|
|
Globaliseringens udfordring til faglighed og kvalitet inden for uddannelse, forskning og itDansk formandskab i Nordisk Ministerråd for uddannelse, forskning og it 2005KolofonTitel: Globaliseringens udfordring til faglighed og kvalitet inden for uddannelse, forskning og it Resumé: I formandskabsprogrammet vil der blive lagt vægt på den fælles interesse i de nordiske lande for at udvikle fagligheden, kvaliteten og relevansen i uddannelserne gennem internationalt samarbejde. Der vil endvidere blive lagt vægt på voksnes læring og på sammenhængen mellem de forskningsbaserede og de professionsrettede videregående uddannelser. Sprog: Dansk Bestilles (UVM 0179) hos:
Resumé Publikationen indeholder Undervisningsministerens og Videnskabsministerens program for formandskabet i Nordisk Ministerråd for uddannelse, forskning og it i 2005. I formandskabsprogrammet vil der blive lagt vægt på den fælles interesse i de nordiske lande for at udvikle fagligheden, kvaliteten og relevansen i uddannelserne gennem internationalt samarbejde. Der vil endvidere blive lagt vægt på voksnes læring og på sammenhængen mellem de forskningsbaserede og de professionsrettede videregående uddannelser.
Indhold:Undervisningsministerens og Videnskabsministerens forord 1. Samarbejde om udvalgte emner 2. Samarbejde inden for styregrupperne 3. Formandskabskonferencer i Danmark Kolofon
Hele publikationen i PDF-format (219 kB)
Undervisningsministeriet © Undervisningsministeriet 2004 Undervisningsministerens og Videnskabsministerens forordGlobaliseringen er en ny udfordring, der skaber en masse muligheder, som de nordiske lande skal være med til at udnytte. Globaliseringen indebærer også skærpede krav til nytænkning og omstilling. Disse krav vil mest succesfuldt kunne opfyldes, hvis vi opfatter uddannelse, forskning og anvendelse af it som investeringer i fremtiden. Dette får afgørende betydning for vore landes velstand, velfærd og økonomi. Landenes fremgang vil afhænge af evnen til hver for sig og sammen at udnytte vores styrkesider, ligesom den enkelte borgers liv og velfærd vil afhænge af egne og samfundets kompetencer og viden. De nordiske lande er alle højt udviklede samfund, hvilket er et resultat af vores hidtidige evne til at høste fordelene af den internationale arbejdsdeling. Men vi kan ikke hvile på de historiske laurbær. Vi skal fortsat være drevet af viljen til at fastholde og forbedre vores placering blandt de ypperste i verden. Viden bliver en afgørende faktor i den globale konkurrence. Uddannelse og forskning er nøglen til fremgang. Informationsteknologi er et værktøj til at nå målene. Gode resultater nås ikke bare med 'mere af det hele'. Der skal samtidig prioriteres og reformeres, så vi understøtter faglighed og kvalitet samt sikrer tidssvarende og hensigtsmæssige strukturer og rammer. Uddannelses- og forskningsmiljøer skal have den nødvendige kvalitet, volumen og dynamik. De skal konkurrere med andre sektorer om de ressourcer, der kan stilles til rådighed fra såvel den offentlige som den private sektor. Det er en ekstra udfordring.
1. Samarbejde om udvalgte emner1.1. UddannelseDe nordiske lande har brug for en veluddannet befolkning med et højt uddannelsesniveau og kompetencer, der udvikles hele livet, for at kunne konkurrere globalt. Det er vigtigt, at der er sammenhæng i vores uddannelsessystemer fra grundskolen og ungdomsuddannelserne til og med de videregående uddannelser. Dette giver de bedste forudsætninger for livslang læring og for fortsat udbygning af befolkningens kompetencer bl.a. gennem voksen- og efteruddannelse. Der vil i formandskabsprogrammet blive lagt vægt på den fælles interesse i de nordiske lande for at udvikle fagligheden, kvaliteten og relevansen i uddannelserne gennem internationalt samarbejde. Der vil endvidere blive lagt vægt på voksnes læring og på sammenhængen mellem de forskningsbaserede og de professionsrettede videregående uddannelser. Med henblik på sikring af optimale tilbud til voksne vil der blive lagt vægt på pædagogiske metoder og udbudsformer for voksne og på effektiv udnyttelse af systemerne til validering af realkompetencer. Informationsteknologien skal udnyttes optimalt af uddannelsessektoren som værktøj for fjernundervisning eller tidsforskudt undervisning, til støtte for specialisering inden for en særlig spidskompetence eller som mulighed for opnåelse af en rationaliseringsgevinst. Den skærpede globale konkurrencesituation stiller alle universiteter og andre videregående uddannelser i Norden over for de samme udfordringer om at sikre kvaliteten i uddannelserne og i forskningen samt om at bidrage til udviklingen af samfundet generelt. Det vil derfor være nærliggende, at de videregående uddannelser i de nordiske lande finder områder, hvor man kan lære af hinanden og indgå aftaler om forpligtende samarbejde og arbejdsdeling på forskellige niveauer, herunder at samarbejde om et udbud af fælles nordiske studieprogrammer. Det er helt afgørende at udvikle mekanismer til at sikre kvaliteten i udbuddet af uddannelser i lyset af den globale konkurrencesituation. I den forbindelse er en høj kvalitet og relevans i forskningen og attraktive uddannelser afgørende - også for at kunne tiltrække flere studerende fra udlandet til de nordiske universitetsuddannelser. Et væsentligt element i en sådan indsats vil være at rekruttere dygtige udenlandske studerende samt øge studentermobiliteten til og fra Norden. Øget mobilitet - både af studerende og af forskere - vil være en nødvendighed i udviklingen af et internationalt uddannelsesmarked, hvor universiteterne i Norden er medspillere. 1.2. Forskning og InnovationGlobaliseringen sætter Norden som region under pres for at tiltrække de bedste forskere og dermed gøre sig attraktiv som samarbejdspartner for andre videnscentre i verden. Formandskabet vil derfor fokusere på globaliseringens udfordringer til faglighed og kvalitet, således at de nordiske landes vidensamfund kan udvikle og styrke deres position på forsknings- og innovationsområdet. NORIA En forudsætning for at det lykkes er, at uddannelses- og forskningsmiljøer i Norden har den nødvendige kvalitet, volumen og dynamik. Centrale aktører i den proces er universiteterne, der må udvikle internationalt attraktive uddannelser og forskningsmiljøer af høj kvalitet, der kan tiltrække flere dygtige studerende og forskere udefra. Samtidig må universiteterne styrke evnen til at servicere samfundet og samarbejde med industrien om overførsel og udnyttelse af ny viden. Innovation Den store udfordring bliver at styrke innovationsevnen og kreativiteten, så vi kan fastholde og udbygge de nordiske vidensamfund og dermed fortsat være konkurrencedygtige. Vidensamfundet stiller krav om høj kvalitet i forskningen og grobund for innovative virksomheder. Formandskabet ønsker at arbejde for at konsolidere de nordiske vidensamfund i en globaliseret verden og styrke vort samarbejde om innovation og forskning. Der vil derfor i 2005 blive lagt særlig vægt på anbefalingerne i hvidbogen om forskning og innovation og gennemførelse af det innovationspolitiske samarbejdsprogram. Vekselvirkningen mellem forskning og erhvervslivet Uddannelse og forskning spiller en stadigt større rolle for at skabe økonomisk vækst og en modernisering af økonomien. En øget andel af produktion og eksport kommer fra varer og serviceydelser, som bygger på avanceret forskning og udvikling. Samarbejde mellem forskning og erhverv står derfor højt på dagsordenen i de nordiske lande og i det nordiske samarbejde. Det er vigtigt, at vi i Norden besidder de rigtige kompetencer i forhold til den internationale arbejdsdeling, hvilket i sig selv stiller krav om en frugtbar vekselvirkning mellem uddannelse/forskning og erhvervslivet. Udvikling af nye og effektive samspilsformer mellem universiteter og erhvervsliv er centrale udfordringer for det nordiske samarbejde. Formandskabet ønsker en øget nordisk fokusering på erhvervslivets behov for viden, adgang til de rette kompetencer samt adgang til kvalificeret teknologisk service og rådgivning. Fremme af innovation i det nordiske erhvervsliv Nordisk Ministerråd færdiggjorde i 2004 et samarbejdsprogram for innovationsspørgsmål, Innovationsbogen. Med udgangspunkt i dette samarbejdsprogram vil Danmark under sit formandskab fremme samarbejdet om innovation i det nordiske erhvervsliv. Innovation sættes ofte i forbindelse med forskning. For at få den største nytte af forskning er det nødvendigt, at forskningssektoren og erhvervssektoren samarbejder. Størstedelen af innovationerne i virksomhederne udspringer imidlertid ikke af forskningsprojekter. Danmark vil i den forbindelse også lægge vægt på andre typer af innovation end den forskningsbaserede. Det drejer sig om såkaldt brugerdrevet innovation, der foregår i samspil mellem virksomheder, leverandører, kunder mv. Der er i den forbindelse brug for, at uddannelser og forskningsgrene som for eksempel samfundsvidenskab og humaniora, der traditionelt har haft relativt mindre kontakt til erhvervslivet, bliver mere orienteret mod erhvervslivet. Hermed kan der etableres større viden om brugerne og om markedet. Danmark vil under formandskabet etablere dialog mellem erhvervsliv og de videregående uddannelser om behovet for mere erhvervsrettet forskning gennem samarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner. Der vil i den forbindelse blive fokuseret på erhvervslivets behov for viden, adgang til de rette kompetencer samt adgang til kvalificeret teknologisk service og rådgivning. De nordiske lande er blandt de førende i verden med hensyn til udbredelse og anvendelse af it. Denne gunstige position bør videreudvikles. Der bør endvidere ses på præmisserne for forskningssamarbejde på tværs af landene. Forskelligartet lovgivning mellem de nordiske lande anses i flere tilfælde for en barriere for tværnationalt og tværinstitutionelt samarbejde. Der bør derfor også ses på rammer og lovgivning for konkrete samarbejdsprojekter mellem de nordiske lande. Endelig er enkelte landes valg af instrumenter i innovations- og erhvervsudviklingspolitikken et område, hvor der er meget at lære af gode eksempler, og hvor de nordiske lande trods deres forskellighed også på en række områder har ensartede vilkår og udfordringer. 1.3. SprogsamarbejdeDet sproglige fællesskab er en grundlæggende forudsætning for det folkelige, kulturelle, økonomiske og politiske samarbejde i Norden. Det er samtidig en forudsætning for at udvikle et reelt fælles
arbejdsmarked, at man videreudvikler nordboernes evne til at forstå hinandens sprog, især norsk, dansk og svensk. Udfordringerne for det nordiske sprogsamarbejde er mangfoldige, men særlig tre store
udfordringer skal nævnes: - Alle sprogsamfund i Norden er underlagt samme sproglige internationaliseringstendens, en tendens, der nemt gør engelsk til det sprog, der anvendes til international og også til
tværnordisk kommunikation: Truslen om domænetab. 1.4. InformationsteknologiDe nordiske lande er blandt de førende i verden med hensyn til udbredelse og anvendelse af it. Denne gunstige position bør videreudvikles. De nordiske lande har relativt ensartede kulturelle, materielle og politiske forudsætninger for en gunstig udvikling hen mod et stærkt vidensamfund. Samtidig har de nordiske lande det fællestræk, at de har nogle af verdens mest veludviklede it-infrastrukturer og en meget udbredt og koncentreret brug af vidensintensiv teknologi. Ved at tage afsæt i den fælles platform kan der skabes en betydelig merværdi i form af erfaringsudveksling, synergi, stordriftsfordele og allianceskabelse. Det nordiske samarbejde skal bidrage til at udvikle kompetencer og styrke anvendelsen af it i Norden og Nordens nærområder, især Østersøområdet. Stærkt nordisk samarbejde om udnyttelse af it er et væsentligt bidrag til at styrke Europas konkurrenceevne. Nordisk samarbejde bør supplere europæiske processer med det formål at bringe nordiske synspunkter ind i en større europæisk og international sammenhæng. I den kommende strategiplan for det nordiske it-samarbejde under MRIT vil der blive rettet fokus på informationsteknologi generelt, idet der i de nordiske lande findes en fælles forståelse for informationsteknologiens strategiske betydning for de nordiske samfund på flere niveauer herunder:
Der er behov for både at drøfte større principielle tværfaglige it-problemstillinger, som er fælles for Norden, og for at formulere konkrete projekter af tværsektoriel betydning. Det danske formandskab vil fokusere på de initiativer, der prioriteres i den nye strategiplan for it-samarbejde for 2005-2007 og samtidig sikre sammenhæng med initiativer taget under tidligere formandskaber. Under det danske formandskab vil der desuden blive fokuseret på to områder under overskriften "Borger i informationssamfundet":
For at sikre udviklingen af netværkssamfundene i de nordiske lande er det vigtigt, at borgerne kender og har tillid til de normer og spilleregler, som gælder i et sådant samfund. Der kan også være behov for at vurdere, om udviklingen har gjort nuværende regler utidssvarende eller overflødige, eller om der er behov for andre typer af regler end dem, vi kender i dag. Borgernes it-rettigheder Det er væsentligt, at borgernes it-rettigheder opretholdes og beskyttes, uanset hvilken teknologi der anvendes, og uanset hvor den anvendes. Ofte kan håndhævelsen af disse rettigheder kun sikres via brug af moderne it-sikkerhedsværktøjer. It-sikkerhed Under it-sikkerhedsoverskriften ligger et stort antal forskellige initiativer, hvoraf to af de mest interessante og aktuelle er: privatlivsfremmende teknologier og bekæmpelse af spam. It-sikkerhed er et vigtigt emne i forbindelse med spam, der optager op imod halvdelen af al internettrafik. Spam påfører virksomhederne direkte omkostninger, besværliggør borgernes adgang til vidensamfundet og medfører sikkerhedsmæssige problemer, fordi de kan indeholde computervirus. De nordiske lande har gode muligheder for at opnå resultater i samarbejdet om rammerne for bl.a. selvregulering blandt markedets aktører, efterforskning og strafforfølgning af lovbrud, forskning i teknologier og udvikling af værktøjer. De nordiske lande kan arbejde frem mod langsigtede løsninger, der i højere grad tager fat om problemets rod. Dette kræver, at Norden indgår i et større internationalt samarbejde om ændring af eksempelvis internet-relaterede teknologier. 1.5. Tværgående initiativerDet er formandskabsprogrammets mål at sikre kontinuiteten og udviklingen i de prioriterede satsningsområder og følge op på initiativer, der er sat i gang under de tidligere formandskaber. Arbejdet skal endvidere udvikle de intentioner, der ligger i den nye strategi: "Norden som foregangsregion for udvikling af menneskelige ressourcer" for 2005-2007 for det nordiske samarbejde om uddannelse og forskning.
De tværgående initiativer afspejles i styregruppernes 1-årige handlingsplaner med forskellig vægt. Initiativerne skal betragtes som særlige indsatsområder, der bidrager til at styrke den nordiske profil i internationale fora. 2. Samarbejde inden for styregrupperne2.1. Nordisk skolesamarbejde (NSS)Temaet for det danske formandskab er på uddannelsesområdet: "Globaliseringens udfordring til uddannelsernes faglighed og kvalitet". Dermed sættes en ny dagsorden for kravene til den sammenhæng og helhedsforståelse, uddannelserne skal udvikle hos de unge. Deres personlige myndighed, selvforståelse og omverdensforståelse skal skabes i en lokal verden, men på nye og globale vilkår. Det danske formandskab for NSS i 2005 vil tage udgangspunkt i denne overskrift med samtidig respekt for såvel kontinuiteten bagud som sammenhængen med de prioriteringer, der findes i ministerrådets strategi for 2005-2007 om "Norden som foregangsregion for udvikling af menneskelige ressourcer". Nøglebegreber for implementeringen af temaet for det danske formandskab er faglighed, kvalitet, resultatstyring, evaluering, gennemsigtighed og åbenhed. Grundskolen og ungdomsuddannelserne er grundlæggende forudsætninger for, at de nordiske landes befolkninger kan erhverve den viden og kompetence, som er nødvendig for at kunne klare globaliseringens udfordringer. Uddannelse på de højeste niveauer er kun mulig, hvis de grundlæggende kundskaber og færdigheder er opnået på de forudliggende uddannelsestrin. Globaliseringen skaber pres på de nordiske landes selvopfattelse. I en foranderlig verden er det vigtigt at kende sit eget udgangspunkt. Uddannelsernes almene karakter er medvirkende til at udvikle elever til borgere i demokratiske og bæredygtige samfund med livskvalitet og respekt for menneskerettigheder. Samtidig vil faglighed, samspil mellem fag og curriculum på nye vilkår skulle opfylde de krav, som udspringer af deltagelse i arbejdslivet i et livslangt perspektiv. Globalisering udelukker ikke nordisk og europæisk samarbejde. Tværtimod er der behov for fælles bestræbelser på at møde de udfordringer, andre dele af verden stiller os overfor. For at kunne konkurrere med de bedste er det nødvendigt at kunne sammenligne sig med dem. De bedste løsninger opnås ved at måle sig med de lande, man konkurrerer med. Det er derfor naturligt at deltage aktivt i de internationale undersøgelser og evalueringer, der gennemføres løbende inden for uddannelsesområdet ikke mindst i OECD-regi. Sammenligninger understøttes af udvikling af indikatorer, der på udvalgte nøgleområder gør det muligt at foretage en systematisk vurdering af forskellige indsatser. Det kan være fuldførelsestid og -frekvens, frafald og overgangsfrekvens til videre uddannelse og beskæftigelse. Øget anvendelse af indikatorer understøtter og understøttes af et paradigmeskift fra ensidig vægt på indholdsstyring til en kombination af målfastsættelse og resultatstyring på alle uddannelsesniveauer. Gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne skal medvirke til, at man også på tværs af landegrænser gennem indsigt i offentliggjorte mål, resultater og kvalitetsudvikling kan lade sig inspirere og høste af hinandens erfaringer. Gensidig anerkendelse af uddannelse over landegrænser bidrager til samarbejde, som igen bidrager til at styrke de nordiske landes placering i den globale konkurrence. Et aspekt ved globaliseringen er eksport af arbejdspladser til regioner med lavere omkostninger (outsourcing). Ikke mindst ved at prioritere de naturvidenskabelige fagområder højt skal de nordiske lande til stadigvæk være i front med innovation og produktudvikling, der fortsat vil sikre en økonomisk vækst. 2.2. Samarbejde om videregående uddannelser (HØGUT)I de kommende år vil en række nye temaer inden for videregående uddannelser komme i fokus. Kvalitetssikring af universiteters udbud af uddannelser i internationalt uddannelsessamarbejde Blandt andet på disse felter vil det være oplagt at finde samarbejdsområder, hvor de nordiske lande kan lære af hinanden og indgå forpligtende samarbejdsaftaler om arbejdsdeling på forskellige niveauer. Samarbejdsaftaler mellem nordiske og udenlandske højere uddannelsesinstitutioner om strategiske satsningsområder kan blive afgørende konkurrenceparametre over for de udfordringer, som globaliseringen stiller. Fællesuddannelser International studentermobilitet Nordplus-programmerne og de samarbejdsmønstre, der på tværs af grænser inden for det nordiske område har sikret kvaliteten i studentermobiliteten, kan bidrage til opbygningen af mekanismer, der kan sikre kvaliteten i studentermobilitetsprogrammer i det øvrige Europa, herunder kvalitetssikringen af forpligtende uddannelsessamarbejder. Nordplus-programmerne skal dog fortsat anvendes som støtte til netværkssamarbejde bl.a. mellem professionsrettede uddannelser og de nye videncentre, Centres of Excellence. Betalingsordninger for udenlandske studerende I lyset af udviklingen på det internationale uddannelsesmarked ville det være hensigtsmæssigt at indlede drøftelser om de nordiske landes holdning til indførelse af betalingsordninger for udenlandske studerende. 2.3. Samarbejde om Voksnes Læring (SVL)Ved udmøntningen af strategiplanen 2005-2007 vil det danske formandskab for Styregruppen for Voksnes Læring i 2005 især sætte følgende tre temaer i fokus:
Livslang læring - voksnes læring - anerkendelse af realkompetencer Livslang læring i bred forstand er allerede på den nordiske dagsorden. Udfordringen består i at fokusere på redskaberne i realiseringen heraf for området for voksnes læring. Vigtige redskaber er: - Bedre
muligheder for vurdering og anerkendelse af realkompetence i uddannelserne. Kvalitetsudvikling i uddannelserne - tilsyn Samtidig er det vigtigt at bevare et kvalificeret udbud af muligheder for voksnes læring også i et bredere perspektiv, ikke mindst på det folkeoplysende område. Der må tages højde for, at den ikke-formelle kompetence i livslang læring er vanskeligt målbar og derfor må synliggøres på anden måde end ved outcome-baserede indikatorer. Effektmåling
2.4. NordForskNordForsk - en organisation for nordisk forskningssamordning NordForsk's opgaver Samordningsfunktion Finansieringsfunktion NordForsk's initiativer i form af projekter og programmer skal primært finansieres via nationale ressourcer. NordForsk skal derfor kun yde en marginal støtte af de fællesnordiske midler. NordForsk modtager sin grundbevilling fra Nordisk Ministerråd, men er i sin forvaltning et uafhængigt organ med selvstændig beslutningskompetence. Policyfunktion 2.5. Nordic Innovation CentreMålet for Nordic Innovation Centre (NICe) er at etablere Norden som et frit indre marked og en grænseløs region, hvor der ikke findes barrierer mellem landene, som hindrer fri bevægelse af kompetencer, ideer, kapital, mennesker og produkter. NICe vil skabe samarbejdsmuligheder og fremme samarbejde mellem innovationssystemerne i de nordiske lande ved at finansiere netværk og fjerne grænsehindringer. NICe vil dermed bidrage til at etablere Norden som et fælles vidensmarked. NICe vil i 2005 arbejde for at præge den nordiske erhvervsdagsorden ved at sætte fokus på brancher og områder, som er i vækst eller har et stort udviklingspotentiale. Dette vil bl.a. omfatte brancher eller større områder af samfundsmæssig betydning, hvor der findes muligheder for at forbedre samarbejde, struktur, organisering, uddannelse m.m. NICe vil arbejde på at intensivere samarbejde på tværs af sektorerne inden for NMR’s virksomhedsområde. NICe vil i øvrigt arbejde på at gøre hvert af de nordiske landes innovationsressourcer tilgængelige på tværs af landegrænser, ligesom NICe vil være et bindeled mellem innovationssystemerne i de nordiske lande. Der vil i 2005 blive fokuseret på samarbejdet mellem forskningsaktører og virksomheder, så det lægges tilrette for kommerciel udnyttelse af forskningsresultater på tværs af faglige grænser. Der vil specielt blive arbejdet med at sikre ensartede rammebetingelser for grænseoverskridende handel, tjenester og produktion. NICe vil i 2005 arbejde på at gøre Norden til en region, der aktivt deltager i større europæiske samarbejder og søger inspiration hos og samspil med ledende internationale miljøer vedrørende teknologier, virkemidler og politik. NordForsk og Nordic Innovation Centre Et første skridt til at udvikle samarbejdet kan være, at de to organer sammen fremlægger nogle konkrete modeller for samarbejdet. Herunder modeller for universiteternes fremtidige rolle som toneangivende og internationalt attraktive forsknings- og uddannelsesmiljøer. 2.6. Nordens SprogrådNordens Sprogråd har siden 1.januar 2003 haft ansvaret for at fremme den internordiske sprogforståelse og sprogbeherskelse og for at koordinere og styre det sprogpolitiske arbejde i Nordisk ministerråds regi. Rådet har ansvaret for programmet Nordplus sprog, og det koordinerer de nordiske sprognævns samarbejde og de nordiske udlandslektorers aktiviteter inden for sprog- og kulturoplysning. Under det danske formandskab vil Nordens sprogråd inden for rammerne af Nordplus-sprog prioritere følgende områder. Sprogforståelse og beherskelsen af sprogene i Norden
Sprogpolitik
Formandskabet vil desuden følge op på initiativer, der blev sat i gang under det islandske formandskab herunder en særlig satsning på at engagere børn og unge i det nordiske sprogfællesskab (børnebøger, oplæsnings- og fortællekonkurrencer samt elektroniske spil). Det danske formandskab får ansvaret for at afslutte arbejdet med udviklingen af en ny nordisk sprogpolitik, som skal baseres på en bred folkelig debat og forankres i de nordiske organisationer. 3. Formandskabskonferencer i Danmark3.1. UddannelsessektorenKonference om globaliseringens udfordringer til faglighed og kvalitet i uddannelser Uddannelsessektoren vil gennemføre en formandskabskonference på ministerniveau med det overordnede tema: Globaliseringens udfordringer til faglighed og kvalitet. Indholdet i konferencen vil bl.a. fokusere på de nordiske videregående uddannelsers globale konkurrenceevne og på livslang læring og internationale analyser. 3.2. ForskningssektorenNordisk dialogforum om forskning og innovation Danmark vil under formandskabet tage skridt til et nordisk dialogforum om forskning og innovation. Formålet er at drøfte, hvordan samarbejdet mellem forsknings- og næringssiden kan organiseres, og hvordan en helstøbt nordisk innovationsindsats kan tilrettelægges. 3.3. Fælles møde mellem de nordiske styregrupperDer planlægges et fælles arrangement for alle medlemmer af de nordiske styregrupper inden for uddannelsessektoren.
|
|
|
Til sidens top |
Denne side indgår i publikationen "Globaliseringens udfordring til faglighed og kvalitet inden for uddannelse, forskning og it" som hele publikationen