3. Bilag

Bilag 1: Bologna-samarbejdet om højere uddannelse

Bologna-processen er det brede europæiske samarbejde om de videregående uddannelser, som tager sit udgangspunk i Bologna-deklarationen af 19. juni 1999. Denne blev vedtaget af de europæiske ministre med ansvar for højere uddannelse.

Formålet med Bologna-processen er inden 2010 at skabe et fælles europæisk område for højere uddannelse med fri mobilitet for studerende, lærere og færdiguddannede samt at gøre europæisk højere uddannelse tiltrækkende for studerende fra andre verdensdele. I dag er 40 europæiske lande med i samarbejdet. Der er indtil i dag opstillet 10 mål, der skal føre frem til skabelsen af et europæisk område for videregående uddannelse.

Mål 1: Let læselige og sammenlignelige eksamener

Gensidig anerkendelse af uddannelse, hvad enten det drejer sig om grundlag for videreuddannelse eller for beskæftigelse/ arbejdsmarked, er helt centralt for bestræbelserne på fri studentermobilitet og skabelsen af et europæisk arbejdsmarked.

Mål 2: Videregående uddannelse med to niveauer

En studie-/eksamensstruktur, der er om ikke identisk så dog transparent, er i vid udstrækning en forudsætning for, at mobilitet og gensidig kvalifikationsanerkendelse kan fungere optimalt over grænserne.

Mål 3: Meritsystem, der fremmer mobilitet

Måling af omfang af uddannelser og deres elementer har indtil for nylig været et broget område. Uden et målesystem bliver godskrivning af tidligere uddannelse i en ny uddannelse helt vilkårlig. Bologna-deklarationen peger på nødvendigheden af et målesystem og anbefaler ECTS (European Credit Transfer System).

Mål 4: Fremme af mobilitet

I og med at europæisk højere uddannelse er opbygget i nationale systemer, er der naturligt en række barrierer for mobilitet, der skal overvindes.

Mål 5: Europæisk samarbejde om kvalitetssikring

Samarbejde om kvalitetssikring med det formål at udvikle sammenlignelige kriterier og metoder er en prioritet i Bologna-samarbejdet.

Mål 6: Europæisk dimension i videregående uddannelse

Dette mål har især sigtet på fælles indholdsudvikling af uddannelserne, samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, udvekslingsordninger og fælles uddannelser.

Mål 7: Livslang uddannelse

Udviklingen af livslang uddannelse er blevet et selvstændigt punkt i Bologna-samarbejdet. Motiverne var dels udfordringerne fra den internationale konkurrence dels bidraget til social samhørighed, lige muligheder og bedre livskvalitet.

Mål 8: Videregående uddannelsesinstitutioner og studerende

Bologna-samarbejdet bygger på den grundlæggende antagelse af værdien af uddannelsesinstitutionernes autonomi, som den er udtrykt i de europæiske universiteters Magna Carta. For Bologna-processen betyder dette, at institutionernes og de studerendes medvirken i og bidrag til processen er en afgørende nødvendighed.

Mål 9: Fremme de europæiske videregående uddannelsers tiltrækningskraft

Et af udgangspunkterne for Bologna-deklarationen var erkendelsen af, at europæisk højere uddannelse ikke længere var attraktiv i konkurrence med uddannelse fra andre verdensdele.

Mål 10: Højere uddannelse skal knyttes tættere sammen med forskning

Det europæiske område for højere uddannelse skal knyttes tættere sammen med det europæiske forskningsområde. Derfor skal forskeruddannelsen (ph.d.-niveauet) inddrages som det tredje niveau i samarbejdet.

Relevante links: www.bologna.dk og www.bologna-berlin2003.de

Bilag 2: Københavner-deklarationen på erhvervsuddannelsesområdet

Undervisningsministrene fra 30 europæiske lande – EU-landene, kommende EU-lande og EØS-landene – tilsluttede sig 30. november 2002 Københavner-deklarationen om et forstærket europæisk samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet.

Målet er at øge det frivillige samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet med henblik på at fremme gensidig tillid, gennemsigtighed og anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer og derved etablere et grundlag for at øge mobiliteten og lette adgangen til livslang læring. Følgende fire områder prioriteres:

Europæisk dimension

• Styrke den europæiske dimension i erhvervsuddannelserne for at fremme et tættere samarbejde med henblik på at lette og fremme mobilitet og udvikling af interinstitutionelt samarbejde, partnerskaber og andre tværnationale initiativer med det samlede formål at højne det europæiske uddannelsesområdes profil i international sammenhæng, således at Europa bliver anerkendt som en global reference for uddannelsessøgende.

Gennemsigtighed, information og vejledning

• Øge gennemsigtigheden på erhvervsuddannelsesområdet ved at gennemføre og rationalisere informationsredskaber og -netværk, herunder integrere eksisterende instrumenter såsom det europæiske CV, supplementer til eksamensog kvalifikationsbeviser, den fælles europæiske referenceramme for sprog og EUROPASS i en enkelt ramme.
• Styrke politikker, systemer og praksis, der støtter information, vejledning og rådgivning i medlemsstaterne på alle uddannelses- og beskæftigelsesniveauer, navnlig med hensyn til spørgsmål, som vedrører adgangen til læring, erhvervsuddannelse samt mulighederne for overførelse og anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer for dermed at støtte borgernes beskæftigelsesmæssige og geografiske mobilitet i Europa.

Anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer

• Undersøge, hvordan gennemsigtighed, sammenlignelighed, mulighederne for overførsel og anerkendelse af kompetencer og/eller kvalifikationer mellem forskellige lande og på forskellige niveauer vil kunne fremmes ved udvikling af referenceniveauer, fælles certificeringsprincipper samt fælles foranstaltninger, herunder en ordning for meritoverførsel inden for erhvervsuddannelserne.
• Øge støtten til udvikling af kompetencer og kvalifikationer på sektorniveau ved at styrke samarbejde og samordning, især under inddragelse af arbejdsmarkedets parter. En række EU-initiativer samt bilaterale og multilaterale initiativer, herunder de initiativer, der allerede er udformet inden for forskellige sektorer med sigte på gensidigt anerkendte kvalifikationer, illustrerer denne tilgang.
• Udvikle et sæt af fælles principper for validering af ikkeformel og uformel læring med henblik på at sikre bedre overensstemmelse mellem modeller i forskellige lande og på forskellige niveauer.

Kvalitetssikring

• Fremme samarbejdet om kvalitetssikring med særlig opmærksomhed på udveksling af modeller og metoder samt fremme fælles kriterier og principper for kvalitet i erhvervsuddannelserne.
• Lægge vægt på uddannelsesbehovene hos lærere og undervisere inden for alle former for erhvervsuddannelse.

Relevant link: http://presse.uvm.dk/nyt/pm/deklaration.htm?menuid=0515

Bilag 3: Målsætningsrapporten: Forskellige systemer, fælles mål for 2010

Undervisningsministrene i EU har med henblik på at bidrage til de strategiske mål for Europa, som blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i Lissabon i 2000, vedtaget tre strategiske mål for de kommende ti år på rådsmødet den 12. februar 2001. De tre strategiske mål er opdelt i 13 delmål:

Mål 1: Øge kvaliteten og effektiviteten af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Den Europæiske Union

1.1 Forbedre uddannelsen af lærere og undervisere
1.2 Udvikle færdigheder til vidensamfundet
– Forbedre læse- og regnefærdigheder
– Tilpasse definitionen af grundlæggende færdigheder til det videnbaserede samfund
– Opretholdelse af evnen til at lære
1.3 Sikre adgang til informations- og kommunikationsteknologi for alle
– Computere til skolerne og læringscentrene
– Inddrage lærere og undervisere
– Brug af netværk og ressourcer
1.4 Forøge tilgangen til videnskabelige og tekniske studier
1.5 Anvende ressourcerne bedst muligt
– Forbedre kvalitetssikringen
– Sikre en effektiv anvendelse af ressourcerne

Mål 2: Lette adgangen til uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne for alle

2.1 Åbent læringsmiljø
2.2 Gøre uddannelse mere attraktiv
2.3 Støtte til aktivt borgerskab, lige muligheder og social samhørighed

Mål 3: Gøre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne mere åbne over for omverdenen

3.1 Styrkelse af kontakten til arbejdslivet, forskningen og samfundet som helhed
3.2 Udvikling af iværksætterånden
3.3 Forbedring af fremmedsprogsundervisningen
3.4 Øget mobilitet og udvekslinger
3.5 Styrkelse af det europæiske samarbejde.

Bilag 4: Lissabon-konventionen

Den 20. marts 2003 ratificerede Danmark Europarådets/UNESCO's konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af kvalifikationer vedrørende videregående uddannelse i Europa-regionen (Lissabon-konventionen).

Lissabon-konventionen vedrører gensidig anerkendelse af adgangsgivende eksamener, studieperioder og eksamensbeviser inden for videregående uddannelse. Konventionen bygger på følgende to overordnede hensyn:

1) Enhver ansøger skal have behørig adgang til at få foretaget en vurdering af sin udenlandske uddannelse.

2) En udenlandsk uddannelse anerkendes, medmindre der kan påvises væsentlige forskelle i uddannelsernes længde, faglige indhold mv.

Som opfølgning på Lissabon-konventionen har konventionens deltagerlande vedtaget anbefaling af 6. juni 2001 om kriterier og procedurer for vurdering af udenlandske kvalifikationer.

Lissabon-konventionen med tilhørende anbefaling er omsat til dansk lovgivning med lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 74 af 24. januar 2003. Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU) er udpeget til at udfylde funktionen som nationalt informationscenter, som konventionen kræver etableret i hvert deltagerland.

Relevant link: http://cvuu.uvm.dk/vurderinger/aftaler.htm?menuid=2025

Bilag 5: Mobilitetsstatistik

Redegørelsen lægger op til en generel forbedring af internationaliseringsstatistikken, så det i fremtiden bliver lettere at belyse internationaliseringen⁶. Den eksisterende mobilitetsstatistik giver ikke et fyldestgørende billede af den samlede mobilitet. Dels er data baseret på forskellige kilder, som ikke umiddelbart kan sammenlignes, og dels mangler data på nogle områder. Følgende tabeller, som giver et indblik i omfanget af mobiliteten, er baseret på statistik fra Cirius, SU- styrelsen, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Undervisningsministeriet.

Tabel 1: Danske studerende, der gennemfører en hel uddannelse i udlandet med SU-støtte, 1992-2001

Kilde: SU-styrelsen og Cirius

Mobilitet inden for videregående uddannelser

Tabel 1 giver en oversigt over hvor mange danskere, der tager en hel uddannelse i udlandet med SU-støtte. Betingelsen for at opnå SU-støtte til en hel uddannelse i udlandet er bl.a., at der er tale om en offentligt anerkendt uddannelse, og at uddannelsen har et erhvervssigte.

Tabel 2: Antal danske studerende i udlandet fordelt på modtagerlande 2001

Kilde: SU-styrelsen og Cirius

Tabel 2 viser, at 7.189 danskere i 2001 opholdt sig på udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner. Det svarer til 3,9 pct. af den samlede danske studenterstyrke. Tallene for de kortere udlandsophold er opdelt på fagområde, hvilket ikke registreres for hele uddannelsesforløb i udlandet, som derfor udgør kategorien "uoplyst".

Det fremgår af tabellen, at flertallet af de danske udrejsende studerende opholdt sig i andre EU-lande, i alt 65 pct. Det bør bemærkes, at der for de kortere studieophold kun registreres ophold i europæiske lande, mens det for hele uddannelsesforløb ikke er muligt at udskille lande, der er underskrivere af Bologna-erklæringen. Uddannelserne er ikke opdelt på kvu, mvu og lvu, idet disse tal ikke foreligger.

Tabel 3 (s. 43) viser antal udenlandske studerende på danske uddannelsesinstitutioner fordelt efter afsenderlande. Grupperingerne Norden, EU, Bologna og udland skal ikke forstås som adskilte grupperingskategorier, idet et land (fx Sverige) godt kan forekomme i alle fire grupperinger. Kolonnen Bologna dækker over de 32 lande, der på daværende tidspunkt i 2001 havde underskrevet Bologna-erklæringen.

I 2001 var 11.498 udenlandske studerende på studieophold på danske videregående uddannelsesinstitutioner. Tallet svarer til 5,9 pct. af bestanden og dækker både kortere studieophold og hele uddannelser. På de danske korte videregående uddannelser (kvu) udgjorde de udenlandske studerende 7,7 pct. For de mellemlange videregående uddannelser (mvu) var andelen på 4,2 pct. og for universitetsuddannelserne (lvu) 6,7 pct.

Med hensyn til udveksling af forskere er der under EU's femte rammeprogram for forskning i perioden 1999-2002 tildelt følgende mobilitetsstipendier:

Tabel 3: Antal udenlandske studerende på danske uddannelsesinstitutioner i 2001 fordelt på kvu, mvu og lvu

Kilde: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

• Individuelle stipendier: 37 danske forskere har modtaget stipendium med henblik på ophold i udlandet, og 71 stipendier er tildelt udenlandske forskere med henblik på ophold i Danmark. Langt hovedparten af disse individuelle stipendier er givet til unge forskere, der har taget ph.d.-graden eller har tilsvarende forskningserfaring.
• Værtsbaserede stipendier, hvor udvalgte universitetsinstitutter og virksomheder er værter for primært ph.d.-studerende, men også mere erfarne forskere: Også her er Danmark nettoimportør, idet 43 danske ph.d.-studerende/forskere har opholdt sig i udlandet, mens danske værtsinstitutioner har modtaget 132 fra udlandet.
• Stipendier knyttet til såkaldte forskeruddannelsesnet: De enkelte net, som typisk består af 5-10 europæiske forskningsmiljøer, udvælger selv stipendiaterne – såvel ph.d.-studerende som lidt mere erfarne yngre forskere. Oplysninger om antal stipendiater og mobilitetsmønstre er ikke umiddelbart tilgængelige. Det skønnes imidlertid, at mobiliteten har et omfang, der omtrent svarer til de individuelle og værtsbaserede stipendier tilsammen.

Det kan tilføjes, at der under EU's rammeprogrammer for forskning også ydes støtte til mobilitet af kortere varighed i forbindelse med adgang til større europæiske forskningsanlæg, deltagelse i sommerkurser mv.

Sammenligning med andre lande

Danmark ligger over OECD-gennemsnittet vedrørende andel af udenlandske studerende i de videregående uddannelser – se tabel 4 (s. 45). I 2000 var 6,8 pct. af de studerende inden for de videregående uddannelser i Danmark, svarende til ca. 12.900 personer, udenlandske statsborgere.

De højeste andele udenlandske studerende findes i Schweiz (16,6 pct.), Australien (12,5 pct.), Storbritannien (11,0 pct.), Østrig (11,6 pct.) og Belgien (10,9 pct.). Selv om USA har langt flest udenlandske studerende, er også antallet af indenlandske studerende stort, og andelen er derfor nede på 3,6 pct.

Det reelle antal, der studerer i udlandet, er formodentligt noget højere, da mange af de kortere udlandsophold ikke bliver registreret. I modsat retning trækker, at studerende, der ikke er statsborgere, men bor fast i landet, tælles med som udenlandske studerende.

I 2000 er der registreret 1,52 millioner udlændinge (udenlandske statsborgere) indskrevet på videregående uddannelsesinstitutioner i OECD landene. 70 pct. af disse studerende læste i blot 5 lande. USA modtog 28 pct. og var dermed det land, der modtog langt de fleste udenlandske studerende. UK modtog 14 pct., Tyskland 12 pct., herefter fulgte Frankrig og Australien med hhv. 8 pct. og 7 pct. af de udenlandske studerende.

Tabel 4: Udveksling af studerende inden for videregående uddannelser (2000) – udvalgte lande

De sidste tre søjler i tabellen giver et billede af udvekslingen af studerende internt i en gruppe af lande bestående af OECD- og enkelte ikke-OECD-lande, jf. note 1 til tabellen ovenfor. Forskellen mellem 6,8 pct. og 2,6 pct. reflekterer, at Danmark modtager mange udenlandske studerende fra ikke- OECD-lande, samt at det ikke er muligt at opgøre nationaliteten på en meget stor andel af de udenlandske studerende i Danmark.

Når man trækker andel udenlandske studerende i landet fra den andel af landets statsborgere, der læser i udlandet, får man et mål for udvekslingen af studerende. Tallet er positivt, hvis landet netto modtager studerende, dvs. flere rejser ind end ud.

De store modtagerlande er Storbritannien (4,6 pct.), Tyskland (1,9 pct.) og USA (1,5 pct.). At netop disse lande er store modtagerlande, kan bl.a. forklares via udbredelse af deres sprog, deres markeders størrelse og deres uddannelsesinstitutioners ry. Ifølge tabellen sender Danmark lidt flere studerende ud, end vi modtager (-0,9), men vi er tættere på balance end fx Norge (-4,8), Finland (-2,9) eller OECD som helhed (-1,2). Vi er dog ikke så tæt på balance som Sverige (-0,1).

Mobilitetsprogrammer

De fleste af de programmer, som koordineres i Cirius, indeholder tilskud til elev-, studenter- og lærermobilitet inden for forskellige uddannelsesområder. I alt 4.993 elever, studerende, undervisere og arbejdstagere deltog i uddannelses- eller praktikophold i udlandet i skole-/studieåret 2000/2001. En nærmere beskrivelse af programmernes formål, målgrupper mv. findes på www.Ciriusonline.dk

Tabel 5: Udgående mobilitet fra Danmark, 2000-2001. Statistikken omfatter uddannelses-, undervisnings- og praktikophold af mindst 5 dages varighed

Kilde: Cirius

Tabel 6: Indgående mobilitet til Danmark, 2000-2001. Statistikken omfatter uddannelses-, undervisnings- og praktikophold af mindst 5 dages varighed

Kilde: Cirius

Bilag 6: Styrket internationalisering af uddannelserne – Oversigt over strategi og handlinger

Strategi

Overordnet skal internationaliseringen af uddannelserne bidrage til:

• at danske uddannelser kan måle sig med de bedste i verden, og at danske forskeruddannelser kan leve op til den højeste internationale standard
• at danske uddannelser er så tidssvarende og attraktive, at hjerneflugt undgås
• at Europa inden 2010 er den mest konkurrencedygtige, videnbaserede økonomi i verden, og at danske virksomheder er i front i denne udvikling.

Hovedpunkterne i regeringens strategi for en styrket internationalisering af uddannelserne er:

• at sikre, at uddannelserne kvalificerer danske elever, studerende og arbejdstagere til at klare sig i internationale miljøer
• at understøtte danskere i at studere, forske og arbejde i udlandet
• at tiltrække kvalificerede udenlandske studerende, forskere, lærere og arbejdskraft
• at forbedre danske uddannelsesinstitutioners muligheder for at deltage i samarbejde og konkurrence på det globale uddannelsesmarked
• at sikre kvaliteten i det danske uddannelsessystem gennem deltagelse i transnationalt samarbejde og internationale sammenligninger.

Handlinger

Den internationale dimension i uddannelsernes indhold skal styrkes

• Regeringen vil sikre, at den internationale dimension bliver tilgodeset, når lovgrundlaget for et uddannelsesområde ændres og implementeres, fx som det er sket i forbindelse med gymnasiereformen og universitetsloven.
• Uddannelsesinstitutioner, kommuner og amter bliver opfordret til at medtænke den internationale dimension i deres målsætninger og planlægning samt synliggøre arbejdet med den internationale dimension i undervisningen.
• Regeringen vil sætte fokus på øget brug af engelsk som undervisningssprog inden for de videregående uddannelser, med henblik på bl.a. at tiltrække højt kvalificerede udenlandske studerende og forskere.
• Regeringen understøtter som led i sin fokusering på sproglige kompetencer et pilotprojekt med titlen "Min første Sprogportfolio".

Mobiliteten blandt elever, studerende og lærere skal styrkes

• Regeringen vil etablere et internationaliseringstaxameter for korte videregående uddannelser og for erhvervsuddannelserne.
• Regeringen vil tage initiativ til at gennemføre en målrettet kampagne for ledere og vejledere.
• Regeringen vil fremme udviklingen af strategiske partnerskaber bl.a. med henblik på "joint-degrees".
• Regeringen vil fastholde studerendes mulighed for at tage SU med til studier i udlandet.
• Regeringen vil øge adgangen til praktik i udlandet.
• Regeringen vil styrke den internationale dimension i vejledningen.
• Regeringen vil sikre, at Danmark fortsat deltager aktivt i at udvikle EU's nye uddannelsesprogrammer fra 2007.
• Regeringen vil opfordre institutionerne til at fastlægge målsætning og måltal for fordelingen mellem danske og udenlandske studerende i uddannelserne.

Brugen af it som et redskab til internationalisering skal styrkes

• Regeringen har med henblik på yderligere integration af it i folkeskolen afsat 495 mio. kr. til indkøb af computere, efteruddannelse af lærere samt udvikling af nye metoder og materialer.
• Regeringen vil arbejde for, at Danmark deltager aktivt og får størst muligt udbytte af EU's E-learning-program.
• Regeringen vil arbejde for, at Danmark deltager aktivt i samarbejdsorganisationerne Det europæiske skolenet (EUN) og ICT-league.
• Regeringen vil undersøge mulighederne for at etablere en elektronisk undervisnings- og uddannelsesplatform.
• Regeringen vil opfordre uddannelsesinstitutionerne til alene eller i konsortier at engagere sig på markedet for elektronisk formidlede uddannelsesydelser.

Institutioners muligheder for både at samarbejde og konkurrere internationalt skal øges

• Regeringen vil lade taxametertilskuddet for studerende fra lande uden for EU/EØS bortfalde og etablere en betalingsordning (studieafgift) for disse studerende.
• Regeringen vil samtidig etablere en stipendieordning , der målrettes højt kvalificerede studerende fra tredjelande inden for danske prioritetsområder (fx de højteknologiske områder, herunder naturvidenskab).
• Regeringen vil etablere en stipendieordningen på universitetsområdet ved omlægning af de nuværende kulturaftaleprogrammer.
• Regeringen vil arbejde for at udbygge universitetssamarbejdet uden for Europa med fokus på fx Canada.
• Regeringen vil tage initiativ til, at der gennemføres en professionel markedsføring af danske uddannelser.
• Regeringen vil i samarbejde med Rektorkollegiet undersøge mulighederne for at anvende den kommende efter- og videreuddannelsesportal (www.unev.dk) til markedsføring af danske videregående uddannelser.
• Regeringen vil understøtte danske institutioners deltagelse i internationale samarbejdsprogrammer med henblik på innovation og metodeudvikling.
• Regeringen vil skabe øget fleksibilitet i administrationen af de internationale uddannelsesprogrammer, således at danske aktiviteter kan få størst muligt udbytte af programmidlerne.

Danmarks deltagelse i internationale samarbejdsfora for uddannelse – herunder i internationale sammenligninger af uddannelsessystemerne – skal styrkes

• Regeringen vil sikre, at Danmark fortsat deltager aktivt i internationale sammenligninger, målinger og kvalitative vurderinger af uddannelsessystemet.
• Regeringen vil sikre, at Danmark fortsat deltager aktivt i de ekspertgrupper, der understøtter arbejdet med Målsætningsrapporten i EU-kommissionens regi. Der vil blive formuleret anbefalinger og defineret benchmarks.
• Regeringen vil sikre, at Danmark fortsat bidrager aktivt til, at målsætningerne i Københavner- og Bologna-deklarationerne gennemføres, herunder at:
  

  – kvalifikationsnøglen for de videregående uddannelser fortsat udvikles, og dens anvendelse udbredes
  – anbefalingerne om etablering af "joint-" og "doubledegrees" følges op
  – kvalitetssikring af uddannelserne styrkes og videreudvikles
  – mobilitet og gensidig anerkendelse styrkes, herunder anerkendelse af realkompetence.

• Regeringen vil tage initiativ til, at der etableres samarbejdsaftaler, der fremmer mulighederne for at etablere forskningssamarbejde med regeringer, virksomheder, universiteter og forskningsinstitutioner uden for Europa.
• Regeringen vil initiere pilotprojekter, hvor 2-3 universiteter går sammen i netværk med et universitet uden for Europa.
• Regeringen vil overveje mulighederne for at modernisere den danske karakterskala.

Internationaliseringsinitiativerne skal følges op og evalueres

Regeringen sætter med denne redegørelse fokus på internationalisering af uddannelserne og opstiller en strategi for det kommende arbejde. Regeringen vil sikre, at strategien føres ud i livet, og at der tages de fornødne skridt i tilknytning hertil. Arbejdet med administration af og information om Danmarks deltagelse i internationale uddannelsesprogrammer samt vurdering af udenlandske uddannelser, skal yderligere styrkes. Dette sker ved at samle opgaveløsningen i en ny statslig international uddannelsesforvaltning. Regeringen vil ligeledes følge den internationale udvikling med henblik på at tage yderligere nødvendige initiativer.

• Regeringen vil tage initiativ til, at der udvikles metoder til at følge og diskutere internationaliseringens langsigtede effekter. Fx vil regeringen forbedre statistikkerne, så det bliver lettere at belyse internationaliseringen, herunder mobiliteten. Det vil på sigt gøre det muligt at opstille konkrete kvantitative mål for internationaliseringen.
• Regeringen vil sikre, at arbejdet med internationaliseringen indgår i såvel nationale som internationale kvalitetsvurderinger, og senest sommeren 2007 skal der som grundlag for det videre arbejde være foretaget en evaluering af den samlede uddannelsessektors arbejde med internationaliseringen. Der kan fx gennemføres eksterne evalueringer, som det netop er gennemført af EVA på folkeskolens område og af OECD på universitetsområdet.
• Der etableres en statslig international uddannelsesforvaltning ved sammenlægning af bl.a. Cirius og CVUU. Forvaltningen skal medvirke til at styrke internationaliseringen i uddannelserne generelt.
• Som led i gennemførelsen af regeringens strategi vil der udover stipendieordningerne og it-midlerne blive afsat en ramme til brug for særlige initiativer.

Fodnoter

6 Under ledelse af Cirius er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal kortlægge omfanget af den aktuelle mobilitetsstatistik samt stille forslag om forbedringer. Derudover har EU-kommissionen nedsat en europæisk arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til forbedring af europæisk mobilitetsstatistik.

7 I alt fra udlandet dækker over studerende, som indgår i de tre efterfølgende kolonner (Norden, EU og underskrivere af Bologna-erklæringen) samt studerende fra andre lande som fx USA, Canada, Brasilien, Kina, Japan og Australien.

8 Indrapporteret direkte af de enkelte lande, dækker alle lande.

9 Disse opgørelser er beregnet ud fra de OECD- og ikke OECD-lande, der har rapporteret tilgangen til deres uddannelsessystem opdelt på statsborgerskab. Fra OECD har Luxemburg og Slovakiet ikke rapporteret. Følgende ikke-OECD-lande har rapporteret: Argentina, Chile, Indien, Indonesien, Jamaica, Jordan, Malaysia, Filippinerne, Rusland, Tunesien og Uruguay. Kilde. Tabellen er et udsnit af tabel C3.1 Exchange of students in tertiary education (2000), Education at a Glance, pp. 243, OECD, 2002.

Denne side indgår i publikationen "Styrket internationalisering af uddannelserne - Redegørelse til Folketinget April 2004" som kapitel 3 af 3
© Undervisningsministeriet 2004