt 1990'erne været stigende policyfokus på udviklingen af instrumenter, assessment systems, benchmarks etc., der muliggør måling, sammenligning og styring.

Der gøres på både internationalt, nationalt og regionalt niveau store anstrengelser for at måle eller i det mindste kortlægge kompetencer.

I regi eller igangsat af OECD, UNESCO, EU, Verdensbanken m.fl. er der gennem årene udviklet en lang række test og måleinstrumenter til at imødekomme dette krav. På trods af væsentlige og afgørende bidrag til forståelse af forskellige kompetencer fokuseres der ofte på mere afgrænsede kompetencer (f.eks. literacy, jf. PISA, (S)IALS, ALL, TIMMS), der ikke rummer de mere "bløde" kompetencer, der går på tværs af fag, erhverv og professioner. Her er der ofte fokus på kompetencer, der er designet med henblik på unge under uddannelse og ikke rettet mod voksne og kompetencemæssigt outcome af aktiviteter uden for uddannelsessystemet, i arbejdslivet eller det civile liv.

Det Nationale Kompetenceregnskab tager fat på denne udfordring ved at måle kompetencer for voksne på en lang række felter, hvor det ikke tidligere er gjort.

OECD har i en række sammenhænge peget på vigtigheden af, at medlemslandene prioriterer arbejdet med opgørelse af kompetencer. Danmark har deltaget og deltager fortsat i flere internationale undersøgelser. I slutningen af 2004 blev PISA-undersøgelsen, som dokumenterer unges læsefærdigheder, matematikfærdigheder mv. offentliggjort, og der arbejdes ud over NKR tilsvarende på at afklare, hvordan voksnes kompetencer kan måles.

Det vurderes i OECD, at en ny, større samlet international undersøgelse af voksnes kompetencer ikke kan forventes før omkring 2010⁵. Dette placerer NKR i europæisk sammenhæng som det første redskab til måling af kompetencer på nationalt niveau, som er operationelt og dataproducerende allerede fra 2004.

Udgangspunktet for NKR har været at nå frem til en kompetenceopgørelse, der på ti områder søger at belyse individets evne til i handling at møde krav og udfordringer i arbejdslivet.

NKR har valgt at benytte OECD-kompetencekortlægningsprojektet "Definition and Selection of Competences" (DeSeCo, 2002) i udviklingen af en regnskabsmodel. DeSeCo er som udviklingsprojekt gennemført i årene 1998-2003 med det formål at bistå medlemslandene med udvikling af relevante kompetencebegreber og udviklingsredskaber, herunder indikatorbaseret benchmarking. NKR var Danmarks repræsentant i dette projekt, der – som NKR – i første omgang havde fokus på individniveauet.

4.2 Hvad er NKR?

Som antydet i det foregående er den markante opmærksomhed på disse "nye" ressourcer og kvaliteter tæt forbundet med ambitionen om at fremme dem i den rigtige retning. Det kræver ikke blot et overblik over karakteren af kompetencer og deres udviklingsbetingelser, men også af omfanget af kompetencerne. Der er derfor som omtalt søsat en lang række initiativer til at måle og opgøre forskellige kompetencer. En måde er at sætte dem på "regnskab", mere som metafor end som egentlig præcis betegnelse.

Hidtil har forskellige former for forskningsog uddannelsesstatistik været den mest gangbare måde at opgøre nationens humankapital som et forsøg på også at beskrive forudsætningerne for, hvordan nationen klarer sig i den internationale økonomiske konkurrence. Omfattende uddannelsesstatistikker, som er oparbejdet på nationalt plan og af forskellige overnationale aktører, har været centrale for over tid at få overblik over nationens investering i og produktion af kvalifikationer og færdigheder i bred forstand.

Hvis kompetenceudvikling gennem livslang læring er blandt de afgørende nøgler til at løse de udfordringer, fremtiden byder for individer, organisationer og samfundet som helhed, forudsætter det ligeledes, at der tilvejebringes et bedre overblik over disse "nye" ressourcer og kvaliteter, og hvordan de fordeler sig i befolkningen.

Det betyder, at humankapitalen ikke blot ses i et uddannelses- og forskningsperspektiv, men i et kompetenceperspektiv dvs. ikke kun i forhold til investering i og produktion af uddannelse, men i forhold til det output, der skabes gennem investeringer i forskellige arenaer. Uddannelse er ønskværdigt og nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt. Uddannelse skaber ikke vækst i sig selv, men udvikling af kompetencer fremmer muligheden for det.

NKR er et forsøg på at udvikle en "regnskabsmodel", der gør det muligt at kortlægge Danmarks kompetencer på en række nøgleområder og følge udviklingen over tid.

4.2.1 Mål og succeskriterier

Udviklingen af et nationalt kompetenceregnskab udspringer af et ønske om og et behov for dels at vurdere og måle Danmarks kompetencer, dels på længere sigt at kunne følge udviklingen i Danmarks kompetencer og herigennem identificere behov for udviklingen af de menneskelige ressourcer i arbejdslivet, det civile liv og uddannelsessystemet. Overordnet er formålet med NKR således at

• måle kompetenceniveauet i det danske samfund og herigennem identificere kompetenceudfordringer forstået som muligheder og barrierer for kompetenceudvikling.

Succeskriterierne for NKR kan sammenfattes i følgende:

• For det første, at der udvikles et indikatorbaseret måleinstrument, med hvilket der gennemføres en måling af danskernes kompetencer forstået som individets evne til i handling at møde krav og udfordringer i arbejdslivet.
• For det andet, at NKR's målinger og redegørelser tjener som inspiration til og grundlag for arbejdet med kompetencer i forskellige dele af samfundet.
• For det tredje, at NKR's metode inspirerer nationalt og internationalt til fortsat udvikling af komparative måle- og regnskabsmetoder, der muliggør benchmarks mellem Danmark og andre lande.

4.2.2 Model og metode

4.2.2.1 10 nøglekompetencer

NKR forstår kompetence i forhold til de tre områder, hvor kompetencer udvikles og anvendes. Det er således fælles for de 10 nøglekompetencer, at de skal forstås med udgangspunkt i følgende:

Disse nøglekompetencer analyseres, som de er udviklet og anvendt i arbejdslivet, det civile liv og uddannelsessystemet, men med henblik på arbejdslivet.

Med NKR's måling af 10 nøglekompetencer er der ikke tale om at kortlægge den samlede humankapital endsige alle kompetencer, men om at kortlægge nøglekompetencer, dvs. kompetencer, der er af væsentlig betydning for det enkelte individ og samfundet for at kunne besvare vidensamfundets problemstillinger.

Det er derfor ønskeligt, at alle besidder disse kompetencer om end i variabelt omfang. Selv om disse kompetencer ikke som sådan forudsætter et højt kognitivt niveau eller høj uddannelse, understøttes de af forskellige forudsætninger. Således er læringskompetence næppe lige så værdifuld for et individ, hvis ikke individet besidder en vis faktuel viden, almen viden og specialisering, men læringskompetence kan under alle omstændigheder sige noget værdifuldt om at lære nyt.

De 10 nøglekompetencer, NKR måler, sker på baggrund af empiriske landebidrag og teoretiske undersøgelser udkrystalliseret gennem arbejdet i DeSeCo – dog med en enkelt justering. DeSeCo havde medtaget værdikompetence som nøglekompetence. Den begrebslige uklarhed og de omfattende måletekniske problemer, der knytter sig til værdikompetence, udgjorde grundlaget for, at man fra dansk side valgte i stedet at medtage og måle kreativ og innovativ kompetence, der vies stor opmærksomhed på virksomhedsniveau og i stigende grad på nationalt niveau.

De 10 nøglekompetencer:

4.2.2.2 Nøglekompetencerne udvikles og anvendes i arenaer

De 10 nøglekompetencer udvikles hos individer, der indgår i forskellige arenaer med forskellige rammebetingelser, der varierer fra individ til individ, over tid og med hensyn til sociale forhold, kultur, magt, økonomi, teknologiske vilkår etc. De tre væsentligste arenaer for udvikling af kompetencer er det civile liv, uddannelsessystemet og arbejdslivet. Selv om kompetencerne udvikles på forskellige af disse arenaer, finder de ofte anvendelse på tværs af den arena, hvor de primært er udviklet. Social kompetence grundlægges og udvikles med temmelig stor sikkerhed primært i barnets første år, men er af overordentlig stor vigtighed for eksempelvis at lykkes i arbejdslivet siden hen.

Disse nøglekompetencer opgøres ved at se på en række indikatorer, der skalerer tilstedeværelsen af kompetencen, dvs. som indikerer individets evne til at møde komplekse udfordringer.

Fodnoter

5) OECD's direktorater for uddannelse og for beskæftigelse, arbejde og sociale anliggender har igangsat "Programme for the international assessment of adult competencies" – det såkaldte PIAAC – der bl.a. omhandler en række af de kompetenceområder, NKR kortlægger.

Denne side indgår i publikationen "Det Nationale Kompetenceregnskab - hovedrapport" som kapitel 4 af 23
© Undervisningsministeriet 2005