Fra pædagogisk servicecenter til pædagogisk udviklingscenter
Skolebiblioteket under forandring

Skolebiblioteket skal være skolens radar, som opfanger forandringer og nye pædagogiske strømme og formidler dem videre til lærere og elever. Sådan lyder en vision for fremtidens skolebibliotek, det pædagogiske udviklingscenter.

Formålet med projektet Fra PSC til PUC har derfor været at undersøge, hvordan skolen i sin konkrete hverdag kan bruge skolebiblioteket som redskab til at takle de pædagogiske udfordringer, som lærere og elever vil stå overfor i de kommende år.

Tværfaglighed, rummelighed, de mange intelligenser, læringsstile, faglighed, målfastsættelse, evaluering, læring med it.... Der er mange bud på, hvad der skal sikre kvaliteten i folkeskolen. For de fleste skoler er det en stor udfordring at omsætte buddene til en daglig praksis, hvor lærerne skal tænke på nye måder og arbejde radikalt anderledes med eleverne, end de er vant til. I den proces kan skolebiblioteket og skolebiblioteksteamet være en vigtig ressource for hele skolens udvikling.

"Brug skolebiblioteket som skoleledelsens universalnøgle til at sikre, at de nye pædagogiske tanker når ud til alle lærere."

Fra skolebibliotek til pædagogisk udviklingscenter

Det første markante skridt blev taget med Folkeskoleloven fra 1993, hvor betegnelsen skolebiblioteket ændres til skolens pædagogiske servicecenter.

Vision 2010 – Folkeskolerådets vision for folkeskolen anno 2010 – http://static.uvm.dk/publikationer/2000/vision/ – fremskriver skolebibliotekets rolle og funktioner: Det langsigtede mål med skolebiblioteket er ikke længere blot at udvikle det til et pædagogisk servicecenter, men til et pædagogisk udviklingscenter, der i høj grad er med til at tegne den enkelte skoles pædagogiske udvikling.

"Saml og koordiner alle skolens innovative ressourcer – både de økonomiske og de pædagogiske – i det pædagogiske servicecenter."

Servicefunktionen er blevet nedtonet. Med den nye rolle som udviklingscenter er skolebibliotekets vigtigste opgave at være radar for de forandringer, som løbende sker i samfundet, og formidle dem internt på skolen.

For skolens lærere er skolebibliotekarerne og de øvrige medarbejdere i skolebiblioteksteamet derfor blevet vigtige konsulenter i arbejdet med at udvikle læringsmetoder og sikre kvaliteten i skolens tilbud.

Samtidig er skolebiblioteket blevet et vigtigt omdrejningspunkt og krydsfelt for skolens øvrige miljøer og har fået en central position som videncenter. Dette afspejles også i en fysisk placering midt i skolen, hvor centret indgår som en central og integreret del i skolens øvrige miljøer.

Ifølge temahæfte 28: Skolebiblioteket som pædagogisk servicecenter – mellem vision og realitet, UVM, 2000 (http://static.uvm.dk/publikationer/2000/skolebib) har skolebibliotekets pejlemærker de seneste år været:

• at indgå i skolens læringsmiljø som en forlængelse af klasseværelset, hvor eleverne kan søge, bearbejde og formidle informationer samt arbejde med emner og projektopgaver,
• at integrere gamle og nye trykte, analoge og digitale medier i skolens hverdag,
• at vejlede og undervise elever og lærere,
• at udvikle og understøtte pædagogisk nytænkning i tæt samarbejde med skolens ledelse,

• at være et centralt element i udviklingen af skolen ved selv at tage initiativer til at udvikle nye områder eller sammen med skolens ledelse at styrke eksisterende,
• at have fingeren på pulsen og kunne vurdere, hvordan arbejdet i det pædagogiske servicecenter bedst indgår i skolen som helhed, samt tage initiativ til f.eks. nye samarbejdsformer, koordineringer, arbejdsdelinger i forbindelse med materialevalg, vejledning, udvikling af pædagogisk/ fagdidaktisk kompetence osv.

"Skolebiblioteket er blevet et vigtigt omdrejningspunkt og krydsfelt for skolens øvrige miljøer og har fået en central position som videncenter. Dette afspejles også i en fysisk placering midt i skolen, hvor centret indgår som en central og integreret del i skolens øvrige miljøer."

Udviklingspuljen for skolebiblioteker (http://us.uvm.dk/grundskole/undervisningsmidler/skolebiblioteker/tilskudvejl) har til formål at udvikle skolebiblioteket. I efteråret 2001 indbød Udviklingspuljen derfor danske folkeskoler til at deltage i projektet Fra PSC til PUC, som gik ud på at undersøge det pædagogiske servicecenters udviklingsmuligheder og -potentialer i forhold til at omsætte nye pædagogiske metoder til daglig praksis.

Denne udfordring handlede ikke kun om at ændre arbejdsopgaver, men også om at skifte rolle fra service- til udviklingsfunktion, dvs. fra primært at servicere lærere og elever med materialer, de selv beder om, til som udviklingscenter at udfordre lærere og elever med nye typer materialer, at holde kurser og at udvikle nye pædagogiske redskaber, som sikrer skolen en pædagogisk linje i trit med tiden og Vision 2010.

"Sørg for, at skoleledelse og skolebibliotek arbejder sammen om at få de nye pædagogiske ideer til at vinde fodfæste. Det skærper lærernes udviklingsfokus og skaber hurtigere fælles fodslag i lærerkollegiet."

21 skoler søgte om at deltage i projektet, heraf blev fem udvalgt. I udvælgelsen blev der lagt vægt på, at skolebibliotekerne allerede fungerede som pædagogiske servicecentre, og at der var en vis geografisk spredning af de deltagende skoler/skolebiblioteker. De fem skoler repræsenterer forskellige lokalmiljøer og landsdele, ligesom eleverne har meget forskellige baggrunde. I projektperioden arbejdede det enkelte pædagogiske servicecenter tæt sammen med skoleledelsen om at undersøge forskellige temaer, som vil blive aktuelle de kommende år:

• Det pædagogiske servicecenters rolle og muligheder for at styrke skolens pædagogiske udvikling.
• Udvikling af kurser for elever og lærere i brug af nye medier og nye pædagogiske metoder.
• Introduktion af lærere og elever til nye læringsmiljøer, læringsbegreber og undervisningsmetoder.
• Udvikling af redskaber til videndeling med kolleger – også på andre skoler i kommunen.
• Udvikling af metoder til styrkelse af elevernes demokratiske dannelse og engagement i lokalsamfundet.
• Skabelse af kulturmøder til styrkelse af elevers og forældres respekt for og indsigt i andre kulturer.
• Udvikling af nye samarbejdsformer mellem skoleledelse og det pædagogiske servicecenter.

I skoleårene 2002/2003 og 2003/2004 fik hver skole årligt 300 timer fra Udviklingspuljen for Skolebiblioteker. Derudover skulle skolen selv finansiere mindst 300 timer årligt. Desuden har Udviklingspuljen afholdt fælles arbejdskonferencer for de fem skoler og stillet proceskonsulenter og et logbogsværktøj til rådighed i projektperioden.

"Inddrag kommunens skolebiblioteks konsulent, så de gode ideer spredes til andre skoler."

Denne side indgår i publikationen "En stjernerolle til skolebiblioteket - fra pædagogisk servicecenter til pædagogisk udviklingscenter" som kapitel 1 af 8
© Undervisningsministeriet 2004