![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() 8. Befolkning samt uddannelses- og beskæftigelsesprofilTil uddannelsesplanlægning er det ofte af relevans at få et overblik over nutiden, men også de fremtidige udsigter med hensyn til befolkningens størrelse og sammensætning på alder og regioner. Her opgøres bl.a. det potentielle in- og output til/fra uddannelsessystemet i form af: Befolkningens sammensætning på alder og landsregion og befolkningens højeste fuldførte uddannelsesniveau. Desuden beregnes: ungdomsårgangens størrelse nu og i fremtiden, arbejdsmarkedsstatus for unge, som ikke var under uddannelse, den samlede arbejdsstyrkes størrelse og ledigheden fordelt efter højeste fuldførte uddannelsesniveau. 8.1 Befolkningen i dag og i fremtidenI dette afsnit vises i grove træk det potentielle input til uddannelsessystemet i form af befolkningsunderlaget. Der vises, hvordan befolkningen er sammensat på alder og landsregioner. Desuden præsenteres, hvorledes den samlede befolkning har udviklet sig i de seneste år, og hvordan den forventes at udvikle sig i fremtiden. Her opgøres alderen pr. 31. december i året, dvs. at fx antallet af 7-årige i 2002 var antallet af personer, der fyldte 7 år på et eller andet tidspunkt i løbet af 2002. Ud over befolkningen opgøres den historiske og forventede udvikling af ungdomsårgangene (målt som 0-årige), hvor "bølgerne" i ungdomsårgangenes størrelser tydeligt ses. Når befolkningen af Danmarks Statistik bliver prognosticeret, er 4 komponenter indbygget i beregningen: 1. Fertiliteten (fødselshyppigheden), nettoindvandringen, dødeligheden og flyttehyppigheden (flyttemønster) I tabel 8.1.1 opgøres befolkningstallet på landsregioner og alder pr. 31/12 2002. Der var i alt 5.383.403 personer i Danmark. Århus Amt havde landets højeste befolkningstal på 649.177 personer efterfulgt af Københavns Amt med 618.016 personer. Det laveste befolkningstal ses i Bornholms Regionskommune med kun 43.956 personer. Den absolut største aldersgruppe i Danmark var gruppen af 30-39-årige, som udgjorde 15,2% af den samlede befolkning. I figur 8.1.1 opgøres den regionale fordeling af den for uddannelsessystemets nok mest relevante gruppe; de 0-29-årige. I 2002 udgjorde de 36,7% af befolkningen. Storkøbenhavn havde den største koncentration i aldersgruppen (ca. 459.900 personer), hvor fx Bornholms Regionskommune kun havde ca. 13.700 personer. I tabel 8.1.2 opgøres befolkningstallet procentuelt på alder og regioner. Der er store regionale skævheder i alderssammensætningen her i landet. Københavns og Frederiksberg Kommuner havde landets mindste andel af 0-19 årige, hhv. 18,1% og 16,4%. Dette er langt under landsgennemsnittet, som var 24,2%. I Ringkøbing Amt var fx 26,6% af befolkningen i denne aldersgruppe. For Københavns og Frederiksberg Kommune ses landets største koncentration af 20-29-årige, med hhv. 24,2% og 18,1%. Dette er langt over landsgennemsnittet, som var 12,5%. I figur 8.1.2 opgøres ungdomsårgangene som antallet af nyfødte (0-årige) fra 1993 til 2020. Til planlægning af fx ressourceforbruget i grundskolen, er det af stor relevans at vide, hvor mange der er og vil blive født. Opgørelsen kan fx bruges til beregning af behovet for antal skoler, antal lærere, økonomi m.v. Små og store fødselsårgange sætter spor i forventningerne til fødselstallet en generation senere, således at prognosen for fødselstallene bliver bølgeformede. De meget små fødselsårgange giver naturlig tilsvarende lave fødselstal, når disse årgange skal have børn. I 1995 toppede antallet af nyfødte med ca. 70.100. Efter år 2000 ses en næsten konstant fald af antal nyfødte. 2013 vil være det år, hvor antallet af nyfødte vil nå sit laveste punkt med omkring 56.100, herefter vender billedet, og der forventes igen en stigning i årgangenes størrelse. I 2020 forventes der at blive født ca. 59.200 børn. Dette er dog et fødselstal, som ikke når niveauet fra 1995. Det er tillige af stor relevans at få et bud på, hvordan den samlede befolkning aldersmæssigt er og vil være sammensat nu og i fremtiden. Disse beregninger opgøres i tabel 8.1.3 for perioden 1993 til 2020 (2003 er første år i prognosen). I 2002 var der, som tidligere nævnt, ca. 5,38 mio. personer i Danmark. I 2020 forventes befolkningen at udgøre ca. 5,43 mio. personer. I 2015 vil befolkningstallet ligge på niveau med 2020. Befolkningen i Danmark forventes imidlertid at være sammensat på en anden måde i fremtiden. I 2002 udgjorde fx de 20-49-årige ca. 2,26 mio. mennesker. I 2010 vil der være ca. 2,18 mio. i aldersgruppen. I 2002 var der 1,62 mio. i aldersgruppen 50-79-årige, i 2020 forventes denne aldersgruppe at være steget til ca. 1,95 mio. personer. Denne udvikling ses tydeligt i tabel 8.1.4, hvor resultaterne fra tabel 8.1.3 er indekseret (2002 = indeks 100,0). Det samlede befolkningstal vil vokse konstant, men svagt, i prognoseperioden. Fra 2002 til 2020 vil stigningen svare til 0,9%. Det ses også tydeligt, at generationen af ældre i fremtiden vil blive markant højere end niveauet fra i dag. Fx vil der i 2020 være 26,1% flere 60-69-årige end i dag. Tabel 8.1.1 Befolkningstal, fordelt på regioner og landet i alt, opgjort på aldersintervaller, alderen er opgjort pr. 31/12 2002.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger fra Statistik & Analyse UNI•C. Figur 8.1.1 Antallet af 0-29 årige, fordelt på regioner pr. 31/12 2002. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger fra Statistik & Analyse UNI•C. Tabel 8.1.2 Befolkningstal procentuelt fordelt på regioner og landet i alt, opgjort på aldersintervaller, alderen er opgjort pr. 31/12 2002.
Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken og egne beregninger fra Statistik & Analyse UNI•C. Figur 8.1.2 Historisk og prognosticeret antal nyfødte (0-årige), alderen er opgjort pr. 31/12 fra 1993 til 2020. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Tabel 8.1.3 Historisk og prognosticeret befolkning, fordelt på 10-års aldersintervaller, opgjort pr. 31/12 i året fra 1993 til 2020.
Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken og egne beregninger fra Statistik & Analyse UNI•C. Tabel 8.1.4 Indekseret historisk og prognosticeret befolkning, fordelt på 10-års aldersintervaller, opgjort fra 1993 til 2020 pr. 31/12 i året. 2002 = indeks 100,0.
Kilde: Danmarks Statistik statistikbanken og egne beregninger fra Statistik & Analyse UNI•C. 8.2 Befolkningens uddannelsesniveau og ledighedI dette afsnit præsenteres det output, hvor uddannelsessystemet direkte medvirker til prægning af befolkningen. Afsnittet indeholder: befolkningen (15-69-årige) fordelt på køn og højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsstatus i 2002 for unge 15-29-årige som ikke var uddannelse, udvikling i arbejdsstyrken (16-66-årige) samt ledige (16-66-årige) opgjort på uddannelsesniveau. I tabel 8.2.1 ses befolkningen (15-69 år), procentuelt fordelt på køn og højeste fuldførte uddannelse fra 1993 til 2003. I 2003 havde 33,5% alene en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Andelen faldt konstant i perioden. Der er generationsforskelle i gruppen, idet ældre normalt har fået mindre uddannelse, målt i uddannelsesår, end yngre. En betydelig del af de ældre havde kun 7 års skolegang. Dog har en del af gruppen med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse måske været i gang med fx en erhvervsfaglig uddannelse uden at fuldføre. Desuden kan personer i gruppen uoplyste (3,0% i 2003), principielt have fuldført uddannelser på alle niveauer. Det tager tid at ændre den samlede befolknings uddannelsesniveau. Der skal mange nye årgange til at opveje ældre årganges lavere uddannelsesniveau. Så effekten af, at fortsat flere af en årgang unge får en ungdomsuddannelse og af et stærkt øget optag til de videregående uddannelser, viser sig først rigtigt i løbet af nogle år. I 2003 havde 8,5% en gymnasial uddannelse, heraf 6,2% en almengymnasial uddannelse og 2,3% en erhvervsgymnasial uddannelse, som højeste fuldførte uddannelse. En del af disse kan have været i gang med en fortsat uddannelse uden at have afsluttet den. I 2003 havde 55,0% en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf 33,9% en erhvervsfaglig uddannelse og 21,1% en videregående uddannelse. Fra 1993 til 2003 steg andelen af personer med en erhvervsfaglig uddannelse med 2,0 procentpoint. Den andel af befolkningen der havde en videregående udannelse (DVU), steg også, her med 5,5 procentpoint. Antallet med uoplyst baggrund steg i samme periode med 0,6 procentpoint. Af kønsfordelingen i 2003 ses, at 37,4% af mændene havde en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte udannelse mod 30,3% af kvinderne, 22,8% af kvinderne havde en videregående uddannelse, hvor det kun var 19,6% af mændene. I tabel 8.2.2 og figur 8.2.2 opgøres arbejdsmarkedsstatus i 2002 for de 15-29-årige der ikke var under uddannelse, fordelt på højeste fuldførte uddannelse og køn. Jo lavere uddannelsesstatus, jo højere ledighed, og jo større er sandsynligheden for at være uden for arbejdsstyrken. I 2002 udgjorde den samlede befolkning i aldersgruppen 532.766 personer. Heraf havde 47,9% ingen ordinær erhvervskompetencegivende uddannelse (ekskl. uoplyst uddannelse). Som det fremgår af figuren, var hovedparten i beskæftigelse. Dette gør sig dog ikke gældende for gruppen af uoplyst uddannelsesforhold. Unge med alene en grundskoleuddannelse havde en ledighed på 6,6%. 34,4% var helt uden for arbejdsstyrken. Der var forskelle på det uddannelsesniveau, der lå bag, og den status, de unge har på arbejdsmarkedet. I 2002 var 76,5% i beskæftigelse og 4,5% ledige. Ledigheden for denne gruppe af unge svarer til den samlede ledighed i Danmark samme år. Der var flest kvinder uden for arbejdsstyrken, færrest kvinder i beskæftigelse, og kvindernes ledighed var også højere. Unge med en fuldført gymnasial uddannelse har en højere beskæftigelsesandel end unge med alene grundskolen. Og de videregående uddannelser havde højere beskæftigelse end personer med alene en gymnasial uddannelse. I tabel 8.2.3 opgøres udviklingen i befolkningen og arbejdsstyrken for de 16-66-årige i perioden 1993 til 2002. Befolkningens størrelse steg konstant fra 1993 til 1998 fra ca. 3,54 mio. personer til ca. 3,59 mio. personer, dette niveau holdt sig stort set frem til 2002 (3,61 mio.). For arbejdsstyrkens størrelse ses et mere nuanceret udvikling inden for ca. 2,77 mio. personer til 2,81 mio. Anderledes ser det ud for arbejdsstyrkens andel af befolkningen (fra 1993 til 2002 faldt andelen med 1,8 procentpoint). I 2002 udgjorde arbejdsstyrken 77,6% af befolkningen. I tabel 8.2.4 opgøres ledigheden fordelt på uddannelsesniveau og køn i perioden 1993 til 2002. Den samlede ledighed er faldet markant og konstant fra 11,4% i 1993 til 4,5% i 2002. Samtidig gør det generelle fald sig gældende for hver af de enkelte uddannelsesgrupper. Med andre ord kom knækket på ledighedskurven - fra 1994 til 1995 – alle uddannelsesgrupper til gode, også dem, der ikke havde afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. Denne gruppes ledighed var nede på 5,5% i 2002 mod 14,0% i 1993. Personer, der ikke har afsluttet en egentlig erhvervskompetencegivende uddannelse, har en langt større risiko for at blive ledige end de, der har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse. Det er derfor ikke overraskende, at denne gruppe i hele perioden havde den højeste andel af ledige. Der var 4,4% ledige blandt de erhvervsfagligt uddannede i 2002, hvor der i 1993 var 10,8%. Der blev også færre ledige med en kort videregående uddannelse. Her lå ledigheden på 3,8% i 2001, dog med en tendens til stigning i ledigheden i 2002 (4,2%).
Hvis man ser på forskellen mellem mænd og kvinder, havde kvinderne igennem hele perioden en større ledighed end mændene. I 2002 var forskellen 4,9% ledige kvinder mod 4,1% ledige mænd. Dette gør sig ikke gældende for de mellemlange videregående uddannelser, hvor kvindernes ledighed lå under mændenes. Dette skyldes bl.a., at der en meget høj kvindeandel blandt pædagoger, lærere og sygeplejersker m.v., som i perioden har haft en lav ledighedstendens. Tabel 8.2.1 Befolkningen (15-69-årige) procentuelt fordelt på højeste fuldførte uddannelsesområde og køn, opgjort fra 1993 til 2003.
1) En overvejende del er indvandrere og efterkommere, der ikke har fuldført en uddannelse i Danmark. Note.: Omfatter 15-69-årige, som ikke var under uddannelse, ekskl. voksenuddannelse. Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken samt egne beregninger fra Statistik & Analyse UNI•C. Tabel 8.2.2 Befolkningens (15-29-årige) højeste fuldførte uddannelse som ikke var under uddannelse, opgjort på køn i 2002.
1) Indeholder 8.-10. klassetrin. 2) Uddannelsesbaggrund er ikke registreret, det kan fx være indvandrere som har en uddannelse fra hjemlandet. Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken, matrice HFU2 samt egne beregninger fra Statistik & Analyse UNI•C. Figur 8.2.1 Arbejdsmarkedsstatus for de 15-29-årige, som ikke var under uddannelse. Opgjort på højeste fuldførte uddannelse i 2002. Se kilde og noter under tilhørende tabel 8.2.2. Tabel 8.2.3 Udvikling i befolkning og arbejdsstyrke (16-66-årige) omregnet i mio. personer, opgjort fra 1993 til 2002.
Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken, samt egne beregninger fra Statistik & Analyse UNI•C. Tabel 8.2.4 Ledighed, fordelt efter højeste fuldførte uddannelsesniveau og køn (16-66-årige), 1993 til 2002.
Note: Registrerede ledighedsberørte i året jf. Danmarks Statistiks CRAM- og RAS-oplysninger. Kilde: Danmarks Statistik, specialkørsel foretaget for Statistik og Analyse UNI•C.
|
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() Til sidens top |