![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() 3. BilagBilag 1: Bologna-samarbejdet om højere uddannelseBologna-processen er det brede europæiske samarbejde om de videregående uddannelser, som tager sit udgangspunk i Bologna-deklarationen af 19. juni 1999. Denne blev vedtaget af de europæiske ministre med ansvar for højere uddannelse. Formålet med Bologna-processen er inden 2010 at skabe et fælles europæisk område for højere uddannelse med fri mobilitet for studerende, lærere og færdiguddannede samt at gøre europæisk højere uddannelse tiltrækkende for studerende fra andre verdensdele. I dag er 40 europæiske lande med i samarbejdet. Der er indtil i dag opstillet 10 mål, der skal føre frem til skabelsen af et europæisk område for videregående uddannelse. Mål 1: Let læselige og sammenlignelige eksamener Gensidig anerkendelse af uddannelse, hvad enten det drejer sig om grundlag for videreuddannelse eller for beskæftigelse/ arbejdsmarked, er helt centralt for bestræbelserne på fri studentermobilitet og skabelsen af et europæisk arbejdsmarked. Mål 2: Videregående uddannelse med to niveauer En studie-/eksamensstruktur, der er om ikke identisk så dog transparent, er i vid udstrækning en forudsætning for, at mobilitet og gensidig kvalifikationsanerkendelse kan fungere optimalt over grænserne. Mål 3: Meritsystem, der fremmer mobilitet Måling af omfang af uddannelser og deres elementer har indtil for nylig været et broget område. Uden et målesystem bliver godskrivning af tidligere uddannelse i en ny uddannelse helt vilkårlig. Bologna-deklarationen peger på nødvendigheden af et målesystem og anbefaler ECTS (European Credit Transfer System). Mål 4: Fremme af mobilitet I og med at europæisk højere uddannelse er opbygget i nationale systemer, er der naturligt en række barrierer for mobilitet, der skal overvindes. Mål 5: Europæisk samarbejde om kvalitetssikring Samarbejde om kvalitetssikring med det formål at udvikle sammenlignelige kriterier og metoder er en prioritet i Bologna-samarbejdet. Mål 6: Europæisk dimension i videregående uddannelse Dette mål har især sigtet på fælles indholdsudvikling af uddannelserne, samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, udvekslingsordninger og fælles uddannelser. Mål 7: Livslang uddannelse Udviklingen af livslang uddannelse er blevet et selvstændigt punkt i Bologna-samarbejdet. Motiverne var dels udfordringerne fra den internationale konkurrence dels bidraget til social samhørighed, lige muligheder og bedre livskvalitet. Mål 8: Videregående uddannelsesinstitutioner og studerende Bologna-samarbejdet bygger på den grundlæggende antagelse af værdien af uddannelsesinstitutionernes autonomi, som den er udtrykt i de europæiske universiteters Magna Carta. For Bologna-processen betyder dette, at institutionernes og de studerendes medvirken i og bidrag til processen er en afgørende nødvendighed. Mål 9: Fremme de europæiske videregående uddannelsers tiltrækningskraft Et af udgangspunkterne for Bologna-deklarationen var erkendelsen af, at europæisk højere uddannelse ikke længere var attraktiv i konkurrence med uddannelse fra andre verdensdele. Mål 10: Højere uddannelse skal knyttes tættere sammen med forskning Det europæiske område for højere uddannelse skal knyttes tættere sammen med det europæiske forskningsområde. Derfor skal forskeruddannelsen (ph.d.-niveauet) inddrages som det tredje niveau i samarbejdet. Relevante links: www.bologna.dk og www.bologna-berlin2003.de Bilag 2: Københavner-deklarationen på erhvervsuddannelsesområdetUndervisningsministrene fra 30 europæiske lande – EU-landene, kommende EU-lande og EØS-landene – tilsluttede sig 30. november 2002 Københavner-deklarationen om et forstærket europæisk samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet. Målet er at øge det frivillige samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet med henblik på at fremme gensidig tillid, gennemsigtighed og anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer og derved etablere et grundlag for at øge mobiliteten og lette adgangen til livslang læring. Følgende fire områder prioriteres: Europæisk dimension
Gennemsigtighed, information og vejledning
Anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer
Kvalitetssikring
Relevant link: http://presse.uvm.dk/nyt/pm/deklaration.htm?menuid=0515 Bilag 3: Målsætningsrapporten: Forskellige systemer, fælles mål for 2010Undervisningsministrene i EU har med henblik på at bidrage til de strategiske mål for Europa, som blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i Lissabon i 2000, vedtaget tre strategiske mål for de kommende ti år på rådsmødet den 12. februar 2001. De tre strategiske mål er opdelt i 13 delmål: Mål 1: Øge kvaliteten og effektiviteten af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Den Europæiske Union 1.1 Forbedre uddannelsen af lærere og undervisere Mål 2: Lette adgangen til uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne for alle
2.1 Åbent læringsmiljø Mål 3: Gøre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne mere åbne over for omverdenen 3.1 Styrkelse af kontakten til arbejdslivet, forskningen og samfundet som helhed Bilag 4: Lissabon-konventionenDen 20. marts 2003 ratificerede Danmark Europarådets/UNESCO's konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af kvalifikationer vedrørende videregående uddannelse i Europa-regionen (Lissabon-konventionen). Lissabon-konventionen vedrører gensidig anerkendelse af adgangsgivende eksamener, studieperioder og eksamensbeviser inden for videregående uddannelse. Konventionen bygger på følgende to overordnede hensyn: 1) Enhver ansøger skal have behørig adgang til at få foretaget en vurdering af sin udenlandske uddannelse. 2) En udenlandsk uddannelse anerkendes, medmindre der kan påvises væsentlige forskelle i uddannelsernes længde, faglige indhold mv. Som opfølgning på Lissabon-konventionen har konventionens deltagerlande vedtaget anbefaling af 6. juni 2001 om kriterier og procedurer for vurdering af udenlandske kvalifikationer. Lissabon-konventionen med tilhørende anbefaling er omsat til dansk lovgivning med lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 74 af 24. januar 2003. Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU) er udpeget til at udfylde funktionen som nationalt informationscenter, som konventionen kræver etableret i hvert deltagerland. Relevant link: http://cvuu.uvm.dk/vurderinger/aftaler.htm?menuid=2025 Bilag 5: MobilitetsstatistikRedegørelsen lægger op til en generel forbedring af internationaliseringsstatistikken, så det i fremtiden bliver lettere at belyse internationaliseringen6. Den eksisterende mobilitetsstatistik giver ikke et fyldestgørende billede af den samlede mobilitet. Dels er data baseret på forskellige kilder, som ikke umiddelbart kan sammenlignes, og dels mangler data på nogle områder. Følgende tabeller, som giver et indblik i omfanget af mobiliteten, er baseret på statistik fra Cirius, SU- styrelsen, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Undervisningsministeriet. Eksempel:
Tabel 1: Danske studerende, der gennemfører en hel uddannelse i udlandet med SU-støtte, 1992-2001
Kilde: SU-styrelsen og Cirius Mobilitet inden for videregående uddannelser Tabel 1 giver en oversigt over hvor mange danskere, der tager en hel uddannelse i udlandet med SU-støtte. Betingelsen for at opnå SU-støtte til en hel uddannelse i udlandet er bl.a., at der er tale om en offentligt anerkendt uddannelse, og at uddannelsen har et erhvervssigte. Tabel 2: Antal danske studerende i udlandet fordelt på modtagerlande 2001
Kilde: SU-styrelsen og Cirius Tabel 2 viser, at 7.189 danskere i 2001 opholdt sig på udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner. Det svarer til 3,9 pct. af den samlede danske studenterstyrke. Tallene for de kortere udlandsophold er opdelt på fagområde, hvilket ikke registreres for hele uddannelsesforløb i udlandet, som derfor udgør kategorien "uoplyst". Det fremgår af tabellen, at flertallet af de danske udrejsende studerende opholdt sig i andre EU-lande, i alt 65 pct. Det bør bemærkes, at der for de kortere studieophold kun registreres ophold i europæiske lande, mens det for hele uddannelsesforløb ikke er muligt at udskille lande, der er underskrivere af Bologna-erklæringen. Uddannelserne er ikke opdelt på kvu, mvu og lvu, idet disse tal ikke foreligger. Tabel 3 (s. 43) viser antal udenlandske studerende på danske uddannelsesinstitutioner fordelt efter afsenderlande. Grupperingerne Norden, EU, Bologna og udland skal ikke forstås som adskilte grupperingskategorier, idet et land (fx Sverige) godt kan forekomme i alle fire grupperinger. Kolonnen Bologna dækker over de 32 lande, der på daværende tidspunkt i 2001 havde underskrevet Bologna-erklæringen. I 2001 var 11.498 udenlandske studerende på studieophold på danske videregående uddannelsesinstitutioner. Tallet svarer til 5,9 pct. af bestanden og dækker både kortere studieophold og hele uddannelser. På de danske korte videregående uddannelser (kvu) udgjorde de udenlandske studerende 7,7 pct. For de mellemlange videregående uddannelser (mvu) var andelen på 4,2 pct. og for universitetsuddannelserne (lvu) 6,7 pct. Med hensyn til udveksling af forskere er der under EU's femte rammeprogram for forskning i perioden 1999-2002 tildelt følgende mobilitetsstipendier: Tabel 3: Antal udenlandske studerende på danske uddannelsesinstitutioner i 2001 fordelt på kvu, mvu og lvu
Kilde: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Det kan tilføjes, at der under EU's rammeprogrammer for forskning også ydes støtte til mobilitet af kortere varighed i forbindelse med adgang til større europæiske forskningsanlæg, deltagelse i sommerkurser mv. Sammenligning med andre lande Danmark ligger over OECD-gennemsnittet vedrørende andel af udenlandske studerende i de videregående uddannelser – se tabel 4 (s. 45). I 2000 var 6,8 pct. af de studerende inden for de videregående uddannelser i Danmark, svarende til ca. 12.900 personer, udenlandske statsborgere. De højeste andele udenlandske studerende findes i Schweiz (16,6 pct.), Australien (12,5 pct.), Storbritannien (11,0 pct.), Østrig (11,6 pct.) og Belgien (10,9 pct.). Selv om USA har langt flest udenlandske studerende, er også antallet af indenlandske studerende stort, og andelen er derfor nede på 3,6 pct. Det reelle antal, der studerer i udlandet, er formodentligt noget højere, da mange af de kortere udlandsophold ikke bliver registreret. I modsat retning trækker, at studerende, der ikke er statsborgere, men bor fast i landet, tælles med som udenlandske studerende. I 2000 er der registreret 1,52 millioner udlændinge (udenlandske statsborgere) indskrevet på videregående uddannelsesinstitutioner i OECD landene. 70 pct. af disse studerende læste i blot 5 lande. USA modtog 28 pct. og var dermed det land, der modtog langt de fleste udenlandske studerende. UK modtog 14 pct., Tyskland 12 pct., herefter fulgte Frankrig og Australien med hhv. 8 pct. og 7 pct. af de udenlandske studerende. Tabel 4: Udveksling af studerende inden for videregående uddannelser (2000) – udvalgte lande
De sidste tre søjler i tabellen giver et billede af udvekslingen af studerende internt i en gruppe af lande bestående af OECD- og enkelte ikke-OECD-lande, jf. note 1 til tabellen ovenfor. Forskellen mellem 6,8 pct. og 2,6 pct. reflekterer, at Danmark modtager mange udenlandske studerende fra ikke- OECD-lande, samt at det ikke er muligt at opgøre nationaliteten på en meget stor andel af de udenlandske studerende i Danmark. Når man trækker andel udenlandske studerende i landet fra den andel af landets statsborgere, der læser i udlandet, får man et mål for udvekslingen af studerende. Tallet er positivt, hvis landet netto modtager studerende, dvs. flere rejser ind end ud. De store modtagerlande er Storbritannien (4,6 pct.), Tyskland (1,9 pct.) og USA (1,5 pct.). At netop disse lande er store modtagerlande, kan bl.a. forklares via udbredelse af deres sprog, deres markeders størrelse og deres uddannelsesinstitutioners ry. Ifølge tabellen sender Danmark lidt flere studerende ud, end vi modtager (-0,9), men vi er tættere på balance end fx Norge (-4,8), Finland (-2,9) eller OECD som helhed (-1,2). Vi er dog ikke så tæt på balance som Sverige (-0,1). Mobilitetsprogrammer De fleste af de programmer, som koordineres i Cirius, indeholder tilskud til elev-, studenter- og lærermobilitet inden for forskellige uddannelsesområder. I alt 4.993 elever, studerende, undervisere og arbejdstagere deltog i uddannelses- eller praktikophold i udlandet i skole-/studieåret 2000/2001. En nærmere beskrivelse af programmernes formål, målgrupper mv. findes på www.Ciriusonline.dk Tabel 5: Udgående mobilitet fra Danmark, 2000-2001. Statistikken omfatter uddannelses-, undervisnings- og praktikophold af mindst 5 dages varighed
Kilde: Cirius Tabel 6: Indgående mobilitet til Danmark, 2000-2001. Statistikken omfatter uddannelses-, undervisnings- og praktikophold af mindst 5 dages varighed
Kilde: Cirius Bilag 6: Styrket internationalisering af uddannelserne – Oversigt over strategi og handlingerStrategi Overordnet skal internationaliseringen af uddannelserne bidrage til:
Hovedpunkterne i regeringens strategi for en styrket internationalisering af uddannelserne er:
Handlinger Den internationale dimension i uddannelsernes indhold skal styrkes
Mobiliteten blandt elever, studerende og lærere skal styrkes
Brugen af it som et redskab til internationalisering skal styrkes
Institutioners muligheder for både at samarbejde og konkurrere internationalt skal øges
Danmarks deltagelse i internationale samarbejdsfora for uddannelse – herunder i internationale sammenligninger af uddannelsessystemerne – skal styrkes
Internationaliseringsinitiativerne skal følges op og evalueres Regeringen sætter med denne redegørelse fokus på internationalisering af uddannelserne og opstiller en strategi for det kommende arbejde. Regeringen vil sikre, at strategien føres ud i livet, og at der tages de fornødne skridt i tilknytning hertil. Arbejdet med administration af og information om Danmarks deltagelse i internationale uddannelsesprogrammer samt vurdering af udenlandske uddannelser, skal yderligere styrkes. Dette sker ved at samle opgaveløsningen i en ny statslig international uddannelsesforvaltning. Regeringen vil ligeledes følge den internationale udvikling med henblik på at tage yderligere nødvendige initiativer.
Fodnoter6 Under ledelse af Cirius er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal kortlægge omfanget af den aktuelle mobilitetsstatistik samt stille forslag om forbedringer. Derudover har EU-kommissionen nedsat en europæisk arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til forbedring af europæisk mobilitetsstatistik. 7 I alt fra udlandet dækker over studerende, som indgår i de tre efterfølgende kolonner (Norden, EU og underskrivere af Bologna-erklæringen) samt studerende fra andre lande som fx USA, Canada, Brasilien, Kina, Japan og Australien. 8 Indrapporteret direkte af de enkelte lande, dækker alle lande. 9 Disse opgørelser er beregnet ud fra de OECD- og ikke OECD-lande, der har rapporteret tilgangen til deres uddannelsessystem opdelt på statsborgerskab. Fra OECD har Luxemburg og Slovakiet ikke rapporteret. Følgende ikke-OECD-lande har rapporteret: Argentina, Chile, Indien, Indonesien, Jamaica, Jordan, Malaysia, Filippinerne, Rusland, Tunesien og Uruguay. Kilde. Tabellen er et udsnit af tabel C3.1 Exchange of students in tertiary education (2000), Education at a Glance, pp. 243, OECD, 2002.
|
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() Til sidens top |