|
|
Parternes nye roller i det nye AMU - oplæg til inspiration og drøftelseKolofonTitel: Parternes nye roller i det nye AMU
Resumé Publikationen indeholder oplæg til inspiration og drøftelser i partsorganer om parternes roller og rollefordeling i de nye arbejdsmarkedsuddannelser på både lokalt og centralt niveau
Indhold:Hvad er det nu det nye AMU skal? De decentrale partsorganer Undervisningsministeriets særlige dobbeltrolle Relationernes karakter i det nye AMU Forslag til igangsættende aktiviteter Billeder på nye relationer Kolofon
Undervisningsministeriet © Undervisningsministeriet 2004 ForordArbejdsmarkedets parter har altid haft en stor betydning for AMU-systemet. Parterne har tilført systemet værdifuld viden og opbakning og har dermed været med til at skabe et unikt voksen- og efteruddannelsessystem for ufaglærte og faglærte medarbejdere i Danmark. Det gælder parterne på centralt niveau – efteruddannelsesudvalgene og Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse – og på lokalt niveau gælder det skolebestyrelser og lokale uddannelsesudvalg. Det nye AMU-koncept trådte i kraft i januar 2004. I den forbindelse er parternes roller igen blevet tilpasset, så parterne bedst muligt kan medvirke til at understøtte dynamikken og decentraliseringen i et moderne uddannelsessystem, som opererer på et arbejdsmarked i stadig forandring. CARMA's rapport "Forbundne Kar og Åbne Sind" fra 2003 peger på, at en vigtig årsag til det positive samspil mellem elektronikvirksomhederne og AMU Nordjylland har været et aktivt medspil fra arbejdsmarkedets parter i form af efteruddannelsesudvalget, mens samspillet med de lokale partsrepræsentanter har spillet en mindre rolle. Rapporten anbefaler, at der dagsordenssættes en diskussion af parternes rollefordeling, bl.a. for at sikre kvalifikationsudviklinger inden for de nye fælles kompetencebeskrivelser . Undervisningsministeriet ønsker med dette oplæg at give inspiration til de forskellige partsorganers drøftelser af, hvordan rollerne bedst udfyldes i fremtiden. Oplægget er udarbejdet af Bruno Clematide fra Kubix ApS, og det præsenterer bl.a. et optimalt billede af et dynamisk samspil mellem virksomheder, skoler og parter fra det øjeblik, hvor et nyt uddannelsesbehov opstår, til det erkendes, omsættes, opfyldes og effektmåles. Et andet billede viser, hvordan de lokale uddannelsesudvalg kan komme i gang med at fungere på en engagerende måde, og dermed kan undgå at blive en pligtøvelse for såvel skolen som de lokale parter. Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse har drøftet oplægget på et møde i juni 2004. Rådet konstaterede, at der med den nye AMU-lovgivning er sket en ønskværdig decentralisering af AMU på mange områder, og at oplægget om parternes rolle i det nye AMU udgør en god inspirationskilde for de aktører, som arbejder med AMU på både lokalt og centralt niveau. Villy Hovard Pedersen BaggrundRoller, relationer… Nye roller indebærer nye relationer. Dette oplæg handler derfor ikke bare om parterne på centralt og decentralt niveau, men i høj grad også om de andre aktører og ikke mindst parternes relationer til disse aktører der tilsammen er sat til at virkeliggøre intentionerne i det nye AMU. Aktørerne er primært følgende:
…og processer Partsstyret er en væsentlig grundpille i AMU I EU-sammenhænge har parternes indflydelse på de erhvervsrettede uddannelser i Danmark i mange år været et forbillede for hvordan den sociale dialog om erhvervsrettede uddannelser kan foregå. Meningen med dette debatoplæg er at stimulere til en videreudvikling af partsstyret. Det skal tjene som øjenåbner og debatgrundlag i forhold til nye roller og nye relationer mellem partsorganerne på centralt og decentralt niveau, virksomheder, skoleledelser og Undervisningsministeriet i det nye AMU. De kritiske bemærkninger der indgår i dette debatoplæg, er skrevet ud fra den ovennævnte grundforståelse: at partsstyret grundlæggende er en god ting, og at der er brug for et kritisk blik med henblik på at udvikle et reelt partsstyre også på decentralt plan. Oplægget er blevet udarbejdet på baggrund af tilgængeligt skriftligt materiale om det nye AMU, CARMA-rapporten "Forbundne kar og åbne sind" og Kubix' forkendskab til AMU. Hvad er det nu det nye AMU skal?Nogle få citater fra ministeriets egen publikation "Det ny AMU" skal tjene som en slags retningsgivende indgangsbøn til dette debatoplæg: "Et tæt samspil mellem virksomhed, medarbejderne og uddannelsesinstitution bliver et helt centralt udgangspunkt." "Den erhvervsrettede uddannelse skal hele tiden være relevant i forhold til nye teknologier, ændrede produktionsprocesser og nye måder at organisere arbejdet på" "Ved at sætte fokus på de kompetencer der er relevante for arbejdsmarkedet, åbnes der op for at tænke kompetenceudvikling som en proces der effektivt kobler formaliseret uddannelse og læring på arbejdspladsen." "De knap 140 kompetencebeskrivelser, som retter sig mod let genkendelige jobområder på det danske arbejdsmarked, vil give virksomheder og medarbejdere et godt grundlag for at gå i dialog om behovet for den konkrete kompetenceudvikling." "Også medarbejdere har meget forskellige uddannelsesbehov….Hvis der er usikkerhed om det konkrete uddannelsesbehov, kan den enkelte medarbejder gennem AMU få afklaret sine kompetencer" "Det nye AMU-koncept decentraliserer yderligere beslutninger til uddannelsesinstitutionerne, herunder beslutningen om hvordan prioriteringen af uddannelserne bedst muligt afspejler virksomhedernes og medarbejdernes behov" "Institutioner der er godkendt til FKB (fælles kompetencebeskrivelser) er forpligtet til at udforme en politik for hvordan institutionen vil sikre at arbejdsmarkedets behov i regionen bliver tilgodeset. Bestyrelsen på den enkelte institution beslutter udbudspolitikken på baggrund af et oplæg fra institutionens leder." De decentrale partsorganerDe lokale uddannelsesudvalgI loven om arbejdsmarkedsuddannelser er opgaverne som de lokale uddannelsesudvalg skal varetage, beskrevet som følger: Rådgivning om uddannelser… …og fremme samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked Sådan lyder den formelle tekst som dog efterlader en del til lokal tolkning. Rådgivning og fremme af samarbejdet med det lokale arbejdsmarked er i fokus. Hvordan skal rollen udfyldes? Er der inspiration at hente fra EUD-området? LUU: Fra formel til reel decentral medspiller Der er lagt op til, eller i det mindst åbnet op for, et sammenfald mellem de lokale uddannelsesudvalg der tager sig af EUD og de lokale uddannelsesudvalg der skal tage sig af de nye opgaver i forbindelse med det nye AMU. Det bør dog ikke føre til en kopi af hvordan de lokale uddannelsesudvalg fungerer på EUD-området. Uden at have belæg i konkrete undersøgelser, er det dog vist en ret kendt sag at erfaringen med de lokale uddannelsesudvalg på EUD-området langt hen ad vejen er at de er rent formelle organer: Det kan knibe med at gennemføre indholdsrige møder, og det er så som så med mødedeltagelsen - groft sagt er de lokale uddannelsesudvalg udtryk for rent formelt partsstyre på det decentrale niveau. Heller ikke i det smukke samspil om vækst og fornyelse i det nordjyske som bliver tegnet i "Forbundne kar og åbne sind" har de lokale parter spillet nogen væsentlig rolle. Der skal derfor ske noget hvis følgende formulering fra LO-DA publikationen 'Arbejdsmarkedsuddannelse, nye vilkår, flere muligheder, større effekt' skal have en chance for at blive realiseret: "De lokale uddannelsesudvalg på skolerne får en vigtig opgave som bindeled mellem de centrale efteruddannelsesudvalg og skolerne…….Med de nye muligheder, der gives de lokale uddannelsesudvalg, bør det være attraktivt for de lokale arbejdsmarkedsparter at deltage i udvalgenes arbejde". Det er uden tvivl ikke nok at de enkelte medlemmer bliver udpeget og får udstukket deres rolle. For formodentlig de fleste medlemmer af de kommende lokale uddannelsesudvalg, vil der være tale om en opgave der kommer oveni som noget der ikke hører til jobbeskrivelsen, i hvert fald når repræsentanterne kommer fra virksomheder og ikke fra de lokale organisationer. På arbejdsgiverside vil det ofte være virksomhedsledere, der sikkert ofte skal møde i de lokale uddannelsesudvalg på tidspunkter hvor de synes de egentlig burde være i virksomheden. Det skal være interessant og meningsfuldt Lær af de gode eksempler Engagement fra skolen og EUU afgørende for velfungerende LUU Tilsvarende skal de fornemme at efteruddannelsesudvalgene informerer dem ordentligt om indhold og meningen i de fælles kompetencebeskrivelser (FKB) som de lokalt skal være advokater for. De skal møde lydhørhed fra efteruddannelsesudvalgene når de melder om udviklinger som de skønner kan være af betydning for det centrale niveau, eksempelvis en melding om brug for udvikling af læreruddannelse på særlige områder. Initiativtager til lokale erfagrupper EUD og AMU ligeværdige BestyrelsenBestyrelsen: overordnet ledelse Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og skal derfor godkende budget for det kommende år og regnskab for det forgangne. Det er den velbeskrevne del af bestyrelsesarbejdet som ligner bestyrelsesopgaver i mange andre virksomheder – med den modifikation at det ikke nødvendigvis handler om at sikre et så stort overskud som muligt, men om at skolen kan køre økonomisk rundt samtidig med at den varetager de uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige forpligtelser. Fair hensyntagen til LUU og til regionale- /landsdækkende behov Der er altså brug for at bestyrelsen på hver skole udvikler hensigtsmæssige relationer til skolens ledelse, til de lokale uddannelsesudvalg og til efteruddannelsesudvalg med relevans for skolens udbud. Bestyrelsen har hermed en væsentlig nøgle til at de lokale uddannelsesudvalg kan komme til at fungere optimalt: ved en balanceret hensynstagen til de forskellige uddannelsesudvalgs indmeldinger kan de sikre disses reelle indflydelse og hermed langsigtet motivation. Negativt formuleret kan bestyrelsen også bidrage til et eller flere lokale uddannelsesudvalgs demotivation ved at 'køre deres uddannelsesindmeldinger over'. Bestyrelsen skal i kontakt med LUU Professionalisering
Undervisningsministeriets særlige dobbeltrolleLove og cirkulærer Støtte netværksdannelse Støtte udvikling For at styrelserne i ministeriet i nogle sammenhænge kan blive betragtet som medspiller på lige fod med de andre aktører, skal de markere klart hvornår de er Ministeriet med stort M med magt og kontrol, og hvornår de agerer som ligeværdige aktører sammen med skoler, efteruddannelsesudvalg, virksomheder og andre aktører. Det er ikke bare et spørgsmål om tydeligt at vise hvilken kasket man har på i en given situation, men først og fremmest et spørgsmål om at skabe relationer der bygger på tillid og 'åbent sind'. For en konsulent i et sekretariat for et efteruddannelsesudvalg er det eksempelvis en stor forskel at blive mødt med "Det er nok ikke helt sådan vi har ment at en TAK skal blive beskrevet, og lad os lige snakke sammen om hvordan det måske kunne gøres" og "Det er helt ved siden af, vær venlig at komme med et nyt bud om en uge". Relationernes karakter i det nye AMUParterne har nogle opgaver som er identiske med de hidtidige, de har mistet nogle og har fået nydefineret nogle andre. Dette indebærer også en række anderledes relationer med andre aktører. I mange efteruddannelsesudvalg og tilhørende sekretariater, i ministeriet og på institutionerne er der personer der bærer en lang AMU-erfaring med ind i det nye AMU. Det giver en garanti for kontinuitet. Det skaber samtidigt måske også et behov for at udvikle nye slags relationer der kan indebære at man skal smide visse samkvemsformer over bord. Og det er måske nemmere sagt end gjort. Med – erkendt - fare for at det følgende fremstår alt for firkantet, kunne relationernes ændrede karakter beskrives som en række fra-til bevægelser. Forstået som en bevægelse fra gamle tider til nye tider, fra gamle typer relationer til nye typer relationer. Efter mottoet overdrivelse skaber forståelse.
Et par illustrationer ift. netværkstanken: Kontakt når der er brug for det Kommunikation mellem ligeværdige parter Parter på begge niveauer: fortalere for FKBerne Parternes rolle i det nye AMU bliver i længden formodentlig mere den at være advokat for idégrundlaget i en FKB end den at være ordregiver til skolen – selv om der måtte ligge en historisk baseret forståelse hos parterne om at AMU-skoler er 'deres' skoler. I denne forbindelse bør de lokale uddannelsesudvalg være en slags forlænget arm for efteruddannelsesudvalgene som advokater for grundtankerne i FKBerne. Det kan de dog kun blive hvis der opstår ligeværdige relationer mellem parterne på det centrale niveau og på det lokale niveau. I nedenstående figur er netværkstanken illustreret. I figuren er efteruddannelsesudvalget edderkoppen i midten. Dette antyder at efteruddannelsesudvalget på den ene side er ligestillet part i netværk, og for det andet er den tovholder - uden nødvendigvis at skulle deltage i alle netværksaktiviteter - der bidrager til at der er gang i netværket.
Det samlede AMU: 12 netværk medindbyrdes relationer Forslag til igangsættende aktiviteterSom det fremgår af ovenstående, er det vigtigt at de lokale uddannelsesudvalg kommer godt fra start. Ikke mindst når deres opgaver, pligter og rettigheder er mindre klart formuleret end efteruddannelsesudvalgenes og skolernes. Medlemmerne af LUU introduceres til det nye AMU og til LUUs rolle EUU, skolerne og LUU mødes til afstemning af forventninger De formelle pligter og rettigheder skal være på plads. Og man kan begynde at tage en drøftelse af hvilke typer møder og andre aktiviteter der vil være mest hensigtsmæssige. Også en første afklaring af forbindelsesvejene mellem det lokale uddannelsesudvalg og efteruddannelsesudvalget vil sikkert hjælpe på at medlemmerne af udvalget kan se deres fremtidige opgaver og relationer. Til denne første forventningsafstemning er der forhåbentlig inspiration at hente i dette debatoplæg. Billeder på nye relationerDette debatoplæg slutter med et par billeder som er skrevet ud fra en forestilling om 'den bedste af alle verdener' hvor forfatteren har taget sig den frihed af se bort fra alle tænkelige barrierer. Billederne tager udgangspunkt i de udfordringer der er nævnt i de indledende citater. Det første billede skal give læserne et indtryk af den dynamik der bør udfoldes af parterne og de andre aktører når nye uddannelsesbehov opstår, erkendes, omsættes, opfyldes og effektmåles. Det andet billede skal tjene til at vise hvordan de lokale uddannelsesudvalg kan komme i gang med at fungere på en engagerende måde og undgå at blive en pligtøvelse for såvel skolen som de lokale parter. Billederne har følgende titler:
Billede A: En ny virksomhedstype er på vejDen nationale og globale udvikling af erhvervsstrukturen medfører fra tid til anden at der opstår nye virksomhedstyper i Danmark. Eksempler fra tidligere tider er callcentre, privathospitaler, softwarehuse, ferskvareterminaler, højtspecialiserede underleverandører, ol. Nogle gange betyder det at en funktion der tidligere er blevet varetaget som en af mange funktioner i flere virksomheder, nu koncentreres i een virksomhedstype. Nogle gange opstår nye funktioner og hermed helt nye virksomhedstyper, eksempelvis som følge af teknologiske kvantespring. Dette billede tager udgangspunkt i et sådant eksempel. Eksemplet er tænkt, men forholdsvis realistisk: Nogle nøglevirksomheder i servicesektoren øjner et nyt forretningsområde ved at kunne tilbyde en specialservice der ellers har været en del af hver organisatorisk enhed i sundheds- og socialsektoren. Virksomhederne har på forhånd talt med de offentlige forvaltninger om etableringen af sådanne nye virksomheder. Begge parter er enige om at det kunne være et godt eksempel for privat-offentligt samarbejde som begge parter kunne have gavn af. Virksomhederne er klar over at det kun kan lade sig gøre hvis uddannelsessystemet er med til at udvikle kommende medarbejderes kvalifikationer. De har i andre sammenhænge været i kontakt med efteruddannelsesudvalget for området (EUU B23) og spørger dem nu om hvad de skal gøre. EUU i dialog med virksomheder EUU B23 tager derfor opfordringen op og går i dialog med de omtalte virksomheder. Disse fortæller efteruddannelsesudvalget at de regner med at der inden for 2 til 5 år vil blive ansat ca. 1000 medarbejdere i de nye virksomhedstyper, fordelt på to steder i landet. De regner med at de fleste af dem vil have brug uddannelsestilbud. De fortæller også at de har hørt at lignende virksomhedstyper der alene bygger på denne serviceydelse, allerede findes i England. EUU igangsætter analyse EUU B23 kan derfor umiddelbart gå i gang med at designe en analyse. Analysens to vigtigste elementer er indhentning af erfaringerne fra England, og en workshop med de virksomheder der har henvendt sig. Analysen skal give svar på spørgsmål om hvilken type arbejdskraft der forventes ansat i de to nye virksomheder,overvejelser om hvor brede/smalle jobbene vil være, om rekrutteringsgrundlaget i de to lokale arbejdsmarkeder, og som det vigtigste selvfølgelig hvad medarbejderne i de nye virksomheder forventes at kunne for at kunne bestride arbejdet. Der er brug for en ny FKB EUU B23 tager en drøftelse med Undervisningsministeriet. Ministeriet stiller nogle kritiske spørgsmål om hvorvidt forskellen i den påtænkte måde at løse opgaven på nu vitterligt forventes at være så radikalt anderledes end i dag. Analysen leverer argumenter som EUU kan overbevise ministeriet med. Arbejdet med udformningen af en ny FKB kan gå i gang. Ministeriet er dermed allerede fra start i dialog med EUU B23. De gennemgår i fællesskab de forskellige dele af en FKB. Ministeriets ønsker og formelle krav gentages for den ellers øvede medarbejder fra EUU B23, og denne har mulighed for mundtligt at opridse de væsentligste ting under hver overskrift i FKB. Det gør det utvivlsomt lettere senere i den formelle godkendelsesprocedure. I EUU B23 har man fornemmelsen af endnu at have øvelsen med at udforme fælles kompetencebeskrivelser, og så giver denne nye FKB endda en ekstra motivation: Den konkrete anledning viser at opbygningen af en FKB er særdeles velegnet som grundlag for at kunne bidrage til kompetenceudviklingen i forhold til en ny virksomhedstype med nye medarbejdergrupper. Den nye FKB i udbud Udbudsrunden ender med at de to skoler bliver godkendt til at udbyde udannelser på basis af denne nye FKB. EUU tager kontakt medde to LUU De to LUU taler for sagen i skolens bestyrelse Læreruddannelse udvikles En nøje gennemgang af uddannelsesmålene viser at der i princippet egentlig ikke er så forfærdeligt meget nyt rent fagligt. Det nye er først og fremmest at der formodentlig vil være tale om helt andre medarbejdergrupper end de er vant til på dette område. Sekretariatsmedarbejderen fra EUU henter argumenterne for dette i den indledende analyse og i beskrivelsen af jobområdet. Der er derfor først og fremmest brug for en læreruddannelseder hjælper lærerne med at formidle et i princippet kendt stof til personer med helt andre forudsætninger. De nye virksomheder rekrutterer… Mange af de nyrekrutterede har indvandrerbaggrund. De fleste af dem forstår og taler fortrinligt dansk, andre har helt klart brug for at styrke deres danskkundskaber. Nogle har tidligere haft arbejde med store krav til hygiejne, for andre er det nyt. Kun ganske få fra de offentlige arbejdspladser hvor de nye virksomhedernes kerneopgave tidligere er blevet varetaget, har meldt sig som interesserede. …og kontakter skolerne Dialog skole – virksomhed De taler også om virksomhedens eget bidrag til medarbejdernes kompetenceudvikling. De er enige om at AMU alene ikkekan løfte opgaven, at det vil blive et samspil som bliver ganske konkret i den form uddannelsesforløbene bliver sat sammen af AMU-mål og virksomhedsinterne tiltag. Endelig drøfter de i detaljer den mest hensigtsmæssige afholdelsesform. Skolens repræsentant gør opmærksom på de mange muligheder for virksomhedsforlagt undervisning, flexibel undervisning mm. Disse forslag indgår i den endelige konkretisering og beskrivelse af 4 forskellige slags uddannelsesforløb. Uddannelsesforløb i gang Evaluering sammen med LUU Det er et element i kvalitetssikringen, og det lokale uddannelsesudvalg bliver derfor inviteret med. Virksomheden synes at dette er så vigtigt og at samarbejdet med skolen er så centralt at den gerne stiller op til en halv dags seance med ledelse, tillidsrepræsentant, og enkelte deltagere fra de forskellige typer uddannelsesforløb. EUU er med på en lytter Billede B: Det lokale selvstyre går i gangI det lokale uddannelsesudvalg er man enige om at man ikke bare pligtskyldigt skal være med i et forum med halvårlige møder med en fast dagsorden. Medlemmerne i uddannelsesudvalget og skolens repræsentant ønsker ikke at deltage i 'ritualer'. De siger at de sådan set gerne vil varetage andres interesser end deres egne, men de vil også gerne have noget ud af det hver især. Og de vil alle helst være fri for lange skriftlige redegørelser forud for møderne. De vil meget gerne bidrage til skolens udvikling. Og skolens repræsentant glæder sig til sparring med engagerede mennesker der er villige til på den ene side at sætte ord på det lokale arbejdsmarkeds interesser i skolens udbud og praksis, og på den anden side være bindeled mellem skolen og EUU. Kort og godt: Man giver hinanden håndslag på at møder og andre aktiviteter skal være interessante. Møder og andre aktiviteter skal ikke være der for at kontrollere og blive kontrolleret, men for at lære af hinanden. Men selvfølgelig skal der være plads til at LUU-medlemmer åbent kan give udtryk for kritik hvis de synes at skolen ikke agerer hensigtsmæssigt. Og ros skal i øvrigt være lige så velkommen. Alle er på forhånd enige om at skolen selvfølgelig selv er herre over og bedst til at indgå aftaler om uddannelsesforløb med de enkelte virksomheder og til at gennemføre undervisning på en pædagogisk fornuftig måde. Udvalget skal ikke blande sig i skolens daglige drift. På det første møde bliver de enige om at lave en bruttoliste over temaer de gerne vil nå igennem for at realisere de ovenstående principielle ønsker. Den kommer til at se ud som følger: Introduktion til det nye AMU De vil invitere en sekretariatsmedarbejder fra EUU som de vil bede fortælle om principperne i opbygningen af de nye fælleskomptencebeskrivelser, og om skolernes nye muligheder for at sammensætte uddannelsesforløb med uddannelsesmål som byggeklodser. Og ikke mindst vil de gerne høre EUU om deres forventninger til det lokale uddannelsesudvalg. Hvilke formelle pligter, rettigheder og sanktionsmuligheder har udvalget egentlig? Dette står lidt hen i det uvisse. Selvom man er blevet enige om en så uformel og indholdsstyret aktivitetsform som mulig, vil medlemmerne godt kende deres formelle status. Er der særlige områder og problemstillinger som de forventes at være særligt opmærksomme på? Besøg ved virksomhedsforlagt undervisning Praksisnær kompetenceudvikling og IDV LUU tager initiativ til erfagrupper med virksomheder Hvordan bliver skolens udbud til? Drøftelse af det kommende års udbud På længere sigt vil der i den slags drøftelser formodentlig også komme erfaringsopsamlinger der kunne være nyttige for EUU. For eksempel hvis det ser ud som om uddannelsesmål fra en bestemt FKB ikke bliver efterspurgt på det lokale arbejdsmarked. Møde med åben dagsorden Skolens repræsentant påtager sig til sidst at sammensætte et aktivitetsprogram med udgangspunkt i denne bruttoliste. Åben invitation til EUU
|
|
||||||||
|
Til sidens top |
Denne side indgår i publikationen "Parternes nye roller i det nye AMU - oplæg til inspiration og drøftelse" som hele publikationen