Statistik for erhvervsfaglige uddannelser 2004

Kolofon

Titel: Statistik om erhvervsfaglige uddannelser 2004t
Udgiver:Undervisningsministeriet
Institution:Undervisningsministeriet
Copyright:Undervisningsministeriet
Forfatter:Seniorkonsulent Asger Hyldebrandt Pedersen, UNI•C Statistik & Analyse
Emneord: Erhvervsfaglige uddannelser, eud, social- og sundhedsuddannelser, faglært landmand, elevbevægelser, elevadfærd
Resumé: Publikationen har til formål at give læseren et overordnet billede af elevbevægelser i de erhvervsfaglige uddannelser. Der er mulighed for selv at hente flere supplerende oplysninger, da der i publikationen via de fleste af enkelte tabeller er adgang til en dynamisk database (Undervisningsministeriets Nøgletalsdatabase), hvor læseren selv kan afgrænse andre dimensioner end dem, som er valgt i tabellen. De statistiske oplysninger i publikationen omfatter både centrale elevoplysninger (tilgang, bestand, fuldførte og afbrudte, køn og alder) og elevoplysninger om fuldførelsesprocenter, fuldførelsestid, frafaldstid, overgangsmønster til anden uddannelse, som indgår som oplysninger i fx Undervisningsministeriets tilsynssystem. Elevoplysningerne vises enten over en treårig periode: 2000-2002 eller over en tiårsperiode med tal alene for 1993 og 2002. Publikationen indeholder uddannelsesstatistiske data, som bygger på indberetninger fra institutioner med erhvervsfaglige uddannelser til Danmarks Statistik. Hertil kommer resultater fra forskellige uddannelsesstatistiske modeller, som er udviklet af UNI•C Statistik & Analyse.
Sprog: Dansk
URL:http://static.uvm.dk/publikationer/2004/statistikerhverv
Den elektroniske udgaves ISBN: 87-603-2413-9
Den elektroniske udgaves ISSN: 1399-6207
Pris for den elektroniske udgave: 0 DKK
Version: 1.0
Versionsdato: 2004-11-26
Publikationsstandard nummer: 2.0
Formater: html; gif; jpg; pdf; css;
Inventarliste:index.html, kolofon.html, hel.html, kap00.html, kap01.html, kap02.html, kap03.html, kap04.html, kap05.html, kap06.html, bil01.html, green.gif, graa.gif, pilh.gif, pilnede.gif, pilo.gif, pilv.gif, stdlogo.gif, tom.gif, get_adobe_reader.gif, fig1.gif, fig2.gif, fig3.gif, fig4.gif, fig5.gif, fors.jpg, statistik.pdf, publikation.css
Den trykte udgaves ISBN:Publikationen findes kun i elektronisk form
Publiceringsstandard nr. 2.0

Eventuelle henvendelser bedes rettet til:

Seniorkonsulent Asger Hyldebrandt Pedersen tlf.nr. 35 87 83 45 eller e-mail:Asger.Hyldebrandt.Pedersen@uni-c.dk

Indholdsfortegnelse

Forord og resume

1. Elevstrømme: Tilgang, bestand, fuldførte og afbrudte

2. Køn og alder

3. Indvandrere og efterkommere

4. Fuldførelsesprocenter

5. Fuldførelsestid og frafaldstid

6. Overgangsmønster for elever med afgang på de erhvervsfaglige uddannelser

Bilag:
a. Anvendte begreber
b. Elevbestand på institutioner med erhvervsfaglige uddannelser
c. Yderligere information

Kolofon
Hele publikationen i PDF-format (422 kB)
PDF er et printvenligt format. For at læse og printe publikationen i dette format, skal man have en version af Acrobat Reader installeret på sin computer. Dette program kan hentes gratis hos producenten Adobe"s hjemmeside, hvor der også findes installationsvejledning mv.

Forord og resumé

Forord

Publikationen omfatter erhvervsuddannelser (EUD), landbrugsskolernes grunduddannelse: faglært landmand og social- og sundhedsuddannelser (SOSU).

Publikationen har til formål at give læseren et overordnet billede af elevbevægelser på de erhvervsfaglige uddannelser.

Denne publikation er udviklet efter et dynamisk koncept. Det betyder, at alle de data, der ligger bagved de fleste af de publicerede tabeller kan vises direkte i Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase på Internettet.

Det sker ved enten at klikke med musen på tabellen eller på en linkadresse under tabellen. Begge steder åbner op for at søge efter andre typer af data end dem, som er vist i den publicerede tabel.

De statistiske oplysninger i publikationen omfatter både centrale elevoplysninger (tilgang, bestand, fuldførte og afbrudte, køn og alder) og elevoplysninger om fuldførelsesprocenter, fuldførelsestid, frafaldstid, overgangsmønster til anden uddannelse, som indgår som oplysninger i fx Undervisningsministeriets tilsynssystem. Elevoplysningerne vises enten over en treårig periode: 2000-2002 eller over en tiårsperiode med tal alene for 1993 og 2002.

Publikationen indeholder uddannelsesstatistiske data, som bygger på indberetninger fra institutioner med erhvervsfaglige uddannelser til Danmarks Statistik. Hertil kommer resultater fra forskellige uddannelsesstatistiske modeller, som er udviklet af UNI•C Statistik & Analyse.

I et bilag er der også oprettet internetadgang til yderligere informationskilder om de erhvervsfaglige uddannelser. Der er også udarbejdet en oversigt over de særlige ord og begreber, der forekommer i de enkelte tabeller.

Resumé

• Tilgangen til de erhvervsfaglige uddannelser under ét har i perioden 2000-2002 været i tilbagegang. De færre nystartende skal dog ses i forhold til, at gruppen af 16- 24 årige i befolkningen i samme tidsrum er gået tilbage med 12,6 %.
• Frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser har samlet været stigende 2000-2002. Dog har både SOSU og faglært landmand haft en mindre nedgang i antallet af elever, der afbryder. Stigningen i frafaldet ligger især på de teknisk EUD både på grundforløbet og hovedforløbet.
• Gennemsnitsalderen på elevbestanden af de erhvervs- faglige uddannelser samlet er steget mellem 1993 og 2002, men der er forskel mellem mandlige og kvindelige elevers gennemsnitsalder. På EUD grundforløb har kvinder den højeste gennemsnitalder, uanset om det er den tekniske eller merkantile retning. Den mest markante stigning i gennem-snitsalder er sket for kvinder på SOSU, hvor gennemsnits-alderen på SOSU-assistent er steget med over 8 år til 37,7 år.
• Andelen af indvandrere og efterkommere (I&E) af elevbestanden på de erhvervsfaglige uddannelser har været stigende 1997-2002. På EUD grundforløb udgør I&E 11 % i 2002 mod 9 % i 1997. Der er især sket en stigning på indgangen til håndværk og teknik fra 6 % til 11 %. Den største andel af I&E i 2002 befandt sig på indgangen til service med 14 %.
• Antallet af elever der fuldførte på det samlede EUD har været nedadgående i perioden 2000-2002. De merkantile uddannelser har dog en højere fuldførelsesprocent end de tekniske uddannelser. Selvom tallene for 2002 er foreløbige, kan der peges på enkelte områder på EUD, som har fået flere elever igennem i 2002 i forhold til 2001, fx på indgangen jord til bord fra 66 % til 68 % og hovedområdet mekanik, transport og logistik fra 70 % til 74 %.
• Den gennemsnitlige fuldførelsestid omregnet til måneder er generelt steget fra 1993 til 2002 på de erhvervsfaglige uddannelser. Dog skal det medregnes, at der i perioden er gennemført reform på EUD, så de anførte tal for 1. og 2. skoleperiode under den gamle EUD-lov ikke umiddelbart kan sammenlignes med de nye grundforløb.
• Elever med afgang fra EUD fortsætter i stigende grad på de mellemlange videregående uddannelser. To eksempler er elever med kontoruddannelse, som er steget fra en andel i 1993 på 7,5 % til 12,5 % i 2002, og elever fra området for service med en stigning fra 4,7 % i 1993 til 9,5 % i 2002. Der er et generelt fald i antallet af elever, som går ud af uddannelsessystemet. Det skyldes, at mange elever med frafald genoptager deres uddannelse eller starter på ny.

1. Elevstrømme: tilgang, bestand, fuldførte og afbrudte

a. Tilgang

Tilgangen til de erhvervsfaglige uddannelser under ét har i perioden 2000-2002 været i tilbagegang, jf. tabel 1 og figur 1. De færre nystartende skal dog ses i forhold til, at gruppen af 16- 24 årige i befolkningen i samme tidsrum er gået tilbage med 12,6 %.

Tilbagegangen har været størst i antallet af nystartende på tekniske grundforløb med 11 % og på det merkantile hovedforløb på knap 20 %. Tilbagegangen på det tekniske grundforløb kan til dels forklares med virkninger fra de nye EUD-reform, jf. note 2.

På EUD har der alene været en lille vækst på 3 % i tilgang til de tekniske uddannelser på hovedforløbet. Ellers

På SOSU har der mellem 2000 og 2002 været en stigning i antallet af nye elever på grundforløbet, men et fald på 13 % i tilgangen til de ordinære uddannelser. Landbrugsskolernes uddannelse til faglært landmand har igennem hele perioden fået et stigende antal nye elever til det første modul 1a, selvom de absolutte tal er små.

Tabel 1. Tilgang af elever på de erhvervsfaglige uddannelser fra 2000 til 2002. Opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Note: se tabel 3

Figur 1. Ændring i tilgang af elever på erhvervsfaglige uddannelser 2000-2002 i procent

b. Bestand

Elevbestanden på de erhvervsfaglige uddannelser under ét har været for nedadgående 2000-2002, jf. tabel 1. Størst tilbagegang i bestanden er sket på det merkantile hovedforløb med 15 %. Dog kan nedgangen været påvirket af, at en stor del af eleverne kan forlænge grundforløb med 1 år, jf. note 2 til tabel 1.

Dog har der været en stigning i tallet for bestand på grundforløbet af social- og sundhedsuddannelser på knap 7 %

Bestandstal for uddannelsen til faglært landmand er lavt sat, da mange elever på registreringsdagen den 1.oktober befinder sig for eksempel på et af de lange praktikophold.

Tabel 2. Bestand af elever på de erhvervsfaglige uddannelser fra 2000 til 2002. Opgjort pr. 1/10 iåret.

Se ellers noter til tabel 3

Figur 2. Ændring i bestand af elever på erhvervsfaglige uddannelser 2000-2002 i procent. Opgjort pr. 1.okt. i året

c. Fuldførte

Antallet af elever, der fuldfører på de erhvervsfaglige uddannelser har under ét været for nedadgående 2000-2002, jf. tabel 3 og figur 3. Nedgangen er især sket på det merkantile EUD, hvor der på hovedforløbet har været et fald på 17 %. Derimod har 7 % flere elever fuldført på det tekniske grundforløb 2000-2002. Der dog stigninger i antallet af fuldførte elever på både grundforløbet af social- og sundhedsuddannelser på 13 % og modul 1a af faglært landmand på 19 %

Tabel 3. Fuldførte og afbrudte på de erhvervsfaglige uddannelser 2000- 2002. Opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året

Noter til tabel 1-3.

Arbejd selv videre i Nøgletalsdatabasen:

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene betragtes som foreløbige.

2) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En hel del af de afbrudte forløb blev fejlagtigt registreret som fuldførte forløb. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til det merkantile EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge det 1-årige indgangsforløb til et 2-årigt forløb efterfulgt af praktik med kortere skoleophold end tidligere. Pr. 1. januar 2001 trådte en ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan variere fra 20-60 uger. Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI, direkte på grundforløbet; derfor stiger tilgangen hertil. Den tilgang, der oprindeligt var til uddannelserne er desuden for lav, da Danmarks Statistik frem til 1995 kunstigt har forlænget hhx ved af lægge efg-basis og - skoleforløb til som et indledede år af denne uddannelse. I forbindelse med reformen, som trådte i kraft 1. januar 2001, blev indgangsåret til social- og sundhedsuddannelserne erstattet af et grundforløb

3) De seneste år er antallet af afbrud fra grundforløb for højt. Det skyldes, at de elever som har fuldført et grundforløb og siden genstartet det samme grundforløb på samme skole, vil få registreret et afbrud fra deres første forløb.

Kilde: UVM - Elevtal fordelt på uddannelse, alder, køn og institution (1978-2002) - Elevtal, 1978 til 2002

Figur 3 Ændringer i antallet af fuldførte på erhvervsfaglige uddannelser 2000-2002 i procent. Opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året

d. Afbrudte

Frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser har samlet været stigende 2000-2002, jf. tabel 3. Dog har både social- og sundhedsuddannelser og faglært landmand haft en mindre nedgang i antallet af afbrudte elever. Det skal dog bemærkes at antallet af afbrudte elever på grundforløbet på social- og sundhedsuddannelser er steget i perioden med knap 7 %

Stigningen i frafaldet ligger især på de teknisk EUD både på grundforløbet og hovedforløbet. Den største stigning på 34 % er sket på grundforløbet. For de merkantile EUD er stigningsprocenten 2000-2002 mindre og ligger på både grundforløb og hovedforløb på omkring 10 %, jf. figur 4.

Figur 4 Ændringer i antallet af elever med frafald på erhvervsfaglige uddannelser 2000-2002 i procent. Opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året

2. Køn og alder

a. Køn

Af tabel 4 fremgår det, at andelen af mænd på de erhversfaglige uddannelsers elevbestand under ét er faldet mellem 1993 og 2002. Det gælder både på uddannelser, hvor mænd er i flertal og de uddannelser, hvor kvinder er i flertal. Fx er andelen af mænd faldet på EUD tekniske hovedforløb fra 79% til 76% og på det merkan-tile grundforløb fra 35 til 33%.

På social- og sundhedsuddannelserne er andelen af kvinder steget specielt på grundforløbet med 6%. Andelen af mænd på soical- og sundhedsuddnannelser udgør i 2002 omkring 5%.

Der er også sket en stigning i antallet af kvinder, der er startet på uddannelsen til faglært landmand. På alle moduler har stigningen været stor målt over 10 år. På det afsluttende modul 2 er andelen af kvinder i 2002 oppe på 44%.

Tabel 4. Elevbestand 2002 på erhvervsfaglige uddannelser fordelt på køn i procentpoint. Opgjort pr. 1/10 i året

Note:

Arbejd selv videre i Nøgletalsdatabasen:
http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb?z_action=tabel&z_rapportid=59825412

b. Alder

Gennemsnitsalderen på elevbestanden af de erhvervsfaglige uddannelser samlet er steget mellem 1993 og 2002, men der er forskel mellem mandlige og kvindelige elevers gennemsnits-alder, jf. tabel 5. På EUD grundforløb har kvinder den højeste gennemsnitalder, uanset om det er den tekniske eller merkantile retning.

Den mest markante stigning i gennemsnitsalder er sket for kvinder på SOSU, hvor gennemsnitsalderen på SOSU-assistent er steget med over 8 år til 37,7 år, hvilket også er det højeste gennemsnit på alle erhvervsfaglige uddannelser. De forholds- vise få (ca. 5%) mandlige elever har en højrere gennemsnitalder end de kvindelige elever.

Derimod starter eleverne på social– sundhedsuddannelsernes grundforløb med næsten samme gennemsnitalder uanset køn og med næsten uforandret alder i de ti år. På uddannelsen til faglært landmand er der en tendens til, at de kvindelige elever starter tidligere end de mandlige, jf. tabel 5.

Tabel 5. Gennemsnitsalder for elevbestand på de erhvervs-faglige uddannelser 1993 og 2002 fordelt på køn i procentpoint.Opgjort pr.1/10 i året

Note.

Arbejd selv videre i Nøgletalsdatabasen:
http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb?z_action=tabel&z_rapportid=67958024

3. Indvandrere og efterkommere

Andelen af indvandrere og efterkommere (I&E) på elevbestanden på de erhvervsfaglige uddannelser har været stigende 1997-2002, jf. tabel 6 og figur 5.

På EUD grundforløb udgør I&E 11 % i 2002 mod 9 % i 1997. Der er især sket en stigning på indgangen til håndværk og teknik fra 6 % til 11 %. Den største andel af I&E i 2002 befandt sig på indgangen til service med 14 %.

Andelen af I&E på EUD hovedforløb er steget fra 3 % i 1997 til 6 % i 2002 og dermed mindre end på grundforløbet. En af de medvirkende årsager kan være, at især I&E i perioden har haft problemer med at finde praktikpladser. Den største stigning er sket på området for handel og kontor fra 3 % til 7 %. Den største andel af I&E i 2002 havde området for teknik og industri i øvrigt med 13 %.

På landbrugsskolernes uddannelse til faglært landmand er der i perioden 1997-2002 sket en vækst i antallet af I&E til 21 % i 2002. Elever på uddannelsen til faglært landmand er typisk udenlandske praktikanter fra typisk de baltiske lande og Polen. Det er en gruppe af elever, som vender hjem efter ophold i praktik og på landbrugsskole.

På social- og sundhedsuddannelserne har især uddannelsen til social- og sundhedshjælper fået flere I&E i 2002 i forhold til 1997: fra 5 % til 12 %, hvilket også er den største andel af I&E i 2002 på social- og sundhedsuddannelserne..

Tabel 6. Elevbestand på erhvervsfaglige uddannelser efter uddannelse, år og herkomst. Opgjort pr. 1/10 i året.

Anmærkning:

Næste år vil antallet af elever på erhvervsuddannelserne i år 2002 blive opskrevet med de ca. 7.000 elever, der fik en uddannelsesaftale efter tællingstidspunktet i 2002

Note:

Arbejd selv videre i Danmarks Statistikbank:
http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024

1. Tal for 2002 er foreløbige. Det betyder fx for uddannelsen til faglært landmand, at når de tre moduler 1a, 1b og 2, ligger på samme forspaltekode, medfører det en elev, der har gennemført alle tre moduler, vil stå i registret som én record med et starttidspunkt fra modul 1a og et sluttidspunkt fra modul 2. Med tiden vil bestanden for 2002 altså vokse efterhånden som de elever der er i gang nu bliver færdige/kommer videre i forløbet. Dette vil først fremgå ved indberetning for 2003.

Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik.

Figur 5. Elevbestand på erhvervsfaglige uddannelser efter uddannelse, år og herkomst i procent. Opgjort pr. 1/10 i året

4. Fuldførelsesprocenter

Andelen af elever der fuldfører på det samlede EUD har været nedadgående i perioden 2000-2002, jf. tabel 7. De merkantile uddannelser har dog en højere fuldførelsesprocent end de tekniske uddannelser.

Selvom tallene for 2002 er foreløbige, kan der peges på enkelte områder på EUD, som har fået flere elever igennem i 2002 i forhold til 2001, fx på indgangen jord til bord fra 66 % til 68 % og hovedområdet mekanik, transport og logistik fra 70 % til 74 %.

Der er stor forskel på fuldførelsesprocenterne på EUD hovedforløb: fra 56 % på indgangen service på EUD grundforløb til 88 % på området kontor på EUD hovedforløb.

Med en fuldførelsesprocent på over 80 % er der flere elever der fuldførte på SOSU end på EUD, men som på EUD har der været en mindre tilbagegang 2000-2002. Pædagogisk grunduddannelse ligger højest med 88 % i 2001.

Tabel7. fuldførelsesprocenter for elever på erhvervsfaglige 2000-2002. Opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året

Noter:

Arbejd selv videre i Nøgletalsdatabasen:
http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb?z_action=tabel&z_rapportid=78637171

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene betragtes som foreløbige.

2) De seneste år er antallet af afbrud fra grundforløb for højt. Det skyldes, at de elever som har fuldført et grundforløb og siden genstartet det samme grundforløb på samme skole, vil få registreret et afbrud fra deres første forløb.

Kilde: UVM - Elevtal fordelt på uddannelse, alder, køn og institution (1978-2002) - Elevtal, 1978 til 2002

5. Fuldførelsestid og frafaldstid

a. Fuldførelsestid

Den gennemsnitlige fuldførelsestid omregnet til måneder jf. tabel 8 er generelt steget fra 1993 til 2002 på de erhvervsfaglige uddannelser. Dog skal det medregnes, at der i perioden er gennemført reform på EUD, så de anførte tal for 1. og 2. skoleperiode under den gamle EUD-lov ikke umiddelbart kan sammenlignes med de nye grundforløb.

På EUD hovedforløb er eleverne længere om at fuldføre. Dog findes der områder på hovedforløbet, hvor uddannelsestiden er afkortet mellem 1993 og 2002, fx på området for bygge og anlæg med 2,2 måneder.

På social- og sundhedsuddannelserne er den gennemsnitlige fuldførelsestid for social- og sundhedsassistent gået ned med knap 4 måneder, mens elever på faglært landmand i tiårsperioden er blevet længere om at fuldføre på alle uddannelsesmoduler.

Tabel 8. Gennemsnitlige fuldførelsestid i måneder på de erhvervsfaglige uddannelser 1993 og 2002

b. Frafaldstid

Den gennemsnitlige frafaldstid i måneder på de erhvervsfaglige uddannelser i tabel 8 viser, at frafaldstidspunktet på de merkantile grunduddannelser ikke har ændret sig mellem 1993 og 2002. Gennemsnitligt falder eleverne fra omkring 6 måneder inde i grundforløbet, jf. tabel 9.

På det merkantile hovedforløb falder eleverne i gennemsnit fra 8 måneder inde i uddannelsen. I 2002 er det dog lidt tidligere i forhold til 1993.

På det tekniske grundforløb, hvor den gennemsnitlige uddannelsestid er på 5-6 måneder, viser tallene for 2002, at frafaldet sker i slutningen af grundforløbet.

På det tekniske hovedforløb under ét er frafaldstidspunktet 1- 3 måneder senere i 2002 i forhold til 1993. Mest udtalt er forlængelsen af den gennemsnitlige frafaldstid på hovedforløbet for mekanik, transport og logistik på over 3 måneder.

På social- og sundhedsassistentuddannelsen ligger det gennemsnitlige frafaldstidspunkt tidligere i 2002 end i 1993.

Tabel 9. Gennemsnitlige frafaldstid i måneder på de erhvervsfaglige uddannelser 1993 og 2002 i procent

Noter til tabel 8 og 9.

Arbejd selv videre i Nøgletalsdatabasen:

Fuldførelsestid:
http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb?z_action=tabel&z_rapportid=30690627

Afbrudstid:
http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb?z_action=tabel&z_rapportid=37889798

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene betragtes som foreløbige.

2) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En hel del af de afbrudte forløb blev fejlagtigt registreret som fuldførte forløb. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til det merkantile EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge det 1-årige indgangsforløb til et 2-årigt forløb efterfulgt af praktik med kortere skoleophold end tidligere. Pr. 1. januar 2001 trådte en ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan variere fra 20-60 uger. Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI, direkte på grundforløbet; derfor stiger tilgangen hertil. Den tilgang, der oprindeligt var til uddannelserne er desuden for lav, da Danmarks Statistik frem til 1995 kunstigt har forlænget hhx ved af lægge efg-basis og - skoleforløb til som et indledede år af denne uddannelse.

3) De seneste år er antallet af afbrud fra grundforløb for højt. Det skyldes, at de elever som har fuldført et grundforløb og siden genstartet det samme grundforløb på samme skole, vil få registreret et afbrud fra deres første forløb.

Kilde: UVM - Elevtal fordelt på uddannelse, alder, køn og institution (1978-2002) - Elevtal, 1978 til 2002

6. Overgangsmønster for elever med afgang på de erhvervsfaglige uddannelser

Overgangsmønster for elever med afgang omfatter både fuldførte og afbrudte elever.

Mellem 1993 og 2002 er antallet af unge med afgang fra de erhvervsfaglige uddannelser og som fortsætter videre i uddannelsessystemet steget, jf. tabel 10

Elever med afgang fra EUD fortsætter i stigende grad på de mellemlange videregående uddannelser. To eksempler er elever med kontoruddannelse, som er steget fra en andel i 1993 på 7,5 % til 12,5 % i 2002, og elever fra området for service med en stigning fra 4,7 % i 1993 til 9,5 % i 2002.

Af tabel 10 fremgår det også, at der er et generelt fald i antallet af elever, som går til omverden, altså ud af uddannelsessystemet. Det skyldes, at mange elever efter frafald genoptager deres uddannelse eller begynder på en ny igen. Et eksempel er elever fra EUD handel, hvor andelen til omverden er faldet fra 74 % i 1993 til 66 % i 2002. Enkelte områder som fx. Teknologi og Kommunikation har sendt flere elever til omverden med en stigning på 61, 6 % i 1993 til 69,2 % i 2002.

På området for SOSU er antallet af afgangselever på SOSU- assistentuddannelsen som fortsætter på mellemlange videregående uddannelser, steget fra 9 % i 1993 til 12 % i 2002

De samme tal for den pædagogiske grunduddannelse er dog lang større. I 2002 valgte 35 % eller over 1/3 med pgu at starte på en mellemlang videregående uddannelse.

Tabel 10. Overgangsmønster for elever med afgang (fuldførte og afbrudte elever) fra en erhvervsfaglig uddannelse, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent 1993 og 2002 i procenttal . Opgjort 1/10 året før til 30/9 i året.

Noter:

Arbejd selv videre i tabeller med gennemførte og afbrudte elever i Nøgletalsdatabasen

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene betragtes som foreløbige.

2) Der er alene 1993 tal for Handel og kontor, 1 & 2. skoleperiode og Teknik, 2. skoleperiode, da perioderne hører under Den gamle EUD lov fra 1991. Som følge af forsøg allerede fra 1999 forud for EUD-reformen i 2001 faldt tilgangen til HI og TI. Den fri ungdomsuddannelse blev afviklet med virkning fra udgangen af 2002, men forbliver dog i kraft for allerede indgåede uddannelsesaftaler. I forbindelse med reformen, som trådte i kraft 1. januar 2001, blev indgangsåret til social- og sundhedsuddannelserne erstattet af et grundforløb. Grundforløbet varer normalt 20 uger, med mulighed for udvidelse til 40 uger. I 2002 er tallene for produktionsskoler for lavt, fordi skolerne først indberetter den enkelte elev, når denne afslutter opholdet.

3) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Danmarks Statistik har dog i perioden op til og med 1995 kunstigt forlænget hhx ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledende år, derfor ses reformerne ikke af tallene for hhx.

4) I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til diplomingeniøruddannelsen mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2002.

5) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En hel del af de afbrudte forløb blev fejlagtigt registreret som fuldførte forløb. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil-EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge det 1-årige indgangsforløb til et 2-årigt forløb efterfulgt af praktik med kortere skoleophold end tidligere. Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan variere fra 20-60 uger. Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI, direkte på grundforløbet; derfor stiger tilgangen hertil. Den tilgang, der oprindeligt var til uddannelserne er desuden for lav, da Danmarks Statistik frem til 1995 kunstigt har forlænget hhx ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledede år af denne uddannelse.

6) De seneste år er antallet af afbrud fra grundforløb for højt. Det skyldes, at de elever, som har fuldført et grundforløb og siden genstartet det samme grundforløb på samme skole, vil få registreret et afbrud fra deres første forløb.

7) At der for bacheloruddannelserne er tal fra, før uddannelserne formelt blev oprettet, skyldes, at fx HA og erhvervssprog allerede før reformen havde denne struktur, og at der inden reformen var forsøgsordninger med visse bacheloruddannelser. Bachelorreformen har generelt ført til usikkerhed i datagrundlaget i omlægningsperioden.

8) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og kandidatoverbygningsuddannelser.

9) Gruppen erhvervsfaglige uddannelser, øvrige omfatter faglært landmand, fisker, kystskipper og skibsassistent. Faglært landmand er langt den største gruppe (95 %).

Kilde: UVM - Elevtal fordelt på uddannelse, alder, køn og institution (1978-2002) - Elevbevægelser, 1980 til 2002

Bilag

a. Elevbestand på institutioner med

erhvervsfaglige uddannelser 2002

b. Anvendte begreber

c. Yderligere information

a. Elevtilgang og elevbestand 2002 på institutioner med erhvervsfaglige uddannelser

Tabel 11. Elevtilgang og elevbestand på institutioner med erhvervsfaglige uddannelser 2002. Elevtilgang er opgjort

fra 1/10 året før til 30/9 i året. Elevbestandstal er opgjort pr. 1/10 i året.

Anm.

2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene betragtes som foreløbige.

Noter:

1) På de tekniske skoler bliver eleverne talt med i bestanden på den seneste tekniske skole, modsat på handelsskolerne hvor eleverne bliver talt på den handelsskole, hvor de påbegyndte.

2.) Der er ikke registreret bestandstal på optællingstidspunktet.

Kilde: UVM - Elevtal fordelt på uddannelse, alder, køn og institution (1978-2002) - Elevtal fordelt på institutioner, 1980 til 2002

b. Anvendte begreber

Dette afsnit indeholder en oversigt over særlige ord og begreber, der forekommer i publikationen. Hvis et ord i teksten er gengivet i kursiv, betyder det, at der er en forklaring til det i afsnittet. Begreberne er ordnet alfabetisk.

Afbrudt

Det antal elever, der har afbrudt den givne uddannelse eller uddannelsesgruppe i perioden fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Bestand
Det samlede antal elever der befinder sig på den pågældende uddannelse eller uddannelsesgruppe, opgjort pr. 1/10 i året.

Erhvervsuddannelser (EUD)

Erhvervsuddannelserne (EUD) skifter mellem perioder på skole og perioder i praktik. Med en EUD-uddannelse kan man gå ud på arbejdsmarkedet og få et job i Danmark eller i udlandet. Eller man kan uddanne sig videre, evt. for at oprette egen virksomhed.
Uddannelserne varer normalt mellem 2 og 5 år - de fleste varer 3-4 år. For voksne kan disse uddannelser dog være tilrettelagt som særlige forløb,

Selv om EUD-uddannelserne er for både unge og voksne, regnes de til ungdomsuddannelserne. Det betyder, at de bygger på en grundskoleuddannelse, dvs. normalt 9 års skolegang.

EUD-uddannelser består af et grundforløb, som er den indledende del af uddannelsen, og et hovedforløb, der udgør resten af uddannelsen.

a. Grundforløbet

Grundforløbet foregår normalt på skole. Man kan tage praktik før grundforløbet, hvis man vil starte uddannelsen med praktik. Hovedforløbet veksler mellem praktikophold og undervisning på skole.

Uddannelsernes grundforløb er samlet i 7 erhvervsfaglige fællesindgange. Uddannelserne i en bestemt indgang ligger fagligt, branchemæssigt eller uddannelsesmæssigt tæt op ad hinanden. Der er 6 indgange til de tekniske uddannelser og en til de merkantile.

Visse uddannelser kan tages gennem flere indgange. Den kompetence, man opnår med uddannelsen, er ens - uanset indgang. Men uddannelsens grundforløb vil være præget af forskellige fag, alt efter valget af indgang.

b. Hovedforløb

For at starte på hovedforløbet skal eleven have en praktikplads. Praktikpladsen skal eleven selv skaffe. Hvis man ikke kan få praktikplads efter grundforløbet, er der mulighed for at komme i skolepraktik. Skolepraktik findes dog ikke på alle uddannelser. De krav, man skal opfylde for at få tilbudt skolepraktik, kaldes EMMA: Egnethed, geografisk-Mobilitet, faglig-Mobilitet og Aktivt praktikpladssøgende. Når man har gennemført et grundforløb i en ønsket uddannelse, kan man, hvis det er svært at få praktikplads, få op til 10 ugers supplerende undervisning i karensperioden (de to måneders aktive praktikpladssøgning efter grundforløbet).

Hovedforløbets skoleundervisning består af en obligatorisk del og en valgfri del. Den obligatoriske del kan normalt ikke vare længere end 60 uger. Længden af forløbets valgfrie del ligger ikke fast.

Læse mere om EUD i

Efterkommere
Efterkommere er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Såvel indvandrere som efterkommere indeholder både personer med dansk og med udenlandsk statsborgerskab.

Faglært landmand

Uddannelsen til faglært landmand veksler mellem undervisning på en landbrugsskole og praktik på et landbrug. I løbet af uddannelsen skal man gennemføre tre skoleophold og mindst to praktikophold.

Uddannelsen er opbygget i to moduler:
- Modul I består af skolemodulerne 1a og 1b samt 10-12

måneders praktik.
- Modul II består af en praktikperiode på 17-19 måneder og

skolemodul 2.

Uddannelsen til faglært landmand slutter med Modul II. Herefter er der flere muligheder for at læse videre. Hvis eleven begynder på landbrugsuddannelsen efter 9. eller 10. klasse, varer uddannelsesforløbet 3 år og 6 måneder.

Læs mere om uddannelsen i

Fuldførelsesprocent
Procent af alle påbegyndte elever på uddannelsen, der forventes at fuldføre uddannelsen (dvs. uddannelsesskift i et forløb betragtes som afbrud). Fuldførelsesprocenten beregnes ved en sammenregning af den senest observerede studieadfærd for forskellige elevårgange. Der er tale om en tværsnitsberegning.

Fuldførelses-/afbrudstid, gennemsnitlig
Det gennemsnitlige antal måneder, der vil forløbe fra optagelse til afslutning af den pågældende uddannelse. Den gennemsnitlige tid beregnes for fuldførte og afbrudte hver for sig. Tiderne fremkommer som sammenregning af den senest observerede studieadfærd for forskellige studenterårgange. Der er tale om en tværsnitsberegning.

Fuldført uddannelse
Det antal elever, der har fuldført den givne uddannelse eller uddannelsesgruppe i perioden fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Indvandrere
En indvandrer er en person, som er født i udlandet, og hvis forældre begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Såvel indvandrere som efterkommere indeholder både personer med dansk og med udenlandsk statsborgerskab.

Overgangsmønster
Beregning af overgangsprocenter sker som en sammenregning af den senest observerede studieadfærd for forskellige studenterårgange. Beregningen viser adfærden efter hhv. fuldførte og afbrudte uddannelsesforløb. Fx kan man se, hvor mange (af hver 100, der fuldførte en uddannelse eller uddannelsesgruppe) der vil forlade uddannelsessystemet (gå til omverden), og hvor mange der vil påbegynde et nyt uddannelsesforløb. Der er tale om en tværsnitsberegning.

Social- og sundhedsuddannelserne (SOSU)

a. Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Social- og sundhedshjælperuddannelsen er en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse, der veksler mellem skole og praktik. Uddannelsen regnes for en ungdomsuddannelse, men der findes også forløb for voksne, samt et særligt tilrettelagt forløb for uddannede hjemmehjælpere. Social- og sundhedshjælperuddannelsen varer normalt 1 år og 2 måneder.
For unge, der kommer direkte fra 9. klasse i grundskolen, og for andre unge, der har behov for at forberede sig til det videre uddannelsesforløb, indledes uddannelsen med grundforløbet, der normalt varer 20 uger.

b. Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Social- og sundhedsassistentuddannelsen er en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse, der veksler mellem skole og praktik.
Uddannelsen bygger oven på social- og sundhedshjælperuddannelsen.

Der udbydes særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for uddannede sygehjælpere, plejere og plejehjemsassistenter. Social- og sundhedsassistentuddannelsen varer 1 år og 8 måneder.

c. Den pædagogiske grunduddannelse (PGU)

Den pædagogiske grunduddannelse, forkortet pgu, kvalificerer til pædagogisk og omsorgsrettet arbejde med børn, unge og voksne. Uddannelsen regnes for en ungdomsuddannelse, men der findes også forløb for voksne. Den ordinære pgu varer 1 år og 7½ måned.
For unge, der kommer direkte fra 9. klasse i grundskolen, og for andre unge, der har behov for at forberede sig til det videre uddannelsesforløb, indledes uddannelsen med et grundforløb jf. beskrivelsen under social- og sundhedshjælperuddannelsen.

Læs mere om uddannelserne i

Tilgang
Det antal af elever, der påbegynder den aktuelle uddannelse eller uddannelsesgruppe fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tværsnitsberegning
Med en tværsnitsberegning kortlægger man, hvordan de studerende vil bevæge sig gennem uddannelsessystemet, eller med andre ord giver man et bud på sandsynligheder for overgange mellem de forskellige tilstande i uddannelsessystemet i en valgt tværsnitsperiode.

Tværsnitsperiode
Observationsperiode for bevægelser i uddannelsessystemet, som løber fra 1/10 i året før til 30/9 i året. Denne periode på et års længde er den mest anvendte. Man kan principielt vælge en tværsnitsperiode af vilkårlig længde.

c. Yderligere information

I afsnittet med yderligere information er medtaget centrale adresser på internettet, hvor læseren kan hente yderligere statistikoplysninger om de erhvervsfaglige uddannelser, oplysninger om love m.m. og tilmelde sig forskellige nyhedsbreve.

• Uddannelse på kryds og tværs – 2004
  http://static.uvm.dk/publikationer/2004/kryds/index.html
• Undervisningsministeriet dynamiske databaser
  http://www.uvm.dk/ndb/ndb.htm?menuid=5515
• Undervisningsministeriets StatistikInformation
  http://www.uvm.dk/statistik/nyhed.htm?menuid=5505
• Abonnér på e-mail nyhedsbreve om erhvervsfaglige uddannelser
  http://www.uvm.dk/maillister/
• Love og bekendtgørelser om de erhvervsfaglige uddannelser
  http://www.uvm.dk/lov/index.htm?menuid=50
• Elevplan
  http://www.elevplan.dk/offentlig/default.aspx?sideid=startside
• Praktikpladsen.dk
  http://www.praktikpladsen.dk/
• Danmarks Statistikbank
  http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024
• Amtsrådsforeningens statistikdatabase
  http://www.arf.dk/Vidensbank/Statistikdatabase.htm
• AER's vidensbank
  http://www.atp.dk/www/portal.nsf/mainfrms!readform&Area=AER-Omaer&ExpandAlias=Menu-AER-Omaer-Videnbank2&Src=/www/area.nsf/AllByDocID/AER-Omaer-videnbank@OpenDocument
• Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
  http://www.inm.dk/Index/mainstart.asp?o=56&n=1&h=19&s=4
• EMU-erhvervsuddannelser
  http://www.emu.dk/eud/index.html
• Uddannelsesguiden
  http://www.ug.dk/
• SOSUinfo
  http://www.epos-amu.dk/sosuinfo/Om sosuinfo/skabelon/index om so-su.htm
• Danske landbrugsskoler
  http://www.danske-landbrugsskoler.dk/
• Danmarks erhvervsskoleforening
  http://www.erhvervsskolen.dk/
• HFI (Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelse)
  http://www.hfi.dk/sw156.asp

Denne side indgår i publikationen "Statistik om erhvervsfaglige uddannelser 2004" som hele publikationen
© Undervisningsministeriet 2004